Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15
|
Dato:
(Bedes anført ved henvendelser) |
|
|
Vigerslev Allé 1 Postboks 701 2450 København SV |
|
                                                                                                                                                                                                                                                                                 Â
Vedrørende inspektion af dele af modtagelsen i Vestre Fængsel og Vestre Hospital
Den 16. maj 2007 foretog jeg en uvarslet inspektion af dele af modtagelsen i Vestre Fængsel og Vestre Hospital. Anledningen hertil var en beskrivelse af forholdene disse steder i en konkret henvendelse som jeg havde modtaget fra en indsat der tidligere har haft ophold i de nævnte afdelinger.
Til stede under inspektionen var fængselsinspektøren og vicefængselsinspektøren.
Ved inspektionen besigtigede jeg specielt de lokaliteter som den indsatte havde beskrevet. Det drejer sig om celle nr. 80 i modtagelsesafdelingen, celle nr. 704 og 821 i Vestre Hospital samt toilet- og badeforhold begge steder. Den indsattes beskrivelse omfattede både vedligeholdelsesstanden og rengøringsstanden disse steder.
Den indsatte havde i henvendelsen tillige nævnt forskellige andre forhold, og nogle af disse forhold spurgte jeg til under inspektionen. Det drejer sig om lægernes adgang til rene kitler, tobaksrygningen i hospitalet og de indsattes mulighed for at komme på toilettet om natten efter indelåsning i cellerne.
Ombudsmanden har tidligere foretaget inspektion af Københavns Fængsler (Vestre Fængsel) og da også beskæftiget sig med vedligeholdelsesstandarden, herunder udskiftning af møblement mv. Jeg henviser til den endelige rapport af 17. marts 2005 om inspektionen den 9. og 10. juni 2004 af Vestre Fængsel. På tidspunktet for denne inspektion havde Vestre Fængsel netop fået funktionen med modtagelse af nye indsatte tilbage fra Politigårdens Fængsel i forbindelse med lukningen af dette fængsel med henblik på indretning af fængslet som arrestafdeling til negativt stærke indsatte, men inspektionen dengang af Vestre Fængsel omfattede ikke modtagelses-afdelingen. Inspektionen omfattede endvidere kun dele af Vestre Hospital, herunder to celler (celle 11 og 20), jf. punkt 2.3.4. i rapporten af 17. marts 2005.
Under inspektionen den 16. maj 2007 konstaterede jeg at nogle af de lokaliteter som jeg besigtigede, i vedligeholdelsesmæssig og rengøringsmæssig stand svarer til hvad jeg tidligere har konstateret som den almindelige standard i fængslet. For andre lokaliteters vedkommende er der klart behov for at noget foretages med hensyn til vedligeholdelse og med henblik på at sikre en forsvarlig rengørings-standard.
Modtagelsesafdelingen
Celle 80 i modtagelsesafdelingen var i en rimelig god stand. Det samme gjaldt det store toilet- og baderum på afdelingen. Afdelingens to øvrige toiletter var ikke i god, men dog i en acceptabel stand. Afdelingen har desuden et ekstra bad der er nedslidt og tilkalket. Bruseren manglede et brusehoved, men vandet kunne dog sprede sig.
Det blev oplyst at dette bad – der også blev omtalt som badet til de isolerede – kun benyttes hvis det andet bad er optaget.
Da der kun er ét bad i det store badeværelse, går jeg ud fra at det andet bad benyttes i et vist omfang – også uanset om de indsatte har mulighed for at vente med at bade til det førstnævnte bad bliver ledigt. Jeg er ikke bekendt med hvor mange indsatte der er plads til på afdelingen, men ét bad forekommer mig umiddelbart at være utilstrækkeligt til alle afdelingens indsatte.
På denne baggrund bør det nævnte bad efter min opfattelse sættes i stand. Jeg henstiller således at det sker, og at der opsættes et brusehoved. Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Rengøringen var ikke særlig god i dette badeværelse, men var ellers acceptabel de steder som jeg besigtigede på afdelingen. Det er gangmanden der gør rent på afdelingens fællesarealer, herunder toilet og baderum.
Jeg går ud fra at personalet fører kontrol med gangmændenes rengøring og påtaler hvis det ikke er gjort ordentligt.
Jeg foretager mig ikke i øvrigt mere i relation til inspektionen af modtagelses-afdelingen.
Vestre Hospital
De to celler der blev besigtiget, er beliggende på hver sin etage. Vestre Hospital har i alt 36 pladser.
Celle 704 der ligger i stueetagen, var ikke renoveret for nylig, men var i en rimelig stand, når der bortses fra at loftet var gult af nikotin. (Væggene er malet gule). Møblementet er af nyere dato, bortset fra sengen der er en almindelig gammel hospitalsseng. I sengen lå der to madrasser der var slidte, men ikke beskidte. Rengøringsstanden var acceptabel.
Celle 821 på etagen ovenover var derimod ikke i en acceptabel vedligeholdelses-mæssig stand. Døren har sodmærker og væggene huller flere steder, og der var skrevet en del på dør og vægge. Loftet er gult af nikotin. Møblementet i cellen består af både nyere standardmøblement og gammelt møblement, herunder en gammel hospitalsseng (med to madrasser) og et bord/en reol der var meget slidt og havde brændemærker.
På væggen er der et udtag til en ledning der var itu således at ledninger stak ud. I loftet er der en (defekt?) lampe med en uafskærmet pære.
