Oprindelig meddelelse-----
Fra: Christian Vinaa [mailto:[email protected]]
Sendt: 24. oktober 2006 10:12
Sendt til: Folketingets Oplysning
Samtale: att retsudvalget; Regler for fri proces / offentlig retshjælp.
Emne: att retsudvalget; Regler for fri proces / offentlig retshjælp.
Det var med stor skuffelse, ja nærmest vantro, at jeg har fulgt gennemførslen af de nye regler for offentlig retshjælp.
Retsudvalget bedes erindre, at de advokater, der udfører retshjælps-arbejde, i forvejen ikke er de højtlønnede erhvervsadvokater, som man tit hører om, og som folk i almindelighed tænker på, når man hører ordet 'advokat'.
Ja, disse erhvervsadvokater tjener godt, og de har selv sagt, at sager med timeløn på under 2500
- 3000 kroner ikke er værd at røre ved.
Men ikke alle advokater tilhører denne gruppe.
De andre advokater er blevet aflønnet jfr. fx.
ordningen offentlig retshjælp ved advokat, hvor advokatens salær ikke er blevet reguleret siden
1988 hhv 1995.
Dette er bekræftet af Retsplejerådet i betænkning 1436 på side 136.
Jeg og andre advokater har igennem mange år direkte TIGGET og bedt Justitsministeriet om at lade advokatsalæret følge med tiden, men intet er sket.
Retsplejerådet skriver endvidere på side 137;
***
Som følge af, at maksimumbeløbene ikke er blevet reguleret siden hhv. 1995 og 1988, vil advokaten imidlertid i dag i langt de fleste tilfælde fastsætte et salær svarende til maksimumbeløbet.
Der har måske endda været en tendens til at advokater har administreret betingelserne for at give udvidet retshjælp lempeligt, fordi maksimumbeløbet på 800 kr. inkl. moms for almindelig retshjælp kun dækker (eller måske ikke engang dækker) en meget nødtørftig rådgivning.
***
Jeg kan bekræfte, at nogle byretsdommere (der er dem, der har skullet godkende off retshjælp udbetalingerne ) har været forstående overfor, at hvis advokaten fx. havde søgt fri proces og lavet fx. udkast til stævning med bilag mm. kunne dette anstændigvis ikke honoreres med kr.800,- incl.
moms, og derfor accepteret at advokaten også fik betaling fra udvidet offentlig retshjælp, således at advokaten ialt fik kr.2.630 incl. moms for fx.
at søge fri proces i en retssag.
Andre byretsdommere har fastholdt til de sidste, at advokaten var direkte forpligtet til at søge fri proces / lave udkast til stævning mm for
kr.800,- incl. moms.
Men denne 'liberale' praksis ( som dog kun vedrørte rene små-beløb ) har Justitsministeriet med lovændringen sat en stopper for, idet man har fastslået at ansøgninger om fri proces SKAL og KUN KAN laves for alm. retshjælp ( Retsplejeloven § 323, stk. 3. ) og den kommende bekendtgørelse fra Civilstyrelsen om retshjælp, § 5 stk. 3.:
***
Stk. 3. Retshjælp på trin 2 omfatter rådgivning og udfærdigelse af enkelte skriftlige henvendelser af sædvanlig art, herunder ansøgning om fri proces, processkrifter i retssager, udfærdigelse af bodelingsoverenskomster, enkle testamenter og ægtepagter samt deltagelse i møder.
***
Retsplejerådet havde i betænkningen side 347 anbefalet at advokatsalæret for den alm.
retshjælp blev sat til kr.1500,- incl. moms, idet man anførte, at dette ville svare til 1 times arbejde.
Justitsministeriet har imidlertid i loven fastsat den alm. retshjælp til kr.800,- incl. moms.
Det er simpelthen bare ikke acceptabelt. Punktum.
Med Retsplejerådets egne ord;
800 kr. inkl. moms for almindelig retshjælp dækker kun ( eller måske ikke engang dækker) en meget nødtørftig rådgivning.
Og det er denne meget nødtørftige rådgivning, som fx. skal omfatte udfærdigelsen af en ansøgning om fri proces.
Det er simpelthen en ommer !
Jeg kunne faktisk godt tænke mig at få at vide, hvordan retsplejerådets anbefaling på kr.1500,- blev sat ned til kr.800,-. Der må jo have siddet en eller anden person i Justitsministeriet, som har syntes, at 1500,- var al for højt et beløb.
Hvorfra kommer ideen om ikke at følge Retsplejerådets anbefaling ?
Retsplejerådet anfører tilmed i betænkningen side
369 at netop fordi advokatsalæret er blevet forhøjet ( hvilket altså ikke blev gennemført ) kan man forsvare at lade advokaten lave lidt mere forarbejde med den konkrete retsag.
Summa summarum; jeg holder op med at hjælpe klienter med at søge fri proces fra den 1.1.2007 hvor de nye regler træder i kraft.
Jeg kunne måske forudse, at Statsamterne ( Statsforvaltningerne fra 1.1.2007 ) ikke ligefrem bliver overbebyrdet med ansøgninger om fri proces i 2007.
Lad mig lige afslutte med at pointere, at min henvendelse egentlig ikke skyldes, at jeg frygter at blive arbejdsløs; der er masser af arbejde for advokater, men det er faktisk *lidt synd* at man som advokat bliver nødt til at fravælge retshjælpsområdet, simpelthen fordi det er groft underbetalt fra statens side; ja faktisk forhånende underbetalt.
Hvem går det så ud over; tja - de klienter som har bedt mig om at søge fri proces har fx. været pensionister, hvor udlejer ikke ville betale depositum tilbage, når pensionisten flyttede.
SÃ¥ atter engang er det de svageste i samfundet, der betaler regningen.
--
Med venlig hilsen / Yours sincerely
Christian Vinaa
*****************************************************************
* Advokat Christian Vinaa,    * Mr. Christian Vinaa,          *
* Høeghsmindevej 21,          * Attorney-at-Law,              *
* 2820 Gentofte.              * Hoeghsmindevej 21,            *
* Telefon: 39 62 00 92       * DK - 2820 Gentofte, Denmark.  *
* Telefax:Â 39 62 38 92Â Â Â Â Â Â Â * Phone:Â Â Â Â Â Â +45 39 62 00 92Â Â *
* E-mail: [email protected]Â Â Â Â * Fax:Â Â Â Â Â Â Â Â +45 39 62 38 92Â Â *
*Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â * E-mail: [email protected] *
*****************************************************************
*