Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 4816, som medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) har stillet til justitsministeren den 29. maj 2007.
Bendt Bendtsen
fg. justitsminister  Â
/
Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. S 4816 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF):
â€Vil ministeren redegøre for ventetiden pÃ¥ analyse af DNA-prøver hos Rigspolitiet, herunder for den konkrete sag fra Løgstør, hvor oplysninger i dagspressen tyder pÃ¥, at en voldtægt af en ældre kvinde den 1. april 2007 muligvis kunne være undgÃ¥et, hvis ikke det havde taget politiet 5 mÃ¥neder at analysere DNA-spor fra en lignende voldtægt i december Ã¥ret før begÃ¥et af samme gerningsmand, og hvad vil ministeren gøre for at nedbringe ventetiden pÃ¥ analyse af DNA-prøver generelt samt sikre, at drabs-, volds- og voldtægtssager opprioriteres, sÃ¥ sÃ¥danne sager undgÃ¥s i fremtiden?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
â€1. I 2000 blev der oprettet et centralt dna-profilregister, der opbevares og føres af Rigspolitiet og tjener som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer. Registeret er inddelt i en persondel, der indeholder dna-profiler af personer, og en spordel, som indeholder dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet pÃ¥ gerningssteder eller pÃ¥ effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse.
Ved en lovændring i 2005 blev adgangen til at optage dna-profiler af personer i registerets persondel udvidet, idet betingelserne for registrering blev bragt i overensstemmelse med betingelserne efter retsplejelovens kapitel 72 for optagelse af personer i fingeraftryksregisteret. Udvidelsen medførte en meget betydelig stigning i antallet af dna-undersøgelser, hvilket fremgår af følgende oversigt over udviklingen i antallet af sager fordelt på år i perioden fra registerets oprettelse og frem til 1. juni 2007:
1999: Â Â Â Â Â Â Â Â Â 702
2000: Â Â Â Â Â Â Â Â Â 943
2001: Â Â Â Â Â Â Â Â Â 1.911
2002: Â Â Â Â Â Â Â Â Â 3.064
2003: Â Â Â Â Â Â Â Â Â 4.016
2004: Â Â Â Â Â Â Â Â Â 4.380
2005: Â Â Â Â Â Â Â Â Â 9.504
2006: Â Â Â Â Â Â Â Â Â 18.697
2007: Â Â Â Â Â Â Â Â Â 12.540 (indtil 1. juni 2007)
Københavns Universitets Retsmedicinske Institut udfører på landsplan samtlige retsmedicinske dna-profilanalyser, hvorved der tilvejebringes dna-profiler, som anvendes i politimæssig sammenhæng med henblik på identifikation. Rigspolitiet koordinerer politiets arbejde med Retsmedicinsk Institut og foretager indlæsning af og søgning blandt dna-profilerne i dna-profilregisteret.
Rigspolitiet foretager i samarbejde med politikredsene en prioritering af sagerne, således at f. eks. drabssager, hastende identifikationssager, arrestantsager og sædelighedsforbrydelser mod børn prioriteres højest. Udover sagens kategori vil også sagens bevismæssige stilling samt efterforskningsmæssige og retssikkerhedsmæssige hensyn i øvrigt have betydning for prioriteringen. En konkret sag vil i øvrigt straks kunne omprioriteres, hvis der måtte være behov for dette, f.eks. hvis der som led i efterforskningen rettes mistanke mod en bestemt person.
2. For så vidt angår sagsbehandlingen vedrørende de to voldtægter i Løgstør kan det oplyses, at Aalborg Politi den 27. februar 2006 udtog mundskrab af en person i forbindelse med en sigtelse for vold, og at politiet fremsendte det biologiske materiale til Retsmedicinsk Institut. Der blev ikke anmodet om hastebehandling, idet dna-profilen ikke var af afgørende betydning for den konkrete voldssag. Den 13. december 2006 modtog Rigspolitiet dna-profilen fra Retsmedicinsk Institut, men på grund af en sagsophobning i Rigspolitiet blev profilen først indlæst i dna-profilregisterets persondel den 27. marts 2007.
Den 28. december 2006 blev der i forbindelse med den første af de to omhandlede voldtægter i Løgstør fundet biologisk spormateriale, som Aarhus Universitets Retsmedicinske Institut, der foretog personundersøgelse i sagen, fremsendte til Retsmedicinsk Institut i København med henblik på udarbejdelse af en dna-profil. Der blev i den forbindelse anmodet om hastebehandling. Den 7. marts 2007 modtog Rigspolitiet en profil fra Retsmedicinsk Institut, men profilen blev ikke på daværende tidspunkt indlæst i dna-profilregisterets spordel.
Den 1. april 2007 blev der i forbindelse med den anden af de to omhandlede voldtægter i Løgstør fundet biologisk spormateriale, som Rigspolitiets Kriminaltekniske Centers Gerningsstedsektion Nord (Aalborg) fremsendte til Retsmedicinsk Institut med anmodning om hastebehandling.
Den 25. april 2007 anmodede Rigspolitiet Retsmedicinsk Institut i København om at sammenligne dna-profilerne fra de to voldtægter. Der blev i den forbindelse anmodet om hastebehandling. Den 3. maj 2007 meddelte Retsmedicinsk Institut Rigspolitiet, at dna-profilerne udfærdiget på baggrund af det biologiske materiale udfundet i forbindelse med de to voldtægter var identiske, hvilket blev meddelt Nordjyllands Politi.
Den 22. maj 2007 modtog Rigspolitiet fra Retsmedicinsk Institut dna-profilen fra den anden voldtægt og søgte herefter profilen i dna-profilregisterets persondel, hvorved den formodede gerningsmand fremstod som et ’hit’, idet pågældendes dna-profil er identisk med de profiler, som blev udfærdiget på baggrund af det biologiske materiale udfundet i forbindelse med de to voldtægter.
