Til Folketingets Retsudvalg
Hvidovre den 20. februar 2007
Notat om gadehvervning, udleveret til Retsudvalget i forbindelse med foretrædet torsdag den 22. februar 2007
På vegne af ISOBRO’s medlemsorganisationer, der gør brug af gadehvervning, skal jeg takke for Retsudvalgets beslutning om at give ISOBRO foretræde. Herfra deltager generalsekretær Lars Normann Jørgensen, Amnesty International, afdelingschef Erik Jensen, Scleroseforeningen, informationschef Lasse Bruun, WSPA samt undertegnede generalsekretær Robert Hinnerskov, ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation).
Justitsministeriet skrev i sit brev af 30. oktober 2006 til ISOBRO, at gadehvervning af bidragydere i sin nuværende form, hvor der tegnes et månedligt støttebidrag, er i strid med indsamlingsloven, idet ministeriet finder, at indgåelse af aftaler om månedlige ydelser via PBS har samme karakter som indsamling på gaden trods de forhold, at der ikke modtages rede penge, samt at den hvervede bidragyder ad flere omgange efterfølgende kan fortryde den aftale, der er indgået på gaden.
Justitsministeriet vurderer derimod, at det fortsat er tilladt at hverve medlemmer til en organisation. ISOBRO har fået oplyst, at justitsministeriet vil udsende et cirkulære om denne nye tolkning først på foråret.
ISOBRO samt repræsentanter for organisationerne har under møder med justitsministeriet redegjort for de problemer, den nye tolkning vil afstedkomme, blandt andet fordi kravet om medlemskab for visse organisationer vil indebære en ny organisering, der på sigt vil betyde en ensretning af den måde, hvorpå organisationerne hver for sig udvikler den folkelige forankring.
Organisationerne mener, at der er en række tungtvejende grunde til, at det fortsat bør være muligt at arbejde med gadehvervning, uden at der indføres begrænsninger i forhold til den nuværende praksis.
Følgende væsentlige forhold skal nævnes:
-
Folkelig opbakning.  Igennem de sidste 4 år har ca. 300.000
danskere valgt at indgå aftale om støtte til en af de almennyttige organisationer
via gadehvervning. Det er markant, at det er yngre danskere, som er tiltalt af
denne form for direkte kontakt. Bidragene er meget vigtige for at
organisationerne kan udføre deres arbejde. Gadehvervning har vist sig at være
et af de allermest effektive redskaber til fundraising. Under den betydelige
respons ligger dels et omfattende oplysningsarbejde, dels et frivilligt potentiale
og endelig et betydeligt løft, hvad angår organisationernes egenfinansiering.
-
Folkelig forankring. Det er en meget bred vifte af
organisationer, som anvender gadehvervning. Det er kendetegnende, at
organisationerne er meget forskellige, og at gadehvervning i én organisation
gør en til både medlem og bidragsyder, i en anden organisation til støttemedlem
og ligestillet med et almindeligt medlem på nær stemmeret ved generalforsamlingen.
I en tredje organisation kan der også vælges repræsentanter til det politiske
organ af bidragsydernes midte. I en fjerde er man blot bidragyder. Det er
vigtigt at denne mangfoldighed kan bevares og ikke indskrænkes eller ensrettes
på grund af lovkrav. Det forhold, at mange unge lader sig hverve som støtter
viser, at denne kontaktform har appel til en generation, som ser medlemskab og tilhørsforhold
bredere end man gjorde tidligere.
- Koordination. Organisationerne koordinerer løbende deres arbejde således at det samlede antal gadehververe afpasses de forbipasserendes respons. Organisationerne har vedtaget et regelsæt for gadehvervning (bilag 1), der henhører under de indsamlingsetiske retningslinier, som ISOBRO har udarbejdet. Organisationerne søger i de enkelte byer en løbende dialog med relevante interessenter, ikke mindst butiksejere og repræsentanter for handelsstandsforeninger.
Organisationernes vedtagne regelsæt for
gadehvervning, den indbyrdes koordination og de fortsatte invitationer til
dialog samt de mange kontaktmuligheder fra borgere og butiksejere er alle
tiltag, der skal sikre et højt kvalitetsniveau for gadehvervning.
Organisationerne søger tillige justitsministeriets udtalelse om de anvendte kontaktformularer
som led i den fortsatte kvalitetsudvikling.
ISOBRO havde møde med justitsministeriet den 7. februar, hvor ISOBRO fremlagde et notat (bilag 2), som beskriver den organisatoriske mangfoldighed og de økonomiske forhold, der kendetegner de almennyttige organisationer, der i dag gør brug af gadehvervning, og for hvem en begrænsning vil få store økonomiske og organisatoriske konsekvenser.
Med venlig hilsen
ISOBRO
Robert Hinnerskov
generalsekretær
Bilag
1) Etiske Retningslinier for F2F-medarbejdere for ISOBROs medlemsorganisationer
19. maj 2006
2) Notat om gadehvervning og folkelig forankring udarbejdet af ISOBRO 2. februar 2007