Ã…RSBERETNING 2006
FOR
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSPOLITISKE UDVALG
OG
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED
Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg blev nedsat i foråret 1998 med henblik på at styrke forskningen på Justitsministeriets område, herunder bl.a. rådgive justitsministeren om forskningspolitiske spørgsmål, vurdere behovet for forskning, fremsætte forslag til forskningsprojekter og koordinere forskningen dels inden for hele Justitsministeriets område og dels med forskningen på andre ministeriers områder. Endvidere skal udvalget medvirke til, at oplysninger om forskning er let tilgængelige for myndigheder og forskere, og efter anmodning fra justitsministeren medvirke ved udarbejdelsen af generelle retningslinier for tildeling af offentlige midler til konkrete forskningsprojekter m.v.
I efteråret 1997 ansatte Justitsministeriet en forsknings- og dokumentationskonsulent til varetagelse af konkrete forsknings-, statistik- og dokumentationsopgaver samt sekretariatsfunktioner i forhold til Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg. Med ansættelse af yderligere personale blev Forskningsenheden etableret i 2001.
Der er årligt afsat et beløb til finansiering af ekstern forskning.
Årsberetningen oplyser om den virksomhed, der har fundet sted på disse områder i 2006.
2. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSPOLITISKE UDVALG
2.1. Sammensætning
Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg består af repræsentanter for Justitsministeriets departement, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Det Kriminalpræventive Råd, Retspsykiatrisk Klinik, Danmarks Statistik, Socialministeriet og Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. Endvidere er 6 udvalgsmedlemmer fra universiteterne personligt udpegede.
Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg havde i 2006 følgende sammensætning:
Medlem                                                                          Indstillet af
Politimester Karsten Petersen                                          Rigspolitichefen
Politimester Signe Justesen                                              Foreningen af Politimestre i DK
Professor, dr. jur. Jørgen Dalberg-Larsen                        Forskningsrådet for Samfund og Erhverv
Fængselsinspektør Bodil Philip                                        Foreningen af fængselsinspektører, vice-
 fængselsinspektører og økonomichefer
Landsdommer Lis Sejr                                                    Den danske Dommerforening
Adm. overlæge Peter Kramp                                           Retspsykiatrisk Klinik
Vicestatsadvokat Lykke Sørensen                                   Rigsadvokaten
Kontorchef Carsten Torpe                                              Danmarks Statistik
Sekretariatschef Anne Karina Nickelsen                          Det Kriminalpræventive Råd
Afdelingschef Thorkild Fogde                                          Justitsministeriets departement
Kontorchef Ina Eliasen                                                    Direktoratet for Kriminalforsorgen
Fuldmægtig Carsten Skovgaard Nielsen                           Socialministeriet
Personligt udpegede medlemmer:
Professor, dr. jur. Flemming Balvig                                  Københavns Universitet
Professor, dr. jur. Henning Koch                                     Københavns Universitet
Lektor, dr. crim. Annika Snare                                        Københavns Universitet
Professor, lic.jur. Gorm Toftegaard Nielsen                     Århus Universitet
Lektor, dr. jur. Jens Evald                                               Århus Universitet
Lektor Ingrid Lund-Andersen                                         Århus Universitet
Professor, dr. jur. Flemming Balvig er formand for udvalget.
2.2. Mødeaktiviteter
Der er i 2006 afholdt møde i udvalget d. 7. december.
2.3. Udvalgets virksomhed
2.3.1. Oversigt over forsknings- og statistikopgaver inden for Justitsministeriets område
Der er udarbejdet et katalog over behovet for forskning inden for de forskellige sagsområder, der henhører under Justitsministeriets departement, Justitsministeriets styrelser samt inden for Rigspolitichefens og Rigsadvokatens område.
Kataloget fokuserer primært på behovet for evaluering af aktuelle lovændringer m.v. og for forskning i relation til fremsatte lovforslag. Endvidere supplerer udvalgsmedlemmerne løbende med ønsker om især mere almene forskningsprojekter inden for Justitsministeriets område. Kataloget opdateres og drøftes kontinuerligt med henblik på at have et overblik over igangværende og mulige kommende forskningsopgaver på Justitsministeriets område.
