REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Retsudvalget 2006-07
REU Alm.del Bilag 341
Offentligt

REU Alm.del - Bilag 341

CM 1

Folketingets Retsudvalg

MINISTERIET FOR

FAMILIE- OG

FORBRUGERANLIGGENDER

MODTAGET

- 1 FEB. 2007 /3

Den Centrale Indlevering

Retsudvalget

REU alm. del - Bilag 341

Offentligt

MINISTEREN

- 1 FEB. 2007

Herved følger i 5 eksemplarer høringssvar vedrørende forslag til Forældreansvarslov og

forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvars-

loven. Der vedlægges desuden en kommenteret høringsoversigt. Endelig vedlægges til

orientering høringsoversigt vedrørende indkomne høringssvar over betænkning nr. 1475

om barnets perspektiv, som lovforslagene bygger på.

Til orientering kan det oplyses, at høringssvarene vil kunne findes på høringsportalen:

www.hoeringsportalen.dk

/7a

Carina Christensen

Stormgade 2-6

1470 København K

T 33 95 13 10

F 33 95 13 11

www.minff.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

MINISTERIET FOR

FAMILIE- OG

FORBRUGERANLIGGENDER

Folketingets Retsudvalg

MINISTEREN

—

1 FEB 2007

Herved følger i 5 eksemplarer høringssvar vedrørende forslag til Forældreansvarslov og

forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvars-

loven. Der vedlægges desuden en kommenteret høringsoversigt. Endelig vedlægges til

orientering høringsoversigt vedrørende indkomne høringssvar over betænkning nr. 1475

om barnets perspektiv, som lovforslagene bygger på.

Til orientering kan det oplyses, at høringssvarene vil kunne findes på høringsportalen:

www.hoeringsportalen.dk

Jb7J(//2

Carina Christensen

Stormgade 2-6

1470 København K

T 33 95 13 10

F 33 95 13 11

www.minff.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

MINISTERIET FOR FAMILIE-

OG FORBRUGERANLIGGENDER

Familiestyrelsen

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Dato: 30. januar 2007

j.nr. 2006-5014-00073

Kommenteret oversigt

over

Høringssvar vedrørende forslag til Forældreansvarslov og udkast til forslag til lov om ændring af for-

skellige bestemmelser som følge af forældreansvarsloven mv.

1. Høringen

2. Generelle bemærkninger

3. Konkrete bemærkninger

3.1. Dom til fælles forældremyndighed

3.2. Afgørelse om barnets bopæl og varslingsbestemmelsen

3.3. Beslutningskompetence ved fælles forældremyndighed

3.4. Fælles forældremyndighed ved fastslåelse af faderskabet

3.5. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl

3.6. Samvær med mindre børn

3.7. Barnets samvær med andre end forældrene

3.8. Deleordninger (samvær halvdelen af tiden)

3.9. Transport og udgifter hertil i forbindelse med samvær

3.10. Orienteringsretten mv.

3.11. Afslag på samvær og ophævelse

3.12. Samværschikane og erstatningssamvær

3.13. Sagsbehandlingen ved domstolene

3.14. Tvangsfuldbyrdelse

1. Høringen

Ministeriets to lovforslag bygger på Betænkning nr. 1475 om "Barnets Perspektiv", der er resultatet af Udval-

get om Forældremyndighed og Samværs arbejde. Betænkningen og udvalgets lovforslag har i sommeren 2006

været sendt til høring hos myndigheder og organisationer. En oversigt over de høringssvar, der indkom i den

forbindelse, vedlægges til orientering.

Under de politiske forhandlinger og den ministerielle behandling af lovudkastene er der sket ændringer i for-

hold til betænkningens forslag og anbefalinger.

Ministeriets udkast til forældreansvarslov og udkast til lov om ændring af retsplejeloven mv. har derfor været

sendt i høring den 11. december 2006 med frist for afgivelse af bemærkninger den 2. januar 2007. Følgende

har fået ministeriets lovudkast i høring:

Finansministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsmi-

nisteriet, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Den Danske Dommerforening, Præsidenten for

Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Retspræsidenten Retten i Århus, Retspræsidenten Retten

Odense, Retspræsidenten Retten i Aalborg, Retspræsidenten Retten i Roskilde, Retspræsidenten for

Køben-

havns Byret, Advokatrådet, Danske FAMILIEadvokater, Foreningen af familieretsadvokater (FAF), Forenin-

gen af Statsamtsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsam-

terne og Københavns Overpræsidium, Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Psykolog Forening, Børne-

rådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Børns

::odma captia captia/s,j03/dok2437 I I

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 2 -

Vilkår, Mødrehjælpen, Et barn to forældre, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Landsforeningen Børn og Samvær, Familiens Forening, Børne- og Kulturchefforeningen, Ældre Sagen,

Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, De Nye Bedsteforældre, Landsorganisation af Kvindekrisecentre

(LOKK), Kvinderådet og Mandekrisecentret.

Følgende har ikke afgivet høringssvar:

Dommerfuldmægtigforeningen, Retspræsidenten Retten i Århus, Retspræsidenten Retten i Odense, Retspræ-

sidenten Retten i Aalborg, Retspræsidenten Retten i Roskilde, Retspræsidenten for Købehavns Byret, Advo-

katrådet, Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og Københavns

Overpræsidium, Red Barnet Danmark, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening,

De nye Bedsteforældre, og Kvinderådet.

Følgende har afgives svar efter udløb af høringsfristen: Mødrehjælpen, Advokatrådet, og Undervisningsmini-

steriet.

Ministeriet har herudover modtaget høringssvar fra to private personer.

I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale bemærkninger til lovudkastene,

som er fremkommet i forbindelse med høringen over ministeriets lovudkast.

2. Generelle bemærkninger

Socialministeriet henviser til høringssvaret afgivet i forhold til betænkningen om Barnets Perspektiv.

Statsforvaltningsdirektørerne har peget på nødvendigheden af, at der afsættes de fornødne ressourcer til en

forøgelse af personalet i statsforvaltningerne særligt med henblik på behandlingen af forældremyndighedssa-

ger efter lovforslagets § 14, hvor en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan anmode om at få

del heri. Statsforvaltningsdirektørerne har desuden bemærket, at der bør indføres mulighed for, at registrerede

partnere kan aftale fælles forældremyndighed som alternativ til adoption.

Østre og Vestre Landsret har ikke bemærkninger til udkastene.

Advokatrådet finder indledningsvist, at lovforslagene er en tidssvarende ændring af reglerne og også lever

op til internationale bestemmelser på området. Advokatrådet finder det tillige positivt, at der kan tilbydes al-

ternative løsningsmodeller for forældrene i form af øget rådgivning og konfliktmægling.

FAF(Foreningen af Familieretsadvokater) henviser generelt til høringssvar afgivet i forbindelse med hø-

ringen over betænkningen om Barnets perspektiv. Foreningen er dog generelt imod den udvidelse af adgangen

til at dømme til fælles forældremyndighed, der lægges op til i ministeriets lovudkast.

Danske FAMILIEadvokater henviser som udgangspunkt til de synspunkter, der fremgår af foreningens hø-

ringssvar afgivet over betænkningen om Barnets perspektiv. Foreningen er dog generelt af den opfattelse, at

det bl.a. bør være i undtagelsessituationen, at forældre dømmes til fælles forældremyndighed.

Børne- og Kulturchefforeningen finder det positivt, at det i lovforslagene præciseres, at forældrene har og

skal tage ansvar for barnet ved at samarbejde om forældremyndighed og samvær. På samme måde finder for-

eningen det væsentligt, at der i alle forhold skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og

modenhed. Foreningen foreslår, at der gives barnet mulighed for at medtage en bisidder efter samme regelsæt,

som indarbejdes i lov om social service.

Dansk Psykologforening kan generelt støtte de fleste af forslagene, idet foreningen finder, at disse er med til

at styrke børns ret ti I begge forældre og samværet med dem og sikre, at afgørelser træffes efter, hvad der er

bedst for barnet. Dansk Psykologforening kan dog ikke støtte forslaget om, at den fælles forældremyndighed

kun kan ophæves, hvis der foreligger tungtvejende grunde, ligesom foreningen ikke kan støtte forslaget om, at

det skal være muligt at fastsætte deleordninger.

:ODMA\CAPTIA\captia/sj03/DOK2437I I

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Børns vilkår har generelt set udtalt, at dele af lovudkastet adskiller sig meget fra udvalgets lovudkast, og at

det ikke bærer præg af at være til barnets bedste, men tilsyneladende tilsigter at indføre ligestilling mellem

forældrene. Børns Vilkår peger på, at bemærkningerne til lovforslagets § 4 om barnets bedste også bærer for

meget præg af denne problemstilling, men at der vil være tilfælde, hvor barnet har bedst af kun at have en

forælder. Endelig udtrykker foreningen bekymring for, om statsforvaltningerne vil kunne løfte opgaven ved

implementering af en ny forældreansvarslov, hvorfor det foreslås, at der indføres tidsfrister og sagsbehand-

lingsgarantier.

Landsforeningen Børn og Samvær har generelt set givet udtryk for, at de betænkeligheder, som foreningen

gav udtryk for i forbindelse med høringen over betænkningen, er blevet forstærket, idet foreningen overordnet

finder, at en række børn vil komme i klemme med det nye regelsæt. Foreningen er dog overordnet enig i, at

lovteksterne tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Foreningen finder dog, at lovbemærkningerne

gennemsyres af en ligestillingsproblematik, der sigter på at ligestille forældrene, hvilket ikke nødvendigvis er

til gavn for børnene. Foreningen peger på, at de sager, hvor der er store problemer, ikke bliver omfattet af lov-

forslaget. Endelig finder foreningen, at der på samværsområdet bør indføres domstolskontrol, således at Fami-

liestyrelsens afgørelser kan indbringes for Landsretten, da dette vil øge retssikkerheden på området.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre er overvejende positiv over for de ændringer, som den poli-

tiske aftale og den ministerielle behandling har medført i forhold til det oprindelige lovudkast i betænkningen

om Barnets perspektiv. Foreningen finder således, at der nu er mere vægt og realitet bag tankerne om, at bar-

net har ret til begge forældres beskyttelse og omsorg, og at lovforslaget i højere grad afspejler samfundets ud-

vikling. Med henvisning til Foreningens tidligere afgivne høringssvar over betænkningen foreslår foreningen,

at den foreslåede bestemmelse om barnets bedste udbygges med centrale elementer, der efter foreningens op-

fattelse bør indgå i vurderingen. Foreningen udtrykker desuden fortsat bekymring for en ukritisk inddragelse

af børn i sager om forældremyndighed og samvær og anbefaler en præcisering af bemærkningerne.

Mødrehjælpen er overordnet positiv i forhold til, at udgangspunktet i sagerne nu skal være barnets perspek-

tiv. Mødrehjælpen finder dog, at der er flere punkter i lovforslaget, hvor barnet ikke fremstår som hovedper-

son, bl.a. i forhold til reglerne om dom til fælles forældremyndighed. Herudover finder Mødrehjælpen, at et

barn bør kunne tildeles en støtteperson.

Foreningen Et barn To foræld re henviser i det hele til foreningens høringssvar over betænkningen om Bar-

nets perspektiv. Foreningen finder generelt set, at begge forældre har pligt til at drage omsorg for deres barn,

og at dette bør komme til udtryk i loven. Foreningen foreslår videre, at det bør være domstolene, der træffe

al-

le afgørelser om forældremyndighed og samvær.

Familiens Forening er overordnet enig i, at lovudkastet ved den foreslåede § 4 retter fokus mod det enkelte

barns forhold. Foreningen bemærker dog, at der flere steder i forslaget i øvrigt er modsætninger til dette og

ønsker, at det bliver fremhævet, at barnets bedste er det overordnede princip. Samtidig advarer foreningen

mod i sagsbehandlingen at fokusere for meget på at få forældrene til at samarbejde, idet der kan være

tilfælde,

hvor det er bedst, at kommunikation mellem forældrene sker skriftligt. Endelig peger foreningen på, at

stri-

dighederne mellem forældrene ofte handler om de økonomiske tilskud, som følger børnene.

Mandecentret er overordnet tilfreds med indholdet af ministeriets lovforslag og ser meget positivt på, at der

højere grad skal tilknyttes børnesagkyndige i konfliktfyldte sager samt i forberedelsen af sager, der indbring

for retten.

Bemærkninger

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggende finder ikke, at der i statsforvaltningerne er det samme behov

som i kommunernefor at kunne udpege en person til at bistå barnet under sagen, idet der i statsforv

altnin-

gerne er adgang til at knytte en børnesagkyndig til sagen meget tidligt i sagsforløbet.

Tvisten i statsforvalt-

ningerne adskiller sig også væsentligt fra de problemstillinger, der erfremme i sager efter

serviceloven, idet

der i de sociale sager er tale om tvister mellem den enkelte og det offentlige, hvorimod tvister

i statsforvalt-

ningen er private tvister mellem toforældre.

ODM A \CAPTIA \captia/sj03/DOK2437 I 1

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 4 -

Efter den gældende lov kan statsforvaltningernes afgørelser om samvær påklages til Familiestyrelsen. Fami-

liestyrelsens afgørelser kan ikke indbringesfor anden administrativ myndighed, men Folketingets Ombuds-

mand kan behandle klager over Familiestyrelsens afgørelser og sagsbehandling. Endelig består retten til ef-

ter grundlovens ,s5' 63 at indbringe Familiestyrelsens afgørelse for domstolene.

Ved udmøntningen af kommunalreformen på detfamilieretlige område blev der gennemført væsentlige æn-

dringer i den gældende lov om forteldremyndighed og samvær sum led i den familieretlige strukturreform.

Ændringerne indebærer en samling af det familieretlige område, idet alle sager om opløsning af ægteskab og

afklaring af uenighed om forældremyndighed og samvær altid starter i den samme myndighed — statsforvalt-

ningerne.

Er der tale om en forældremyndighedssag, hvor der ikke i statsforvaltningen kan opnås enighed mellem for-

ældrene om forældremyndigheden, indbringes sagen af statsforvaltningen for retten efter § 30 b, der viderefø-

res i lovudkastet.

Ministeriet finder ikke, at der er grundlag for at ændre den myndighedsstruktur på området, der er trådt i

kraft pr. 1. januar 2007.

Ministeriet skal bemærke, at det er en vigtig del af lovforslaget om forældreansvar, at den bygger videre på

nu gældende struktur, hvorefter alle sager starter i statsforvaltningerne. Statsforvaltningerne kan tilbyde for-

ældrene rådgivning, konfliktmægling og tværfaglig rådgivning, så de bedre bliver i stand til selv at løse kon-

flikterne omkring deres børn.

Forslaget fra statsforvaltningsdirektørerne om, at registrerede partnere skal have mulighedfor at aftale fæl-

les forældremyndighed over den ene partners barn, har så nær tilknytning til spørgsmålet om de registrerede

partneres rettigheder i øvrigt, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggende ikke finder, at drøftelserne

heraf hører hjemme under drøftelserne omforældreansvarsloven, men bør ske i anden sammenhæng.

Endelig bemærkes, at ministeriet ikke finder anledning til at ændre den foreslåede 55' 4 om, at alle afgørelser

skal træffes udfra, hvad der er bedst for barnet, eller bemærkningerne til bestemmelsen. Reglen tager ud-

gangspunkt i artikel 3 i FN's børnekonvention om, at barnets bedste skal komme i første række.

Ved vurderingen af hvad der er bedst for barnet, skal der efter bemærkningerne til bestemmelsen bl.a. lægges

vægt på, at et barn har ret til to forældre. Dette er også i overensstemmelse med FN's børnekonventions arti-

kel 18, hvorefter staterne skal sikre sig anerkendelse afprincippet om, at begge forældre har fælles ansvar for

barnets opdragelse og udvikling, og artikel 9, hvorefter staterne skal sikre, at et barn ikke adskilles fra sine

forældre mod deres vilje, med mindre adskillelsen er i overensstemmelse med barnets tarv.

3. Konkrete bemærkninger

3.1. Dom til fælles forældremyndighed

Dommerforeningen finder, at det er betænkeligt at indføre en bestemmelse om, at der som hovedregel skal

dømmes til fælles forældremyndighed. Dommerforeningen anfører, at det må forventes, at en stor del af de

sager, der indbringes for retten af statsforvaltningen — efter statsforvaltningen har rådgivet og forsøgt at mæg-

le forlig — vil være komplicerede sager, hvor der vil være tungtvejende grunde til at ophæve den fælles foræl-

dremyndighed, idet beslutningen overordnet skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet.

Statsforvaltningsdirektørerne har udtalt, at den udvidede adgang til at fastholde/ etablere fælles forældre-

myndighed mod den ene forælders ønske stiller nye krav til forældre, der ikke kan samarbejde om deres børn,

og de myndigheder, der skal samarbejde med forældrene. Direktørerne ser et behov for specifik information

over for forældre og myndigheder om betydningen af de nye regler, herunder også om reglerne om orienteri

til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.

Advokatrådet finder det positivt, at lovforslaget tager udgangspunkt i en fortsættelse af den fælles forældre-

til

myndighed. Advokatrådet peger på, at lovforslaget og bemærkningerne om, hvilke situationer, der kan føre

::0DMA\CAPTIA\cptia/sj03/DOK243711

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 5-

ophævelse af den fælles forældremyndighed formentlig vil kræve en mere omfattende bevisførelse eller parts-

forklaring, end det er tilfældet i dag.

FAF kan ikke tilslutte sig lovudkastets forslag om, at udgangspunktet er fælles forældremyndighed, idet FAF

finder, at udvalget i betænkningen havde foretaget de rigtige afvejninger af, at det i nogle tilfælde ikke er

nødvendigt at ophæve den fælles forældremyndighed, men at man skulle være meget forsigtig med at tvinge

en fælles forældremyndighed igennem over for forældre. FAF er som udgangspunkt enige i, at et baiii har ret

til to forældre, men peger på, at foreningen ofte oplever den fælles forældremyndighed som en mulighed for,

at forældrene kan genere hinanden mest muligt, og ikke som et gode for samarbejdet.

Danske FAMILIEadvokater henviser til deres tidligere udtalelse over betænkningen om Barnets perspektiv,

hvor foreningen gav udtryk for, at fælles forældremyndighed uden enighed mellem forældrene herom burde

være en undtagelse.

Dansk Psykologforening kan ikke støtte forslaget om, at den fælles forældremyndighed kun kan ophæves,

hvis der foreligger tungtvejende grunde. Foreningen finder, at det er afgørende for den fælles forældremyn-

dighed, at der er et potentiale for samarbejde mellem forældrene, da det ellers vil være tvivlsomt, om fælles

forældremyndighed vil være til barnets bedste. Foreningen peger på, at der ifølge bemærkningerne til lovud-

kastet skal ganske meget til, for at kriteriet om tungtvejende grunde er opfyldt. Foreningen finder imidlertid,

at når en sag om forældremyndighed ender ved retten, vil der være samarbejdsvanskeligheder og konflikter

mellem forældrene, hvorfor det bør være udgangspunktet, at den fælles forældremyndighed ophæves. For-

eningen henviser derfor til det forslag, som flertallet i udvalget for Forældremyndighed og Samvær anbefale-

de, hvorefter der i undtagelsestilfælde kunne dømmes til fælles forældremyndighed, selvom den ene forælder

ikke ønsker dette.

Børns Vilkår er imod, at man kan pålægge forældre fælles forældremyndighed mod deres vilje. Børns Vilkår

peger på, at børnenes trivsel sættes på spil, hvis man tvinger forældrene til at enes ved at dømme til fælles

forældremyndighed og først ophæver den fælles forældremyndighed, når børnene påviseligt har lidt skade.

Børns Vilkår er af den opfattelse, at når et forældrepar er nået dertil, at en af den ønsker den fælles forældre-

myndighed ophævet, er det fordi, de ikke kan samarbejde. Man risikerer således, at et antal børn vil komme til

at leve i et skadeligt konfliktfelt mellem forældrene, der har lige stor "ret" til børnene, men som ikke kan

enes. Børns Vilkår foreslår, at barnets og forældrenes forhold altid skal belyses ved en børnesagkyndig under-

søgelse, før domstolen træffer en afgørelse, hvis en sådan ikke er foretaget i statsforvaltningen.

