PRESSEMEDDELELSE

27. april 2007

 

 

Kodeks for transport af svin og kvæg

 

Fødevareerhvervet har sammen med eksportørerne vedtaget en fælles kodeks for transporter af kvæg og svin. Det er et krav fra erhvervet, at eksportører accepterer og efterlever kravene i kodeksen for at kunne gennemføre transporter. Sker det ikke, vil erhvervet ikke længere samarbejde med den pågældende virksomhed.

 

Den nye kodeks indebærer blandt andet:

 

Den nye kodeks dækker transporter såvel indenfor som udenfor EU.

 

”De eksportører, der ikke opfylder kravene vil uden diskussion blive fjernet fra listen over godkendte samarbejdspartnere og dermed blive ramt hårdt på deres økonomi,” fastslår Gert Karkov, formand for Landbrugsraadets Veterinærudvalg.

 

”Det er helt afgørende for erhvervet, at dyretransporter foregår så dyrene behandles ordentligt. Med denne kodeks får vi opstillet krav, så dyrene sikres ordentlige forhold under transport,” siger Gert Karkov.

 

Den nye kontrolfunktion indebærer, at et uafhængigt kontrolorgan skal stå for at inspicere såvel de enkelte transporter som hvilestalde. Kontrollanterne skal også sikre, at transporterne ikke fortsætter efter den angivne slutdestination. Dette skal gennemføre ved uanmeldte stikprøvekontroller. Det gælder også i forhold til eventuelle udenlandske samarbejdspartnere. Dokumentationen for den enkelte transport skal gemmes i mindst to år.

 

Nødplanerne indebærer, at der skal foreligge planer for uventede forhindringer, sÃ¥ som motorstop eller forsinkelser ved grænseovergange. Der stilles ogsÃ¥ krav til behandling af syge dyr, pladsforhold under transporten og en række andre forhold - blandt andet GPS-overvÃ¥gning, nÃ¥r det er praktisk muligt.  

 

I øjeblikket er der ingen øvre grænse for, hvor lange dyretransporter må være. Som en del af den nye kodeks lægges der fremover loft over varigheden af de internationale dyretransporter. Svin må højest transporteres i lastbil to gange 24 timer afbrudt af et hvil med aflæsning i mindst 24 timer. Hertil kommer kørsel frem til eventuel færgetransport samt hvil på færgen. For kreaturer gælder lidt længere intervaller således, at der må køres to gange 29 timer. Dette afspejler forskelle i EU-reglerne på området.

 

- Det har været vigtigt for os at få stoppet de meget lange transporter uden samtidig at lave regler, der blot ville betyde, at udenlandske virksomheder ville overtage transporterne. Med en tidsmæssig grænse som denne tror vi på, at vi har fundet en fornuftig balance, som kan sikre danske dyr en god transport, siger Karkov.

 

De første transporter under den nye kodeks afgår mandag 30. april, hvor en transport med avlskreaturer skal til Rusland.

 

Kontaktpersoner:

Formand for Landbrugsraadets Veterinærudvalg, Gert Karkov, telefon 2947 8436

Kommunikationschef Klaus Nørskov, telefon 2724 5890

 

Læs den nye kodeks for svinetransporter - vedlagt

Læs den nye kodeks for kreaturtransporter - vedlagt