2.3.2. Prisopgave
Med henblik pÃ¥ at styrke de studerendes interesse for forskning inden for Justitsministeriets omrÃ¥de har Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg indstiftet en pris for bedste studenterafhandling vedrørende et givet emne. Prisen er pÃ¥ 25.000 kr. Emnet for prisopgaven i 2005, med prisuddeling ved udvalgsmødet i 2006, var â€Retspsykiatriâ€. Prisen, der blev overrakt af justitsminister Lene Espersen, blev givet for en juridisk studenterafhandling med titlen â€Grønlandske retspsykiatriske patienters retsstilling ved behandling og anbringelse i Danmark†skrevet af stud. jur., nu cand. jur. Helle Ginnerup-Nielsen. Opgaven er tilgængelig pÃ¥ Justitsministeriets hjemmeside.
Prisopgaven for 2006 med frist for indlevering den 1. oktober 2007 vil gÃ¥ til den bedste besvarelse af en opgave om â€Anti-terrorlovgivningâ€. Nærmere information om opgavens afgrænsning og om indlevering af besvarelse er annonceret i relevante tidsskrifter og pÃ¥ Justitsministeriets hjemmeside.
2.3.3. Gennemførelse af offerundersøgelse
I 1995/96 blev der på Rigspolitichefens foranledning gennemført en undersøgelse om omfang af vold i befolkningen. Undersøgelsen var den hidtil største af sin art, idet den er baseret på i alt 26.193 interview med personer i alderen 16 til 74 år.
Det blev i 2004 besluttet at gentage denne undersøgelse i 2005/06. Ved udgangen af 2006 viste de foreløbigt indsamlede data, at andelen, der har været udsat for vold, er så lille, at det vanskeliggør muligheden for dels med sikkerhed at kunne udtale sig om uviklingstendenser og dels at kunne pege på statistisk holdbare resultater vedrørende undergrupper. Det er derfor besluttet at fortsætte dataindsamlingen i 2007.
Danmarks Statistik står for dataindsamlingen, og spørgsmålene fra undersøgelsen i 1995/96 genbruges, men er denne gang suppleret med spørgsmål om udsathed for tyveri og hærværk. På grund af en vækst i arbejdsrelateret vold er der desuden i 2006/07 suppleret med et spørgsmål, der nærmere kan belyse arbejdssituationen for dem, der udsættes for vold. Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitichefen finansierer undersøgelsen, og data bearbejdes af Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard.
Der blev i begyndelsen af 2006 offentliggjort to rapporter, der vedrører resultaterne fra undersøgelsen i 2005. Det drejer sig om: Danskernes udsathed for kriminalitet, 1986-2005 (som omhandler andelen, der har været udsat for såvel hærværk, vold som tyveri) og Volden i Danmark 1995 og 2005 (der alene er baseret på de to voldsofferundersøgelser de pågældende år). En mindre rapport, der inkluderer data fra 2006, er undervejs. Rapporterne er udarbejdet af Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard og er tilgængelige på Justitsministeriets hjemmeside.
3. SEKRETARIATET
3.1. Personale
Mag. art. et dr. jur. Britta Kyvsgaard er forskningschef for forskningsenheden og sekretær for Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg. Fuldmægtig, cand. scient. soc. Hanne Stevens har været ansat som fuldmægtig i forskningsenheden frem til juli 2006. Siden maj måned 2006 har cand. scient. soc. Anne-Julie Boesen Pedersen været ansat som fuldmægtig, idet hun frem til maj har fungeret som studentermedhjælper. De øvrige studentermedhjælpere, der har været tilknyttet forskningsenheden i 2006, er: Stud. scient. soc. Trine Møller Lagoni, stud. scient. soc. Kristian Bernt Karlson, stud. scient. soc. Lars Højsgaard Andersen, stud. scient. soc. René Clausen Niel sen, stud. scient. soc. Frederik Lyngsaa Lang og stud. scient. soc. Tanja Tambour Houlind Jørgensen.