Landsforeningen Børn og Samvær har fortsat det synspunkt, at tvungen fælles forældremyndighed er meget

problematisk. De betænkeligheder, som foreningen gav udtryk for ved høringen over betænkningen, er for-

stærket ved den politiske aftale og bemærkninger i udkastet til forslagene. Foreningen foreslår derfor, at ud-

valgets oprindelige forslag anvendes, således at der kun kan dømmes til fælles forældremyndighed i undtagel-

sessituationer. Som alternativ foreslår foreningen, at bestemmelsen i lovforslagets § 11 ændres, således at ret-

ten kan træffe afgørelse om at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis det må antages at være bedst

for

barnet.

Mødrehjælpen finder ikke, at det giver mening at retten skal kunne dømme til fælles forældremyndighed,

hvis forældrene ikke kan samarbejde. Mødrehjælpen peger på, at hvis det ikke er lykkedes at afklare foræl-

dremyndighedsspørgsmålet i statsforvaltningerne, har forældrene dermed vist, at de ikke kan samarbejde,

hvorfor Mødrehjælpen ønsker, at det fastholdes, at samarbejde er en forudsætning for idømmelse af fæl les

forældremyndighed. Mødrehjælpen peger desuden på, at uenighed om forældremyndigheden kan være et stort

problem i forhold til børn, der har behov for en særlig indsats, f.eks. anbragte børn.

Familiens Forening er bekymret for, at reglerne om fri proces vil afskære mange fra at søge om del i den

fæl-

les forældremyndighed efter lovudkastets § 14, fordi de ikke opfylder de indkomstmæssige krav.

Mandecentret udtaler om ministeriets lovforslag, at det er meget velkomment, at forældreansvarslo

ven tager

udgangspunkt i, at begge forældre er ligeværdige i forhold til barnet, og at forældremyndigheden

derfor er

fælles. Mandecentret oplever, at spørgsmålet om fratagelse af forældremyndigheden ofte anvendes

som trus-

sel mod den ene forælder i forældrenes stridigheder.

::0DMATAPTIA \captia/sj03/DOK2437 I 1

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 6 -

reningen af Akti-

I tilfælde af, at en forælder forvolder forældremyndighedsindehavers død, foreslår Landsfo

ve Bedsteforældre, at afdødes familie får fortrinsret til forældremyndigheden, bl.a. da tillidsforholdet mellem

barnet og den efterlevende forælder må formodes at have lidt stor skade.

Bemærkninger

Et af hovedprincipperne i udkastet tilfoneldreansvarsloven er, ut el barn hur ret til begge forældre, hvilket

betyder, at begge forældre skal tage ansvar for barnet ved at drage omsorgfor det, og ved at samarbejde om

væsentlige beslutninger om barnet. Dette princip slåsfast ved, at det er udgangspunktet i lovudkastet, at den

fælles forældremyndighedfortsætter, medmindre der er tungtvejende grunde til at ophæve den. Ministeriet er

derfor ikke enig i, at adgangen til at dømme tilfælles forældremyndighed alene skal kunne anvendes i undta-

gelsestilfælde. Ministeriets opfattelse er begrundet i, at barnet som udgangspunkt har brugfor nær kontakt til

og omsorgfra begge forældre. Det er i barnets interesse, at begge forældre deltager ligeværdigt i de væsent-

ligste beslutninger vedrørende barnets liv og tager ansvar for dette. Iforhold til en tidssvarende familiestruk-

tur ogforældreskab forekommer det ikke rimeligt, at en forælder som udgangspunkt kan fratages forældre-

myndigheden.

Da alle afgørelser efter lovforslaget skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, vil der selvfølgelig være

situationer, hvor en fortsættelse af den fælles forældremyndighed ikke er det bedste for barnet. Det kan feks.

være i de tilfælde, hvor der har været udøvet vold mod den ene forælder eller barnet, hvor en forælder er

uegnet eller uinteresseret i at varetage omsorgen for barnet, eller hvor der er så svære samarbejdsproblemer

mellem forældrene, at barnet risikerer at lide skade derved.

3.2. Afgørelse om barnets bopæl og varslingsbestemmelsen

Advokatrådet finder det positivt, at der i lovforslaget er indsat mulighed for, at der retten kan bestemme,

hvor barnet skal bo. Advokatrådet er desuden positiv overfor indførelse af en varslingspligt for forældrene i

forbindelse med flytning indenlands eller udenlands, idet den anden forælder i disse tilfælde kan indlede sag

med anmodning om midlertidig afgørelse.

Danske FAMILIEadvokater kan som udgangspunkt tilslutte sig den foreslåede varslingsbestemmelse, men

frygter dog, at bestemmelsen får mindre betydning i praksis, da den ikke er sanktioneret. Foreningen er desu-

den betænkelig ved, om de tilfælde, hvor der varsles rettidigt, kan nå at blive behandlet i statsforvaltningen el-

ler ved domstolene, før barnet er flyttet. Foreningen foreslår, at der til varslingsreglen knyttes en bestemmelse

om, at den anden forælder får en frist til at protestere, og at flytningen herefter ikke må finde sted mod sådan

en protest, indtil sagen er færdigbehandlet af statsforvaltningen inden en bestemt tidsfrist.

Børns Vilkår finder, at bestemmelsen om varsling i tilfælde af en forælders eller barnets flytning er konflikt-

optrappende.

Landsforeningen Born og Samvær bemærker, at varslingsbestemmelsen kombineret med muligheden for at

træffe afgørelse om, hvor barnet skal bo, vil være med til at optrappe forældrenes konflikt i forbindelse med

flytning, der medfører et skoleskifte.

Foreningen Et barn To forældre protesterer imod, at bopælsforælderen kan flytte med barnet indenlands

uden den anden forælders samtykke. Det anføres, at en indenlands flytning vil medføre, at barnet mister kon-

takten til samværsforælderen, skal skifte skole, kammerater mv., hvilket er indgribende over for barnet.

Mødrehjælpen peger på, at det bør fremgå af lovforslaget, at der kan være situationer, hvor barnets velfærd

er truet i en sådan grad, at det berettiger en forælder til at flytte hurtigst muligt, f. eks. i tilfælde af vold, over-

greb eller lignende.

Bemærkninger

Spørgsmålet om barnets bopæl henhører efter de gældende regler under den fælles forældremyndighed og an-

tages ofte at være sagens egentlige kerne, når forældre anmoder om at få den fælles forældremyndighed bragt

::0DMA CAPTIA capt ia/sj03/DOK2437 I 1

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 7 -

til ophør. Hensynet til barnet taler for, at der kan træffes en afgørelse om bopælen, hvisforældrene er uenige

herom. På den måde skabes der mulighedfor, atflere forældre kan praktisere en fælles forældremyndighed,

hvilket ministerietfinder er i barnets interesse samtidig med, at et helt basalt og vigtigt behovfor barnet —

nemlig dets bopæl — kan løses hurtigt og enkelt.

Hensigten med varslingsbestemmelsen er at få forældrene til i god tid inden en flytning at orientere hinanden

om flytteplaner og på den måde få bragt spørgsmålet om, hvordan barnet efter en flytning bevarer kontakt til

beggeforældre frem til en drøftelse. Efter Ministerietfor Familie- og Forbrugeranliggenders opfattelse er det

ikke muligt eller hensigtsmæssigt at sanktionere en manglende overholdelse af varslingsreglen. Ministeriet er

dog samtidig af den opfattelse, at en manglende opfyldelse af varslingspligten vil kunne indgå som et moment

blandt flere, hvis retten skal vurdere, om barnets bopæl skalforblive hos den nuværende bopælsforælder, el-

ler om barnet skal bo hos den anden forælder. Vurderingen af hvor barnet skal bo, skal altid træffe efter en

individuel vurdering af hvad der er bedstfor barnet.

Det bemærkes, at detfremgår af bemærkningerne til varslingsbestemmelsen, at en anmodning om ændring af

barnets bopæl iforbindelse med barnetsflytning, bør behandles hurtigst muligt og inden for 4 uger.

3.3. Beslutningskompetence ved fælles forældremyndighed

Børne- og Kulturchefforeningen peger på, at forældremyndighedsindehavere skal være enige om skolevalg,

mens barnets bopæl kan besluttes af bopælsforælderen. Foreningen finder, at der bør være sammenhæng mel-

lem disse to ting, og anbefaler, at bopælsforælderen får kompetence til at træffe afgørelse om valg af skole-

gang.

Undervisningsministeriet bemærker, at efter en fortolkning af Folkeskolelovens bestemmelser, vil forældre,

der har fælles forældremyndighed, udøve rettigheder efter folkeskoleloven i fællesskab. Hvis kun den ene af

forældrene har deltaget i et samråd med skolen eller truffet en beslutning vedrørende barnet, må skolen gå ud

fra, at den pågældende også handler på den andens vegne, medmindre der foreligger en udtrykkelig tilkende-

givelse om det modsatte fra den anden forælder. Dette gælder også i tilfælde, hvor forældrene ikke bor sam-

men, men fortsat har fælles forældremyndighed.

Danske FAMILIEadvokater bemærker, at forældremyndighedsbegrebet er blevet svækket gennem de ret-

tigheder, der er tillagt bopælsforælderen. Samtidig forudser foreningen, at en række af de punkter, hvor foræl-

drene skal være enige, vil være processkabende på en uhensigtsmæssig måde. Foreningen udtrykker betænke-

lighed ved, at domstolene som led i forældrenes uenighed om forældremyndigheden skal afgøre barnets reli-

giøse tilhørsforhold. Foreningen efterlyser en klarere definition af en bopælsforælder og peger på, at spørgs-

målet om, hvem der skal have barnet boende, kan blive et økonomisk spørgsmål i forhold til hvem, der skal

have udbetalt børnefamilieydelse mv. Endelig undrer foreningen sig over, at en bopælsforælder kan skifte

daginstitution og skolefritidsordning, når der er lagt op til, at der ved fælles forældremyndighed skal være

enighed om skolevalg.

Børns Vilkår finder, at det bør anføres, hvem der skal træffe afgørelser vedrørende barnet f.eks. i forhold til

skolevalg, hvis forældrene ikke kan blive enige, og i hvor lang tid en konflikt kan finde sted, før den fælles

forældremyndighed alligevel kan ophæves.

Bemærkninger

Udgangspunktet i lovforslaget er, at væsentlige beslutninger vedrørende barnetsforhold kræver enighed mel-

lem forældrene, hvis de har fællesforældremyndighed. Forældrene skal være enige om de spørgsmål,

der har

væsentlige og indgribende betydningfor barnet, f.

væsentlige medicinske indgreb, skolevalg, religion og

bopæl i udlandet.

For at undgå, at rammerne om barnets daglige liv påvirkes afforældrenes eventuelle uenighed, er der

med

lovforslaget lagt op til, at bopælsforælderen på egen hånd skal kunne træffe visse overordnede beslutninger i

relation til barnets dagligdag, ligesom bopælsforælderen kan bestemme barnets bopæl her i landet.

..0DMA\CAPTIA\captia/sj03/DOK2437 I I

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 8-

I praksis vil begge forældre kunne træffe de dagligdags beslutninger for barnet, feks. om mad, tøj, sengetider

mv. Det afgørende i den forbindelse er, hvem barnet opholder sig hos. Den forælder, som i situationen er

nærmest til at træffe beslutningen, har kompetencen hertil (det gælder også fritidsinteresser).

Loi,forslaget medfører en ny tilgang til begrebet fælles forældremyndighed, hvor det ikke længere kræves, al

forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, at forældrene kan håndtere

deres eventuelle uenigheder på en måde, så det ikke går ud over barnet. Uenighed om enkelte forhold vedrø-

rende barnet vil således som udgangspunkt ikke kunne føre til en ophævelse af den fælles forældremyndighed.

Uenigheden må løses ved, at forældrene ved rådgivning eller konfliktmægling i statsforvaltningen forsøger at

løse op for deres konflikt.

Der er i lovforslagets § 3 lagt op til, at forældre skal være enige om skolevalg, men at bopælsforælderen kan

træffe afgørelser om overordnede forhold vedr. feks. barnets daginstitution og skolefritidsordning.

Da valg af skolefritidsordning har en nær sammenhæng med skolevalget, foreslår ministeriet, at spørgsmålet

om barnets skolefritidsordningfølger skolevalget, således at der skal være enighed mellem forældrene herom.

3.4. Fælles forældremyndighed ved fastslåelse af faderskabet

FAF finder det uheldigt, at forældre, som er gået fra hinanden tidligt i graviditeten, automatisk får fælles for-

ældremyndighed blot ved anerkendelsen af eller dom for faderskabet. FAF peger på, at det kan betyde, at nog-

le kvinder vælger at undlade at give oplysninger om barnets fader til myndighederne, hvilket ikke er det bed-

ste for barnet.

Børnesagens Fællesråd anfører, at de foreslåede bestemmelser i §§ 6 og 7 i højere grad, end det er tilfældet i

dag, vil medvirke til, at barnet kan opretholde kontakten til begge forældre, selv om de er blevet skilt eller er

flyttet fra hinanden.

Familiens Forening peger på, at efter de gældende regler i børneloven og til en vis grad efter § 6 i lovudka-

stet kan moderen vælge, hvem hun vil dele forældreskabet med. Foreningen henviser til den norske fader-

skabslovgivning, hvorefter det overordnede princip er de biologiske fakta, og anbefaler, at dette også bør være

gældende her i landet. Foreningen finder i øvrigt, at alle forældre som udgangspunkt bør have fælles foræl-

dremyndighed, som så eventuelt kan ophæves efterfølgende efter den foreslåede § I I, idet man i så fald vil

kunne foretage en vurdering af begge forældres forældreevne.

Bemærkninger

Efter de gældende regler får gifte forældre automatisk fælles forældremyndighed over deres børn. Ugifte sam-

levende har desuden mulighedfor at afgive en erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansva-

ret for barnet. Herved anerkendes faderskabet, ogforældrene får fælles forældremyndighed.

Hvis faderskab ikke registreres vedfødslen igennem ægteskab eller ved, at parterne afgiver en omsorgs- og

ansvarserklæring, skal faderskabssag rejses ved statsforvaltningen. Moderen skal i den forbindelse oplyse,

hvem der er eller kan være far til barnet. Faderskabet fastslås, når en mand anerkender at være far til barnet,

eller når retten dømmer en mand som far. Moderen har i disse tilfælde forældremyndigheden alene, medmin-

dre parterne indgår en særskilt aftale om fælles forældremyndighed. Dette følger af den gældende lov om

forældremyndighed og samvær § 5, stk. 3.

Der kan dog være visse situationer, hvor forældrenes forudgående samliv eller ægteskab taler for, at der

etableres et retligt fællesskab omkring barnet allerede fra fastslåelsen affaderskabet, således at forældrene

fra dette tidspunkt får et fælles ansvar for at drage omsorg for barnet. Efter lovforslaget etableres der således

fælles forældremyndighed vedfastslåelsen affaderskabet i de tilfælde, hvor forældrene har boet sammen i en

periode før barnets fødsel, men hvor samlivet afbrydes før barnets fødsel eller kort tid herefter, eller hvor

har været gift i denne periode.

:.ODM A \CAPTI A \captia/sj03/DOK2437 I I

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

-9-

3.5. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl

LOKK har udtalt, at foreningen savner en klar regel om, at der kan træffes en hurtig afgørelse om midlertidig

bopæl eller forældremyndighed i tilfælde, hvor den ene forælder har udøvet vold eller lignende mod den an-

den forælder, barnet eller andre i familien. Det samme gør sig gældende i sager om ophør af den fælles foræl-

dremyndighed eller ved sag om ændring af barnets bopæl.

Advokatrådet og FAF finder, at det er betænkeligt, at statsforvaltningerne får kompetence til at træffe afgø-

relse i sager om midlertidig forældremyndighed og bopæl, idet parterne som oftest i forbindelse med sagens

behandling i statsforvaltningen ikke har fået særskilt juridisk rådgivning. Dette vil kunne medføre, at den part,

som har været forudseende til på forhånd at søge juridisk rådgivning, også vil være den part, der står bedst i

statsforvaltningen på bekostning af den svagere part.

Bemærkninger

Ministeriet for familie- ogforbrugeranliggender finder ikke, at der er retssikkerhedsmæssige betænkeligheder

ved også at lade statsforvaltningerne have kompetence til at træffe afgørelse om, hvem forældremyndigheden

eller bopælen midlertidigt skal tilkomme. Det bemærkes, atforslaget i sit hovedindhold er en videreførelse af

den gældende ,55 22, som blev ændret i 2005 med virkningfra 1. januar 2007 iforbindelse med udmøntningen

af kommunalreformen på detfamilieretlige område. Da alle sager om forældremyndighed skal starte i stats-

forvaltningerne, hvor der vilforegå sagsbehandling, forligsbestræbelser og sagsoplysning, er det naturligt, at

statsforvaltningerne ogsåfår kompetence til at træffe midlertidige afgørelser, der skal gælde, indtil sagen er

afgjort.

Samtidig skal ministeriet pege på, at der med udmøntningen af den familieretlige strukturreform er sket et

vigtigt skridt i retning af atforældre i videst muligt omfang gennem bistandfra sagsbehandlere og børnesag-

kyndige i statsforvaltningerne, samt gennem øget rådgivning og mægling kan få hjælp til en samlet løsning på

mange af de problemer, der opstår iforbindelse med en samlivsophævelse.

Ministerietfinder, at disse elementer, sammenholdt medforslaget om en styrkelse af det børnesagkyndige ele-

ment, overflødiggør inddragelse af advokatbistand på dette tidspunkt i sagen. Det bemærkes, at hensigten

med reformen er, atforældrene i størst muligt omfang hjælpes til at finde en forligsmæssig løsning på deres

uenigheder.

Det bemærkes desuden, at det af den gældende vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om for-

ældremyndighed, som den 6. december 2006 blev udsendt forudfor ikrafttrædelsen af strukturreformen, frem-

går, at forældrene i alle sager om forældremyndighed hurtigst muligt og inden 14 dage skal indkaldes til et

vejledningsmøde om sagen. Iforbindelse med en ikrafttrædelse afforældreansvarsloven kan det i instrukse

overfor statsforvaltningen præciseres, at afgørelser om midlertidig bopæl ellerforældremyndighed skal træf-

fes snarest muligt.

3.6. Samvær med mind re børn

Børns Vilkår er meget betænkelige ved, at der kan fastsættes samvær med spædbørn i de tilfælde, hvor der

et højt konfliktniveau mellem forældrene, da dette er risikabelt for små børns udvikling. Fastholdes forslaget

mener Børns Vilkår, at der i alle sager om samvær med børn under 3 år skal foretages en børnesagkyndig un-

dersøgelse.

Mødrehjælpen finder det betænkeligt, at et lille barn hyppigt kan bringes i situationer, hvor det udsættes

for

konflikter mellem forældrene.

Bemærkninger

Efter lovforslaget er det en afgørende forudsætningfor fastsættelse af samvær med mindre børn,

at der som

overvejende udgangspunkt inddrages børnesagkyndige i sagerne, idet de børnesagkyndige dermed kan

med-

virke til at give forældrene en forståelse for barnets situation, ligesom det kan være med til at afdække

barnets

ODMATAPTIA \captia/sj03/DOK243711

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 10 -

. Det er

og forældrenes forhold, samt målrette tiltag, der kan føre til en forligsmæssig løsning mellem parterne

for

således Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders opfattelse, at afvejningen af barnets behov

tryghed og stabilitet over for hensynet til, at barnet tidligt kan opnå en tæt tilknytning til samværsforælderen,

kan kvalificeres væsentligt ved inddragelsen af børnesagkyndige.

3.7. Barnets samvær med andre end forældrene

Børnesagens Fællesråd er positiv over for, at det med lovforslaget bliver muligt for barnet at have samvær

med andre pårørende, som det har en tæt forbindelse til, f.eks. bedsteforældre.

