Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af kursgevinstloven (Bidrag til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer))

 

Forslaget om ændring af kursgevinstloven er et bidrag til Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer).

Forslaget om ændring af kursgevinstloven kom ret sent på bane, hvorfor forslaget alene har været på en ”ekspreshøring” med en frist på en uge.

Der er indkommet bemærkninger til forslaget fra Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Landbrugsrådgivning, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, KommuneKredit, Realkreditrådet, SKAT, Skatterevisorforeningen og Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finanstilsynet.

Overordnede bemærkninger til forslaget om ændring af kursgevinstloven

Danmarks Skibskredit A/S

Lovforslaget er unødvendigt

Danmarks Skibskredit er af den opfattelse, at det er unødvendigt at ændre kursgevinstloven i forbindelse med SDO-lovgivningen. Sigtet med Kapitaldækningsdirektivet (CRD) er, at SDO-obligationer skal frembyde en særlig god sikkerhed, der medfører at kapitalbelastningen for de investorer, der er omfattet af CRD, bliver markant lavere end andre obligationer udstedt af de samme kreditinstitutter. Private investorer er ikke omfattet af CRD. SDO-lovgivningen medfører derfor ikke et behov for ændring af kursgevinstloven på områder, der udspringer af den private investors skatteforhold (skattefri kursgevinst på ”blåstemplede” obligationer).

Der er ifølge Danmarks Skibskredit tilmed en reel risiko for utilsigtet at forrykke balancen på markedet for funding i privatkundesegmentet med de foreslåede ændringer. Som Specialinstitut med forpligtelse over for de maritime erhverv er Danmarks Skibskredit meget betænkelige ved risikoen for at forrykke denne balance, fordi udstedelse af ”blåstemplede” obligationer er deres eneste mulighed for at funde sig i det for dem vigtige privatkundesegment, som i dag tegner sig for 50 pct. af deres funding.

Danmarks Skibskredit er uenig i Skatteministeriets fortolkning af balanceprincipreglernes betydning for fradragsretten for kurstab. Af hensyn til lovens sigte om ligebehandling af låneudbydere samt hensynet til at begrænse mulighederne for udnyttelse af asymmetrisk beskatning, bør balanceprincippet efter Danmarks Skibskredits opfattelse fortsat spille en rolle i forhold til den skattemæssige behandling af kurstab.

Kommentar:

I dag har realkreditinstitutter mv. i modsætning til andre selskaber fradrag for kurstab ved udstedelse af blåstemplede obligationer i danske kroner. Denne bestemmelse foreslås ændret under hensyntagen til de foreslåede nye regler om SDO’er. Det er dog vurderingen, at udvidelsen bør omfatte alle selskaber og fysiske personer og dødsboer, der driver pengenæring, således at udvidelsen ikke indebærer selektivitet og dermed ikke er i strid med EF-traktatens statsstøtteregler.

 De gældende regler, hvorefter realkreditinstitutter m.v. har fradrag for kurstab ved udstedelse af blåstemplede obligationer i danske kroner, er som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget begrundet i et balanceprincip.

Det balanceprincip, der er baggrund for indførelsen  de gældende regler, er siden indførelsen af disse regler blevet moderniseret og opblødt, således at der ikke længere er fuldstændig symmetri mellem betalingerne fra låntagerne til kreditforeningen og betalingerne fra kreditforeningen  til obligationsejerne. Tilsvarende skal symmetrien i betalingerne ikke nødvendigvis være til stede i det balanceprincip, der indføres i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget om de særligt dækkede obligationer.

Skatteministeriet er derfor af den opfattelse, at balanceprincippet ikke længere kan være afgørende for, om et selskab skal have fradrag for kurstab på gæld.

Forslaget, hvorefter reglerne om fradrag for kurstab på gæld skal være ens for alle selskaber skal ses på denne baggrund.

Fysiske personer og dødsboer, der driver pengenæring, beskattes efter samme regler som selskaber. De regler, der foreslås for selskaber, foreslås derfor også at skulle gælde for fysiske personer og dødsboer, der driver pengenæring.

Kravet om skibspant som forudsætning for fradragsret

 

Danmarks Skibskredit er af den opfattelse, at kravet om pant i skib vil være ødelæggende for Danmarks Skibskredits muligheder for at finansiere nybygninger til fremtidig levering. For obligationer, der udstedes i forbindelse med prefunding (blokemission), er der ikke på tidspunktet for obligationsudstedelsen etableret et udlån med sikkerhed i skibe, idet prefundingen netop sker for at afdække afgivelsen af lånetilbud m.v. Først på det tidspunkt, hvor rederen får udbetalt lånet til finansiering af et skib, stiller rederen skibet til sikkerhed for det lån, der optages hos Danmarks Skibskredit.

