Besvarelse af spørgsmål nr. 478 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 27. april 2007

 

Spørgsmål 478:

"Ministeren bedes uddybe, hvad han mener med følgende udtalelse: "Så man kan tilbyde en længerevarende, stabiliserende indlæggelse til nogle patienter, ikke mindst de unge skizofrene, som har en særlig risiko for at havne i kriminalitet", jf. vedlagte artikel i Jyllandsposten den 19. april 2007: "Løkke advarer: Flere psykiatriske sengepladser. Med hvilket lovgrundlag kan en sådan længerevarende indlæggelse gennemføres, hvis patienten forlanger sig udskrevet og ikke opfylder kriterier for tvangstilbageholdelse?"

 

Svar:

Vi ved fra rapporten ”Psykisk sygdom og kriminalitet”, at psykisk syge er i særlig risiko for at begå kriminalitet lige før og lige efter indlæggelse. Det er bl.a. baggrunden for min udtalelse om, at regionerne nu bør justere kursen og overveje at sætte en stopper for nedlæggelsen af sengepladser i psykiatrien.

 

For at understøtte regionernes mulighed for at styrke indsatsen for psykisk syge, som er i særlig risiko for at havne i kriminalitet, afsatte regeringen sammen med satspuljepartierne med den seneste psykiatriaftale 120 mio. kr. over 4 år bl.a. til at øge muligheden for langvarige stabiliserende indlæggelser. Hertil kommer, at der blev afsat et tilsvarende beløb til bl.a. at øge tilgængeligheden i psykiatrien og til at styrke og udbrede den udgående og opsøgende virksomhed.

 

Jeg vil gerne understrege, at det ordvalg jeg har anvendt i artiklen netop udtrykker, at det er en mulighed at tilbyde en længerevarende stabiliserende indlæggelse – altså et tilbud. Det gælder således også for denne behandlingsmulighed, som for andre tilbud om behandling, at patienten skal give et informeret samtykke hertil.