Det blev oplyst at denne celle er repræsentativ for flere af cellerne i hospitalet.
Jeg anmoder om nærmere oplysninger om standarden af cellerne i Vestre Hospital set i forhold til de to celler som jeg besigtigede.
Celle 821 var meget beskidt. Der var plamager af blod eller lignende på væggene, og der var et tykt lag støv på paneler og møbler. Gulvet var også meget beskidt.
Det blev oplyst at de indsatte (også) på hospitalet selv har ansvaret for at gøre cellerne rene under deres ophold i cellerne, mens gangmanden har ansvaret for rengøring af celler efter en indsats fraflytning. Endvidere blev det oplyst at der i stueetagen er servicemedarbejdere der kan bistå med rengøring.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 43, stk. 1, skal en indsat i videst muligt omfang selv varetage praktiske opgaver vedrørende sine personlige forhold, herunder bl.a. rengøring.
Jeg anmoder om en udtalelse vedrørende reglen om at også de indsatte på hospitalet – der er i hospitalet fordi de er syge – selv skal stå for rengøring af deres stuer. Jeg anmoder i den forbindelse om en uddybning at det oplyste om den bistand der kan ydes hertil af servicemedarbejdere.
Jeg henviser i den forbindelse også til at der er tale om et hospital hvor det er særligt vigtigt at der er en god rengøringsstandard.
PÃ¥ begge etager besigtigede jeg to toiletter og et baderum.
Toiletterne er i en acceptabel stand. Rengøringstanden var acceptabel i stueetagen, men ikke på 1. sal.
Baderummene indeholder en brusekabine og en kabine med et siddebadekar. I siddebadekarret begge steder lå en slange uden brusehoved. Begge baderum trænger til istandsættelse.
I baderummet i stueetagen (lokale 729 b) lÃ¥ der en del vand pÃ¥ gulvet udenfor de to kabiner (pÃ¥ grund af forkert hældning pÃ¥ gulvet). Der er et vindue der kan Ã¥bnes, og elektrisk ventilation samt ventilation under døren der er en tremmedør der er beklædt med træ, bortset fra den nederste del af døren. En bænk var itu. Det samme gjaldt flere fliser. Bruseren kunne ikke hænge pÃ¥ væggen. Rummet er generelt nedslidt, tilkalket og trænger til istandsættelse. Â
Der findes i dette lokale et kald der ikke er fastgjort til væggen, men hænger i løs ledning. Stikdåsen var itu. En tekniker kom til stede og oplyste at der ikke er tale om 220 volt, men 12 eller 20 volt, og at ledningen derfor ikke er farlig. Kaldet burde dog være monteret på væggen. Det blev i den forbindelse oplyst at kaldet skulle fornys og etableres som på etagen ovenover (hvor det er monteret på væggen med en snor til at trække i).
Rengøringsstanden i rummet var meget dårlig. Bl.a. på gulvet ved afløbsristen og i vindueskarmen var der meget beskidt. Der var tale om gammelt skidt. Bruseforhænget trængte også til at blive vasket.
Badet på den anden etage (lokale 830 a) er også slidt og tilkalket. Også her er der fliser der er itu, og der er skader i gulvet. Der er som nævnt et kald på væggen med en snor. Rengøringstanden var bedre i dette baderum end i rummet på etagen nedenunder, men også her var der temmelig beskidt.
Det blev oplyst at det er gangmanden der gør rent på toiletterne og i baderummet.
Som nævnt ovenfor går jeg ud fra at personalet fører kontrol med gangmændenes rengøring og påtaler hvis det ikke er gjort ordentligt. Jeg henstiller at denne kontrolpligt indskærpes over for personalet på hospitalet – hvor det som nævnt ovenfor er særligt vigtigt at der er en god rengøringsstandard.
Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Andre forhold
I den konkrete henvendelse nævnte den indsatte at bl.a. at han var tilset af en læge med en beskidt kittel. Han skrev at denne læge havde fortalt at lægerne ved ansættelsen fik udleveret seks kitler, og at han havde mistet tre, samt at det tog seks uger at få vasket en kittel. Under inspektionen blev det oplyst at det ikke forholder sig sådan.
Jeg foretager mig på denne baggrund ikke mere vedrørende dette forhold.
I den konkrete henvendelse nævnte den indsatte også at det er tilladt at ryge på cellerne på trods af at der er tale om et hospital. Dette blev bekræftet under inspektionen.
Den 21. marts 2007 er der fremsat forslag til en ny lov om røgfri miljøer med forventet ikrafttræden 15. august 2007. Kriminalforsorgen er også omfattet af denne lov, jf. lovforslagets § 14.
Jeg foretager mig på denne baggrund ikke mere vedrørende dette forhold.
Den indsatte nævnte også problemer med at komme på toilettet efter indelukning til natten.
Under inspektionen blev det oplyst at de indsatte naturligvis kan komme på toilettet om natten hvis de har behov for det. Fængslet udleverede et notat herom der var udfærdiget efter at fængslet havde spurgt 12 tilfældige indsatte på forskellige afdelinger i fængslet om de havde kendskab til at personalet opfordrer indsatte til ikke at kalde efter kl. 20.00 og om toiletadgangen generelt om natten.
Jeg foretager mig på denne baggrund heller ikke mere vedrørende dette forhold.
Jeg beder om at fængslets svar til mig tilbagesendes gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på direktoratets bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
Kopi er samtidig sendt til:
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Folketingets Retsudvalg