Kommentar:

 

Lovforslaget er ændret på dette punkt.

Det foreslås nu, for så vidt angår obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsvirksomhed, at betingelsen for tabsfradrag skal anses for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS  senest 90 dage efter emissionen.

Dansk Landbrugsrådgivning

 

”Med sikkerhed i fast ejendom”

 

Dansk Landbrugsrådgivning bemærker, at det af udkastet til lovforslaget om SDO’erne fremgår, at disse kan udstedes uden at der er (fuld) sikkerhed i fast ejendom. F.eks. er der forslag i høring om, at finansieringsgrænsen for visse lån er 60 pct., men at der ved yderligere sikkerhedsstillelse kan ske belåning op til 70 pct. Tilsvarende kan den løbende vurdering medføre, at der skal stilles yderligere sikkerhed fra obligationsudstederne, såfremt værdien af pantet er faldet.

 

Udkastet til forslaget om ændring af kursgevinstloven anvender i flere sammenhænge formuleringen ”med sikkerhed i fast ejendom” Ovenstående medfører, at der i de skattemæssige regler bør tages stilling til, hvad der nærmere menes ”med sikkerhed i fast ejendom”.

 

Er der tale om et krav om fuld sikkerhed, eller gælder bestemmelserne også ved delvis sikkerhed? Og afhængigt af svaret kan det være relevant at tage stilling til, hvilket tidspunkt der i givet fald er afgørende.

 

Kommentar:

 

Efter forslaget, som det foreligger nu, er det en betingelse for fradrag for tab på lån, at der på det tidspunkt, hvor lånet optages, er sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

 

Der er ikke fradrag for tab på lån optaget med sikkerhed i andre aktiver. Det vil sige, at der på det tidspunkt, hvor lånet optages, skal være fuld sikkerhed i de nævnte aktiver.

 

Det er uden betydning for fradraget, at der på et senere tidspunkt stilles yderligere sikkerhed som følge af, at pantet er faldet i værdi.

 

Mindsterenten for indeksregulerede fordringer

 

Dansk Landbrugsrådgivning bemærker, at med udkastet ligestilles selskaber og næringsdrivende personer og dødsboer i vidt omfang med realkreditinstitutter. Dette bør vel også gælde i relation til kursgevinstlovens § 38, stk. 3, om mindsterenten for visse indeksregulerede fordringer.

 

Kommentar:

 

Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring i næringsdrivende fysiske personers og dødsboers adgang til at udstede indeksregulerede fordringer. Der ses derfor ikke at være grundlag for at ændre de gældende regler om fastsættelse af  mindsterenten på indeksregulerede fordringer.

 

Finansrådet

 

Finansrådet kan fuldt ud bakke op om formålet med lovudkastet.

 

Det fremgår af bemærkningerne til udkastets § 1, nr. 1, at ”Det er en forudsætning for fradrag for tab på lån og obligationer, at der er sikkerhed på tidspunktet for udstedelsen”. Finansrådet går ud fra, at den praksis, som i dag gælder for realkreditinstitutter, fortsat kan bestå og gælde tilsvarende ved realkredit- og pengeinstitutters udstedelse af særligt dækkede obligationer.

 

Kommentar:

 

Forslaget indebærer, at den gældende adgang for realkreditinstitutter m.v. til generelt at fradrage kurstab på gæld i danske kroner ikke videreføres. Efter forslaget er der alene fradrag for kurstab på gæld, der relaterer til udlånsvirksomheden

 

Efter forslaget er der fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

 

For så vidt angår obligationer, der udstedes som forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, såfremt obligationerne anvendes til finansiering af lån med sikkerhed som nævnt senest 90 dage efter emissionen.

 

Ses bort fra obligationer, der udstedes som forhåndsemission eller blokemission, jf. ovenfor, så omfatter forslaget ikke obligationer, der udstedes til finansiering af lån eller egne obligationer, der ikke anvendes til finansiering af lån,  med sikkerhed i andre aktiver.

