Dok.:

<<JM.DOKUMENT_FILNAVN>>JKA40463<</JM.DOKUMENT_FILNAVN>>

 

 

 

 

Udkast til ministerens tale

 

ved den tekniske gennemgang af Europa-Kommissionens grønbog om udlæg i bankindeståender og besvarelsen af samrådsspørgsmål Æ i Folketingets Retsudvalg den 22. marts 2007 kl. 15

 

Samrådsspørgsmål Æ:

 

”Ministeren bedes i fortsættelse af teknisk gennemgang over grønbog om udlæg i bankindeståender (alm.del – bilag 327) besvare evt. udestående spørgsmål af politisk karakter.”

 

[Indledning til den tekniske gennemgang]

 

Jeg vil gerne starte med at takke for lejligheden til over for Retsudvalget at redegøre for Kommissionens grønbog om udlæg i bankindeståender.

 

Retsudvalget har tidligere fået et grundnotat om grønbogen. Grønbogen har været sendt i høring hos de berørte myndigheder og organisationer mv., og Retsudvalget har også fået en høringsoversigt og kopi af høringssvarene.

 

Jeg vil gerne understrege, at vi med Kommissionens grønbog endnu er i en indledende fase i processen frem mod eventuelle EU-regler på dette område. Grønbogen rejser en række spørgsmål om behovet for og udformningen af sådanne regler, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan et eventuelt senere forslag fra Kommissionen vil se ud.

 

Som det fremgår af grundnotatet, må et eventuelt senere forslag forventes at blive fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV (om det civilretlige samarbejde). Et sådant forslag vil i givet fald være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark vil derfor ikke deltage i vedtagelsen af sådanne regler, der ikke vil gælde for Danmark.

 

Jeg vil nu bede mine embedsmænd foretage en teknisk gennemgang af grønbogen, og jeg går ud fra, at vi bagefter kan drøfte eventuelle politiske spørgsmål i relation til grønbogen som anført i samrådsspørgsmål Æ.

 

[Teknisk gennemgang]

 

[Efterfølgende besvarelse af samrådsspørgsmål Æ]

 

1. Som jeg nævnte før, er vi med grønbogen tidligt i processen mod eventuelle fælles EU-regler vedrørende udlæg i bankindeståender. Der er ikke tale om et konkret forslag fra Kommissionen, og det er for tidligt at sige noget om, hvordan et eventuelt senere forslag vil se ud.

 

Der er som tidligere nævnt også tale om et område, hvor eventuelle regler må forventes at være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

 

Som det fremgik af den tekniske gennemgang, rejses der i Kommissionens grønbog en række en række vanskelige praktiske og juridiske spørgsmål vedrørende udformningen af et eventuelt regelsæt om udlæg i bankindeståender.

 

På baggrund af høringssvarene er regeringen nu i gang med at udarbejde et høringssvar til Kommissionen. Høringssvaret vil naturligvis blive sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering.

 

2. Regeringen er generelt positiv over for forslag, der kan medvirke til at forbedre og effektivisere fuldbyrdelsen af retskrav. Det gælder naturligvis også gældsinddrivelse på tværs af landegrænserne.

 

Kommissionen har i grønbogen peget på en række vanskeligheder, som i dag skulle være forbundet med gældsinddrivelse på tværs af grænserne i EU. Som der også er peget på i forbindelse med høringen herhjemme over grønbogen, kan der være god grund til at få belyst nærmere, hvilke vanskeligheder det drejer sig om, og i hvilket omfang EU-regler faktisk kan forventes at bidrage til at afhjælpe nogle af disse problemer.

 

Jeg ser derfor frem til resultaterne af den konsekvensanalyse, som Kommissionen lægger op til i grønbogen.

 

Der foreligger som nævnt endnu ikke et konkret forslag fra Kommissionen, og regeringens høringssvar vil derfor ikke indeholde en detaljeret politisk stillingtagen til indholdet af et eventuelt regelsæt.

 

Vi vil derimod i høringssvaret pege på de danske regler om bl.a. arrest, fordi de faktisk tager stilling til flere af de spørgsmål, som Kommissionen rejser som problemer i grønbogen, f.eks. i hvilket omfang der kan undtages beløb af hensyn til skyldneren og hans eller hendes husstand (det såkaldte trangsbeneficium).

 

Vi vil i høringssvaret også pege på nogle af de mere generelle spørgsmål, som må indgå i de videre overvejelser om udformningen af eventuelle fælles EU-regler. Det gælder ikke mindst behovet for at finde den rette balance mellem en kreditors interesse i at kunne få inddrevet sit krav og hensynet til skyldnerens retssikkerhed under inddrivelsen – f.eks. muligheden for at kunne fremsætte indsigelser mod kravet.

 

4. Hvis Kommissionens videre overvejelser fører til et konkret forslag til en EU-retsakt, vil Europaudvalget og Retsudvalget naturligvis blive inddraget i overensstemmelse med den almindelige danske EU-procedure.

 

Jeg har holdt mig til nogle overordnede bemærkninger om grønbogen, men udvalgets medlemmer er naturligvis velkomne til at stille mere konkrete spørgsmål vedrørende grønbogens forskellige elementer.