3.2. Forsknings-, statistik- og udredningsopgaver
Der er i årets løb gennemført en række opgaver enten efter anmodning eller på eget initiativ. Forskningsrapporter m.v. er tilgængelige på Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk under Forskning og dokumentation: Rapporter fra Forskningsenheden.
3.2.1. Til brug for Strafferetsplejeudvalgets betænkning om varetægtsfængsling i isolation er der udarbejdet dels en undersøgelse af udviklingen i brug af isolationsfængsling fra 2001 til 2004 og dels forskellige modeller, der illustrerer, hvilken betydning forskellige mulige begrænsninger i anvendelsen af isolationsfængsling vil forventes at få. Se ’Bidrag til Strafferetsplejeudvalgets betænkning om varetægtsfængsling i isolation, betænkning nr. 1469’.
3.2.2. Som led i regeringens handleplan til bekæmpelse af vold mod kvinder har Danmark deltaget i en international undersøgelse af vold mod kvinder (IVAWS). Forskningsenheden står sammen med Flemming Balvig for den danske undersøgelse. Se ’ Vold og overgreb mod kvinder’.
3.2.3. Der er udarbejdet flere delanalyser til brug for V 72, som angår den forebyggende indsats i forhold til psykisk syge lovovertrædere. Der er gennemført undersøgelser om dels udviklingen i kriminalitet blandt psykisk syge, dels omfanget af etniske minoriteter blandt de psykisk syge lovovertrædere og dels den kriminelle karriere, herunder recidiv, for psykisk syge lovovertrædere. Bidragene indgår i rapporten ’Psykisk sygdom og kriminalitet’ fra Indenrigsministeriet, men er også tilgængelige på Justitsministeriets hjemmeside. Se ’Kriminalitet og psykisk syge’.
3.2.4. Til brug for Rigsadvokaten er der udarbejdet en statistik, baseret på afsluttede isolationsfængslinger i 2005. Statistikken omfatter bl.a. oplysninger om kriminalitetens art. Se ’Statistik om isolationsfængsling i 2005’.
3.2.5. Til brug for Rigsadvokaten er der foretaget en undersøgelse af udviklingen i brugen af langvarige varetægtsfængslinger. Undersøgelsen omhandler de varetægtsfængslinger fra perioden 2000 til 2004, der overstiger en varighed på tre måneder, og hvor der er faldet dom i 1. instans. Se ’Udviklingen i brugen af langvarige varetægtsfængslinger’.
3.2.6. Til brug for Retsudvalget og for en senere evaluering af ungdomssanktionen er der gennemført en undersøgelse af ungdomssanktioner og ubetingede domme, der i 2005 er idømt unge lovovertrædere, som er under 18 år på gerningstidspunktet. Se ’Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetinget fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar 2005 til 31. december 2005’.
3.2.7. Til brug for tv-overvågningsudvalget er der udarbejdet en oversigt over litteratur angående dels effekten af tv-overvågning generelt og dels effekten af diverse præventive tiltag, herunder tv-overvågning i relation til bankrøverier. Litteraturoversigten omfatter 18 undersøgelser, litteraturstudier og metaanalyser. Se ’Litteratur om effekten af tv-overvågning m.v.’ Bidrag til betænkning nr. 1483 om tv-overvågning.
3.2.8. Til brug for Rigsadvokatens opgørelse over behandlingen af straffesager vedrørende psykisk og mentalt afvigende kriminelle og med henblik på en senere evaluering af tidsbegrænsningen af foranstaltninger efter §§ 68-69 er der udarbejdet en statistik, baseret på de behandlingsdomme, der er idømt i 2005, samt en analyse af forløbet af foranstaltningsdomme afsagt i andet halvår af 2000. Se ’Nye foranstaltningsdomme i 2005 samt forløbet af domme afsagt i 2. halvår 2000’ og Rigsadvokaten Informerer, nr. 31, 2006.
