<DOCUMENT_START>

Reform af det grønlandske retsvæsen

 

Indholdet i regeringens kommende forslag til reform af det grønlandske retsvæsen er nu på plads. Forslaget er i denne uge blevet drøftet på et møde mellem justitsminister Lene Espersen og det grønlandske landsstyremedlem Aleqa Hammond.

 

Justitsminister Lene Espersen siger:

 

”Det er med stor glæde, at jeg har præsenteret Aleqa Hammond for et forslag til den største samlede reform af det grønlandske retsvæsen siden 50’erne. Forslaget blev meget positivt modtaget, og de konkrete lovudkast vil snarest muligt blive sendt til hjemmestyret med henblik på, at de kan fremsættes og vedtages i den kommende folketingsamling.

 

Der er et stærkt behov for modernisering af retsvæsenet i Grønland. Det behov tager vi nu hånd om. Et meget stort ønske, som forhåbentlig kan opfyldes, er som bekendt, at alle grønlandske dømte i fremtiden skal kunne afsone i Grønland.” 

 

De kommende lovforslag, som skal gennemføre anbefalingerne i betænkning nr. 1442/2004 fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission, indebærer blandt andet:

 

·        at alle grønlandske dømte i videst muligt omfang skal afsone i Grønland

·        at der bl.a. til det formÃ¥l bygges 30 lukkede anstalts- og forvaringspladser i Nuuk

·        at pladserne skal stÃ¥ klar i 2012/2013, og at det er mÃ¥lsætningen, at det sÃ¥kaldte grønlænderafsnit i Anstalten ved Herstedvester herefter kan nedlægges

·        at der etableres afsoningskapacitet pÃ¥ den grønlandske østkyst, og at de Ã¥bne anstalter generelt suppleres med halvlukkede afsnit

·        at der oprettes en ny juridisk domstol 1. instans, som skal behandle juridisk komplicerede sager med appelmulighed til Grønlands Landsret

·        at de ikke juridiske dommere i kredsretterne fÃ¥r særlig uddannelse og fastansættelse

·        at forsvarernes (bisiddernes) uddannelse og funktion styrkes

·        at rekrutteringen af kredsdommere og øvrigt personale til de grønlandske domstole styrkes

·        at der oprettes et RÃ¥d for Grønlands Retsvæsen, som bl.a. skal følge op pÃ¥ reformerne

·        at der oprettes et kriminalpræventivt rÃ¥d i Grønland

·        at rekrutteringen af kommunefogeder (politiets repræsentanter i bygderne) styrkes

·        at det grønlandske sprog i retsvæsenet styrkes

 

Endvidere afvikles venterkøen til de grønlandske fængsler hurtigst muligt ved oprettelse af en midlertidig anstalt med 60 pladser i Kangerlussuaq.

 

Forslaget vil medføre anlægs- og investeringsudgifter i størrelsesordenen 120-180 mio. kr. og årlige merudgifter til drift på ca. 37 mio. kr. Forberedelserne af reformen er påbegyndt, og det forventes, at det samlede forslag til ny kriminal- og retsplejelov kan træde i kraft den 1. januar 2010. De lukkede anstalts- og forvaringspladser forventes at kunne tages i brug i 2012/2013.