Justitsminister Lene Espersen
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10Â Â Â Â
1216 København K                                                                             Â
 Â
        Â
          Â
                    København, den 25. oktober 2006
Kære Lene Espersen
Tak for dit brev af 24. oktober 2006 om Justitsministeriets nye udvalg om behandlingen af klager over politiet.
Vi har med forventning imødeset dit svar på vores brev af 17. oktober 2006, hvori vi blandt andet foreslog udvalgets kommissorium ændret således, at en revision af politiklageordningen kom til at tage udgangspunkt i en uvildig gennemgang af praksis efter ordningen, og således at der i denne udredning i højere grad blev inddraget uvildige eksperter.
Du har i dit brev af 24. oktober 2006 anført, at det fremgår af kommissoriet, at en del af det nye udvalgs arbejde bliver at foretage en gennemgang og vurdering af den gældende ordning, og at du finder det vigtigt, at der i dette arbejde både kommer til at deltage repræsentanter for dem, som i dag har direkte berøring med klagesagsbehandlingen, og repræsentanter med en mere uvildig tilgang til problemstillingen.
Vi er ikke uenige i dette synspunkt. Det er klart, at man ikke kan vurdere ordningen uden at høre de myndigheder, som i dag forvalter den. Vi har dog samtidig mærket os, at du synes forudsætningsvis at anerkende vores synspunkt: At de ansvarlige myndigheder ikke kan anses som uvildige i forhold til denne vurdering af ordningen. Efter vores opfattelse er udvalget ikke sammensat på en måde, som i tilstrækkelig grad tilgodeser ønsket om den uvildige vurdering af ordningen, der er behov for.
Udover dine overvejelser om deltagerkredsen i et sÃ¥dant udvalg, har du oplyst, at du ikke er enig i, at det er nødvendigt for arbejdet med en revision af klageordningen at gennemgÃ¥ praksis. Du har sÃ¥ledes anført, at du pÃ¥ det bestemteste mÃ¥ tage afstand fra vores forslag om en detaljeret gennemgang af et større antal afgjorte politiklagesager med henblik pÃ¥ en efterprøvelse af de konkrete efterforskningsskridt og troværdighedsvurderinger mv.  Â
Vores forslag om at gennemgå det udøvede skøn i en række konkrete, afgjorte klagesager var et forsøg på at tilvejebringe et relevant og praktisk anvendeligt udgangspunkt for udvalgets videre drøftelser af en revision af klageordningen. Man kan læse dit brev, som om vores forslag er blevet opfattet som et oplæg til, at allerede afgjorte klagesager skulle tages op til fornyet prøvelse – en egentlig genoptagelse.
Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Vi foreslog alene, at udvalget internt og under iagttagelse af fortrolighed i forhold til de sager, som kommer til udvalgets kendskab, skulle gennemgå sagerne med henblik på at etablere et egnet, fælles udgangspunkt for en revision af ordningen – altså efterprøve det udøvede skøn.
Uden et sådant empirisk grundlag for det videre arbejde er det svært for os at se, hvad udvalgets undersøgelser af ordningens kvalitet og overvejelser om forbedringer skal baseres på. Vi beklager derfor din bestemte afvisning af dette forslag.
I et udvalg, som udtrykkeligt ikke skal inddrage de konkrete afgørelser, som er truffet i den tid, som ordningen har fungeret, har vi vanskeligt ved at se vores funktion som medlem. Vi finder det derfor rigtigst at takke nej til din invitation, men står selvsagt til rådighed for udvalget, såfremt udvalget måtte ønske at høre os, ligesom vi vil fortsætte vores bestræbelser hen imod et forbedret politiklagesystem gennem vores traditionelle fortalerarbejde.
Med venlig hilsen
Â
Lars Normann Jørgensen
Generalsekretær
Â