Til medlemmerne af Folketingets Retsudvalg

 

 

 

 

 

 

København, den 11. september 2007

 

 

Kære Peter Skaarup og øvrige medlemmer af Retsudvalget

 

Først og fremmest vil jeg benytte lejligheden til at takke for invitationen til høringen om menneskehandel den 10. september 2007. Amnesty International var meget glade for at få mulighed for at deltage med vores synspunkter om menneskehandel. Efter aftale med Peter Skaarup vedlægger jeg mit talepapir, samt de omtalte rapporter om overgreb på kvinder i Nigeria og Menneskehandel i Grækenland.

 

Jeg tillader mig desuden at vedlægge Europarådets Konvention om Menneskehandel, selvom udvalget nok allerede er bekendt med den. I forhold til Retsudvalgets arbejdsområde vil Amnesty gerne understrege, at konventionen omhandler en række aspekter ved bekæmpelse af menneskehandel og således også vil kunne give en menneskeretlig ramme til den tilhørende bekæmpelse af kriminalitet, lovgivning, retshåndhævelse etc. i såvel afsender-, transit- og modtagerlande.

 

Endnu engang tak for et spændende arrangement i mandags.  

 

Med venlig hilsen

AMNESTY INTERNATIONAL, Dansk afdeling

 

 

Stinne Lyager Bech

International Koordinator

                        Â