Danske FAMILIEadvokater kan tilslutte sig, at barnet kan have samvær med nærtstående. Foreningen be-

mærker, at der bør tages stilling til, om der kan være samvær med barnet i de tilfælde, hvor der er sket en

adoption, herunder stedbarnsadoption, og hvor f.eks. barnets tidligere bedsteforældre ønsker samvær. I mod-

sat tilfælde anfører foreningen, at det bør indgå i vurderingen af, om stedbarnsadoption kan tillades, om barnet

har kontakt til nærtstående, f.eks. bedsteforældre.

Bemærkninger

Efter bemærkningerne til bestemmelsen om barnets samvær med andre endforældrene er det barnets sociale

relationer til en person, der er afgørende for afgrænsningen af de personer, der kan søge om samvær efter

bestemmelsen. Det er således ikke afgørende, om den pågældende, som barnet er nært knyttet til, har en bio-

logisk tilknytning til barnet.

Bedsteforældre til et barn, der er blevet stedbarnsadopteret, kan således i princippet søge om samvær med

barnet, uanset at der ikke længere er biologiske bånd til barnet. Hvorvidt ansøgningen kan imødekommes af-

hænger af en konkret vurdering af barnets tilknytning til de pågældende, samt om betingelserne i bestemmel-

sen i øvrigt er opfyldt, feks. at der ikke er samvær med den ene forælder, eller kun samvær i begrænset om-

fang, samt baggrunden herfor.

3.8. Deleordninger (samvær halvdelen af tiden)

Dansk Psykologforening kan ikke støtte forslaget om, at der indføres adgang til at fastsætte deleordninger.

Dansk Psykologforening henviser til, at et stort flertal i udvalget om Forældremyndighed og Samvær pegede

på, at deleordninger kræver et meget tæt og løbende samarbejde imellem forældrene, for at en sådan ordning

kan fungere. Samtidig vil deleordninger vanskeliggøre forældrenes håndtering af beslutningskompetencen i

forhold til barnet, og barnet risikerer let at være i en stadig konflikt mellem forældrene.

Børns Vilkår er imod, at der indføres adgang til at fastsætte deleordninger, idet der henvises til, at deleord-

ninger kræver en høj grad af samarbejde mellem forældrene, som vanskeligt kan lade sig gøre, hvis forældre

har

ne ikke er enige. Det er samtidigt vigtigt, at barnet har behov for at have en fast base og en forælder, der

mulighed for at være en kontinuer person i barnets liv. Fastholdes forslaget, bør det efter foreningens opfattel-

se være et krav, at der i samværssager, hvor det overvejes at fastsætte en deleordning eller en næsten deleord-

ning, altid bør udfærdiges en børnesagkyndig undersøgelse for at belyse barnets og forældrenes forhold.

Landsforeningen Børn og Samvær anbefaler, at forslaget om, at der skal kunne træffes afgørelser om sam-

vær halvdelen af tiden, udgår, da en påtvungen deleordning aldrig vil være til gavn for barnet.

Bemærkninger

sådan

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggende er af den opfattelse, at lovgivningen er indrettet på en

måde, at domstolene og statsforvaltningerne i den konkrete sagsbehandling ikke er afskåretfra at fastsætte

deleordning, hvis dette må ansesfor at være bedst for barnet i den konkrete situation. Det er vigtigt, at ord-

ningen kan fungere rent praktiskfor barnet. Efter ministeriets opfattelse forudsætter det, at forældrene bor i

nærheden af hinanden, og at barnets dagligdag i forhold til institutioner, skoler og kammerater ikke påvirkes

i væsentlig grad af om barnet opholder sig hos den ene eller den anden forælder. Der vil altid skulle foreta-

ges en konkret og individuel vurdering af hvad der er bedst for barnet.

ODMA CAPTIA capt ia/sj03/DOK24371 I

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

-11-

3.9. Transport og udgifter hertil i forbindelse med samvær

Foreningen af Statsforvaltningsdirektører har bemærket, at forslaget om afgørelser om transport af barnet

vil kunne skabe mere smidige løsninger af transportspørgsmålet til gavn for barnet.

Danske FAMILIEadvokater kan tilslutte sig den foreslåede ordning.

Børns Vilkår er betænkelig ved en praksis, der tilsigter, at transporten og udgifterne hertil som udgangspunkt

skal deles mellem forældrene, idet foreningen finder, at forslaget i visse tilfælde vil indebære en uforholds-

mæssig belastning af bopælsforælderen.

Familiens Forening kan tilslutte sig forslaget om, at ansvaret for transporten af barnet deles mellem foræl-

drene.

Mødrehjælpen opfordrer til, at de samlede økonomiske forhold omkring familiernes situation behandles

samlet.

Bemærkninger

For at understrege, at begge forældre har et ansvar for, at barnets samvær er velfungerende og kan praktise-

res, finder Ministerietfor Familie- og Forbrugeranliggender, at det må være udgangspunktet, atforældrene

begge deltager i og afholder udgifter til transporten af barnet iforbindelse med samværet.

Som en konsekvens afforslaget om, at begge forældre skal deltage i transporten af barnet iforbindelse med

samværet, herunder afholde udgifter hertil, foreslår ministeriet, at § 83, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik

ændres, således at det fremover også vil være muligtfor den forælder, der har barnet boende, at søge kom-

munen om dækning af udgifter til transport af barnet iforbindelse med samvær.

Efter den gældende 35' 83, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til udgifter ved udøvelse

af samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde hjælp, at

ansøgeren ikke har økonomisk mulighedfor at betale udgiften.

Forslaget om at udvide aktivlovens 35' 83, stk. 1 skal ses i sammenhæng med 5S' 19 i lovforslaget, hvor detfrem-

hæves, at begge forældre, både den, der har barnet boende, og den, der ønsker at have kontakt med barnet på

anden måde, har ansvaret for, at barnet har samvær, og § 21, stk. 3, hvorefter statsforvaltningen kan træffe

afgørelse om transport af barnet og om afholdelse af udgifter hertil.

Da der således efter forældreansvarsloven fremover også vil kunne pålægges bopælsforælderen omkostninger

i forbindelse med transporten, foreslås det, at § 83, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik udvides, således at be-

stemmelsen ligeledes omhandler en bopælsforælders mulighedfor at ansøge kommunen om atfå dækket ud-

gifter iforbindelse med transport af barnet i forbindelse med samvær.

3.10. Orienteringsretten mv.

Borne- og Kulturchefforeningen finder det problematisk at give orientering og invitere forældre uden foræl-

dremyndighed til sociale arrangementer i institutioner og skoler. Foreningen har dog noteret, at institutionerne

og skolerne har mulighed for at anmode om, at en forælder fratages denne ret, hvis det vurderes at være til

skade for barnet. Foreningen foreslår, at pligten til at videregive information fra institution og skole placeres

hos bopælsforælderen.

KL bemærker, at det er vigtigt, at retten til at blive orienteret forudsætter en anmodning fra den forælder, som

ikke har del i forældremyndigheden, og at det er op til den enkelte kommune, hvordan man konkret formidle

de ønskede oplysninger.

FAF kan tiltræde udvidelsen af reglerne om retten til orientering.

ODMA \CAPTIA \captiaisj03/DOK24371 1

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 12 -

vil blive sat

Landsforeningen Børn og Samvær finder, at børn af forældre med konfliktfyldt kommunikation

i dilemmaer ved fællesarrangementer, idet man kan forestille sig børn, der ikke vil deltage i sådanne arrange-

menter for ikke at blive beklemt ved, at begge forældre møder op, eller en bopælsforælder der holder barnet

hjemme for at undgå yderligere konflikt. Foreningen anerkender, at manglende information skærper en sam-

værsforælders frustration og mistillid til både den anden forælder og institutioner mv. Omvendt finder for-

eningen, at gentagne henvendelser i visse tilfælde fører til, at hverken barnet eller institutionen får ro, idet

orienteringsretten kan bruges sum et våben i en kunflikt.

Foreningen Et barn To forældre foreslår, at den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, får en ret

til aktindsigt om barnets forhold.

Familiens Forening støtter de foreslåede bestemmelser om orienteringsretten. Foreningen bemærker, at den

er betænkelig ved, at forældremyndighedsindehaveren kan bestemme, hvorvidt en samværsforælder kan stille

op eller stemme til skole- eller institutionsbestyrelsesvalg.

Mandecentret finder det væsentligt, at begge forældres ret til at deltage i barnets sociale liv i skole og institu-

tion slås fast med en bedre adgang til information. Det er centrets oplevelse, at mange fædre i dag må leve

med, at informationer kun gives til moderen, og at skole og institution henviser til, at faderen må få informati-

on gennem moderen.

Bemærkninger

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggende finder, at det er bedst for barnet, at den, der ikke har del i

forældremyndigheden, kan få indsigt i barnets forholdfra myndigheder mv., således atforælderen kan følge

med i barnets trivsel og behov.

Efter den foreslåede bestemmelse om orienteringsretten mv. kan en skole, institution mv. eller forældremyn-

dighedens indehaver anmode om, at den anden forælder fratages adgang til orientering og til at få udleveret

dokumenter. Dette kan navnlig være relevant i de tilfælde, hvor den anden forælder har fremsat trusler om el-

ler udøvet vold mod bopælsforælderen eller barnet eller disses familie, har et polititilhold i forhold til bopæls-

forælderen, eller ved sin adfærd i disse situationer belaster barnet. Der kan også lægges vægt på, om den på-

gældende forælder benytter adgangen til at få orientering i et sådant omfang, at det må anses for en urimelig

belastningfor myndigheden mv.

3.11. Afslag på samvær og ophævelse

Socialministeriet peger på, at det vil være relevant at fremhæve i bemærkningerne til loven, at personer, der

udøver offentlig tjeneste eller erhverv efter serviceloven har en udvidet underretningspligt til at orientere

kommunen, hvis de under udøvelsen af erhvervet får kendskab til forhold, der giver en formodning om, at et

barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Foreningen Far anbefaler, at bemærkningerne særligt i forhold til spørgsmålet om vold mod barnet, bopæls-

forælderen eller andre familiemedlemmer præciseres, således at man bl.a. forholder sig til dokumentations-

krav, og hvordan sagen skal gribes an, hvis volden er udøvet af bopælsforælderen eller en fra dennes hus-

stand. Foreningen peger på, at alene en påstand om vold ikke bør kunne føre til suspension eller ophævelse af

et samvær, hvorimod en begrundet formodning om vold selvfølgelig skal tages meget alvorlig. Foreningen fo-

reslår, at overvåget samvær anvendes i større omfang i sådanne sager, mens statsforvaltningen behandler sa-

gen.

Familiens Forening anbefaler, at der gælder de samme kriterier og konsekvenser i tilfælde af vold mod børn

eller mistanke herom for begge forældre. Foreningen advarer desuden imod at suspendere eller ophæve et

samvær alene på grund af en anklage om vold, da der i så fald kan forventes mange falske anklager.

LOKK bemærker, at det bør anføres, at dokumentation for vold bør kunne ske i form af en erklæring fra et

krisecenter.

::0DM A \ CAPTIA \ captia/sj03/DOK2437 I 1

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 13 -

Børns vilkår og Landsforeningen for Børn og Samvær foreslår, at statsforvaltningerne og domstolene på-

lægges at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse, når der er påstand om alkoholmisbrug, vold, psykisk

ustabilitet og omsorgssvigt hos en forælder, ligesom der bør være retningslinjer for, hvordan man beskytter

børn, der udsættes for omsorgssvigt under samværet

Landsforeningen Børn og Samvær finder desuden, at ønsket om at begrænse eller nægte et samvær, hvis det

er belastende for barnet, bør fremgå direkte af loven, og ikke af bemærkningerne. Foreningen ønsker desuden

en opstramning om konkretisering af bemærkningerne i forhold til de vanskelige samværssager.

Bemærkninger

Ministerietfor Familie- og Forbrugeranliggende finder det relevant atfremhæve i bemærkningerne, at stats-

forvaltningerne ved behandling af sager, hvor der er en begrundet mistanke om omsorgssvigt, vold eller

grænseoverskridende adfærd, skal være opmærksom på servicelovens 35' 153, hvorefter personer, der udøver

offentlig tjeneste eller erhverv har en udvidet underretningspligt til at orientere kommunen, hvis de får kend-

skab tilforhold, der giver en formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Efter § 50 i serviceloven har kommunen pligt til at sørge for, at barnetsforhold undersøges, hvis det må anta-

ges, at barnet trænger til støtte.

Ministeriet kan endvidere tilslutte sig, at det bliver præciseret i bemærkningerne til loven, at et samvær bør

suspenderes, mens en sag undersøges nærmere, hvis påstanden om, at en samværsforælder har udøvet vold

eller anden grænseoverskridende adfærd er tilstrækkeligt underbygget til, at samværet bør suspenderes af

hensyn til barnet. Det kan i den forbindelse præciseres, at der bl. a. kan lægges vægt på, om ansøgeren har

anmeldt overgrebet til politiet og/eller indberettet det til kommunen, om derforeligger skadestuerapporter el-

ler anden dokumentation for vold, feks. en krisecentererklæring. Har overgrebetfundet sted kort tid inden

henvendelsen til statsforvaltningen, kan den manglende anmeldelse eller indberetning som udgangspunkt ikke

tillægges afgørende betydning. Statsforvaltningen har i disse tilfælde pligt til at vejlede ansøgeren om mulig-

heden for anmeldelse og indberetning.

Ministeriet finder endvidere, at det kan præciseres, at statsforvaltningerne som alternativ til suspension må

overveje, om barnet kan være tilstrækkeligt beskyttes ved, at samværet i stedet overvåges.

3.12. Samværschikane og erstatningssamvær.

Landsforeningen Børn og Samvær peger på, at Socialforskningsinstituttets rapport af 2004 konkluderede, at

der er meget få eksempler på, at en bopælsforælder helt umotiveret hindrer barnets kontakt til samværsforæl-

deren. Foreningen frygter, at et fremtidsorienteret perspektiv i forbindelse med forældremyndighedssager vil

føre til, at en psykopatisk forælder kan få alle rettigheder i forhold til barnet. Foreningen peger desuden på, at

der mangler kriterier for, hvad samværschikane er, og hvordan bevisførelse og domsfældelse kan ske.

Foreningen Et barn To forældre foreslår, at i tilfælde af samværschikane skal barnets bopæl overflyttes fra

bopælsforælderen til samværsforælderen, så barnets kontakt med denne forælder ikke afskæres.

Børns Vilkår efterlyser en klarere definition af, hvad "samarbejdssabotage" er. For så vidt angår erstatnin

gs-

samvær bemærker foreningen, at barnets perspektiv ikke må forsvinde i bemærkningerne, idet der bør tages

hensyn til, at der ved fastsættelse af erstatningssamvær bør tages hensyn til barnets behov.

Foreningen Far er tilfreds med, at alvoren ved chikanøs adfærd er understreget i det nye lovudkast ved,

der i disse situationer skal fastsættes erstatningssamvær. Foreningen anbefaler, at der redegøres for, at

uberet-

tigede beskyldninger, falske anklager om grænseoverskridende handlinger mv. må betragtes som chikane

og i

yderste konsekvens kan føre til, at barnets bopæl tildeles den anden forælder.

Bemærkninger

:.ODMA\CAPTIA\captia/sj03/DOK24371 I

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 14 -

har et ansvar for, at samværet kan

Barnet har behov for kontakt med begge sine forældre, og begge forældre

e nødvendigt, at

virkeliggøres. Det er derfor efter ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders opfattels

s kontakt med barnet.

der gribes ind, hvis den ene forælder uden rimelig grund hindrer den anden forælder

Ministeriet finder derfor, at der ved vurderingen af hvad der er barnets bedste, If. § 4, skal anlægges el frem-

tidsorienteret perspektiv. Dette bør desuden afspejles i de børnesagkyndige erklæringer, der fremover bør in-

deholde både en vurdering af barnets øjeblikssituation, men også et mere fremadrettel perspektiv, hvor del

vurderes, hvad der på længere sigt vil være det bedste for barnet.

Vedforslaget tilsigtes desuden en opstramning af praksis for fastsættelse af erstatningssamvær i sager, hvor

bopælsforælderen uden påviselig grund hindrer barnets kontakt til samværsforælderen. I tilfælde af chikane

fra bopælsforælderens side skal der således fastsættes erstatningssamvær, selv om der kun er tale om enkelt-

stående aflysninger. Denne opstramning er en følge af lovforslagets § 4, hvorefter afgørelser efter loven skal

træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Ved vurderingen heraf skal der således lægges vægt på, at barnet

har ret til kontakt med begge sine forældre.

3.13. Sagsbehandlingen ved domstolene

Danske FAMILIEadvokater bemærker, at den foreslåede bestemmelse om, at retten i den foreslåede § 450 c

kan beslutte, at der ikke kan oplyses, hvad barnet har udtalt, er en nødvendig beskyttelse af barnet. Foreningen

foreslår dog, at bestemmelsen udbygges med, at der skal foreligge en kortfattet skriftlig vurdering fra den

børnesagkyndige, der måtte have deltaget i samtalen.

Advokatrådet anbefaler, at der er notatpligt ved samtaler med børn, også i domstolene, idet samtalen med

barnet er et vigtigt element i sagen, som parterne skal have indblik i.

Landsforeningen Børn og Samvær anbefaler, at der under sagens behandling bør være mulighed for at følge

de principper, der gælder i civilprocessen i øvrigt, således at der f.eks. kan føres vidner.

Børns Vilkår, Foreningen Far og Landsforeningen Børn og Samvær finder, at der altid bør deltage en

børnesagkyndig, hvis en dommer skal have en samtale med et barn, idet det kræver faglig indsigt at hjælpe et

barnet til at udtrykke sine behov og ønsker.

Bemærkninger

Ved de foreslåede bestemmelser styrkes barnets perspektiv ved, at dommeren kan bede en børnesagkyndig om

at medvirke under en samtale med barnet, særligt i sager, hvor barnets modenhed skal vurderes. Samtidig

sikres det, at barnets perspektiv belyses på en for barnet skånsom måde.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender finder ikke grundlagfor at gøre bestemmelsen om, at der

kan deltage en børnesagkyndig i samtalen obligatorisk. Ministeriet skal pege på, at forældreansvarslovens

forslag om styrkelse af barnets perspektiv og om en øget inddragelse af børnesagkyndige i statsforvaltningen

også vilføre til en styrkelse af domstolenes sagsbehandling. Således vil dommeren, i de tilfælde, hvor barnet

har været inddraget i sagen under statsforvaltningens forligsbestræbelser, men hvor sagen indbringes for ret-

ten, kunne vælge at lægge referater fra samtaler med børnene og børnesagkyndige undersøgelser fra statsfor-

valtningerne til grundfor rettens afgørelse, således at barnet ikke på ny skal inddrages om det samme spørgs-

mål.

Ministeriet finder i øvrigt ikke, at der er grundlagfor at ændre på principperne om, at retten har et selvstæn-

digt ansvar for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, samt at sagerne er indispositive. Dette skyldes, at domstole-

nes afgørelser til enhver tid skal træffes udfra, hvad der er barnets bedste.

3.14. Tvangsfuldbyrdelse

Landsforeningen for Børn og Samvær og Børns Vilkår finder, at børn altid bør høres i en sag om tvangs-

fuldbyrdelse, enten direkte eller gennem en børnesagkyndig undersøgelse.

::ODM A \ C APTI A \ capt iaisj03/DOK2437 I I

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 15 -

Bemærkninger

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenderfinder, at den foreslåede bestemmelse om, at et barn, der

har den fornødne alder og modenhed, skal have mulighedfor al udtrykke sine egne synspunkter under foged-

sagen, på tilstrækkelig vis sikrer, at barnets perspektiv også belyses under en fogedsag, så barnets synspunk-

ter kommer til udtryk.