3.2.9. Til brug for Retsudvalget er der gennemført en evaluering af ungdomssanktionens forløb. Denne evaluering er baseret på forløbet af de første 148 idømte ungdomssanktioner. Redegørelsen indeholder en primær kvantitativ beskrivelse af ungdomssanktionens forløb samt oplysninger om de unges recidiv. Se ’Ungdomssanktionens forløb’.
3.2.10. Efter anmodning er der gennemført en evaluering af Lov om bortvisning mv. Evalueringen er baseret på sager vedrørende bortvisning i perioden fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2004 til juni 2006 og belyser omfanget af lovens anvendelse, karakteristika ved bortvisningssagerne samt politiets og de sociale myndigheders rolle og ageren. Se ’Evaluering af Lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold mv.’
3.2.11. Til brug for Rigsadvokaten er der i årets løb udarbejdet en undersøgelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2005. Undersøgelsesrapporten ligger pt. hos Rigsadvokaten og vil senere blive offentliggjort på hjemmesiden.
3.2.12. Ved årets udgang var en evaluering af alkoholistbehandlingen af spritbilister under udarbejdelse. Undersøgelsen sigter på at belyse, om alkoholistbehandlingen er mere eller mindre effektiv end de kortvarige frihedsstraffe, spritbilisterne fik inden alkoholistbehandlingsordningen gennemførtes.
3.2.13. Ved årets udgang var dataindsamlingen til en evaluering af forsøg med vredeshåndteringsprogrammet ’Anger Management’ til unge, der er dømt for vold, i gang. Undersøgelsen skal så vidt muligt belyse effekten af anger management.
3.2.14. Ved årets udgang var en evaluering af et forsøg i Odense, ’Trygt natteliv’, under udarbejdelse. Forsøget angår en særlig indsats i værtshusmiljøet med henblik på at mindske omfanget af vold, trusler m.v.
3.2.15. I årets løb er der desuden udarbejdet notater om bl.a. udviklingen i anmeldelser og sanktioner for vold, udviklingen i brug af samfundstjeneste, danskernes bekymring for vold og kriminalitet og udviklingen i børns og unges kriminalitet.
3.3 Dokumentation
3.3.1. Justitsministeriet har via Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi taget initiativ til dannelsen af en nordisk kriminologisk bibliografi – Bibliography of Nordic Criminology – der rummer oplysninger om forskning fra og med 1. januar 1999. Af Justitsministeriets Forskningspulje er der endvidere bevilget midler til en dansk bibliografi fra 1945, som er indarbejdet i den nordiske bibliografi. Bibliografien findes på www.nsfk.org. Der anvendes engelske søgeord, så også forskere fra lande uden for Norden kan drage nytte af bibliografien.
3.3.2. I forbindelse med en lovændring i 2000, som vedrører tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens § 68 og § 69, er det besluttet, at forskningsenheden skal oparbejde en database med oplysninger om nye foranstaltningsdomme med henblik på årligt at kunne udarbejde en statistik herover samt med henblik på senere at kunne foretage en evaluering af lovændringen, jf. også pkt. 3.2.8. ovenfor.
3.3.3. I forbindelse med indførelsen af ungdomssanktionen, jf. straffelovens § 74 a, i 2001 er det besluttet, at forskningsenheden skal oparbejde en database med oplysninger om nye ungdomssanktionsdomme med henblik på såvel en løbende statistik vedrørende anvendelsen af den nye sanktion som på en senere evaluering af sanktionen, jf. også pkt. 3.2.6. ovenfor. Der indsamles endvidere løbende oplysninger fra kommunerne om forløbet af de enkelte sanktioner.