Rigspolitiet skal meget beklage forløbet i den konkrete sag.
Den dna-profil, som Retsmedicinsk Institut udfærdigede på baggrund af biologisk materiale udfundet i forbindelse med den første voldtægt, og som Rigspolitiet modtog den 7. marts 2007, burde have været indlæst i registerets spordel inden for få dage efter modtagelsen, ligesom Rigspolitiet straks ved modtagelsen af meddelelsen fra Retsmedicinsk Institut den 3. maj 2007 om, at profilerne fra de to voldtægter var identiske, burde have søgt profilen fra den første voldtægt op imod dna-profilregisterets persondel. Endvidere er det beklageligt, at den formodede gerningsmands dna-profil, som blev udtaget den 27. februar 2006 i forbindelse med en voldssag, først blev modtaget hos Rigspolitiet den 13. december 2006, og at profilen herefter først blev indlæst i dna-profilregisterets persondel den 27. marts 2007.
3. I forbindelse med den meget betydelige stigning i antallet af sager som følge af lovændringen i 2005 samt omfattende problemer i forbindelse med implementeringen af et nyt elektronisk dna-profilregister er der ved Rigspolitiet opstået et efterslæb i behandlingen af erklæringer fra Retsmedicinsk Institut. Rigspolitiet iværksatte allerede på daværende tidspunkt i samarbejde med instituttet en række initiativer med henblik på nedbringelse af den samlede sagsbehandlingstid i forbindelse med dna-undersøgelser. Således er der bl.a. gennemført en forenkling af arbejdsgange, ligesom Rigspolitiet løbende har haft drøftelser med it-leverandøren med henblik på udviklingen af tekniske forbedringer. Endvidere er der foretaget en revision af de erklæringer, som Retsmedicinsk Institut afgiver til Rigspolitiet og politikredsene.
Rigspolitiet har på baggrund af den konkrete sag nøje indskærpet de interne retningslinjer på området over for medarbejderne i Rigspolitiet med henblik på at sikre, at de enkelte sager tildeles den rette prioritet og herefter behandles med den fornødne hurtighed, ligesom der er tilført området yderligere personalemæssige ressourcer og foretaget visse administrative omstruktureringer.
Vedrørende de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for dna-analyser kan det oplyses, at ekspeditionstiderne ved henholdsvis Retsmedicinsk Institut og Rigspolitiet pr. 1. juni 2007 var som følger:
|
Retsmedicinsk Institut |
Rigspolitiet |
Personprofiler |
3 uger |
8-10 uger |
Sporprofiler · Højeste prioritet · Personfarlig kriminalitet · Anden kriminalitet |
8-12 uger 8-12 uger 12-16 uger |
0-2 uger 2-12 uger 12-14 uger |
Erklæringsudfærdigelse ved identifikation |
3-4 uger |
- |
Sagsbehandlingstiden ved Retsmedicinsk Institut vil udover sagens prioritet også bero på omfanget og kvaliteten af materialet, der skal analyseres, samt om der foreligger mistanke mod en bestemt person i sagen. Retsmedicinsk Institut kan om fornødent hasteundersøge enkelte prøver og effekter og afgive svar i løbet af ganske få dage.
De iværksatte tiltag har allerede betydet en markant forbedring i forhold til antallet af ubehandlede sager.
Rigspolitiet følger udviklingen på området meget tæt og har i samarbejde med Retsmedicinsk Institut iværksat en række initiativer med henblik på yderligere at nedbringe sagsbehandlingstiden for dna-undersøgelser. Der er i den forbindelse iværksat en revision af de aftaler, der regulerer samarbejdet mellem Rigspolitiet og Retsmedicinsk Institut, herunder målsætningerne vedrørende sagsbehandlingstiden. Aftalerne vil fremover blive evalueret og genforhandlet årligt.
Som et led i effektiviseringen af sagsgangene på området, herunder særligt den it-mæssige understøttelse, er der iværksat etablering af et nyt system til elektronisk udveksling af oplysninger mellem Retsmedicinsk Institut og Rigspolitiet. Systemet vil efter Rigspolitiets opfattelse bidrage væsentligt til at sikre en mere effektiv og dermed hurtigere sagsbehandling. Med overgangen til elektronisk udveksling af oplysninger i det nye fælles format minimeres eventuelle uoverensstemmelser i kommunikationen mellem afsender og modtager, ligesom en række arbejdsprocesser automatiseres. Leverandøren af systemet har over for Rigspolitiet oplyst, at systemet vil blive overdraget og implementeret i løbet af sommeren 2007.
Endelig forudsætter en effektiv og hurtig sagsbehandling af dna-profiler, at rekvisitioner og erklæringer mv. udfyldes korrekt. Rigspolitiet vil i den forbindelse revidere vejledningen til politikredsene i forbindelse med indsendelse af anmodninger om dna-profilanalyser, ligesom muligheden for at udarbejde en elektronisk rekvisitionsblanket med henblik på at minimere antallet af fejl i de rekvisitioner, som politikredsene afsender til Retsmedicinsk Institut, undersøges.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at de iværksatte initiativer sammen med de fornødne løbende administrative tiltag vil kunne sikre en nedbringelse af Rigspolitiets sagsbehandlingstid vedrørende dna-undersøgelser. Rigspolitiets mÃ¥lsætning pÃ¥ omrÃ¥det er sÃ¥ledes, at sagsbehandlingstiden over sommeren vil blive nedbragt til højst en uge i alle typer sager, hvilket svarer til den mÃ¥lsætning, der gælder for Rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med fingeraftryksundersøgelser.â€