<DOCUMENT_START>

N Æ R H E D S N O T A T

 

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)51)

 

1. Formålet med forslaget

 

EF-Domstolen har ved dom af 13. september 2005, sag C-176/03, Kommissionen mod Rådet, annulleret Rådets rammeafgørelse (2003/80/RIA) om strafferetlig beskyttelse af miljøet.

 

Kommissionen har i lyset heraf fremlagt et forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)51). Forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion den 16. februar 2007.

 

En stor del af direktivforslagets bestemmelser er identiske med de bestemmelser, som var indeholdt i den annullerede rammeafgørelse, men der er dog også medtaget flere nye bestemmelser i direktivforslaget, herunder ikke mindst detaljerede regler vedrørende strafniveauet (strafferammekrav) i relation til lovovertrædelser, som er omfattet af direktivforslaget.

 

Direktivforslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab (TEF), særlig artikel 175, stk. 1. Af denne bestemmelse følger, at Rådet – efter fremgangsmåden i artikel 251 (om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet) – træffer afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af Fællesskabet med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel 174 om Fællesskabets politik på miljøområdet.

 

 

 

2. Kommissionens vurdering

 

I begrundelsen for direktivforslaget er der anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

 

“Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende årsager.

 

Hårdere sanktioner i de enkelte medlemsstater vil ikke løse problemet effektivt, fordi lovovertræderne let vil kunne omgå disse medlemsstater og operere fra steder med en mildere lovgivning.

 

Målene med forslaget kan opfyldes bedre gennem foranstaltninger på EU-plan af følgende grunde:

 

Forslaget indeholder bestemmelser om en minimumsstandard på fællesskabsplan for de elementer, der udgør grove strafbare handlinger på miljøområdet, et ensartet omfang af juridiske personers ansvar og sanktionsniveauet for særlig grov miljøkriminalitet. Dette vil sikre, at grov miljøkriminalitet behandles ens i alle medlemsstaterne, og at lovovertræderne ikke kan udnytte de eksisterende forskelle i medlemsstaternes lovgivning. Det vil også lette samarbejdet mellem medlemsstaterne i tilfælde med grænseoverskridende konsekvenser.

 

Fællesskabets politik for beskyttelse af miljøet skal gennemføres i fuldt omfang i hele Fællesskabet. Med henblik herpå skal der ske en indbyrdes tilnærmelse af sanktionerne.

 

Miljøkriminalitet har normalt grænseoverskridende konsekvenser, fordi den ofte indebærer grænseoverskridende aktiviteter og ofte har grænseoverskridende virkninger, f.eks. den resulterende forurening af miljøet.

 

Direktivforslaget fastsætter kun et minimumsharmoniseringsniveau for aktiviteter, som bør betragtes som strafbare handlinger, og sikrer en indbyrdes tilnærmelse af det minimumssanktionsniveau, der bør gælde i de groveste tilfælde, hvor den strafbare handling forårsager særlig alvorlige skader eller begås under skærpende omstændigheder.

 

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.”    

 

3. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

 

Regeringen finder pÃ¥ det foreliggende grundlag, at direktivforslaget ikke kan anses for at være i strid med nærhedsprincippet, da formÃ¥let med forslaget som nævnt er at styrke EU’s indsats mod miljøforurening, som ofte vil være af grænseoverskridende karakter, gennem en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende strafferetlig beskyttelse af miljøet.   Â