3.4 Eksternt udvalgsarbejde m.v.
Britta Kyvsgaard har i 2006 været:
Rådsmedlem i Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi
Medlem af Det Kriminalpræventive Råds tænketank
Medlem af bestyrelsen i Dansk Kriminalistforening
Medlem af repræsentantskabet for Dansk Forsorgsselskab
Medlem af Socialministeriets ekspertgruppe vedrørende ungdomssanktionen
Medlem af bestyrelsen i International Society of Criminology
Medlem af det vetenskapliga rådet vid Statens institutionsstyrelse
Medlem af Danmarks Statistiks arbejdsgruppe vedrørende kriminalstatistik.
4. Forskningsbevillinger
4.1. Prioritering af forskningsbevillinger
Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg har besluttet, at følgende retningslinier bør gælde for bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje:
1) Den højeste prioritet gives til forskning og evaluering i forbindelse med lovforberedende arbejde, lovændringer og forsøgsvirksomhed inden for Justitsministeriets område. Ønsket om at styrke forskningen inden for Justitsministeriets område udspringer i høj grad af behovet for at få en forskningsbaseret viden på netop disse områder, herunder ikke mindst viden om betydningen af lovændringer. Det er derfor naturligt, at det er denne form for forskning, der især søges fremmet gennem bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje.
2) Anden prioritet gives forskning i mere almene, aktuelle problemstillinger, som knytter sig til den politiske debat, eller som er af grundlæggende betydning for det felt, Justitsministeriet dækker. Udvalget og ministeriet må primært søge at stimulere universitetsforskere og andre til at påtage sig disse opgaver og sekundært sikre, at forskningen gennemføres som rekvireret forskning.
Med henblik på at stimulere de studerendes interesse for forskning og for Justitsministeriets fagområde er det endvidere besluttet, at studenterprojekter kan støttes med mindre beløb. Det forudsætter, at projekterne vedrører emner, som er af interesse for Justitsministeriet, at projekterne i øvrigt er af en karakter, som en mindre forskningstrænet kan forventes at få udbytte af, og at vedkommende superviseres af en etableret forsker.
4.2. Retningslinier for udbetaling af midler fra Justitsministeriets Forskningspulje
Der er udarbejdet en standardskrivelse med retningslinier for, hvorledes midler udbetales og administreres, med vilkår for oppebørsel af løn, for indlevering af regnskab og rapport m.v. Retningslinierne følger i meget høj grad dem, det tidligere Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har udformet.
4.3. Bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje i 2006
Der er i 2006 bevilget midler til følgende projekter:
En juridisk afhandling om regeringsmagten. Bevilget 200.000 kr. til cand. jur. Henrik Elmquist, Københavns Universitet.
Udarbejdelse og sproglig granskning af engelsksproget rapport vedrørende resultaterne af evalueringen af Skejby-modellens kriminalpræventive effekt, som der tidligere er bevilget midler til fra Justitsministeriets Forskningspulje. Bevilget 35.000 til cand. scient. soc. Linda Kjær Minke.
En litteraturstudie vedrørende forebyggelse af fodboldvold og hooliganisme. Bevilget 184.000 kr. til cand. scient. Jonas Havelund og cand. mag. Kristian Rasmussen, Center for Idræt, Århus Universitet.
Supplerende bidrag til den danske deltagelse i en international undersøgelse om selvrapporteret kriminalitet blandt unge. Bevilget 62.282 kr. til cand. scient. soc. Nanna Gabrielsen, Københavns Universitet. Der er tidligere bevilget 320.000 kr. til projektet.
En undersøgelse af forhold for grønlandske indsatte på Herstedvester og andre institutioner i Danmark. Bevilget 270.600 til dr. jur. Evy Frantzen, Københavns Universitet.
En litteraturstudie vedrørende undersøgelser af effekten af tiltag over for unge seksualforbrydere. Bevilget 155.000 til mag. art. Annalise Kongstad, Københavns Universitet.
En forundersøgelse vedrørende et komparativt nordisk projekt om erstatning til ofre for kriminalitet. Bevilget 111.000 kr. til fil. dr. Anita Rönneling, Københavns Universitet.