::0DMATAPTIA\capt ia/sj03/DOK2437 I

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Dato 8. september 2006

J.nr.: 2006-5014-00073

Oversigt

over

høringssvar vedrørende Betænkning nr. 1475/2006

afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær:

Barnets perspektiv

Forældremyndighed

Barnets bopæl

Samvær

Tvangsfuldbyrdelse

1. Høringen

Betænkningen har været sendt til høring hos:

Finansministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Den Danske Dommerforening,

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Retspræsidenten Ret-

ten i Århus, Retspræsidenten Retten i Odense, Retspræsidenten Retten i Aalborg, Rets-

præsidenten Retten i Roskilde, Retspræsidenten for Københavns Byret, Advokatrådet,

Danske Familieadvokater, Foreningen af familieretsadvokater (FAF), Foreningen af

Statsamtsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Offentlige

Chefer i Statsamterne og Københavns Overpræsidium, Dansk Psykolog Forening, Bør-

nerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Foreningen Far til Støtte for

Børn og Forældre, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Et barn to forældre, Foreningen af So-

cialchefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Landsforeningen Børn og Sam-

vær, Familiens Forening, Børne- og Kulturchefforeningen, Ældre Sagen, Landsforenin-

gen af Aktive Bedsteforældre, De Nye Bedsteforældre og Landsorganisation af Kvinde -

krisecentre (LOKK).

Følgende har ikke inden fristens udløb afgivet høringssvar: Retspræsidenten Retten i

Århus, Retspræsidenten Retten i Odense, Retspræsidenten Retten i Aalborg, Retspræsi-

denten Retten i Roskilde, Børnerådet, Red Barnet Danmark, Mødrehjælpen, Foreningen

af Socialchefer i Danmark, Familiens Forening, Børne- og Kulturchefforeningen og De

Nye Bedsteforældre.

I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale bemærknin-

ger til de i betænkningen indeholdte lovudkast, som er fremkommet i høringssvarene.

2. Generelle bemærkninger

Indenrigsministeriet bemærker, at gennemførelsen af betænkningens forslag og anbe-

falinger vil betyde mere administration i statsforvaltningerne.

Socialministeriet gør opmærksom på en række problemstillinger, som er skitseret i

rapporten "forsøgsprojekt om øget samarbejde mellem kommune og statsamt i sociale

og familieretlige sager". Ministeriet gør endvidere opmærksom på, at socialministeren

har svaret positivt på en henvendelse fra ministeren for familie- og forbrugeranliggen-

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 2 -

uden

der om ophævelse af parallelkompetencen i samværssager, når et barn er anbragt

for hjemmet.

Dommerfuldmægtigforeningen bemærker, at betænkningen indeholder mange aspekter

og gode ideer. I relation til sager om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed og

samvær bemærker foreningen, at det kunne overvejes at tillægge fogedretten kompe-

tence til i begrænset omfang at fastsætte erstatningssamvær, ligesom det bør præcise-

res, om den samværsberettigede kan anmode fogeden om bistand, før der er sket mis-

ligholdelse.

Den Danske Dommerforening har ikke bemærkninger til betænkningen eller forslaget.

Københavns Byret, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke bemærkninger til

forslagene.

Foreningen af Familieretsadvokater (FAF) mener, at lovudkastene er en tiltrængt re-

vision af de nugældende regler, og at det er rigtigt, at barnet kommer mere i fokus i

sager om forældremyndighed og samvær. FAF finder det glædeligt, at barnets udtalel-

ser skal have større vægt, idet dette vil medvirke til, at der fra forældrenes side vil

blive gjort bestræbelser på at opnå forligsmæssige løsninger til gavn for barnet.

Danske Familieadvokater kan tiltræde den tydeliggørelse af begrebet "barnets bed-

ste", som betænkningen er udtryk for. Udvalgets overvejelser om at forbedre indholdet

af den fremtidige proces, herunder især muligheden for at lade børnesagkyndige indgå

på flere niveauer — også mere generelt ved sagsbehandlingen ved domstolene — er efter

foreningens opfattelse helt i tråd med dette. Foreningen ser det i den forbindelse som

afgørende, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til uddannelse og tilknytning af de

børnesagkyndige psykologer.

Advokatrådet bemærker, at der er tale om en tiltrængt revision, og at de foreslåede

ændringer er både tidssvarende og lever op til internationale bestemmelser om at sætte

barnet mere i fokus. Advokatrådet fremhæver, at det er tidens ånd at fokusere på alter-

native løsningsmodeller for stridende forældre i form af øget rådgivning og konflikt-

mægling. Advokatrådet peger som noget positivt generelt på styrkelse af sagsprocessen

i forældremyndighedssager ved domstolene, herunder på muligheden for i denne proces

at udpege en bistandsperson for barnet. Advokatrådet bemærker, at de foreslåede æn-

dringer bør følges op af de nødvendige økonomiske bevillinger.

Statsforvaltningsdirektørerne finder generelt, at udvalgets overvejelser og forslag om

bl.a. inddragelse af barnets mening vil styrke barnets position, og at disse forslag føl-

ger op og støtter ændringerne i den familieretlige strukturreform. Direktørerne peger

generelt på, at gennemførelse af betænkningens forslag og anbefalinger nødvendiggør

en udvidelse af de personalemæssige ressourcer.

Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og Københavns Overpræsidium

finder, at betænkning og lovudkast fremstår som resultatet af et omfattende, relevant

og grundigt arbejde. Forslagene ses som en naturlig fortsættelse af de hidtidige udvik-

lingstendenser på området — senest den familieretlige strukturreform — ikke mindst i

retning af, at forældrene i højere grad tager fælles ansvar for barnet og samarbejder om

dets forhold. Foreningen finder det meget positivt, at det nu særligt er fremhævet, at

det er det enkelte barns perspektiv, som skal lægges til grund for alle afgørelser efter

loven, ligesom samvær er beskrevet som en ret for barnet. Det er foreningens forvent-

: :odma \ captia \captia/sj03 Id ok231077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 3 -

ning, at en hel eller delvis gennemførelse af de i betænkningen fremlagte forslag vil

blive ledsaget af de nødvendige merbevillinger.

Statsamtsjuristforeningen bemærker indledningsvist, at det forhold, at den familieret-

lige strukturreform endnu ikke er trådt i kraft, gør det lidt vanskeligt allerede nu at

skulle forholde sig til endnu en reform på området. Foreningen er dog enig i mange af

udvalgets konklusioner og forslag, både for så vidt angår det at flytte fokus fra foræl-

drenes ret til barnets perspektiv, men også i bestræbelserne på at få forældrene forligt,

muligheden for afgørelser om bopæl, tvungen fælles forældremyndighed i særlige til-

fælde og muligheden for samvær for andre end forældrene. Foreningen påpeger, at ud-

valgets forslag vil medføre en væsentlig forøgelse af de personalemæssige ressourcer,

der anvendes til statsforvaltningernes sagsbehandling i disse sager.

Dansk Psykolog Forening finder, at der er tale om en god og gennemarbejdet betænk-

ning med mange gode forslag, der kan styrke barnets perspektiv i sager om forældre-

myndighed og samvær. Børns sårbarhed og udsatte rolle gør det væsentligt, at barnets

retssikkerhed og perspektiv styrkes, og dette gøres efter foreningens opfattelse ved at

forbedre mulighederne for, at barnets synspunkter kan komme frem, og at disse inddra-

ges i beslutningerne. På denne baggrund støtter foreningen overordnet set de af udval-

get fremlagte forslag.

Børns Vilkår er overordnet set tilfreds med udvalgets udkast til forældremyndigheds-

lov og kan som organisation generelt tilslutte sig udvalgets overvejelser og forslag.

Børns Vilkår opfordrer til, at der straks efter en lovændring tages initiativ til den fore-

slåede forskning, der løbende kan afdække, om lovgivningen og den medfølgende prak-

sis fungerer efter det overordnede formål. Børns Vilkår advarer dog i sit høringssvar

mod, at der fremsættes forslag om muligheden for at dømme til fælles forældremyndig-

hed, ligesom der advares mod udvalgets flertals anbefaling om fastsættelse af samvær

med små børn.

Foreningen Far til støtte for Børn og Forældre finder, at betænkningens forslag —

særlig i sammenhæng med strukturreformens styrkelse af mæglingsbestræbelserne — er

et begrænset positivt skridt i retning mod, at flere forældre bevarer det fælles foræl-

dreansvar efter et samlivsbrud. Foreningen støtter betænkningens anbefalinger om op-

følgning og forskningsaktiviteter, idet det påpeges, at undersøgelser og forskning skal

afdække området kønsneutralt, upartisk og objektivt, således at børns, fædres, mødres,

bopælsforældres og samværsforældres perspektiver og vilkår inddrages og sammenlig-

nes. Derimod finder foreningen udvalgets anbefalinger om bl.a. fælles forældremyn-

dighed, barnets bopæl, transport i forbindelse med samvær samt deleordninger for util-

fredsstillende.

Landsforeningen Børn og Samvær har overordnet to meget modsatrettede reaktioner

på betænkningen. Foreningen er meget tilfreds med, at barnets perspektiv sættes højt

på dagsordenen, men er heroverfor bekymret for, at de meget generelle formuleringer

kan føre til udhuling af enhver forudsigelig retstilstand på området. Hertil kommer ef-

ter foreningens opfattelse, at den manglende domstolskontrol af forvaltningens afgørel-

ser giver meget vide muligheder for at skabe ret i overensstemmelse med den til enhver

tid gældende politiske korrekthed på bekostning af, hvad der børnefagligt set er bedst

for barnet. Af mere overordnede overvejelser bemærker foreningen bl.a., at det er uhy-

re vigtigt, at der dykkes ned i den konkrete sags substans, og at de problemer, der er i

de mere alvorlige konflikter, endevendes og afdækkes, sådan at man får truffet afgørel-

ser, som også af parterne kan opleves som udtryk for en gennemarbejdet og konkret

: sodma \ captia \ captia/sj03/dok231077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 4 -

gennemtænkt konkret afgørelse. Efter foreningens opfattelse er det helt afgørende at få

udsondret de familier, hvor samarbejdet kan bringes til at fungere, så sagsbehandlingen

kan have fokus på de alvorlige tilfælde, hvor børnene mistrives, og det er vigtigt, at

børnene tidligt forskånes fra en konflikt eller overgreb, som kontakten med begge for-

ældre kan medføre.

Foreningen Et barn To forældre bemærker generelt, at betænkningen ikke fuldt ud

afspejler den grundlæggende problemstilling, hvilket begrænser betænkningens værdi.

Foreningen peger her på, at det samlede problem er barnets forhold, når forældrene ik-

ke bor sammen, hvor hovedproblemet er at opretholde kontakten med den anden foræl-

der. Foreningen bemærker, at problemerne typisk kommer frem i familier, der lever i

beskedne sociale kår.

Børnesagens Fællesråd bemærker, at der er tale om en grundig betænkning med mange

børnevenlige forslag på et svært område. Fællesrådet kan med enkelte præciserende

bemærkninger støtte betænkningen og lovudkastet.

LOKK (Landsorganisation af kvindekrisecentre) opfordrer helt overordnet til, at der i

loven indsættes et præfiks, hvoraf det tydeligt fremgår, at barnets bedste er vigtigere

end alle andre hensyn. Et barn bør således have ret men ikke pligt til begge forældre.

Børnerådet og Dansk Socialrådgiverforening har ikke bemærkninger til betænknin-

gen og lovudkastene.

3. Bemærkninger til udvalgets udkast til forældremyndighedslov (ændring af

lov om forældremyndighed og samvær)

3.1. Dom til fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske

Foreningen af Familieretsadvokater (FAF) kan tilslutte sig udvalgets forslag om, at

domstolene får mulighed for at dømme til fælles forældremyndighed mod den ene for-

ælders ønske. FAF anfører dog, at der pålægges dommerne et stort ansvar i disse sager,

idet det skal sikres, at barnets forældre vil kunne samarbejde omkring barnets forhold

efter dommens afsigelse. FAF bemærker, at det må kræves, at dommeren foretager en

meget grundig afhøring af sagens parter for at sikre, at det vil være til barnets bedste

at dømme forældrene til fælles forældremyndighed. Det er FAF's opfattelse, at det i

mange sager vil være nødvendigt med en egentlig forligsdrøftelse/retsmægling parterne

imellem, før dommeren har fået indtryk af, hvorvidt parterne kan og vil kunne samar-

bejde om barnet forhold fremover.

Danske Familieadvokater påpeger i sit høringssvar, at dom til fælles forældremyndig-

hed bør fremstå som en undtagelsesbestemmelse i loven, idet en sag om forældremyn-

dighed skyldes, at der er uenighed mellem forældrene. Der bør således kun være mu-

lighed for at dømme til fælles forældremyndighed, hvis dommeren under sagen bliver

klar over, at parterne alligevel kan fungere sammen inden for rammerne af den fælles

forældremyndighed. I lovudkastet foreslås, at der skal være bestemte holdepunkter for

at antage, at forældrene kan samarbejde om barnets forhold. Danske Familieadvokater

mener, at det bør overvejes, om begrebet "holdepunkter" har det nødvendige og til-

strækkelige sproglige og juridiske indhold til, at det kan anvendes af domstolene som

værktøj til at afgøre spørgsmål af en sådan kompleksitet, som spørgsmålet om at døm-

me til fælles forældremyndighed vil være.

: :odma \ captia \captia/sj03/dok2 31077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Advokatrådet finder, at udvalgets forslag om at give domstolene mulighed for at døm-

på

me til fælles forældremyndighed er velbegrundet, idet det er rådets opfattelse, at der

nuværende tidspunkt føres forældremyndighedssager, hvor forældrene ikke har decide-

rede samarbejdsproblemer og derfor bør kunne fortsætte den fælles forældremyndighed.

Advokatrådet påpeger dog, at behandlingen af disse sager kræver en grundig sagsbe-

handling, herunder at der afsættes den fornødne tid til sagen. Advokatrådet påpeger

endvidere, at en grundig afhøring af parterne er nødvendig for, at dommeren kan tage

stilling til, om den fælles forældremyndighed kan fortsætte.

Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og Københavns Overpræsidium

bemærker i sit høringssvar, at det er hensigtsmæssigt og psykologisk rigtigt, at der ind-

føres mulighed for at dømme til fælles forældremyndighed — selv om adgangen hertil

skal være snæver.

Dansk Psykolog Forening er også positive over for muligheden for at dømme til fælles

forældremyndighed, idet foreningen dog er betænkelig i forhold til hvilke kriterier, der

skal lægge til grund for en afgørelse af, om parterne kan antages at fortsætte samarbej-

det omkring barnets forhold. I lighed med udvalget vil Dansk Psykolog Forening derfor

anbefale, at der iværksættes et forskningsprojekt, der følger udviklingen på området.

Børns Vilkår anfører i sit høringssvar, at man er en stærk fortaler for muligheden for

fælles forældremyndighed, men at man vil opfordre ministeren til ikke at fremsætte

forslag om muligheden for at fastsætte fælles forældremyndighed mod den ene foræl-

ders ønske. Børns Vilkår påpeger, at man generelt gennem lovgivningen skal passe på

ikke at styre forældre og i den forbindelse disciplinere dem til at "opføre sig ordent-

ligt", da dette ikke vil være til barnets bedste. Ved at tvinge parterne ti I fælles foræl-

dremyndighed, udvandes begrebet fælles forældremyndighed, ligesom det vil skade den

signalværdi og psykologiske forpligtelse, det har for parterne om at samarbejde om et

fælles forældreskab. Børns Vilkår understreger, at man er bekymret for de børn, der må

leve mellem forældre, der er dømt til fælles forældremyndighed, idet uenighed om for-

ældremyndighed er et udtryk for, at man har mistet evnen til at samarbejde. Der vil

derfor være en stor risiko for, at tvungen fælles forældremyndighed vil anbringe barnet

i et spændingsfelt, hvor to forældre med lige stor juridisk myndighed rykker i barnet

fra hver sin side. Det anføres i høringssvaret, at det er Børns Vilkårs erfaring, at en

part ofte venter meget længe med at anlægge en sag om forældremyndighed — ofte ind-

til samarbejdet er brudt endegyldigt sammen, samt at en sådan sag ofte er følelsesmæs-

sig belastende, omkostningsfuld og forbundet med en risiko for at tabe.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre finder udvalgets forslag om mulighed

for dom til fælles forældremyndighed positivt, men foreningen finder det meget util-

fredsstillende, at bestemmelsen alene skal finde anvendelse i undtagelsestilfælde. Ge-

nerelt anbefales det, at forældremyndighed kun skal kunne fratages en forælder, hvis

denne ikke findes egnet til at varetage sin del af ansvaret for barnet eller evner at ind-

gå i et nødvendigt forældresamarbejde, herunder uden grund modarbejder barnets rela-

tion til den anden forælder.

Landsforeningen Børn og Samvær anfører i sit høringssvar, at man generelt er skepti-

ske over for tvungen fælles forældremyndighed. Det er landsforeningens opfattelse, at

selve forældremyndighedsspørgsmålet er opreklameret og i virkeligheden mindre be-

tydningsfuldt end det helt nødvendige fælles forældreansvar, som man har uanset den

od ma \ capti a \ ca pti a/sj 03/dok231077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

formelle placering af forældremyndigheden. Landsforeningen Børn og Samvær henviser

i øvrigt til udvalgets mindretals holdning til dom til fælles forældremyndighed.

Børnesagens Fællesråd anfører, at det i forbindelse med dom til fælles forældremyn-

dighed er nødvendigt, at der etableres mulighed for mægling mellem parterne.

LOKK anbefaler, at der ikke gives mulighed for at dømme til fælles forældremyndig-

hed mod den ene forælders ønske, idet det er LOKK's erfaring, at barnets tarv sjældent

bliver tilgodeset ved sådanne afgørelser. Barnet bliver tværtimod oftest gidsel i foræl-

drenes uenigheder.

3.2. Barnets bopæl

FAF kan tilslutte sig udvalgets forslag om, at domstolene kan tage stilling til, hvor

barnet skal bo uden at ophæve den fælles forældremyndighed. Nyskabelsen vil efter

FAF's opfattelse bevirke, at flere forældre efter en samlivsophævelse kan og vil fort-

sætte den fælles forældremyndighed, idet uenighed om bopælen har været årsag til, at

der er blevet anlagt sag om ophævelse af den fælles forældremyndighed.

Advokatrådet kan med samme begrundelse som FAF tilslutte sig udvalgets forslag.

Advokatrådet finder det desuden hensigtsmæssigt, at det i lovgivningen fastsættes, at

den der har barnet boende også kan flytte med barnet, jf. udvalget forslag.

Landsforeningen Børn og Samvær kan tilslutte sig, at det er bopælsforælderen, der

bestemmer, hvor barnet skal bo.

Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og Københavns Overpræsidium,

Dansk Psykolog Forening og Børnesagens Fællesråd kan endvidere støtte forslaget

om barnets bopæl.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre finder det positivt, at domstolene får

mulighed for at træffe afgørelser om barnets bopæl. Foreningen finder det endvidere

fornuftigt, at bopælsforælderen får tillagt særlige beføjelser til alene at træffe afgørel-

se om mindre indgribende forhold. Foreningen finder det imidlertid uacceptabelt, at det

i betænkningen anbefales, at bopælsforælderen skal have mulighed for uden varsel at

ændre barnets indenlandske bopæl. Foreningen er af den opfattelse, at udvalgets for-

slag om dom om barnet bopæl, som alternativ til en forældremyndighedssag, mister sin

værdi, såfremt bopælsforælderen uden varsel kan flytte barnets indenlandske bopæl.

Det anføres, at det vil skabe stor ulighed og usikkerhed mellem forældrene, hvis en bo-

pælsforælder uden videre kan flytte med barnet, samt at det i praksis kan betyde, at de

eksisterende forhold omkring barnet undermineres. Foreningen anbefaler, at der i lov-

forslaget indføres en varslingsbestemmelse, således at der bliver mulighed for at få en

uvildig prøvelse af bopælsspørgsmålet, før bopælsforælderen flytter med barnet.

Et barn to forældre protesterer imod, at bopælsforælderen kan flytte med barnet in-

denlands uden den anden forælders samtykke. Det anføres, at en indenlands flytning vil

medføre, at barnet mister kontakten til samværsforælderen, skal skifte skole, kammera-

ter mv., hvilket er indgribende over for barnet.