 

Finansrådet mener, at det er vanskeligt at sige noget præcist om provenutabet. Man finder det imidlertid væsentligt at pege på, at provenutabet alene vil opstå, hvis de særligt dækkede obligationer medvirker til at udvide den samlede boliglånsmasse og dermed de cirkulerende obligationer. Desuden er det en forudsætning, for provenutabet, at de ekstra obligationer bliver udstedt i danske kroner. Det forventes imidlertid, at der også vil være et marked for obligationer i andre valutaer. Investorerne skal desuden være fysiske personer med skattepligt i Danmark (ikke pensionsmidler). Ifølge Danmarks Statistik ejes 7 pct. af obligationerne i dag af ”husholdningerne”.

 

Alt i alt må provenutabet være minimalt set for den samlede økonomi, men for den enkelte udsteder vil det være væsentligt, at der opnås fradragsret for udstedelseskurstabet.

 

Kommentar:

 

Betragtningerne om forslagets provenuvirkning tiltrædes. Provenutabet ved, at forslaget kan  medvirke til at øge den samlede boliglånsmasse, er ikke beregnet, idet det vurderes at være meget usikkert i hvilket omfang, forslaget vil øge den samlede masse af boliglån, og ligeledes i hvilket omfang, obligationer med pant i fast ejendom vil udstedes i fremmed valuta.

 

Kommunekredit

 

KommuneKredit gør opmærksom på, at KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner og regioner og til selskaber/institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredits lån finasieres ved udstedelse af obligationer på det danske og de udenlandske obligationsmarkeder.

 

Lovudkastets betingelse for fradrag for kurstab ved udstedelse af obligationer – at kreditinstituttets udlån ydes mod sikkerhed i fast ejendom eller skibe - indebærer, at KommuneKredit ikke fremover opnår fradrag for kurstab vedrørende udstedte obligationer.

 

Det skyldes, at KommuneKredits udlån ikke sker mod sikkerhed i fast ejendom eller skibe. KommuneKredit finansierer i vidt omfang også kommunalt byggeri, men udlån til kommunerne sker aldrig mod sikkerhed i fast ejendom. Kommunekredits sikkerhed  består derimod i, at udlån sker til offentlige myndigheder.

 

Kommentar:

 

Lovforslaget er ændret, således at der er fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

 

Der er endvidere fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

 

Realkreditrådet

 

Upræcis afgrænsning i lovudkastet

 

Hvis der, som foreslået i lovudkastet, alene gives mulighed for at foretage emissionskurstab, når der udstedes obligationer til finansiering af udlån med sikkerhed i fast ejendom eller skibe, vil det give usikkerhed for alle udstedere af SDO’er om, hvorvidt der vil være fradragsret for emissionskurstab eller ej. Dette skyldes, at listen over godkendte aktiver til sikkerhed for SDO-udstedelser omfatter andre aktiver end pant i fast ejendom eller skibe, jf. lovforslaget om SDO’er.

 

Derudover vil realkreditinstitutterne, som lovudkastet foreligger, bl.a. ikke kunne få fradrag for det kurstab, som vil være knyttet til udstedelse af seniorgæld. Seniorgæld er ikke-ansvarlig lånekapital, som realkreditinstitutterne i henhold til lovudkastet om SDO’er vil få adgang til at optage. Adgang til fradrag for emissionskurstab på seniorgæld er nødvendig, hvis realkreditinstitutterne ikke skal stå over for en øget skattebetaling, hvilket vil forringe vilkårene for institutternene tilstedeværelse på lånemarkedet.

 

Kommentar:

 

Efter forslaget, som det foreligger nu, er der fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

 

For så vidt angår obligationer, der udstedes som forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, såfremt obligationerne anvendes til finansiering af lån med sikkerhed som nævnt senest 90 dage efter emissionen.

 

Ses bort fra obligationer, der udstedes som forhåndsemission eller blokemission, jf. ovenfor, så omfatter forslaget ikke obligationer, der udstedes til finansiering af lån  med sikkerhed i andre aktiver.

 

Indskrænkning af realkreditinstitutternes fradragsmuligheder

 

Realkreditinstitutterne har i dag generelt  fradrag for kurstab ved udstedelse af blåstemplede obligationer i danske kroner. Fradragsretten er således uafhængig af, om udstedelsen direkte vedrører udlånsvirksomheden eller om udstedelsen vedrører kapitalgrundlaget. Men i alle tilfælde er udstedelsen klart afgrænset og reguleret i lov om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v

 

Med forslaget er der som følge af ændringen af kursgevinstlovens § 9 lagt op til, at denne fradragsret begrænses, hvilket overordnet synes vanskeligt foreneligt med skattestoppet.

