Orientering om kommende ændringer af praksis vedrørende sanktionerne på køre- og hviletidsområdet
Ved brev af 31. oktober 2006 orienterede Justitsministeriet Folketingets Retsudvalg om en række ændringer i tiltalepraksis vedrørende overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid samt kontrolapparatet, som ministeriet efter drøftelse med Rigsadvokaten og Rigspolitichefen havde besluttet at gennemføre.
Â
Retsudvalget blev samtidig orienteret om, at Justitsministeriet havde bedt Rigsadvokaten om i samarbejde med Rigspolitichefen at følge området og udarbejde en redegørelse, der kan give grundlag for at vurdere, om der er behov for at foretage yderligere tilpasninger af sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet. Redegørelsen skal foreligge omkring årsskiftet 2007/2008.
Justitsministeriet anmodede efterfølgende Rigsadvokaten om allerede ved udgangen af juni 2007 at udarbejde en foreløbig redegørelse.
På et møde den 22. november 2006 med repræsentanter fra transportbranchen opfordrede Justitsministeriet endvidere branchen til at indsende konkrete eksempler på sager, der efter branchens opfattelse illustrerer, at sanktionerne på køre- og hviletidsområdet er for strenge.
Justitsministeriet har efterfølgende modtaget en række konkrete sager om sanktioner pÃ¥ køre- og hviletidsomrÃ¥det fra branchen, og branchen har endvidere pÃ¥ et møde i Justitsministeriet den 19. december 2006 afleveret nogle konkrete forslag til lempelser, der efter branchens opfattelse ikke bør afvente resultatet af de ovenfor omtalte redegørelser, men som bør gennemføres straks.Â
På baggrund af det indsendte materiale og efter drøftelser med Justitsministeriet har Rigsadvokaten og Rigspolitiet i vedlagte notat af 22. februar 2007 foreslået visse lempelser af sanktionerne på køre- og hviletidsområdet for så vidt angår overtrædelse af reglerne om pauser og dagligt hvil. Det er forudsat, at lempelserne træder i kraft den 11. april 2007 samtidig med den nye køre- og hviletidsforordning (forordning nr. 561/2006).
Det er Justitsministeriets opfattelse, at lempelserne kan gennemføres administrativt ved ændring af tiltalepraksis. En ændring af færdselsloven er således ikke påkrævet.
For så vidt angår overtrædelse af reglerne om pauser foreslås det for det første at erstatte den generelle tolerancegrænse på 5 pct. med en tolerancegrænse på 5 minutter for hver pause.
Med den gældende tolerancegrænse på 5 pct. skal foreskrevne pauser på 45, 30 eller 15 minutter afholdes med mindre end henholdsvis 42, 28 og 14 minutter, før der udløses en sanktion. Med den foreslåede nye tolerancegrænse på 5 minutter skal de samme pauser afholdes med mindre end henholdsvis 40, 25 og 10 minutter, før der udløses en sanktion.
For det andet foreslås det, at den nugældende ordning – hvorefter den køretid, som ligger på hver side af en utilstrækkelig pause, lægges sammen (kumuleres) og sanktioneres som uafbrudt køretid – ændres, så der først sker kumulation af køretiden, hvis pausen er mere end 1/3 for kort. Det vil sige, at der ved foreskrevne pauser på 45, 30 eller 15 minutter kun sker kumulation af køretiden, hvis pauserne afholdes med mindre end henholdsvis 30, 20 eller 10 minutter.
Der indføres for det tredje en pausebøde på 1.500 kr. til chaufføren og 3.000 kr. til vognmanden i de tilfælde, hvor pausen har været mindst 5 minutter for kort, men ikke mere end 1/3 for kort.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r overtrædelse af reglerne om dagligt hvil foreslÃ¥s det at introducere en â€1 times-regelâ€, som indebærer, at der ved for kort hvil kun sker kumulation af den daglige køretid pÃ¥ hver side af det utilstrækkelige hvil, hvis hvilet er mere end 1 time for kort. I dag kumuleres køretiden pÃ¥ hver side af et utilstrækkeligt hvil, hvis den gældende tolerancegrænse pÃ¥ 5 pct. er overskredet, hvilket for et 9 timers hvil (mindstehvilet fra den 11. april 2007) vil sige, at hvilet er afholdt med mindre end 8 timer og 36 minutter.
Den foreslåede ændring betyder således, at hvis et hvil er mere end 5 pct. for kort, men ikke mere end en time for kort, vil der alene blive sanktioneret for det for korte hvil. Hvis hvilet derimod er mere end en time for kort, vil der – som hidtil – blive sanktioneret for både det for korte hvil og for den kumulerede køretid.
Der vedlægges et hjælpebilag, der kortfattet beskriver de foreslåede ændringer.
Justitsministeriet kan tilslutte sig de foreslåede ændringer og agter ved udsendelse af en cirkulæreskrivelse til politi og anklagemyndighed ultimo marts 2007 at sætte disse i kraft med virkning fra den 11. april 2007. Ændringerne vil finde anvendelse på sager, som på dette tidspunkt endnu ikke er endeligt afgjort.
Ministeriet har på den baggrund fundet, at der ikke længere er grundlag for at udarbejde den ovenfor omtalte foreløbige redegørelse om sanktionerne på køre- og hviletidsområdet. Rigsadvokaten er derimod fortsat anmodet om i samarbejde med Rigspolitiet at afgive en redegørelse omkring årsskiftet 2007/2008.
Justitsministeriet har på et møde den 21. februar 2007 orienteret repræsentanter for transportbranchen om de planlagte lempelser af sanktionerne vedrørende overtrædelse af reglerne om pauser og dagligt hvil.
Lene Espersen
                                                                                                               / Michael Højer