: :od ma \ ca pti a \ c a pti a/sj03 /dok 23 077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

3.3. Inddragelse af barnet

FAF finder det glædeligt, at der i betænkningen lægges op til, at barnets udtalelser

skal have større vægt, både i sager om forældremyndighed og i sager om samvær.

Foreningen af Statsamtsjurister bemærker i sit høringssvar, at inddragelse af barnets

perspektiv i alle sager, der vedrører små børn, kan medføre en forlænget sagsbehand-

lingstid, idet der eksempelvis skal indhentes erklæringer og udtalelser om barnet. Her-

til foreslår foreningen, at man i den konkrete sag bør vægte ulemperne ved en eventuel

forlænget sagsbehandlingstid over for måden barnets perspektiv inddrages, således at

man i ukomplicerede sager med små børn nøjes med forældrenes udtalelser om barnet.

Særligt vedrørende de lidt større børn, som kommer til samtale i statsforvaltningerne,

bemærker foreningen, at det er vigtigt, at barnet ikke kommer i klemme mellem foræl-

drene på baggrund af deres udtalelser. Det er derfor ekstra vigtigt at styrke forligsbe-

stræbelserne, således at forældrene selv når til enighed med barnets perspektiv in men-

te. I de sager, hvor dette ikke lykkes, er det vigtigt, at barnets udtalelser bliver be-

handlet på en sådan måde, at det ikke vil medføre en belastning i forhold til forældre-

ne.

Dansk Psykolog Forening påpeger, at der i forbindelse med samtaler med børn knytter

sig særlige problemer i forhold til de informationer, der skal formidles fra statsforvalt-

ningen til retten under en tvist. I disse situationer er det grundlæggende, at barnets

synspunkt og oplevelse af sin egen situation indgår i den samlede forståelse af sagen,

men det er samtidig altafgørende for barnet, at dets udsagn ikke vil medføre, at det

bringe i en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene. Foreningen kan derfor støtte, at

udvalget foreslår, at Familiestyrelsen udarbejder en vejledning om notatpligt, aktind-

sigt og videregivelse af oplysninger fra en afholdt børnesamtale. Foreningen bemærker

desuden, at en gennemførelse af udvalgets forslag vil skabe et omfattende uddannel-

sesbehov for børnesagkyndige samt jurister. I forlængelse heraf kan foreningen tilslut-

te sig anbefalingen om, at børnesagkyndige undersøgelser alene udarbejdes af autorise-

rede psykologer med speciale i børnepsykologi eller af børnepsykiatere.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre er betænkelig ved den foreslåede

øgede direkte inddragelse af barnet uanset alder, idet det kan medføre et unødigt pres

på barnet. Foreningen anfører i forlængelse heraf, at et barns perspektiv oftest vil være

kortsigtet, mens konsekvenserne af en afgørelse ofte vil være langsigtede. Det er der-

for i mange tilfælde et urimeligt ansvar, der lægges på et barns skuldre, når dets ud-

sagn tillægges afgørende vægt. Det anbefales som konsekvens heraf, at lovudkastets

forslag om, at barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bo-

pæl eller samvær ændres, således at det kommer til at fremgå, at barnet skal tilbydes at

blive inddraget under en sådan sag. Foreningen finder det positivt og tiltrængt, at be-

tænkningen anbefaler, at kravene ti I det børnesagkyndige arbejde højnes og harmonise-

res. Endvidere forslås det, at der stilles krav om særskilt autorisation for børnesagkyn-

dige.

Danske Familieadvokater finder det af afgørende betydning, at der afsættes tilstræk-

kelige ressourcer til uddannelse af børnesagkyndige i forbindelse med, at de børnesag-

kyndige involveres mere under sagerne i både statsforvaltningerne og ved domstolene.

Advokatrådet anser det også som en styrkelse af området, at de børnesagkyndige ind-

drages mere i sagerne, men påpeger, at dette vil bevirke, at sagerne blive økonomisk

dyrere.

: :odma\captia\captia/sj03/dok231077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

3.4. Barnets initiativ

Dansk Psykolog Forening foreslår, at udvalgets formulering om barnets perspektiv

udvides, således at det kommer til at fremgå, at statsforvaltningen er forpligtet til både

at reagere på barnets henvendelse med en relevant indsats og til at oplyse barnet om,

hvilken relevant indsats statsforvaltningen påtænker at iværksætte. Der peges endvide-

re på, at det er påkrævet, at sagsbehandlere og rådgivere i statsforvaltningerne er med

til at sikre, at børn ikke bliver "brugt" af forældrene i indbyrdes stridigheder, hvis be-

stemmelsen om initiativret for børn skal gælde for børn, der er fyldt 10 år.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre finder det positivt, at et barn får mu-

lighed for at rette henvendelse til statsforvaltningen og bede om, at forældrene indkal-

des til et møde omkring barnets forhold. Foreningen er dog betænkelig ved, at børn ned

til 10 år få tillagt en sådan mulighed, idet nogle forældre vil "bruge" barnet til at

fremme sine interesser. Det foreslås derfor, at aldersgrænsen sættes til 12 år.

Børnesagens Fællesråd tilslutter sig udvalget forslag om børns initiativret.

3.5. Samvær

3.5.1. Samvær med andre end forældre

Advokatrådet kan tilslutte sig forslaget om, at andre end forældre i særlige tilfælde

kan søge om fastsættelse af samvær. Rådet bemærker dog, at det af bestemmelsen di-

rekte bør fremgå, hvilken personkreds man anser som nærmeste pårørende, idet det i

betænkningen lægges op til, at nærmeste pårørende også kan være stedforædre/stedsøs-

kende eller eventuelt en plejefamilie.

Foreningen af Statsforvaltningsdirektører ser med sympati på muligheden for, at an-

dre end forældre kan få fastsat samvær med barnet. Statsforvaltningsdirektørerne fin-

der dog, at den forholdsvis brede bestemmelse i forslagets § 19 vil komme til at virke

unødig processkabende til ulempe for barnet. På den baggrund foreslås det, at kriteri-

erne og personkredsen for bestemmelsens anvendelsesområde skærpes. Det foreslås

endvidere, at det i bestemmelsen præciseres, at det er barnet, der har ret til samvær

med andre end dets forældre, samt at samværet skal være i barnets interesse. For så

vidt angår bedsteforældres adgang til samvær, mener statsforvaltningsdirektørerne, at

det bør præciseres, om det alene er bedsteforældre i forening eller om bedsteforældre

hver for sig kan indgive ansøgning om samvær, eksempelvis fordi bedsteforældrene er

skilt.

Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og Københavns Overpræsidium ser

positivt på, at andre end forældre kan få fastsat samvær, men påpeger, at en sådan ny-

dannelsen inden for samværsområdet bør kræve, at der sideløbende indhentes erfarin-

ger vedrørende sådanne fastsatte samvær.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre kan tilslutte sig, at der åbnes for at

børn under særlige omstændigheder kan bevare relationen til andre, som står dem nær,

og at denne mulighed ikke er begrænset til kun at omhandle blodsbeslægtede.

: :odma\captia\captia/sj03/dok231077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 9 -

Børnesagens Fællesråd anser udvalgets forslag som en positiv udvikling inden for

samværsområdet, idet man dog ønsker at gøre opmærksom på, at samværet kan miste

sin værdi, hvis forældremyndighedens indehaver ikke kan eller vil bakke op om sam-

været. Det er derfor vigtigt, at forældremyndighedsindehaveren inddrages ved fastsæt-

telse af samvær med andre end forældre.

Ældre Sagen er tilfreds med, med at der lægges op til, at det bliver muligt for andre

end forældre at søge om fastsættelse af samvær. Ældre Sagen finder dog bestemmelsen

for snæver, idet man ønsker, at udgangspunktet bør være, at andre end forældremyn-

dighedsindehaveren, som står barnet nært, skal tillægges en ret til samvær, hvis de el-

lers er egnede hertil.

Landsforeningen Børn og Samvær og Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre

støtter udvalgets forslag.

3.5.2. Samvær med mindre børn

Børns Vilkår kan ikke støtte udvalgets flertals anbefalinger om, at der skal fastsættes

hyppigere samvær med mindre børn (0-3 år). Som begrundelse herfor anføres det, at

det ud fra en børnepsykologisk betragtning er højst risikabelt at udsætte små børn for

skift mellem to forældre op til flere gange om ugen. Børns Vilkår bemærker, at det er

vigtigt, at der er kontinuitet i barnets primære relationer. Såfremt flertallets anbefalin-

ger følges, risikerer man efter foreningens opfattelse at skade barnets evne til at skabe

kontakt til andre mennesker, herunder etablere en god kontakt til begge forældre.

Landsforeningen Børn og Samvær er som Børns Vilkår imod, at der fastsættes hyppi-

gere samvær med mindre børn.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre bifalder, at der åbnes op for, at små

børn får ret ti I hyppigere samvær. Foreningen anfører, at barnet således vil blive skå-

net for separationsangst som følge af brud på kontinuiteten i en allerede etableret til-

knytning til sin far. For så vidt angår et barns følelsesmæssige tilknytning til en far,

som det ikke har boet sammen med, kan denne ved hyppige samvær etableres på en

hensigtsmæssig måde, der tager særligt hensyn til små børns tidsopfattelse.

3.5.3. Deleordninger

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre finder det uforståeligt, at betænknin-

gen anbefaler, at dommere og sagsbehandlere ikke kan træffe afgørelse om en deleord-

ning for barnet. Foreningen mener, at alle afgørelser skal træffes ud fra barnets bedste,

hvorfor man ikke bør afskære denne løsningsmodel.

Børnesagens Fællesråd støtter udvalgets anbefalinger om, at det ikke skal være muligt

at træffe beslutning om delt bopæl, idet man ikke mener, at det vil kunne give barnet

den fornødne stabilitet, som det specielt i skilsmissesituationen har brug for.

3.5.4. Transportudgifter

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre finder det utilfredsstillende, at be-

tænkningen ikke foreslår konkrete ændringer i forhold til den nuværende praksis på

området, hvor det som hovedregel er samværsforælderen, der skal sørge for transporten

: :odma\captia\captia/sj03/dok231077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 10 -

ldrene som udgangspunkt bør hente

af barnet. Foreningen er af den opfattelse, at foræ

runder dette med, at udvalget i

barnet hos hinanden i forbindelse med samvær og beg

vær med forældre, blandt andet fast-

lovudkastets § 18, der vedrører fastsættelse af sam

har samvær. Det anføres endvidere,

slår, at begge forældre har ansvaret for, at barnet

transporten, vil incitamentet for

at såfremt begge forældre inddrages i forbindelse med

e større.

forældrene til at bliver boende tæt ved hinanden bliv

høringssvar, at transportudgif-

Dommerfuldmægtigforeningen påpeger ligeledes i sit

ter kan give anledning til problemer i samværssager.

3.5.5. Afslag på og ophævelse af samvær

ikke i betænkningen forekommer

Dommerfuldmægtigforeningen anfører hertil, at det

som udgangspunkt bør føre til

overbevisende rigtigt, at misbrug ikke, ligesom vold,

at det i hvert enkelt tilfælde bør

ophævelse af samvær. Foreningen finder endvidere,

forhold til det enkelte barn.

vurderes, hvilken betydning en bestemt adfærd har i

i forslaget lægges op til, at kriteriet

Statsamtsjuristforeningen har noteret sig, at der

for samværsafgørelser generelt.

for afslag på og ophævelse af samvær bliver det samme

lettere at afslå at fastsætte eller

Foreningen håber, at dette vil bevirke, at det bliver

ophæve et samvær, når det er bedst for barnet.

eger, at betænkningens tekst

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre påp

og ophævelse af samvær og anfø-

fremstår uklar i forhold til beskrivelsen af afslag på

er vedrørende påstand om vold inden

rer, at det er uigennemskueligt, hvad udvalget men

stillende, at betænkningen ikke

for familien. Det påpeges endvidere, at det er utilfreds

en har en ubegrundet chikanøs

tager stilling til de situationer, hvor bopælsforælder

ltere i, at samværet ophæves

stand mod samværet. Disse situationer kan ofte resu

mod

ldrene er til skade for barnet. For-

med henvisning til, at konfliktniveauet mellem foræ

myndigheder ikke har sat tilstrække-

eningen bemærker i den forbindelse, at de danske

nation" (Forældrefremmedgørel-

fokus på problemstillingen omkring "Parental Alie

lig

e, at betænkningen ikke forholder

se). Samtidig finder foreningen det utilfredsstillend

idet foreningen er af den opfattel-

sig til praksis for fastsættelse af erstatningssamvær,

r der er klare indikationer af,

dette værktøj bruges for sjældent, selv i sager, hvo

se, at

finder det endeligt uti lfredssti lien -

at et samvær bevidst bliver chikaneret. Foreningen

fe efter, hvad der er bedst for barnet,

de, at lovforslaget om, at alle afgørelser skal træf

minimum skal indgå i vurderingen af

ikke indeholder en definition af forhold, der som

gsmålet om overgreb i familien samt

barnets bedste. Foreningen foreslår bl.a., at spør

selvstændigt forhold, der skal tages

grundet modarbejdelse af samvær indgår som et

ube

ste i den foreslåede § 4.

højde for i vurderingen af, hvad der er barnets bed

e, at betænkningen er meget

dsforeningen Børn og Samvær finder det bekymrend

Lan

samværsområdet, herunder i forbindel-

lidt kritisk omkring den eksisterende praksis på

nkningen anføres det, at det er udval-

se med afslag på og ophævelse af samvær. I betæ

vær — ligesom tilfældet er i

e, at der i sager om afslag på og ophævelse af sam

gets ønsk

dige overvejelser i forhold til

dag — foretages en grundig sagsoplysning samt grun

elte sag. Landsforeningen er

gen af de hensyn, der er karakteristiske for den enk

vægtnin

sagsoplysningen i ovennævnte sager,

uenig i udvalgets betragtninger om kvaliteten af

terne og Familiestyrelsen er for

idet det anføres, at sagsbehandlingen i både statsam

landsforeningens grundsyn, at enhver

dårlig. Det anføres i den sammenhæng, at det er

ningens opfattelse efterleves dette i

rimelig tvivl skal komme barnet til gode. Efter fore

for ringe grad i det nuværende system.

; :odma\ captia \ captia/sj03/dok231077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

LOKK er af den opfattelse, at gentagen, systematisk voldelig adfærd og/eller trusler,

bør have som generel konsekvens, at samværet suspenderes i en periode eller helt op-

hæves. LOKK bemærker, at der generelt i lovudkastet og/eller i bemærkningerne til

lovudkastet mangler et særligt afsnit om voldsramte familier.

3.6. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og sam-

vær

FAF finder det betænkeligt, at statsforvaltningerne har kompetence til at træffe afgø-

relser i sager om midlertidig forældremyndighed og bopæl, idet parterne som oftest, i

forbindelse med sagens behandling i statsforvaltningerne, ikke har fået særskilt juri-

disk rådgivning. Dette vil kunne medføre, at den part, som har været forudseende til på

forhånd at søge juridisk rådgivning også vil være den part, der står bedst i statsforvalt-

ningen på bekostning af den svagere part, der ikke har fået juridisk rådgivning.

Advokatrådet tilslutter sig FAF's betænkeligheder på dette punkt. Advokatrådet finder

desuden, at det af tidsmæssige årsager er betænkeligt at henlægge kompetence til stats-

forvaltningerne, idet domstolene på nuværende tidspunkt domsforhandler sådanne sager

relativt hurtigt, hvorimod man kan frygte, at statsforvaltningerne, på grund af længere

sagsbehandlingstid, ikke vil kunne træffe afgørelser inden for rimelig tid.

4. Bemærkninger til udvalgets udkast til ændring af retsplejeloven

4.1. Sagsbehandlingen ved domstolene

FAF finder det glædeligt, at udvalget i betænkningen har foreslået, at man under sags-

behandlingen i højere grad kan foretage forberedende retsmøder, samt at der ved disse

møder kan deltage børnesagkyndige rådgivere.

Advokatrådet kan tilslutte sig FAF's bemærkninger vedrørende forberedende retsmø-

der.

Domstolsstyrelsen kommenterer i sit høringssvar udvalgets bemærkninger om, at der i

forbindelse med den kommende domstolsreform er grund til at fokusere på forholdene

omkring børns deltagelse i retssager. Domstolsstyrelsen henviser til, at der i april 2005

er afgivet en redegørelse af en arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen om "Lokale -

behovet ved fremtidens byret". Af redegørelsen fremgår det bl.a. at det er vigtigt, at

det lokale, hvor samtalen med barnet foregår, indbyder til afslappede og uformelle

samtaler. Arbejdsgruppen finder, at disse hensyn i vidt omfang stemmer overens med

kravene til indretning af retsmæglingslokaler, således at børnesamtaler kan finde sted i

disse lokaler.

Danske Familieadvokater bifalder udvalgets forslag om at forbedre sagsbehandlingen

ved domstolene, herunder muligheden for at lade børnesagkyndige indgå på flere plan.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at dette ikke må medføre, at sagsbehandlingen for-

længes til skade for barnet.

Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og Københavns Overpræsidium har

ligeledes noteret sig, at sagsbehandlingen ved bl.a. fogedretterne styrkes.

: sod ma \ captia \ captia/sj03/dok231077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

- 12 -

Dansk Psykolog Forening støtter ligeledes forslaget om rettens mulighed for at opnå

forlig, men bemærker samtidigt, at det er væsentligt at fastholde og tydeliggøre, hvor-

når der er reelle forligsmuligheder, og hvornår der ikke er det. Der kan således være

tilfælde, hvor der tegner sig en forligsmulighed, men sagen har en sådan karakter, at en

afgørelse ved domstolene er nødvendig for at sikre barnets perspektiv. Dermed vil man

kunne modvirke risikoen for, at forældrenes behov og indbyrdes konflikt blot løses ved

et forlig for at dele "sol og vind" lige, hvilket vil kunne skade barnet.

Landsforeningen Børn og Samvær anbefaler, at der under sagens behandling bør være

mulighed for at følge de principper, der gælder i civilprocessen i øvrigt, således at der

f.eks. kan føres vidner.

4.2. Bistand til barnet

FAF ser positivt på adgangen til, at retten kan udpege en bistandsperson for barnet un-

der en retssag. FAF er dog af den opfattelse, at en sådan bistandsperson bør være en

familieretsadvokat, som har et godt indblik og god erfaring med familieretssager.

Advokatrådet tilslutter sig ovenstående.

Statsforvaltningsdirektørerne er af den opfattelse, at bestemmelsen om bistand til

barnet skal udvides, således at der også kan udpeges en bistandsperson til et barn i sa-

ger om tvangsfuldbyrdelse. Det foreslås endvidere, at der antages et passende antal

personer med særligt kendskab til familieretssager, som domstolene ved udpegning af

bistandspersoner kan vælge blandt. Dette vil bevirke, at der hurtigt kan udpeges en

kvalificeret støtteperson for barnet. Endeligt foreslår statsforvaltningsdirektørerne, at

statsforvaltningerne får en tilsvarende mulighed for at udpege en bistandsperson i sær-

ligt konfliktfyldte sager.

LOKK ser også positivt på forslaget om en bistandsadvokat til barnet, idet denne alene

har fokus på barnets tarv.

4.3. Tvangsfuldbyrdelse

Dommerfuldmægtigforeningen anfører — i lighed med udvalget — at anvendelse af

umiddelbar magt kan være en stor belastning for et barn, og at det derfor i nogle til-

fælde kan være hensigtsmæssigt, at der deltager andre end fogden i sådanne situatio-

ner. Dommerfuldmægtigforeningen finder dog, at udvalgets forslag om, at der ved an-

vendelse af umiddelbar magt skal deltage en børnesagkyndig og en repræsentant fra

kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der foreligger ganske særlige

omstændigheder, forekommer for restriktivt. Et sådan bestemmelse vil kunne bevirke,

at tvangsfuldbyrdelse ved umiddelbar magt ikke vil kunne finde anvendelse, idet det

kan være vanskeligt at samle de pågældende personer. Foreningen er i stedet af den op-

fattelse, at det er op til den erfarne jurist, der skal behandle sådanne sager, at skønne

hvilke personer, der skal deltage ved anvendelse af umiddelbar magt.