 

Realkreditrådet undrer sig i øvrigt over, at denne ændring ikke er særskilt omtalt hverken i sammenfatningen eller i bemærkningerne. 

 

For realkreditinstitutterne er det vigtigt, at denne fradragsret ikke indskrænkes/begrænses ved udvidelse af tabsfradragsretten, som er nødvendig, hvis der skal opnås ens skattemæssige vilkår for alle udstedere af SDO’er.

 

Kommentar:

 

Som det nu fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, indebærer forslaget, at den gældende adgang for realkreditinstitutter m.v. til generelt at fradrag kurstab på gæld i danske kroner ikke videreføres. Efter forslaget er der alene fradrag for kurstab på gæld, der relaterer til udlånsvirksomheden.

 

Indskrænkningen af realkreditinstitutterne fradragsret skal ses i sammenhæng med udvidelsen af fradragsretten til at omfatte alle selskaber samt pengenæringsdrivende personer og dødsboer.

 

En ordning, der generelt giver låntagere/obligationsudstedere (debitor) fradrag for kurstab uden at beskatte långivere/obligationskøbere (kreditor) af kursgevinst vil kunne give anledning til udnyttelse af den asymmetri, der opstår, såfremt debitor kan fradrage kurstab på gæld, mens den tilsvarende kursgevinst hos kreditor er skattefri.

 

Forslaget om at knytte tabsfradraget til fast ejendom, skibe eller garanti fra en stat, en region, en kommune etc. inden for EU eller EØS begrænser denne mulighed for udnyttelse. Der skal være en fast ejendom eller et skib at stille som sikkerhed, og der er kun én (ejeren), der kan stille ejendommen eller skibet som sikkerhed, eller der skal være en garanti fra en stat, en region, en kommune etc. inden for EU eller EØS.

 

Løsningsforslag

 

Realkreditrådet foreslår lovudkastet ændret således, at alle obligationsudstedelser, som foretages ud af et realkreditinstitut (i et kapitalcenter eller af instituttet i øvrigt) eller et register i et pengeinstitut, er omfattet af adgangen til fradrag for emissionskurstab. Disse udstedelser vil være klart afgrænsede og regulerede i lov om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

 

Kommentar:

 

I dag har realkreditinstitutter mv. i modsætning til andre selskaber fradrag for kurstab ved udstedelse af blåstemplede obligationer i danske kroner. Denne bestemmelse foreslås ændret under hensyntagen til de foreslåede nye regler om SDO’er. Det er dog vurderingen, at udvidelsen bør omfatte alle selskaber og fysiske personer og dødsboer, der driver pengenæring, således at udvidelsen ikke indebærer selektivitet og dermed ikke er i strid med EF-traktatens statsstøtteregler.

En løsning som foreslået af Realkreditrådet vil indebære selektivitet, og den vil derfor ikke være i overensstemmelse med EU-rettens regler om statsstøtte.

Skatteministeriet kan derfor ikke gå ind for den af Realkreditrådet foreslåede løsning.

Lagerprincip kontra realisationsprincip

Realkreditrådet gør opmærksom på, at realkreditinstitutter m.v. og koncernforbundne virksomheder efter de gældende regler i kursgevinstloven er tvunget til at anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Der gælder ikke en tilsvarende regel for pengeinstitutter og deres koncernforbundne virksomheder.

 

Der er ikke i lovudkastet lagt op til en ændring af den for realkreditinstitutterne gældende regel. Realkreditrådet er umiddelbart er uforstående over for, hvorfor reglen skal opretholdes, når realkreditvirksomheder i øvrigt foreslås tilpasset reglerne for pengeinstitutter.

 

Kommentar:

 

Efter det for Skatteministeriet oplyste har alle de store pengeinstitutter valgt at opgøre gevinst og tab på fordringer og gæld efter lagerprincippet. En del af de små pengeinstitutter opgør fortsat gevinst og tab på fordringer og gæld efter realisationsprincippet. Skatteministeriet ser ikke noget formål i at tvinge disse små pengeinstitutter til at opgøre gevinst og tab på fordringer og gæld efter lagerprincippet.