Derudover er der af Forskningspuljen anvendt 110.000 kr. til den nævnte offerundersøgelse. Sammenlagt er der i 2006 bevilget godt 1.1 mio. kr. fra Justitsministeriets Forskningspulje.
4.4. Resumé af afsluttede forskningsprojekter
4.4.1. Der er i perioden 1998-2000 bevilget midler til et forskningsprojekt om â€politiindsats over for stofmisbrugere ’pÃ¥ gadeplan’ i tre danske byer.†Projektet er et led i et større forskningsprogram om â€Stofmisbrugernes hverdag i tre danske byer – stofscenen, kontrollen og hjælpen.†Center for Rusmiddelforskning har stÃ¥et for gennemførelse af projektet. Af forskellige Ã¥rsager er projektet blevet forsinket, sÃ¥ der først i 2006 forelÃ¥ en endelig undersøgelsesrapport vedrørende den del af projektet, Justitsministeriet har bevilget midler til: ’Narkojakt pÃ¥ gateplan. Om politikontroll av narkotika pÃ¥ Vesterbro’. Rapporten, der i sin helhed er tilgængelig pÃ¥ Justitsministeriets hjemmeside, er udarbejdet af forsker Evy Frantzsen, Københavns Universitet.
Resumé:
This study examines Copenhagen Police's street-level effort against drug selling and drug use. The study is guided by three simple, separate approaches to the problem: I) How do the police see their own efforts?, II) How are the efforts organised?, III) What are the results of these efforts?
In order to understand the police's effort against drugs and drug users on the streets of Copenhagen today, it is important to go back in time and look at what has happened previously. In Copenhagen, the police action is first and foremost directed towards certain areas of the Vesterbro district. The background to this is that up until 1990 a relatively open drug scene developed where drugs were sold and used in public. Separate parts of the Copenhagen police force work together on the commonly defined problem which different types of drug crime cause, which gives an opportunity to study the police's internal division of work and differences in police practices, and thus to get a more comprehensive and deeper understanding of their work.
The study is largely based on qualitative methods, where the material consists of documentary analysis of the police's public and internal reports and strategy plans, interviews with the police leadership and with individuals who work in the field, traditional social-anthropological fieldwork and observational studies. The fieldwork has been carried out by participation on patrols with different police units who have responsibility for drug enforcement. The final part of the study is based on quantitative methods, based on two cases, randomly chosen from 400 drugs charges from the years 1998, 1999 and 2000. The charges are followed through until dismissal of the case, settlement by the police, or conviction.
The study consists of the following five parts:
In Part I, Police action and The Pusher Law, I have described how the police have since 1989 pursued a series of initiatives and actions against the drug milieu in Vesterbro. One of these initiatives stands out. With the help of a tabloid campaign involving close co-operation between the police and the media, especially the newspaper Ekstrabladet, a law was enacted extremely quickly allowing for significantly increased penalties for repeated small sales of drugs. This law became known as the Pusher Law. The justification for The Pusher Law was that an extension of the law was necessary in order to catch the brains behind the drug trade. In addition there was stirred up an extremely aggressive campaign against black drug dealers, which was completely out of proportion. This aspect of the initiative led to changes in the immigration laws, which made it easier to deport foreigners for minor drug offences.
In Part II, A snapshot of Copenhagen's drug control at the millennium, I give a glimpse into the open drugs scene in Vesterbro. The drug environment is characterised by worn out and sick people. They are the targets for massive police control as many different police units work with drug enforcement in Vesterbro.
In Part III, Different policing methods. Analysis of patrols, I go deeper into the description and analysis of these police units. The police's work at Vesterbro is broadly defined by two objectives. One objective is to convict drug sellers, preferably the people behind the trade. The other objective is to restore order in Vesterbro by driving the drug users away from the area. The police units work in the area of tension between these two extremes; I have given them the names Law and Order. Police work in individual units varies widely depending on how these two objectives affect their work. This results in the many control initiatives in Vesterbro having differing rhythms, a different logic, and patterns of progression.