Foreningen har desuden bemærket, at det kunne overvejes at lade fogedretterne få

kompetence til i begrænset omfang at fastsætte erstatningssamvær, ligesom det bør

præciseres, om den samværsberettigede kan anmode fogeden som bistand, før der er

sket misligholdelse.

odma \ captia \captia/sj03/dok2 31077

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

UNDER VIS NINGS

MINISTERIET

Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender,

Familiestyrelsen

Susanne Pihl Jakobsen

Stormgade 2-6

1470 København K

Afdelingen for grundskole og

folkeoplysning

MODTAGET

1 7 JAN, 2007

Familiestyrelsen

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K.

Tlf. 3392 5600

Fax 3392 5666

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Høring over udkast til lov om forældreansvar og ændring af rets-

plejeloven mv.

UDKAST

Ved brev af 11. december 2006 (j.nr. 06-5014-00073) har Familiestyrel-

sen anmodet Undervisningsministeriet om kommentarer til udkast til lov

om forældreansvar og udkast til ændring af retsplejeloven mv.

Undervisningsministeriet skal i den anledning udtale følgende:

Efter udkastets § 3, stk. 1, kræver væsentlige beslutninger vedrørende

barnets liv enighed mellem forældrene når disse har fælles forældremyn-

dighed. Af bemærkningerne hertil fremgår, at dette bl.a. omfatter ind-

meldelse i skole og valg af skoleretning.

I folkeskolelovens § 54, stk. 1, står der:

'Forældrenes rettigheder efter

12-14, 20, 22, 27, 33, 34 og 36-38 og de i medfør

af /oven givne regler tilkommer den eller de personer, som harforældremyndigheden

over eleven. [..1"

En tilsvarende bestemmelse findes i lov om friskoler og private grund-

skoler m.v.

38, stk. 1, hvor der står:

"Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den eller de personer, som

harforældremyndigheden over eleven."

Undervisningsministeriet fortolker disse bestemmelser sådan, at hvis

begge forældre har deli forældremyndigheden, udøves de omhandlede

rettigheder af forældrene i fællesskab. Hvis kun den ene af forældrene

har deltaget i et samråd med skolen eller truffet en beslutning vedrørende

12. januar 2007

Sags nr.:

029.063.121

k'aUi‘Ms"tvve‘',.

‘3,Clf

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

barnet, må skolen gå ud fra, at den pågældende også handler på den an-

dens vegne, medmindre der foreligger en udtrykkelig tilkendegivelse om

det modsatte fra den anden af forældrene. Dette gælder også i de tilfælde,

hvor forældrene ikke har samme bopæl, fordi de er skilt eller separeret,

men hvor de begge har deli forældremyndigheden.

Hvis den nye § 3, stk. 1, indebærer, at væsentlige beslutninger vedrøren-

de barnet kræver begge forældres udtrykkelige samtykke, kan det gøre

det vanskeligere for skolerne at vide, hvornår de kan fæstne lid til beslut-

ninger, der kun meddeles af den ene af forældrene. Det fremgår ikke af

lovteksten eller bemærkningerne til § 3, hvorledes skoler og andre ud-

dannelsesinstitutioner skal påse, at den krævede enighed mellem foræl-

drene forligger.

Det er centralt for Undervisningsministeriet, at de nye regler om foræl-

dreansvar ikke medfører nye administrative byrder for skoler og uddan-

nelsesinstitutioner, og Undervisningsministeriet ønsker den nuværende

fortolkning videreført.

Undervisningsministeriet skal anmode om, at det i lovbemærkningerne til

§ 3 kommer til at fremgå, at skolerne kan lægge til grund at en forælder

handler på begges vegne, medmindre der foreligger en udtrykkelig til-

kendegivelse om det modsatte.

Undervisningsministeriet har i øvrigt ikke bemærkninger til udkastet.

Med enlig hilsen

Morten Kronqvist Christensen

Fuldmægtig

Direkte tlf. 3392 3890

[email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Mødrehjælpen

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Familiestyrelsen

[email protected]

5. januar 2007

Høringssvar over udkast til lov om forældreansvar og udkast til æn-

dring af retsplejeloven mv. - Deres journalnummer 06.5014.00073

Mødrehjælpen finder lovforslaget overvejende positivt i forhold til, at udgangspunk-

tet i skilsmisse og samvær nu skal være barnets perspektiv.

Der er dog flere vigtige områder, hvor vi finder, at barnet ikke fremstår som hoved-

person, når der er tale om konflikter i forbindelse med skilsmisse og samvær.

Modrehjælpen

Studiestræde 21

1455 Kobenhavn K

Tel.: 33 45 86 00

Email: [email protected]

wvvw.moedrehjaelpen.clk

Protektor

H.H Prinsesse Alexandra

Fælles forældremyndighed

Mødrehjælpen finder det paradoksalt, at Retterne skal kunne idømme fælles foræl-

dremyndighed. Fælles forældremyndighed har ingen mening for barnet, såfremt

forældrene ikke kan samarbejde og har konflikter på et niveau, der bringer dem til

at gå i Retten med spørgsmålet.

Statsforvaltningerne vil under alle omstændigheder have været inde i sagen med al-

le former for tilbud om rådgivning. Dette område er netop foreslået styrket for at

sikre, at børnene så vidt muligt ikke kommer i klemme i forældrenes konflikter. Når

det ikke lykkes at afklare forældremyndighedsspørgsmålet gennem rådgivning i

Statsforvaltningen, og forældrene dermed har vist, at de ikke kan samarbejde, er

det bemærkelsesværdigt, at dommeren kan idømme fortsættelse eller fastsættelse

af den fælles forældremyndighed, hvor vi - igen - må fastholde, at samarbejde er en

forudsætning for, at barnet kan have gavn af den fælles forældremyndighed.

I Mødrehjælpens rådgivning og Retshjælp er der rigtig mange henvendelser om pro-

blemer med samarbejde om at udøve fælles forældremyndighed, som jo er baseret

på, at forældrene skal kunne samarbejde. I mange af disse familier er den eneste

løsning at tillægge den ene af forældrene forældremyndigheden for at skabe ro om

barnet.

Giro 318-2010

CVR. nr 72988515

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Det er yderst vigtigt at være opmærksom på de konsekvenser, den fælles forældre-

myndighed kan få i forhold til børn, der har behov for særlig indsats i form af an-

bringelse eller anden behandling. Her kan der ske en helt urimelig forhaling af en

for barnet nødvendig indsats, fordi forældrene ikke kan blive enige om begge at give

tilsagn. Dette er allerede på nuværende tidspunkt et stort problem, idet mange

forældre ikke i opløsningen af et konfliktfyldt parforhold har haft kræfterne til at

diskutere forældremyndighed og fremtidigt samarbejde omkring børnene i det hele

taget. Her er det nødvendig at være særlig opmærksom på de voldsramte familier,

hvor typisk kvinderne forlader parforholdet i krisetilstand.

Det er vigtigt at indtænke anbringelsesstedernes vilkår for at arbejde med de an-

bragte børn og unge fremover. Det kan blive endog meget vanskeligt, såfremt 2 kon-

fliktende forældre i enighed skal tage en afgørelse om barnets forhold.

I lovforslagets § 11 fremgår det, at såfremt den fælles forældremyndighed søges op-

hævet, skat der foreligge tungtvejende grunde for at ophævelse kan ske. Samme

forudsætninger burde i det mindste være et krav til idømmelse af fælles forældre-

myndighed.

Det er værd at holde opmærksomheden på, at såfremt tvisten ender i Retterne er

konflikterne på et højt niveau, og i disse situationer er der stor risiko for, at barnet

er i klemme mellem forældrene. Igen er det barnet, der skal betale prisen for for-

ældrenes konflikter.

Inddragelse af barnet

Mødrehjælpen finder, at der fortsat mangler en mulighed for at tildele barnet en

støtteperson, der kan være den, der sørger for, at barnets perspektiv virkelig fast-

holdes. Det gælder naturligvis først og fremmest i de tilfælde, hvor konflikterne er

store og en afgørelse må antages at tage længere tid, og hvor det må forudses, at

den endelige afgørelse ikke gør en ende på konflikterne.

Samvær med mindre børn

Såfremt der er tale om konflikter, er det yderst betænkeligt, at et lille barn skal

bringes i hyppige situationer, hvor de to forældre, som har konflikten, skal mødes

for at sikre denne form for samvær.

Hyppig kontakt med samværsforælderen er godt, såfremt begge forældre er indstil-

lede på at samarbejde om deres fælles barn og de kan sikre, at barnet ikke oplever

brud efter brud i en daglig rytme.

Opmærksomheden skal være på, at det lille barn har behov for en rolig og forudsi-

gelig tilværelse for at udvikle sig optimalt. Denne optimale udvikling bringes i fare,

såfremt der gennemtvinges hyppige samvær i forhold, hvor konflikter mellem for-

ældrene er fremherskende. Her kræves der ekstra store bestræbelser for at fasthol-

de barnets perspektiv.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Deling af samværsudgifter

De økonomiske forhold omkring familiernes situation efter skilsmisse burde behand-

les samlet, idet det ikke alene drejer sig om transportudgifter i forbindelse med

samvær. Dette er blot en lille brik, hvor boligtilskud, børnebidrag med videre er

mere afgørende.

Mødrehjælpen skal derfor opfordre til, at man kigger på det samlede billede og ikke

blot ændrer en lille deli den økonomiske fordeling.

Varsling af flytning

Der bør her helt klart fremgå, at der kan være familiemæssige situationer, hvor

barnets velfærd er truet i sådan grad, at den ene forælder må flytte sig hurtigst

muligt. Her tænkes specielt på situationer med vold, overgreb, misbrug og lignende.

Mødrehjælpen skat beklage, at fristen for høringssvar er så kort og samtidig ligger i

jule- og nytårsperioden. Dette giver meget lidt mulighed for et grundigere arbejde

med et svar.

Med ve

Direktør

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

TLF.

FAX

REF.:

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

33 96 97 98

33 36 97 50

MODTAGET

- 4 Mk

Famitic,;

9nn7

DATO: 02-01-2007

J.NR.: 04-013402-06-2502

hro-sss

Høring over udkast til lov om forældreansvar og udkast til ændring af

retsplejeloven mv.

Ved E-mail af 8. december 2006 har Familiestyrelsen anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast.

Udkastet har været behandlet i Advokatrådets Privatretsudvalg,

Advokatrådet skal bemærke følgende:

hvorefter

Det er indledningsvist Advokatrådets opfattelse, at lovforslaget er en tidssvarende

ændring af reglerne og dermed også lever op til internationale bestemmelser om at

sætte barnet, og hvad der er bedst for barnet, i fokus. Det er endvidere positivt, at der

kan tilbydes alternative løsningsmodeller for forældrene i form af øget rådgivning og

konfliktmægling.

Advokatrådet finder de foreslåede processuelle ændringer positive, idet disse i endnu

højere grad end tidligere vil sikre en særdeles tilbundsgående behandling af sagerne,

men også en større inddragelse af børnesagkyndige.

Til de enkelte lovbestemmelser skal Advokatrådet bemærke følgende:

Kapitel 1

Ad § 3 og 3 a

Advokatrådet finder det positivt, at det nu direkte af bestemmelsen i § 3 a fremgår at

begge forældre har en varslingspligt overfor den anden forælder i forbindelse med

flytning såvel indenlands som udenlands. Herefter kan den anden forælder indlede

sag med anmodning om midlertidig afgørelse.

Det er Advokatrådets opfattelse, at der herved er taget hensyn til de af Advokatrådet

tidligere fremsatte bemærkninger til betænkning nr. 1475.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

Det kunne imidlertid være hensigtsmæssigt, at lade § 3 stk. 2 og § 3 a samle i en

bestemmelse vedrørende flytning og udlandsophold i et særskilt kapitel. Herefter vil

bestemmelsen i § 3 stk. 1 afgrænse begreberne "væsentlige beslutninger" og

"overordnede forhold", der naturligt hører til i kapitel 1 Indledende bestemmelser.

Kapitel 2

Ad § 11

Advokatrådet finder det positivt, at lovforslaget tager udgangspunkt i en fortsættelse

af den fællesforældremyndighed, og det fælles forældreansvar også efter samlivets

ophævelse. Bemærkningerne oplister en række typesituationer herpå og konkluderer,

at den forælder, der ønsker, at den fælles forældremyndighed skal ophøre, skal

sandsynliggøre, at ophævelsen er bedst for barnet. Dette vil formentlig kræve en

ganske mere omfattende bevisførelse/partsforklaring end tilfældet er i dag, og

dermed også et større tidsforbrug hertil i retten. En bevisførelse som også i sig selv

kan vanskeliggøre det fremtidige samarbejde, forældrene imellem, om barnet, hvilket

vil stille særlige krav til rettens begrundelse.

Kapitel 3

Ad § 17

Advokatrådet kan tiltræde lovforslagets bestemmelse, idet spørgsmålet om, hvor

barnet skal bo formentlig vil vise sig at være den reelle hindring for fortsættelse af

fælles forældremyndighed. Hvis dette spørgsmål afklares i retten vil mulighederne

for en fortsættelse af den fælles forældremyndighed oftest være til stede.

Kapitel 4

Ad § 18 stk. 3

Advokatrådet finder det positivt, at bestemmelsen giver bopælsforælderen mulighed

for at tage initiativet til at indkalde til møde vedrørende samvær. Hermed fremgår det

at det tillige er på begge forældres ansvar at samværet skal fungere.

Kapitel 5

Ad § 23

Advokatrådet finder, det fortsat retssikkerhedsmæssigt yderst betænkeligt, at det er

statsforvaltningen, der skal afgøre sager om midlertidig forældremyndighed,

midlertidig bopæl eller midlertidig samvær, som ofte er af presserende karakter.

Advokatrådet finder dette betænkeligt af primært to årsager:

Sagerne domsforhandles i dag relativt hurtigt ved retterne. Med de

sagsbehandlingstider der er og har været i statsamterne, kan Advokatrådet frygte, at

de nye statsforvaltninger ikke vil kunne træffe midlertidige afgørelser med den

hastighed, som er nødvendig.

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

En midlertidig afgørelse om forældremyndighed og bopæl vil ofte være

udslagsgivende for, hvorledes en senere endelig afgørelse falder ud. Det vil derfor

være vigtigt for parterne, at de i statsforvaltningen får fremført de rette argumenter

overfor sagsbehandleren for at stille sig bedst muligt i en kommende retssag. Parter,

der har rådført sig med en advokat inden de går i statsforvaltningen, vil i mange

situationer stå bedre, end den part, som enten ikke har tænkt på muligheden for

rådgivning, eller som ikke har råd hertil.

Af retssikkerhedsmæssige grunde er det derfor Advokatrådets opfattelse, at en sag,

hvori der skal træffes en midlertidig afgørelse indgives for retten med deraf følgende

mulighed for advokatbeskikkelse. Som alternativ hertil kunne der gives parterne

mulighed for at få advokatbistand i forbindelse med, at statsforvaltningen skal træffe

en afgørelse.

Kapitel 6

Ad § 31

Advokatrådet kan tiltræde udvalgets forslag om, at barnet skal inddrages i sin egen

sag og finder, at ophævelsen af 12-års grænsen giver en større fleksibilitet.

Inddragelse af børn i disse sager kræver dog, at de personer, som skal have samtaler

med børnene, enten har god erfaring med børnesamtaler eller er uddannet hertil. I de

tilfælde, hvor et barn afstår fra at blive hørt i en sag, er det Advokatrådets opfattelse,

at dette forhold bør undersøges nærmere af sagsbehandleren, idet barnet nødigt skal

afstå fra en samtale af hensyn til forældrene.

Advokatrådet finder endvidere, at det er vigtigt, at der er notatpligt i forbindelse med

samtaler med børn, både i statsforvaltningerne og ved domstolene, idet der efter

lovens bestemmelser er lagt op til, at der skal lægges vægt på barnets udtalelser i

sagen.

Samtalen med barnet bliver derfor et vigtigt bevis i sagen, som parterne skal have

adgang til at få indblik i. Advokatrådet er enig i, at samtalen med barnet kan

gengives i mere generelle vendinger for på den måde at beskytte barnet og undgå, at

barnet sættes i en yderligere loyalitetskonflikt mellem forældrene i medfør af

bestemmelsen i § 450 c.

Ad § 38

Det fremgår af bestemmelsen, at beslutninger om, hvorvidt en sag af

statsforvaltningen kan indbringes for retten ikke kan påklages til Ministeren for

Familie- og Forbrugeranliggender. Dette finder Advokatrådet meget betænkeligt. Det

kræver en omfattende vejledning af sagens parter at gøre dem opmærksom på, at de

fortaber deres ret til at få spørgsmålet afgjort ved retten, såfremt man ikke anmoder

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

statsforvaltningen om at indbringe sagen efter denne har været behandlet i

statsforvaltningen

Med venlig hilsen

Roth

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Domstolsstyrelsen

otSSTy% ..

d22

'rets

RKS DO14

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

St. Kongensgade 1 - 3

1264 København K

Tlf. 70 10 33 22

Fax 7010 4455

[email protected]

CVR nr. 21-65-95-09

EAN-nr. 5798000161184

Hscio402/Sagsbeh.

HSC

J.nr. 4104-2006-56.4

Vedr. j.nr. 06-5014-00073

dir.tlf. 33955883

mail [email protected]

5. januar 2007

Høring over udkast til lov om forældreansvar og udkast til

ændring af

retsplejeloven

Domstolsstyrelsen har modtaget brev af 8. december 2006 om

en udtalelse til

udkast til lov om forældreansvar og udkast til ændring af retsp

lejeloven.

Lovudkastene bygger på Betænkning nr. 1475 om "Barnets pers

pektiv", som

tidligere har været sendt i høring.

Udvalget om Forældremyndighed og Samvær havde blandt

andet foreslået

indført en adgang til kun i undtagelsestilfælde at kunne dømme

til fælles for-

ældremyndighed, selvom den ene af forældrene ikke ønsker dette

. I notat om

økonomiske konsekvenser fsa. ændringer vedrørende forældrem

yndighed og

samvær af 9. oktober 2006 vurderedes det, at hvis forældre,

der havde mistet

forældremyndighed før lovændringen med en overgangsbes

temmelse ikke

blev afskåret fra at rejse sag om dom til fælles forældremyndighed

, skønne-

des der gennemført ca. 1.000 sager ved domstolene i en over

gangsperiode.

Af disse sager forventedes cirka halvdelen at medføre meru

dgifter til fri pro-

ces.

Efter det nu foreliggende udkast til lov om forældreansvar er

udgangspunk-

tet, at den fælles forældremyndighed fortsætter også i tilfælde,

hvor en foræl-

der ønsker den fælles forældremyndighed bragt til ophør, idet

forældremyn-

digheden ønskes tillagt denne forælder alene. Hvis sagen efter

følgende ind-

bringes for retten til afgørelse, kan retten efter udkastets § 11

kun træffe af-

gørelse om at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der

foreligger

tungtvejende grunde. Det er på denne baggrund Domstols

styrelsens opfattel-

se, at hvis forældre, der før lovændringen har mistet foræ

ldremyndighed, med

en overgangsbestemmelse far mulighed for at rejse sag om

dom til fælles for-

ældremyndighed, må det skønsmæssigt ansatte antal på 1.00

0 retssager juste-

res i opadgående retning.

Den øgede brug af sagkyndige, som lovudkastene lægger

op til i forbindelse

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Side 2/2

med afgørelser om forældremyndighed mv., må efter Domstolsstyrelsens op-

fattelse forventes også at påvirke udgifterne i forbindelse med tvangsfuldbyr-

delse af afgørelser om forældremyndighed, samvær mv. På denne baggrund

forekommer en skønnet merudgift på 30.000 kr. årligt som følge af børne-

sagkyndiges deltagelse i fuldbyrdelsesprocessen lavt ansat. Der henvises til

notat af 9. oktober 2006, side 4, nederst.