 

For så vidt angår andre selskaber end realkreditinstitutter og pengeinstitutter ser Skatteministeriet ikke noget formål i at forlange et selskabs gevinst og tab på fordringer og gæld opgjort efter lagerprincippet, blot fordi selskabet har optaget et lån med pant i selskabets faste ejendom.

 

Fradrag ved optagelse af lån

 

Realkreditrådet ser med tilfredshed på, at der gives adgang for selskaber til at foretage fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i fast ejendom. Dermed afhjælpes en række af de problemstillinger, som i praksis knytter sig til skift i mindsterenten, og selskabernes hidtidige interesse set fra en skattemæssig synsvinkel i at optage kontantlån eller obligationslån på baggrund af sortstemplede obligationer.

 

Realkreditrådet er imidlertid af den opfattelse, at begrebet ”sikkerhed i fast ejendom” er meget upræcist, idet der hverken i lovteksten eller i de tilhørende bemærkninger er anført noget herom. Det er ifølge Realkreditrådet oplagt, at de nuværende realkredit-pantebreve eller kommende SDO-pantebreve vil være omfattet, men herudover vil der også fremover være mulighed for at anvende ejerpantebreve som sikkerhed. Sådanne ejerpantebreve vil ikke være underlagt begrænsninger i pantets værdi, og der kan derfor i princippet ske finansiering af mange forskellige aktiver med ”sikkerhed i fast ejendom”, selv om der ikke reelt er tale om sikkerhedsstillelse.

 

Med den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, er der lagt op til at lukke for et eventuelt misbrug af muligheden for at fratrække kurstab på lån mod samtidig at få skattefrie kursgevinster på samme obligationer. Umiddelbart vurderet er det dog Realkreditrådets opfattelse, at der med den upræcise formulering af fradragsretten findes en række muligheder for at omgå intentionerne med lovgivningen, og at ændringen af § 14, stk. 2, ikke er tilstrækkelig.

 

Kommentar:

 

Efter forslaget, som det foreligger nu, er det en betingelse for fradrag for tab på lån, at der på det tidspunkt, hvor lånet optages, er sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

 

Der er ikke fradrag for tab på lån optaget med sikkerhed i andre aktiver. Det vil sige, at der på det tidspunkt, hvor lånet optages, skal være fuld sikkerhed i de nævnte aktiver.

 

Det er uden betydning for fradraget, at der på et senere tidspunkt stilles yderligere sikkerhed som følge af, at pantet er faldet.

 

Det er uden betydning, hvad lånet anvendes til.

 

Det ses ikke, hvorledes reglerne skulle kunne udnyttes (negativt) og Realkreditrådet har ikke givet eksempler på dette.

 

Skatterevisorforeningen

 

Skatterevisorforeningen bemærker, at den udvidede fradragsret er med til at komplicere kursgevinstloven til skade for visionen om at have en enkel og gennemskuelig skattelovgivning, der samtidig tilgodeser hensynet til større retssikkerhed.

 

Desuden giver det en stor gruppe mulighed for at udnytte de nye regler.

 

Kommentar:

 

SKAT har i sit høringssvar skønnet, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for SKAT.

 

Skatterevisorforeningens høringssvar er derfor for så vidt angår de administrative konsekvenser  forelagt for SKAT.

 

SKAT finder, at lovforslaget skaber symmetri mellem indtægts- og fradragssiden, hvilket i sig selv er udtryk for større retssikkerhed. En sådan symmetri skaber, alt andet lige, en mere logisk og gennemskuelig tilgang til kursgevinstlovens logik.

 

SKAT ser ikke, hvorledes reglerne skulle kunne udnyttes (negativt), og Skatterevisorforeningen har ikke givet eksempler på dette. Den gruppe, der måtte kunne forventes at ville udnytte regelsættet, er dækket ind af regelsættet.

 

Skatterevisorforeningen har ret i, at de nye regler kan medføre flere fejl. Men det er SKAT’s opfattelse, at andelen af nye selskaber m.v., som vil anvende det nye regelsæt, er begrænset, således at kontrollen heraf kan indeholdes i de nuværende ressourcer, især henset til SKAT’s indsatsstrategi.

 

Skatterevisorforeningen anbefaler derfor først og fremmest, at de foreslåede regler bliver begrænset til selskaber m.v., der er omfattet af den finansielle tilsynslovgivning, således at lovforslaget kan forenkles betydeligt, og de foreslåede værnsregler formentlig udelades.