In Part IV, The Disturbance Patrol, I examine this patrol in more depth. The Disturbance Patrol is the largest unit working with drug crime in Vesterbro, and it was also this unit that I accompanied on the most patrols. In this part I propose that The Disturbance Patrol has developed a separate professional culture with roots in the experiences of war. The Disturbance Patrol's professional culture is characterised by an accentuation or exaggeration of usual police culture.
In Part V, A picture of control in numbers and text, I show characteristics of drug offences, and of those who are charged with these offences. The picture is much the same as the softer data- observations and interviews- gives. It is worn out and sick people who are caught by drug control. The worse the condition they are in, the more often they have been caught. I also attempt to quantify the drug profiteer. The different suggestions for the quantifying of the concept of the drug profiteer, all lead to the conclusion that the proportion of drug profiteers can only be estimated as a tiny percentage of the numbers charged with drug offences.
One conclusion of this study is that The Pusher law should be repealed immediately. The police paint a picture of a black and white world; on the one side are the drug users who should be receiving treatment, on the other side the drug sellers who should be imprisoned. This separation between the sick users and the evil sellers has achieved universal acceptance within the police service. The opportunity to create this difference and to repeat it often enough has established it as the truth. But the separation does not exist in reality. Nowadays they are all caught up in the legal machinery, but the prisons are not being populated with the suppliers. They are filled with the drug users and The Pusher law makes it easier to populate the prisons with drug users. The more serious the drug use, the more frequent is the contact with the legislative system in the form of earlier convictions and earlier experience of imprisonment. Police control has created a situation in which sick drug users are trapped in a miserable existence. Police control does not make their life any better, but almost certainly worse.
A second conclusion is linked to maintaining order by harassing drug users. This systematic harassment over the course of many years has had a partial effect. Some of the drug milieu has spread to other poor parts of the city. Some of the small-scale drug sales have also transferred to these other areas or into flats. There are fewer drug users to be seen daily on the streets of Vesterbro. However, these operations have not limited the availability of drugs, rather the opposite. There are more drugs available now on the streets of Copenhagen than there were several years ago. Prices of drugs have not increased, as a result of police controls, heroin and cocaine have become considerably cheaper. There are not now fewer drug users in Copenhagen.
4.4.2. Af Justitsministeriets Forskningspulje er der i 2006 bevilget midler til undersøgelse af effekten af behandling af unge seksualforbrydere. Rapporten, ’Effekten af behandling af seksualkriminelle’, findes på Justitsministeriets hjemmeside. Den er udarbejdet af mag. art. Annalise Kongstad, Københavns Universitet.
Resumé:
Der er foretaget en opsamling og diskussion af effekt vedrørende behandling af seksualkriminelle på grundlag af international litteratur. Den anvendte litteratur udgøres af ni meta-analyser udført i perioden 1989-2005, en ny amerikansk og en nyere australsk evaluering, som ikke indgår i nogle af meta-analyserne, samt to nye danske evalueringer og en svensk. Rapporten indeholder endvidere en beskrivelse af omfanget af seksualkriminalitet baseret på statistiske opgørelser, recidivstudier og mørketalsundersøgelser. Væsentlige fund fra meta-analyserne danner grundlag for diskussion af betydningen af undersøgelsesdesign, recidivmåling, seksualkriminelle, som en heterogen gruppe, og personer, der ophører i behandling. Rapporten konkluderer, at såvel meta-analysernes som de øvrige undersøgelsers resultater er vage, men at der formentlig er en effekt af behandlingen. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvad der bevirker effekten. På grundlag af diskussionerne vurderes det, at der er behov for flere undersøgelsestilgange for at kunne foretage en bedre vurdering af behandlingseffekt end den, recidivmålinger af overordnede behandlingsformer kan give. På grundlag af omfanget af seksualkriminalitet og recidivrate diskuteres mulighederne for at anvende ressourcer på generelle forebyggende tiltag.