Med venlig hilsen

Adam Wolf

[Her indsættes en eventuel genpartstekst]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Side 1 af 1

Susanne Pihl Jakobsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Henrik Lund [[email protected]]

5. januar 2007 11:42

Susanne Pihl Jakobsen

Bente Andreasen (MINFF); Agnes Egsgaard

VS: Fremsendelse af høring vedr. forslag til lov om forældreansvar mv.

Vedhæftede filer: forældremyndighedalmbem.doc; Forældremyndsærlig.doc;

Retsplejelov+indholdsfortegnelse.8.dec..doc; Høringsbrev.doc; Høringsliste.doc

Hej Susanne

Finansministeriet har ingen bemærkninger såfremt udgifterne afholdes af de i satspuljen bevilgede midler

hertil.

Mvh

Henrik

Fra: Jens Ross Jensen (FAMSTYR) [mailto:[email protected]]

Sendt: 8. december 2006 16:37

Til: Justitsministeriet; Finansministeriets postkasse; Socialministeriet; Indenrigs- og Sundhedsministeriet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc: Lilian Noer (MINFF); Troels Vensild (MINFF); Kirsten å Rogvi (MINFF); Charlotte Meibom (MINFF)

Emne: Fremsendelse af høring vedr. forslag til lov om forældreansvar mv.

Læs venligst vedhæftede høringsbrev vedrørende udkast til en ny forældreansvarslov.

Høringsfristen udløber tirsdag den 2. januar 2007.

05-01-2007

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

STATSAMTET SØNDERJYLLAND

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K.

21-12-2006

STIFTAMTMANDEN

Med henvisning til høringsbrev af 8.december 2006, j.nr. 06-

0514-00073, skal jeg på statsforvaltningsdirektørernes veg-

ne fremkomme med bemærkninger til forslag til lov om for-

ældreansvar.

Der henvises indledningsvist til mit høringssvar af 24. juli

2006 i tilknytning til udvalgsbetænkningen "Barnets

perspektiv". Herudover har jeg følgende bemærkninger:

Hjemlen i lovforslagets § 20, stk. 4 for statsforvaltningerne

til at kunne træffe afgørelse om transport af barnet i forbin-

delse med samværet og om afholdelse af udgifterne hertil,

ses som et udmærket middel til at løse en samværskonflikt

til gavn for barnet, idet der vil kunne foranstaltes mere

smidige løsninger omkring transport.

Manglende information om barnets forhold til den af

forældrene, der ikke har forældremyndigheden kan give

anledning til konflikter. Orienteringsreglen i lovforslagets §

22 kan derfor nedtone den utilfredshed, manglende

forældremyndighedsindehaveren

kan

fra

information

medføre. I de situationer, hvor institutionerne vil nægte at

give konkrete oplysninger og dokumenter samt nægte

deltagelse i aktiviteter, vil der med stor sandsynlighed være

tale om sager, som statsforvaltningen i forvejen har

kendskab til, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at stats-

forvaltningerne fungerer som klageorgan.

Den udvidede adgang til at fastholde/ etablere fælles foræl-

dremyndighed for ikke samboende forældre mod den ene

forælders ønske og den udvidede adgang til orientering for

forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, stiller nye

krav til de forældre, der ikke kan samarbejde om deres

børn og til de myndigheder, der i børnenes dagligdag skal

samarbejde med forældrene. For at rodfæste/ understøtte

STATSAMTET SØNDERJYLLAND

H.P. HANSSENS GADE 42

6200

AABENRAA

JOURNAL NR. .

SAGSBEHANDLER: NWSOE

TELEFON: 7431 3131

TELEFAX: 7462 8409

CVR-NR. 66-75-07-28

EAN -NR. 5798000362291

[email protected]

www.stalsamt.dk

EKSPEDITIONSTID:

MANDAG - ONSDAG: 8.45-15.00

TORSDAG: 8.45-17.00

FREDAG: 8.45-12.00

TELEFONTID:

MANDAG: 10.00-15.00

TIRSDAG -ONSDAG: 10.00-14.00

TORSDAG: 10.00-15.00

FREDAG: 10.00-12.00

TELEFONISK HENVENDELSE VEDR.

UDENLANDSKE SKILSMISSER HVER DAG

KL.

10.00-12.00

Statsamtet bl iver ti l statsforvaltning pr.

01.01.2007.

Læs mere på www.statsamt.dk/reform

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

dette forældreansvar til bedste for børnene, ses der behov

for specifik information over for forældre og myndigheder

(skoler, institutioner, socialforvaltninger, sundhedsvæsen,

herunder praktiserende læger og sundhedsplejersker o.a.)

om betydningen af den udvidede adgang til fælles forældre-

myndighed og orientering.

Det bemærkes, at der med lov om forældreansvar bør indfø-

res mulighed for, at registrerede partnere kan aftale fælles

forældremyndighed som alternativ til adoption.

Der ses ikke at være taget stilling til de administrative og

økonomiske konsekvenser i forbindelse med lovforslaget. En

række bestemmelser i lovforslaget vil imidlertid medføre

meget væsentlige omkostninger i statsforvaltningerne.

Lovforslagets § 14 indebærer således, at forældre, der på

nuværende tidspunkt ikke har del i forældremyndigheden, vil

kunne ansøge om at få del heri. Der kan efter § 14 forventes

et meget stort antal nye forældremyndighedssager fra lo-

vens ikrafttrædelse. Som følge af omtalen af lovforslaget

har statsamterne allerede på nuværende tidspunkt dagligt

flere henvendelser om mulighederne for at få del i foræl-

dremyndigheden, bl.a. fra forældre, der er blevet frataget

del i forældremyndigheden af domstolene. Det er anslået, at

domstolene i de senere år har afgjort omkring 6000 foræl-

dremyndighedssager årligt, hvor en af forældrene er frataget

forældremyndigheden.

Det vil derfor forud for lovens ikrafttræden i relation til § 14

være nødvendigt i statsforvaltningerne at foretage nyansæt-

telser og at afsætte ressourcer til uddannelse af statsfor-

valtningernes medarbejdere for at imødekomme disse foræl-

dremyndighedsansøgninger. Dette sagspres vil efter 1 til 2

år aftage, men det vil fortsat være nødvendigt med en bety-

delig forøgelse af de personalemæssige ressourcer alene i

relation til varetagelse af forældremyndighedssager.

Med venlig hilsen

Ninna WCirtzen

SIDE 2

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Indenrigs- og 111

Sundhedsministeriet

Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

Dato:

Kontor:

J.nr.:

3. januar 2006

Budgetkontoret

2006-2219-37

Sagsbeh.:

JKP

Fil-navn:

statsforvalt-

ning/høring/foraaldreansvarslov b

Høring over udkast til forslag til lov om forældreansvar og udkast forslag til lov

om ændring af retsplejeloven m.v.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har d. 8. december 2006 bedt Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet om bemærkninger til ovennævnte udkast. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har desuden modtaget bemærkninger om lovforslagenes økono-

miske og administrative konsekvenser for det offentlige d. 21. december 2006.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har enkelte supplerende bemærkninger til lovforsla-

genes opgørelse af de økonomiske og administrative konsekvenser, idet statsforvalt-

ningsdirektørerne har haft bemærkninger om følgende:

•

Det fremgår af notatet, at muligheden for dom til fælles forældremyndighed fra

fædre, der har mistet del i forældremyndigheden før den 15. juli 2007, forudsæt-

tes at dreje sig om 1 årgang af forældremyndighedssager. Statsforvaltningsdi-

rektørerne skønner, at muligheden vil komme til at dreje sig om flere årgange.

Dette kan udledes af de forespørgsler, statsforvaltningerne allerede har fået

samt af, at der i mange samværssager, hvor der er gentagne konflikter mel-

lem forældrene, er tale om ældre domme.

Statsforvaltningsdirektørerne mener, at muligheden også omfatter den gruppe,

hvor faderen aldrig har haft del i forældremyndigheden, men ønsker dette. Der

er i notatet ikke taget højde for udgifter til børnesagkyndig rådgivning, som må

forventes at være nødvendig i hovedparten af denne type sager.

Endelig er en årgang ansat til 1500 sager. Direktørerne er ikke i stand til at vur-

dere om dette skøn er dækkende.

•

Implementering af den nye lovgivning vil ifølge direktørerne medføre omkost-

ninger til nødvendig efteruddannelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i øvrigt henvise til statsforvaltningsdirektørernes

udtalelse d. 21. december 2006 til Familiestyrelsen om lovforslagene.

SlotslIolnisgade 10-'12

DK -1216 København K

Telefon: +45 7226 9000

Telefax: 4.45 7226 90W

www.im.dk

inWinulk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Med e ig hil

Jen Kristian Pouls

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

•

••

•.

•

mandecentret

Overgaden neden Vandet 17, 2

1414 København K.

29. december 2006

Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender

Familiestyrelsen

Att: [email protected]

Høringssvar til udkast til lov om forældreansvarslov og udkast til ændring af retsplejeloven

mv.

I Mandecentret er vi overordnet meget tilfredse med indholdet af lovforslaget om forældreansvar og

ændringer af retsplejeloven.

Forslagene tager i vid udstrækning højde for de problemstillinger, vi hyppigst møder i Mandecentret.

Siden åbningen af vores rådgivning 1. september 2006 og frem til nu, har vi haft mere end 60 mænd

til rådgivning og samtaleforløb af kortere og længere varighed.

De centrale problemstillinger har vedrørt konflikter i forbindelse med tilkendelse og udøvelse af

forældremyndighed, aftaler om samvær og særligt i denne sammenhæng, chikane i forbindelse med

gennemførelse af samvær. Andre problemstillinger har vedrørt flytning og bodeling og ikke mindst

de følelser og den afmagt mange mænd føler, når de hindres eller begrænses i adgangen til en reel og

kontinuerlig kontakt med deres børn. Frygten for at miste kontakten til barn eller børn er et

gennemgående tema.

Det helt afgørende nye og den store forbedring i lovforslaget om forældreansvar er, at det tager

udgangspunkt i barnets ret til have såvel en far som en mor, og at et brud mellem to voksne, ikke skal

fratage barnet den ene forælder.

Vor kommentar til lovudkastet kan samles under to overskrifter: forældremyndighed og samarbejde

om samvær.

Forældremyndighed:

Mandecentret hilser det velkomment, at vi nu får en lov om forældreansvar, med udgangspunkt i, at

begge forældre er ligeværdige i forhold til barnet, og at forældremyndigheden derfor er fælles,

medmindre tungtvejende forhold taler for, at kun den ene forælder skal have forældremyndigheden.

Vi oplever på Mandecentret, at spørgsmålet om fratagelse af den ene forælders fælles

forældremyndighed ofte anvendes som en trussel i stridigheder, der ikke vedrører

forældremyndighed. Årsagen er tydeligvis retspraksis, hvor den ene part næsten automatisk får

frataget forældremyndigheden, når der rejses sag herom.

Sådanne sager tager tid og er belastende for børnene, da det jo er dem forældrene strides om.

mandecentret, Overgaden neden Vandet 17,2. - tlf.: +45 3254 6006 — www.mandecentret.dk - [email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

••

mandecentret

Det er vor erfaring, at det i al overvejende grad er kvinderne, der får tilkendt forældremyndigheden i

sådanne sager. Fædrene kan herefter i næsten alle tilfælde konstatere, at de kun får tilkendt samvær

med deres børn hver anden weekend og en hverdag ind imellem, uanset at de som fædre har deltaget

lige så aktivt som mødrene i børnenes liv indtil skilsmissen eller bruddet.

Overgaden neden Vandet 17, 2

1414 København K.

At en forælder fremover ikke kan fratage den anden forælder forældremyndigheden, blot ved at rejse

en sag, men at der skal være en væsentlig grund, håber vi vil føre til langt færre sager - ikke mindst

for børnenes skyld.

På ovenstående baggrund hilser vi det også velkomment, at sager der er afgjort kan rejses igen, da vi

har mange eksempler på sager, hvor fælles forældremyndighed helt oplagt ville være det rigtige, men

hvor retten ikke har haft det nødvendige lovgrundlag for at kunne afsige en dom.

Samarbejde om samvær:

Helt i tråd med lovens udgangspunkt om fælles forældremyndighed, finder vi i Mandecentret, at det i

forhold til fastsættelse af samværsret, er helt rigtigt at der tages udgangspunkt i, at børn skal have

adgang til samvær med begge forældre. Det er forældrenes ansvar at sikre, at dette fungerer for

børnenes skyld, og vi finder det derfor helt rimeligt at pålægge de voksne dette ansvar set i lyset af

det fortsatte fælles ansvar for børnene.

Vi ser det derfor også som godt nyt, at det bliver muligt at fastsætte samvær som deleordninger (7-7

ordninger), så barnet sikres en lige tilknytning til forældrene. Vi oplever i Mandecentret, at fædre i

stor udstrækning finder bolig i børnenes nærområde for netop at kunne give optimale betingelser for

samvær — til gavn for både børn og fædre.

Vi finder det ligeledes væsentligt, at begge forældres ret til at deltage ligeligt i børns sociale liv i

skole og institution slås fast med en bedre adgang til information end i dag. Det er vores oplevelse, at

alt for mange fædre i dag må leve med, at informationer kun gives til moderen (bopælsforælderen),

og at de ved henvendelse til skole og institution bliver henvist til at få informationerne gennem

moderen.

Endelig er det med stor glæde at vi læser, at den forælder, der bidrager til løsning af konflikter i

forbindelse med samvær, står bedre end den forælder, der destruktivt bidrager til at optrappe

konflikter

Det vil ikke fremover være muligt at forsøge at forhindre samvær ved at gøre det økonomisk

vanskeligt at få samværet gennemført, fx ved at flytte langt væk med børnene. Samvær bliver nu

også et fælles økonomisk ansvar, som også vedkommer bopælsforælderen.

I de sager, hvor konflikten er stor og væsentlig, og barnet derfor ikke kan udleveres til samvær, ser vi

det som en positiv nyskabelse, at der gennem ændring af Retsplejeloven gives fogden mulighed for

at fastsætte erstatningssamvær, så det ikke kan betale sig at lave en konflikt, og dermed trække

sagerne ud. Fogden får nu redskaber til at løse konflikter sammen med en børnesagkyndig og en

repræsentant fra kommunen.

Som det fremgår af ovenstående, ser vi i Mandecentret meget positivt på den nye lov, og mener den

på mange måder er udtryk for et nutidigt syn på forældreroller. Men selv den bedste lov kan ikke

sikre, at alle forældre skilles i mindelighed og med god omsorg for deres børn. Der vil stadig være

skilsmisser, hvor børnene bliver gidsler i forældrenes indbyrdes kamp.

mandecentret, Overgaden neden Vandet 17,2. - tlf.: +45 3254 6006 — www.mandecentret.dk - [email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

mandecentret

Derfor ser vi det også som væsentligt, at der nu i langt højere grad tilknyttes børnesagkyndige i de

konfliktfyldte sager, og at de børnesagkyndige også medvirker i forberedelsen af sager, der

indbringes for retten.

Overgaden neden Vandet 17, 2

1414 København K.

Sluttelig har vi en lille bekymring i relation til den praktiske og holdningsmæssige implementering af

den ellers glimrende lov. Vi oplever ofte i praksis, at Statsamterne tager udgangspunkt i en holdning

om, at børn naturligt hører til hos deres mor, og at det derfor også er naturligt at mægle med

udgangspunkt i, at børnene bor hos moderen og kommer på besøg hos faderen. Mæglingen sker

derfor ikke altid med udgangspunkt i, at begge voksne er lige kompetente forældre. Vi håber, at det

er muligt at finde det nødvendige antal kvalificerede børnesagkyndige, og at vores bekymring viser

sig helt ubegrundet.

Da vi på Mandecentret ser meget nyt og positivt i lovforslaget, glæder vi os - specielt på børnenes

vegne - til at loven vedtages og træder i kraft og gerne så hurtigt som muligt.

Venlig hilsen

Thorkil Vestergaard-Hansen

forstander

ndecentret.dk

mandecentret, Overgaden neden Vandet 17,2. - tlf.: +45 3254 6006 — www.mandecentret.dk - info@ma

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

LOKK

LANDSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

28.december 2006.

Re: Hitillnitissvar

jr. nr. 06-5014-00073.

forældreansvar og udkast til ændring af retsplejeloven

Tak for tilsendte

udkast

til WA/

mv.

Indledningsvis skal LOKK heinærke; at organisationen alene i dette høringssvar

forholder sig til iconsekvensetne,fdt oldsramte familier — ikke såkaldte "almindelige"

familier, idet voldsramte tårnillOr LOKKs virksomhedsområde.

LOKK skal henvise til tidl. fremsendt høringssvar af 25. juli 2006 til, hvor LOKK kan

konstatere, at flere af kommentarftie er fulgt i lovudkastet og bemærkningerne hertil.

Høringssvaret veftgges.

Dog bemærkes, at de forslag, der i det tidligere hOringsbrev er fremhævet med kursiv

desværre ikke er medtaget eller løst i detfYemsendte lovforslag,. hvilket LOKK,finder

betænkeligt.

Særligt ad § 11 og §17. (Uddrag af udkast bilagt).

• Der savnes især her klare regler om, at domstolen kan træffe en hurtig afgørelse

om såvel midlertidig forældremyndighed som midlertidig bopæl

• såvel ophør af fælles forældremyndighed eller'bopælSafgørelse,

hvor den ene forælder har udøvet vold eller lignende mod den anden forælder,

barnet eller andre i familien.

Dokumentationen for vold O1. bør præciseres til f.eks. at være i form af også en

krisecentererklæring.

I bemærkningerne til loven kunne yderligere uddybes, at et midlertidigt boligophold

kunne finde sted i et krisecenter. Dette er vigtigt ikke mindst af hensyn til evt. børns

sikkerhed og risiko for bortførsel..

De venligste hilsner

Jytte Mejnholt

Forkvinde

Peter Michael Toft

konsulent

LOKKsekretariat •c/o 3F, Kampmannsgade 4 • DK — 1790 København V • http://www.lokk.dk

Telefon 3295 9019 • Mobil 2330 2618 • Telefax 3295 9069 • e-mail: [email protected] • CVR-nr.

2059 0386

Bank: BG Bank 0573 7537190, IBAN: DK9130000007537190. Swift-code: DABADKKK

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

LOKK

LANDSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Stormgade 2-6

1470 København K

25. juli 2006

Høringssvar.til E3Letæbkning 1;475, Barnets perspektiv

Indledningsvis skal.LOKK bemærke, at organisationen alene i dette høringssvar forholder sig til

konsekvenserne for voldsramte familier — ikke såkaldte "almindelige" familier, idet voldsramte

familier er LOKKs virksomhedsområde.

LOKK opfordrer alligevel ministeren til helt overordnet for loven at overveje en tilsvarende

formulering som i den norske barnevernslov, hvoraf det klart fremgår som et præfix i kapitlet, der

omfatter børn, der er udsat for omsorgssvigt (hvilket ofte er tilfældet for børn i voldsramte familier),

at "Ved anvendelsen at bestemmelserne i dette kapitlet, skal det legges afgjørende vekt på å finne

tiltak som er til beste for barnet. Herunder skal legges vekt på å gi barnet stabil

god

voksenkontakt og kontinuitet i omsorgen". Barnevernsloven siger altså klart, at barnets bedste er

vigtigere end alle andre hensyn. Det bør klart fremgå af dansk lovgivning også. Et barn bør have

RET til men ikke PLIGT til begge forældre.

LOKK hilser derfor velkommen, at betænkningen foreslår en bistandsalvokat til barnet, der alene

har barnets tarv i fokus.

Lovens forudsætning om, at barnet har brug for at se begge forældre bør alene formuleres som en

hovedregel og med angivelse af undtagelsesmulighederne herfor. En af undtagelserne bør være

omkring voldelig adfærd hos en forælder — uanset hvem i hjemmet volden er rettet mod.

Tvangsfuldbyrdelse af samvær bør kun finde sted yderst sjældent og kun efter særlige forudgående

overvejelser om, at dette vitterligt er i barnets tarv.

LOKK skal endvidere kraftigt opfordre ministeren til at undlade at fremsætte forslag om fælles

forældremyndighed mod den ene forælders ønske. Det er efter LOKKs erfaring sjældent barnets

tarv, der bliver tilgodeset i sådanne afgørelser — tværtimod bliver børnene oftest gidsler i

forældrenes uenigheder.