 

Kommentar:

 

En begrænsning af  forslaget til selskaber m.v., der er omfattet af den finansielle tilsynslovgivning vil, som det fremgår af kommentaren til Realkreditrådets løsningsforslag, jf. ovenfor, indebære selektivitet, og en sådan begrænsning vil derfor ikke være i overensstemmelse med EU-rettens regler om statsstøtte.

 

Skatterevisorforeningen anfører vedrørende den foreslåede værnsregel i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, at man er klar over, at den familiekreds, der omfattes af lovforslaget er identisk med familieafgrænsningen i aktieavancebeskatningslovens § 4, men at det forekommer svært at forstå, hvorfor hovedaktionærens svigerbørn skal være omfattet af værnsreglerne, medens svigerfamilien ikke er omfattet.

 

Kommentar:

 

Der skal være en grænse for, hvilken familiekreds, der skal være omfattet af værnsreglen. Og det tjener ikke noget formål at udvide familiekredsen ud over, hvad der finder anvendelse i i aktieavancebeskatningslovens § 4. Det bør være samme definition, uanset hvilket skatteretligt regelsæt, der anvendes. Samme definition tjener retssikkerheden og medvirker til at undgå fejl.

 

Skatterevisorforeningen peger på, at selv om der i dag er mulighed for fradrag for finansieringsomkostninger ved at optage kontantlån, vil en generel mulighed for fradrag for kurstab give et betydeligt større fradrag for kurstab end amortisationskontoen under kontantlåneordningen.

 

Kommentar:

 

Efter gældende lovgivning er der ingen begrænsninger i muligheden for fradrag via amortisationskontoen. Skatteministeriet finder derfor ikke, at der med forslaget vil blive tale om større kurstab.

 

Skatterevisorforeningen peger på, at der allerede i dag er en uhensigtsmæssig behandling af ”kurstab” på kontantlån. Kurstabet består reelt i de låneomkostninger, der ved optagelsen af lånet, ikke er fradragsberettiget ved lånets optagelse efter reglerne i ligningslovens § 8, stk. 3 (stiftelsesprovisioner o.l. vedrørende lån med løbetid over 2 år og stempeludgifter), idet disse efter gældende praksis herefter fradrages som kurstab i takt med, at lånene afdrages.

 

Der er tale om relativt små beløb, der skal opgøres år for år, idet de pågældende beløb regnskabsmæssigt er udgiftsført i det år, lånet er optaget.

 

I takt med, at der ikke skal indsendes kopi af konverteringen fra Årsrapport til skattepligtig indkomst, vil SKAT ikke være i besiddelse af den indkomstopgørelse, hvor de skattemæssigt ”aktiverede” låneomkostninger er opgjort og tillagt, og en løbende kontrol vil derfor reelt være umulig.

 

Dertil kommer, at sådanne ”små” forskelle i regnskabsmæssig og skattemæssig periodisering er til irritation for skatteyder og en administrativ belastning for disse, samt bevirker unødig ressourcemæssig belastning hos SKAT, hvis der reelt skal følges op på, at beløbene skattemæssigt behandles korrekt.

 

Det forekommer derfor at kunne være hensigtsmæssigt, hvis de pågældende udgifter skattemæssigt er fradragsberettigede, når de regnskabsmæssigt udgiftsføres.

 

Ønsker man at sikre sig imod, at renteudgifter klassificeres til store stiftelsesprovisioner, kunne der sættes et maksimum for sådanne fradragsberettigede omkostninger, f.eks. 3 pct. af lånets hovedstol.

 

Kommentar:

 

Det er korrekt, at en adgang til at fradrage låneomkostningerne fuldt ud i det år, hvori de er afholdt, vil indebære en administrativ fordel. Problemet er, at en sådan regel vil indebære et provenutab i og med, at den medfører en fremrykning af fradragstidspunktet. Skattestoppet betyder, at der må foretages en prioritering af, hvordan de offentlige ressourcer anvendes. Her har regeringen valgt at prioritere en nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst højt. Hvis der kan findes økonomisk råderum til lettelser i skatten, står skatten på arbejde således højere på dagsordenen.  

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finanstilsynet

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finanstilsynet har i et fælles høringssvar bemærket, at det fremgår af lovforslaget om ændring af kursgevinstloven, at det omfatter lån, der optages med sikkerhed i fast ejendom eller skibe, og obligationer, der udstedes til finansiering af lån med sikkerhed i fast ejendom eller skibe.