4.4.3. Der er i 2006 bevilget midler til en forundersøgelse af erstatning til ofre: ’Redegørelse fra et forstudie af offentlig erstatning til ofre for kriminalitet’. Redegørelsen er udarbejdet af fil. dr. Anita Rönneling, Københavns Universitet. Den fulde rapport er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.
Resumé:
Ordningen med offentlig erstatning til ofre for kriminalitet har eksisteret i Danmark siden 1976. Ansøgninger om erstatning behandles af Erstatningsnævnet i henhold til offererstatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004.
Den forstudie, som der her er bevilliget midler til, har haft to formÃ¥l. Dels har hensigten været at undersøge, om de ansøgninger om erstatning, som behandles af Erstatningsnævnet, indeholder oplysninger, som kan bruges til at danne sig et billede af hændelsesforløb samt af forventninger og bevæggrunde hos de personer, der har søgt erstatning. Dette formÃ¥l har altsÃ¥ primært været af eksplorativ karakter. Forstudiens andet formÃ¥l har været at danne baggrund for udformningen af en ansøgning om forskningsmidler til et større komparativt projekt i Danmark og Sverige om offentlig erstatning til ofre for kriminalitet, altsÃ¥ et projektforberedende formÃ¥l. Arbejdet er her udført i samarbejde med institut for kriminologi ved Stockholms Universitet, hvor en gennemgang af ansøgninger om offentlig erstatning ogsÃ¥ er blevet gennemført. Â
I forstudien har jeg gennemgået 50 af de sager, som Erstatningsnævnet har behandlet og afsluttet i 2005. Resultatet af gennemgangen giver et billede af, hvem der har søgt erstatning (køn og alder), hvad man typisk har søgt erstatning for, hvor mange der er blevet tilkendt erstatning, og hvordan hændelsesforløbet bag en ansøgning om erstatning typisk ser ud. Forstudien redegør også for nogle ligheder og forskelle mellem ansøgningsmaterialet fra Erstatningsnævnet i Danmark henholdsvis Brottsoffermyndigheden i Sverige. Endelig er der gennem forstudien peget på nogle af de overvejelser og spørgsmål, som kan være relevante at få belyst i et videre forskningsforløb.
Det kan konkluderes at forstudien har været givende og relevant på flere måder:
4.4.4. Der er i 2005 bevilget midler til en undersøgelse af befolkningens restfølelse. Midlerne er bevilget til Advokatrådet. Undersøgelsesrapporten, ’Danskernes syn på straf’, er udarbejdet af dr. jur. Flemming Balvig, Københavns Universitet og er i sin fulde længde tilgængelig på http://www.advokatsamfundet.dk/Default.aspx?ID=14587.
Resumé:
En ny undersøgelse af danskernes syn på straf viser blandt andet, at befolkningen ved meget lidt om, hvordan domstolene dømmer i f.eks. sager om almindelig gadevold, narkotikahandel, hensynsløs kørsel i trafikken og vold i parforhold.
Undersøgelsen viser, at befolkningen generelt undervurderer domstolenes strenghed i denne type sager, der i virkelighedens verden vil ende med en straf på op til tre måneder. Næsten to tredjedele af alle ubetingede frihedsstraffe, der idømmes i Danmark, er på tre måneders fængsel og derunder.
Undersøgelsen viser også, at befolkningen, når den bliver præsenteret for konkrete sager og konkrete gerningsmænd, ønsker mindre fængselsstraf og mere straf af den genoprettende type. Det kan f.eks. være samfundstjeneste, konfliktråd og behandling – evt. kombineret med betinget fængsel.
Undersøgelsen er lavet af en uafhængig arbejdsgruppe, der blev nedsat af Advokatrådet for to år siden med henblik på at tilvejebringe et mere videnskabeligt grundlag for at diskutere befolkningens retsfølelse. Arbejdsgruppen består af en række af de personer i Danmark, der har arbejdet mest med straf.
I forbindelse med undersøgelsen kommer ekspertgruppen også med en række konkrete anbefalinger omkring fremtidens straffe.