Haderslev den 6. august 2007

 

 

 

Til formanden for retsudvalget

 

 

Til at begynde med lige lidt om mig selv. Jeg forlod politiet den 1. april 2007 efter 39 års ansættelse, de ca. 25 år i en ledelsesfunktion. Bortset fra de sidste ca. 9 år har jeg haft en spændende, interessant og motiverende tilværelse i politiet.

 

Det som får mig til at henvende mig til dig, som formand for Retsudvalget, er udvalgets tilsyneladende manglende interesse for den såkaldte ”reform” af politiet. Efter at Folketinget i sin tid vedtog reformen af politiet, har jeg ikke i de mange hundrede spørgsmål som Folketing og Retsudvalg har stillet til justitsministeren set et eneste, som spurgte til, hvordan går det egentlig med den reform, bliver det til gavn for befolkning og ansatte, som der blev lovet?

Specielt nu her efter at reformen har kørt i over et halvt år, hvordan er status? Bliver dansk politi bedre end det var eller bliver det dårligere? Opfylder Rigspolitichefen alt det som han lovede i forbindelse med forarbejdet med reformen og de krav som Folketinget stillede ham?

 

Lad mig erindre dig nogle af emnerne. ”Personale på gaden” det startede med, at pr. 010107 ville der straks komme ca. 1000 mand mere på gaden. Så sent som 010906 lovede Rigspolitichefen og daværende formand for politimesterforeningen at der fra reformens start ville være 850 mand på gaden! Siden har begge været på vild flugt fra deres skråsikre forudsigelse. Nu hedder det, at en gang med tiden, vil reformen udmønte en mandskabsforøgelse. Personligt tror jeg at der kommer røde tal på bundlinien.

 

Dansk Folkeparti fik som et ønske til reformen indføjet, at yderligere 10 politistationer flere end hovedstationerne skulle være døgnbetjent eller døgnbemandet, jeg ved ikke om du kan forklare hvad de to betegnelser betyder? Men jeg tror ikke det betyder, hvad DF havde forventet, at der ville være personale på de pågældende stationer til at betjene borgerne ved deres henvendelser.

 

Selvbærende og selvstyrende politikredse. Med ”reformen” er politiet i den grad blevet topstyret, bureaukratisk, med manglende information og kommunikation og ledet at jurister, med en enerådig rigspolitichef for bordenden. Jeg vil helt ærligt sige, at der er blevet endnu længere fra bund til top. Alle beslutninger i politikredsene skal træffes af politidirektøren!  Hvilket har betydet et dårligere arbejdsklima for de ansatte med frustration, manglende motivation, engagement og korpsånd. Hvilket har medført stigning i sygefravær, unødig stress og mindre arbejdsindsats.   Ingen af disse symptomer er på nogen måde til gavn for befolkningen.

 

IT området, det er på ingen måde lykkedes at få politiets IT på plads, det er langsomt, fejlbehæftet og småt. Egen erfaring: Opsagde min stilling pr. 1. januar 2007 jeg fik ikke udbetalt feriepenge mv. før 1. juli, svaret var, at styringssystemerne POLTID og POLPAJ ikke kunne ”tale” sammen først efter at jeg havde rykket kom pengene til udbetaling. En lille ting, det ved jeg godt, men det er et symptom.

Personlig tids registrering.  De sidste 3-4 år er dette blevet en større og større opgave i hverdagen for nogle betyder det, at der skal bruge ca. 30 min hver dag for at berigtige sin arbejdsindsats. Et slag på tasken siger vel ca. 75

 

Vores hidtidige radiosystem THOR skulle indstilles til fra Esbjerg at kunne betjene det kørende beredskab i hvad der nu hedder Syd-og Sønderjyllands politi. Denne øvelse blev påbegyndt august 2006 efter mange ærgrelser og adskillige millioner kroner senere har man nu taget systemet i anvendelse men det funker ikke. Det bliver en besværlig tid i fremtiden til der findes et afløsende system. TETRA systemet ser ud som om, at det allerede har spillet fallit og er ubrugeligt. Så 4 – 5 år ud i fremtiden uden et moderne radiosystem og GPS så hvad så med Falcks flådestyring? Lige et lille pip omkring navlepunktet i ”det gamle” politi nemlig vagthavendefunktionen. Vagtcentralen med 112-alarm i Esbjerg, som har overtaget vagthavende funktion er underbemandet, fejlplaceret og de forkerte folk. Der sker ikke længere en kvalificeret visitation af opgaverne, hvilket betyder, at det kørende beredskab sendes til mange unødvendige opgaver mens de virkelige påtrængende opgaver for lov at ligge og vente. Hvad der før var mindre politikredses styrke, lokalkendskab, er forsvundet. Det er ikke til gavn for borgerne.

 

Beredskabet. For mig var den skjulte dagsorden i reformen, at beredskabet skulle skæres ned det kostede for mange penge at køre et døgnberedskab det var utidsvarende, sagde rigspolitichefen. Det betyder efter 1. september i Syd- og Sønderjyllandspoliti færre patruljer på gader og stræder. Man har så lige lavet den snedige manøvre, at enkeltmands patruljerne i færdselspolitiet kan sendes til en opgave, således at responstids målingen kan overholdes. Færdselspolitiet skal ikke løse opgaven men være på stedet indtil en beredskabspatrulje med længere køretid når frem!! Det er heller ikke til gavn for befolkningen.

 

Til slut vil jeg foreslå dig, at du eller for den sags skyld hele Retsudvalget tog på virksomhedsbesøg på de enkelte tjenestesteder og ved selvsyn og snak med kollegerne under topledelses niveau dannede jer et indtryk at hvad der foregår i dansk politi i øjeblikket. Flere og flere er af den opfattelse, at dansk politi er på vej til at blive ødelagt. Såfremt I udelukkende lytter og læser orientering fra rigspolitichefen, ledelsen eller organisationerne, fyldes I med tågesnak, bortforklaringer eller sågar misinformation.

 

 

 

 

Venlig hilsen

 

 

Hans Rodbjerg

 

Lindevej 15, 2., tv.

6100 Haderslev

26854393