Økonomi- og Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at visse andre aktivtyper kan indgå som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, ifølge § 1, nr. 4 (forslag til ny § 152 c, stk. 1) i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (særligt dækkede obligationer).

Det kan bemærkes, at der i forlængelse af lovforslaget om særligt dækkede obligationer, udarbejdes et revideret balanceprincip, der frembryder samme grad af sikkerhed som det eksisterende balanceprincip. Rammerne i det reviderede balanceprincip vil blive mere fleksible end det eksisterende men med skrappere stresstest. Det vil være muligt indenfor de fleksible rammer at køre videre med det eksisterende balanceprincip.

Økonomi- og Erhvervsministeriet gør i den forbindelse opmærksom på, at institutterne kan fortsætte med at følge den praksis, der er beskrevet i § 5, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1190 af 17. december 2003 om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutarisici. Det følger heraf, at realkreditinstitutterne i dag skal anbringe overskydende midler, herunder midler fra bl.a. pari-straksindfrielser, i sikre og likvide værdipapirer mv., indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries. Derudover kan realkreditinstitutterne i en begrænset periode have overskydende midler fra blokemissioner, jf. § 5, stk. 5 (90-dages reglen).

Kommentar:

 

Forslaget, som det foreligger nu,  omfatter obligationer eller værdipapirer, der udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i fast ejendom,  skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

For så vidt angår obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet, anses betingelsen for tabsfradrag opfyldt, såfremt obligationerne anvendes til finansiering af lån med sikkerhed som nævnt senest 90 dage efter emissionen.

Ses bort fra obligationer, der udstedes som forhåndsemission eller blokemission, jf. ovenfor, så omfatter forslaget ikke obligationer, der udstedes til finansiering af lån, der ydes med sikkerhed i andre aktiver.

Forslaget indebærer, at den gældende adgang for realkreditinstitutter m.v. til generelt at  fradrage kurstab på gæld i danske kroner ikke videreføres. Efter forslaget er der alene fradrag for kurstab på gæld, der relaterer til udlånsvirksomheden.

En ordning, der generelt giver låntagere/obligationsudstedere (debitor) fradrag for kurstab uden at beskatte långivere/obligationskøbere (kreditor) af kursgevinst vil kunne give anledning til udnyttelse af den asymmetri, der opstå, såfremt debitor kan fradrage kurstab på gæld, mens den tilsvarende kursgevinst hos kreditor er skattefri, jf. ovenfor om baggrunden for § 7, stk. 2. Forslaget om at knytte tabsfradraget til fast ejendom eller skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, begrænser denne mulighed for udnyttelse. Der skal være en fast ejendom eller et skib at stille som sikkerhed, og der er kun én (ejeren), der kan stille ejendommen eller skibet som sikkerhed, eller der skal være en garanti fra en stat, en region, en kommune etc. inden for EU eller EØS.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § x, nr. 1

 

Danmarks Skibskredit og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer foreslår, at der indsættes en bestemmelse om prefunding (blokemission) i den foreslåede § 7, stk. 3.

 

Kommentar:

 

Lovforslaget er ændret på dette punkt.

 

Det foreslås nu, for så vidt angår obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsvirksomhed, at betingelsen for tabsfradrag skal anses for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS  senest 90 dage efter emission.

Danmarks Skibskredit og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer foreslår en tilføjelse i den foreslåede § 7, stk. 3, således at funding kan ske på anden vis end ved udstedelse af obligationer.

 

Kommentar:

 

Lovforslaget er ændret, således at fundingen også kan ske ved udstedelse af andre værdipapirer end obligationer.

 

Danmarks Skibskredit og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer foreslår – henset til, at lovforslaget under visse forudsætninger åbner op for generel adgang til fradrag for kurstab på lån for selskaber og fysiske personer og dødsboer, der driver pengenæring – at det bør overvejes at  behandlingen af tab ved indeksregulering i henhold til nugældende § 7, stk. 1, ændres ved at der i § 7, stk. 3 henvises til både stk. 1 og stk. 2. I modsat fald vil der blive forskel på almindelige lån og indekslån, hvilket ifølge Danmarks Skibskredit virker ubegrundet.

 

Kommentar:

 

§ 7 fastsætter:

Ӥ 7. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld pÃ¥ lÃ¥n kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pÃ¥lydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. 1. pkt. gælder ligeledes kun, sÃ¥fremt gevinst og tab pÃ¥ den fordring, der modsvarer gælden, ikke omfattes af § 29, stk. 3. Skattepligtige, der bÃ¥de har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstÃ¥r ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 2. Tab pÃ¥ gæld kan ikke fradrages, sÃ¥fremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien pÃ¥ det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pÃ¥lydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. “

 

Med de gældende regler i kursgevinstlovens § 9, hvorefter § 7, stk. 2, ikke gælder for realkreditinstitutter m.v., er der forskel på realkreditinstitutter m.v. og andre selskaber, herunder pengeinstitutter, for så vidt angår tab på lån og obligationer omfattet af § 7, stk. 2.

 

Forslaget til § 7, stk. 3 og 4, og den foreslåede ændring af § 9 går ud på at ligestille realkreditinstitutter m.v., pengeinstitutter og andre selskaber for så vidt angår tab på lån og obligationer omfattet af § 7, stk. 2.

 

Realkreditinstitutter m.v., pengeinstitutter og andre selskaber er allerede med de gældende regler ligestillet for så vidt angår indeksregulerede lån omfattet af § 7, stk. 1, idet § 7, stk. 1, gælder for dem alle.

 

Der er således allerede med de gældende regler forskel på almindelige lån og indekslån.

 

Det ligger uden for formålet med dette lovforslag at ændre herpå.

 

Dansk Landbrugsrådgivning foreslår den foreslåede § 7, stk. 3, og den foreslåede § 19, stk. 4, delt op af hensyn til læsevenligheden.

 

Kommentar:

 

Lovudkastets § 7, stk. 3, er i lovforslaget delt op i et stk. 3 og et stk. 4. Lovudkastets § 19, stk. 4, er i lovforslaget delt op i et stk. 4 og et stk. 5.

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer gør opmærksom på, at KommuneKredit efter de gældende regler har fradrag for kurstab. Da KommuneKredit ikke foretager udlån mod sikkerhed i fast ejendom eller skibe, vil foreningen ikke være omfattet af den foreslåede § 7, stk. 3. Lovforslaget indebærer dermed en væsentlig skærpelse af beskatningen af KommuneKredit.

 

Kommentar:

 

Lovforslaget er ændret, således at der er fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

 

Der er endvidere fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

 

SKAT bemærker, at det fremgår af ændringerne til kursgevinstlovens § 7, stk. 3, m.fl., at ændringerne gælder, hvor der er ”sikkerhed i fast ejendom eller skibe”. Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvad der præcist menes med sikkerhed, herunder hvilke krav, der stilles til sikkerheden

 

SKAT finder, at den manglende definition i bemærkningerne kan skabe usikkerhed om, hvad der præcist menes med sikkerhed. Det bør derfor præciseres i bemærkningerne, hvad der forstås ved sikkerhed.

 

Kommentar:

 

Efter forslaget, som det foreligger nu, er det en betingelse for fradrag for tab på lån, at der på det tidspunkt, hvor lånet optages, er sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

 

Der er ikke fradrag for tab på lån optaget med sikkerhed i andre aktiver. Det vil sige, at der på det tidspunkt, hvor lånet optages, skal være fuld sikkerhed i de nævnte aktiver.

 

Det er uden betydning for fradraget, at der på et senere tidspunkt stilles yderligere sikkerhed som følge af, at pantet er faldet i værdi.

 

Til § X, nr. 5, 7, 8, 9, 10, 14 og 15

 

Dansk Landbrugsrådgivning gør opmærksom på, at det ville være mere nærliggende at definere næringsdrivende personer og dødsboer i disse bestemmelser defineres med henvisning til § 13, der vedrører kreditorsiden, end (som i lovudkastet) § 19, der vedrører debitorsiden.

 

Kommentar:

 

I lovforslaget er henvisningen til § 19 ændret til ”en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering”.

 

Til § X, nr. 13

 

Dansk Landbrugsrådgivning mener, at det bør fremgå af lovteksten, at bestemmelsen alene finder anvendelse, når pengeinstituttet anvender lagerprincippet, og at bestemmelsen bør udvides til at omfatte næringsdrivende personer og dødsboer.

 

Kommentar:

 

I lovforslaget er bestemmelsen ændret il et nyt stk. 3:

 

”Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår udlån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af andre selskaber end de i stk. 1 nævnte eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis selskabet, personen eller dødsboet har valgt at opgøre gevinst og tab  på fordringer og gæld efter lagerprincippet.”