LOKKsekretariat •c/o 3F, Kampmannsgade 4 • DK — 1790 København V • http://www.lokk.dk

Telefon 3295 9019 • Mobil 2330 2618 • Telefax 3295 9069 • e-mail: [email protected] • CVR-nr. 2059 0386

Bank: BG Bank 0573 7537190, IBAN: DK9130000007537190. Swift-code: DABADKKK

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

LOKK

LAN DSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE

Ligeledes er det yderst vigtigt at loven eller tilhørende bekendtg

ørelser klart fastslår, at

professionelle, der kommer i kontakt af afgørende karakter med

voldsramte familier og disses børn i

eksempelvis mæglingssituationer, særlige børnesagkyndige unde

rsøgelser, fastsættelse af samvær

og/eller forældremyndighed har særlige kundskaber omkring dyn

amikkeme i de voldsramte

familier, skæve magtbalancer i disse forhold og børns krisereak

tioner. At gennemskue disse forhold

og stadig se barnets tarv som det overordnede mål kræver særl

ig kompetence — uanset oprindelig

faglig uddannelse.

Det er LOKKs opfattelse,

gentagen, systematisk voldelig

adfærd og/eller trusler, bør have

som generel konsekvens at samværsretten for den voldelige

ægtefælle ophører midlertidigt eller helt

ophæves. Ligeledes bør der være hurtig og smidig adgang til

omgående fastsættelse af midlertidig

forældremyndighed til moderen, når feks. børnene af myn

dighederne anbringes med deres mor på

krisecenter. Situationen i dag, hvr

kommuner

med den ene

hånd anbringer mor og børn skjult på

et krisecenter og med den anden hånd skal oplyse den vold

elige far, hvor børnene er skjult er helt

uholdbar.

Der savnes et særligt afsnit i udkastet til ovennævnte lov omk

ring (ophør af forældremyndighed og

samvær i voldsraMte familier.

Hvis ikke der.lcan stå noget herom i selve loven, bør der som

minimum i bemærkningerne tilloven

være angivet hvilke muligheder og omstændigheder, der er

for ophør afforældremyndighed og

samvær.

Det er LOKK's opfattelse, atf.eks også aktivt misbrug, oms

orgssvigt, trusler om bortførelse til

udlandet bør kunne føre til ophør afforældremyndighed og

samværsret.

LOKKgskål.eridelig-opfordre ministeren til, at der i forbinde

lse med lovens ikrafttræden afsættes de

fornødne ressoureettil at monitorere og dokumentere virk

ningerne af loven. Evaluering af lovens

virkninger bør finde sted senest tre år efter lovens ikrafttræ

den.

LOKK imødeser høringen af det på et senere tidspunkt af

ministeren fremsatte lovforslag til ny lov

om fastsættelse af forældremyndighed og samvær, hvor oven

nævnte bemærkninger og forslag

(forhåbentligt) er medtaget.

De venligste hilsner

Jytte Mejnholt

Forkvinde

Anne Mau

sekretariatsleder

Bilag Udrag af lovudkast og tilhørende bemærkning

er med fokus på vold i

familien:

LOKKsekretariat

♦c/o

3F, Kampmannsgade 4

♦

DK — 1790 Købe

nhavn V

♦

http://www.lokk.dk

Telefon 3295 9019

♦

Mobil 2330 2618

♦

Telefax 3295 9069

♦

e-mail: [email protected]

♦

CVR-nr. 2059 0386

Bank: BG Bank 0573 7537190, IBAN: DK9130000007537

190. Swift-code: DABADKKK

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

LOKK

LANDSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE

Ad lovudkastet § 11. Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke

lever sammen, ikke enige om forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles

forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyndigheden

alene. Retten kan kun træffe afgørelse om at ophæve den fælles forældremyndighed,

hvis der foreligger tungtvejende grunde.

Til § 11

Forslaget til § 11 indeholder en væsentlig ændring af den gældende retstilstand. Den omhandler

tilfælde, hvor en forælder ønsker den fælles forældremyndighed, som er en følge af den legale

ordning efter § 6 eller af en omsorgs- og ansvarserklæring efter § 7, stk. 1, eller af en aftale efter

§ 9, bragt til ophør og anmoder om at få forældremyndigheden alene. Efter den gældende

retstilstand er domstolene nodsaget til at imødekomme ønsket om ophævelse af den fælles

forældremyndighed og tillægge forældremyndigheden til den ene af forældrene.

Efter forslaget til forældreansvarsloven gælder det klare udgangspunkt, at forældrene har fælles

forældremyndighed, og at den fælles forældremyndighed fortsætter, selv om forældrene har

ophævet samlivet. Pettefølget af lovforSiagets § 8.

Eftet § 11. kan *ten kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis tungtvejende grunde af

hensyn til barnet tåler for det.

Bestemmelsen fastslår et grundlæggende princip om, at et barn har ret til to forældre, hvilket

indebærer, at forældrene —

uanset at

de ikke lever sammen længere — skal tage ansvar for barnet,

dels ved at drage omsorg for barnet, og dels ved at sainarbejde omkring væsentlige beslutninger

om barnet. Det er også begge forældres ansvar, at der er et godt samvær med den forælder, som

barnet ikke bor hos.

Afgørelsen efter § 11 skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. den foreslåede § 4.

Det kræves efter bestemmelse ikke, at der er enighed mellem forældrene om samtlige

spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, om forældre kan håndtere deres eventuelle

uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.

Der må imidlertid ikke være så svære og

overvindelige

samarbejdsvanskeligheder mellem

forældrene i forhold til barnet, at det positive for barnet i, at der dømmes til fælles

forældremyndighed, overskygges af forældrenes alvorlige konflikter. Vlirderer retten, at

forældrenes uenighed og konflikt i forhold til forskellige forhold vedrørende barnet eller

samarbejdet herom, er så voldsom, at barnet lider under det, må retten ophæve den fælles

forældremyndighed.

Det gælder også, hv0i• den ene forælder har udeviet vold eller lignende mod den anden

forælder, barnet eller andre i familien. Voklsucløvelsen kan påvirke familien som helhed i

en sådan grad, at det ikke kan antages at være i barnets interesse, at der i disse situationer

skal dømmes til fælles forældremyndighed. Det samme vil være tilfældet, hvis der er sket

seksuelle krænkelser af barnet, den anden forælder eller andre familiemedlemmer.

Skyldes konflikterne omkring samarbejdet og barnet, at den ene forælder uden påviselig grund

har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet, må retten anlægge et

fremtidsorienteret perspektiv ved vurderingen, af hvad der er bedst for barnet. Det må således

tillægges stor vægt, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på

længere sigt sikre barnets samvær med den anden forælder. Der henvises til pkt. 4.10.2. i de

almindelige bemærkninger om samværschikane.

LOKKsekretariat •c/o 3F, Kampmannsgade 4 • DK — 1790 København V • http://www.lokk.dk

2059 0386

Telefon 3295 9019 • Mobil 2330 2618 • Telefax 3295 9069 • e-mail: [email protected] • CVR-nr.

Bank: BG Bank 0573 7537190, IBAN: DK9130000007537190. Swift-code: DABADKKK

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

LOKI<

LANDSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE

Inddragelse af børnesagkyndige, f.eks. ved en børnesagkyndig

undersøgelse, kan medvirke til

en afdækning af, om konfliktniveauet mellem forældrene har

en sådan karakter, at det ikke vil

være til barnets bedste, at der dømmes til fortsat fælles forældrem

yndighed.

Det kan som udgangspunkt heller ikke anses for at være i

barnets interesse, at der dømmes til

fælles forældremyndighed, hvis en forælder er uegnet som foræ

ldremyndighedsindehaver, f.eks.

på grund af massivt misbrug, en alvorlig psykisk lidelse eller

andet, der gør forælderen uegnet til

at deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv.

Der kan også være tale om, at en forælder ikke er interesseret

i at varetage omsorgen for barnet

og ved sin adfærd har vist, at den pågældende ikke har til hens

igt at deltage i barnets liv. Det kan

f.eks. være en forælder, som efter samværspraksis ikke vil

få samvær — eksempelvis fordi den

pågældende ikke har formået at være i stabil kontakt med

sit barn eller har været fraværende i

barnets liv i flere år, når den manglende kontakt kan tilskrives

samværsforælderens egne forhold.

Adgangen til at dømme til fælles forældremyndighed kræver,

at mindst en af forældrene ønsker

den fælles forældreinyndighed bibeholdt.

Retten skal under sagen foretage en almindelig bevisbedømm

else af, om der er tungtvejende

grunde til at oPhæVe den fælles forældremyndighed. Det vil

således være naturligt at få belyst,

hvad der er baggrunden for ønsket

bin

at få ophævet

den fælles forældremyndighed. Den

forælder, som

gør

gældende, at den fælles forældrem

yndighed skal ophøre, må derfor

sant4riliggøre, at ophævelsen vil være bedst for barnet. Rette

n kan vælge at lade fOtældrene og

barnets forhold belyse ved ell børnesagkyndig undersøg

else, hvis en

sådan

ikke allerede

foreligger fra statsforvaltningen. Retten har som noget

nyt også mulighed for at inddrage

børnesagkyndige under de forberedende retsmøder, således

at der give bedre muli

få

billede af, om en fortsat fælles forældremyndighed vil være bedsts for barn gheder for at

et, herunder om

forældrene må antages at ville kunne håndtere eventuell

e uenigheder omkring barnet og

samarbejde på trods af dette. Om børnesagkyndige unde

rsøgelser og muligheden for at inddrage

bøtnesagkyndige i forligsbestræbelser ved retten henvises

til forslag til lov om ændring af

retsplejeloven §§ 450 a og b.

Der henvises til pkt. 3.2.3. i de almindelige bemærkninge

Reglen antages at få ganske stor betydning for de forligsfo

rhandlinger i statsforvaltningen, der

efter forslagets §§ 28 og 29 som hovedregel vil finde sted

inden en eventuel indbringelse af sagen

f0r retten. Som anført nedenfor i bemærkningerne til kapi

tel 3, vil der, hvis dommen går ud på

fortsat fælles forældremyndighed, og der er nedlagt påsta

nd herom, blive afsagt dom om, hos

hvem af forældrene barnet skal have bopæl og om det frem

tidige samvær.

Den foreslåede bestemmelse har nær sammenhæng med regle

n i forslagets § 17 om, at retten

kan træffe afgørelse om, hvor barnet skal have bopæl. Spør

gsmålet om barnets bopæl har ofte

stor betydning for forældrenes konflikter, og muligheden

for at træffe afgørelse om, hvor barnet

skal bo, vil kunne træde i stedet for en egentlig afgørelse

om forældremyndighed. Den vil også

kunne træffes samtidig med en afgørelse om fælles foræ

ldremyndighed. Der henvises til den

foreslåede § 17 og bemærkningerne hertil.

Om dom til fælles forældremyndighed i tilfæ

lde, hvor den ene forælder har

forældremyndigheden alene, henvises til udkastets § 14, stk.

LOKKsekretariat •c/o 3F, Kampmannsgade 4 • DK — 1790 Købe

nhavn V • http://www.lokk.dk

Telefon 3295 9019 • Mobil 2330 2618 • Telefax 3295

9069 • e-mail: [email protected] • CVR-nr. 2059 0386

Bank: BG Bank 0573 7537190, IBAN: DK913000000

7537190. Swift-code: DABADKKK

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

LOKK

LANDSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE

Barnets bopæl

Ad § 17. Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af

dem barnet skal have bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse om, at

barnet kan have bopæl ved en forælder, der har eller ønsker at have bopæl i udlandet.

Stk. 2. Retten kan ændre en aftale eller afgørelse om barnets bopæl

Til ,sr 17

Der foreslås, at retten kan bestemme, hos hvem af forældrene barnet skal bo.

Reglen har nær sammenhæng med indførelsen af adgangen i forslagene til § 11 og § 14, stk. 1,

til ved dom at bestemme fælles forældremyndighed, selv om forældrene ikke er enige herom. I

forbindelse med en sådan dom vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at træffe afgørelse om

bopælsspørgsmålet. Den af forældrene, der ønsker en ændring af forholdet, vil da normalt

nedlægge påstand om at få forældremyndigheden alene, og subsidiært om fælles

forældremyndighed, samt at barnet skal bo hos vedkommende.

Forudsætningen for, at der kan træffes afgørelse om barnets bopæl, er, at der er fælles

forældremyndighed. Det kan ikke bestemmes, at barnet skal bo hos en forælder, der ikke har del i

forældremyndigheden. Det kan også tænkes, at forældre er enige om fælles forældremyndighed,

men alene ønsker det væsentlige tvistspørgsmål om barnets bopæl afgjort ved en dorn, så der kun

nedlægges en påstand om bopælen. Anmoder en ugift far, der ikke har del i

forældremyndigheden om overførsel af forældremyndigheden efter § 14, stk. 1, og er der en

subsidiær påstand om fælles forældremyndighed, er det nærliggende med en supplerende påstand

om barnets bopæl.

Afgørelsen om barnets bopæl skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. den foreslåede

§ 4. Afgørelsen afhænger således af en konkret og individuel vurdering af barnetS forhold og de

øvrige momenter i sagen. Der kan bl.a. lægges vægt på barnets tilknytning til forældrene,

forældrenes personlige egenskaber, og hvordan barnet vil reagere ved eventuel at skulle skifte

institution, skole, mv. som følge af en flytning.

I tilfælde, hvor den ene forælder eller den hidtidige .bopærlSfdrælder uderi iirnelig grund har

hindret den anden forælders kontakt til barnet, er der behov for, at retten anlægger et

fremtidsorienteret perspektiv ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, således at det indgår

i vurderingen med betydelig vægt, i hvor stort et omfang barnet belastes af bopælsforælderens

adfærd, samt hvem af forældrene, der fremover må anses for bedst egnet til at samarbejde omkring

barnet i det daglige og sikre barnets kontakt til den anden forælder. pet henvises til pkt. 4.10.2. om

samværschikane i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at retten kan træffe afgørelse om, at barnets bopæl kan være hos en forælder, der har

eller ønsker at have bopæl i udlandet, jf. stk. 1, 2. pkt. Dette kan være nødvendigt, hvis den ene af

forældrene under sagen om forældremyndighed og barnets bopæl oplyser, at den pågældende

ønsker at flytte til udlandet, og samtidig anmoder om, at barnet kan have bopæl der. Hvis retten

finder, at det vil være bedst for barnet at have bopæl hos den forælder, der ønsker at flytte til

udlandet, jf. § 4, kan retten træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos den pågældende

forælder i udlandet. Afgørelsen kan alene gå ud på, at barnet kan tage bopæl i et bestemt land,

således at retten ved vurderingen af, om bopæl hos den pågældende forælder vil være bedst for

barnet, kan tage højde for den anden forældremyndighedsindehavers mulighed for at varetage

ansvaret og omsorgen for barnet og opretholde kontakten til barnet, hvis barnet skal bo i det

pågældende land. En uenighed om, hvorvidt barnets bopæl kan være i udlandet er således i sig selv

LOKKsekretariat •c/o 3F, Kampmannsgade 4 • DK — 1790 København V • http://www.lokk.dk

Telefon 3295 9019 • Mobil 2330 2618 • Telefax 3295 9069 • e-mail: [email protected] • CVR-nr. 2059 0386

Bank: BG Bank 0573 7537190, IBAN: DK9130000007537190. Swift-code: DABADKKK

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

LOKK

LANDSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE

ikke tilstrækkelig til, at den fælles forældremyndighed skal ophæves. Om ophævelse af den fælles

forældremyndighed henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 11.

Efter bestemmelsens stk. 2, kan en bopælsafgørelse ændres særskilt. Ændringer i barnet eller

forældrenes forhold kan føre til, at den ene af forældrene ønsker barnets bopæl ændret.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis bopælsforælderen ønsker at flytte med barnet indenlands

eller til udlandet. Retten må i den forbindelse træffe en ny afgørelse om, hvor barnets bopæl skal

være.

Særligt for så vidt angår flytning til udlandet, skal det bemærkes, at det følger af den foreslåede §

3, stk. 2, at er forældrene uenige om forældremyndigheden, skal begge forældre samtykke til

barnets udrejse af landet, eller til at barnet tager fast bopæl i udlandet. I disse situationer er det

således ikke tilstrækkeligt at varsle den anden forælder, såfremt man som bopælsforælder ønsker at

flytte med barnet til udlandet. Opnås et sådan samtykke ikke efter varslingen, må bopælsforælderen

indgive anmodning til statsforvaltningen om, at barnet kan tage have bopæl hos den pågældende

forælder

jf. §

17, stk. 2, jf. stk. 1. Den anden forælder kan anmode om, at bopælen

overføres til den.Påg4dende. I tilfælde af fortsat uenighed herom, må retten træffe en ny afgørelse

om ktrnets bopæl, jt. § 17, stk. 2. En uenighed om, hvorvidt barnets bop&l kan være i udlandet, er

således i sig selv

ikke

tilstrækkeligt til, at den fælles forældremyndighed skal ophæves. Om

ophævelse af den fOes forældremyndighed henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 11.

Utn

ffit*Ipro pligt til at

varsle en flytning af sin eller barnets bopæl henvises til den foreSlåede §

fog bemærkningerne

hertil, samt til pkt. 3.4.3. i de almindelige bemærkninger.

Rettens afgørelse om barnets bopæl bør begrundes på en sådan måde, at det tydeligt fremgår,

JiVad forudsætningerne for afgørelsen er. Det kan således have betydning for rettens senere

vurdering

af.gn sag om ændring af barnets bopæl, jf. § 17, stk. 2, hvis det f.eks. tidligere har været

en forudS&tning spørgsmålet om barnets bopæl, at bopælsforælderen har erklæret sig indforstået

ined

overholde en aftale eller afgørelse om udvidet samvær med den anden forælder, men

efterfølgende stiller hindringer i vejen for dette samvær, eller eventuelt vælger at flytte med barnet.

Det

er efter lovforslaget ikke muligt at træffe afgørelse om delt bopæl. Der henvises til pkt. 3.3.2.

og 3:3.3. i de alinindelige bemærkninger.

Selvstændige anmodninger om en afgørelse om barnets bopæl, behandles på linje med sager om

foi*Idrenityridigheden, således som sagsgangen er tilrettelagt med virkning fra 2007. Det

indeb.&rer, at anmodninger om en bopælsafgørelse altid skal indgives til statsforvaltningen, jf. den

foreslåede § 28, stk. 1, og at statsforvaltningen indkalder parterne til et møde herom, medmindre

det skønnes unødvendigt eller uhensigtsmæssigt, jf. § 28, stk. 2 og 3. Forældrene og børnene skal

tilbydes børriesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, jf. § 29. Det vil være muligt for en

forælder at anmode retten om en samværsafgørelse efter § 35, stk. 2, under en selvstændig sag om

barnets bopæl, der første gang indbringes for retten, jf. § 17, stk. 1, jf. § 37. I så fald er der tillige

adgang til at anmode om en afgørelse om midlertidigt samvær efter § 26. Reglerne i § 37 om

indbringelse af forældremyndighedssager for retten gælder også for særskilte bopælsanmodninger.

Der foreslås indført hjemmel til at fastsætte administrative regler også om bopælsafgørelser, jf. §

38, stk. 2.

Det er kun i tvisttilfælde, at statsforvaltningerne eller domstolene bliver inddraget i, hos hvem af

forældrene barnet skal have bopæl. Efter forslagets § 3, stk. 1, 2. pkt., kan forældrene i fællesskab

træffe denne væsentlige beslutning. En sådan aftale skal i modsætning til

forældremyndighedsaftaler ikke anmeldes til statsforvaltningen. Derimod må en ændring af

bopælen registreres i folkeregistret.

Domme, der indeholder en afgørelse efter § 17 om barnets bopæl, kan tvangsfuldbyrdes

fogedretten efter reglerne i det foreslåede nye kapitel 48 a i retsplejeloven. Der henvises til

det

samtidige fremsatte lovforslag om ændring af lov om rettens pleje mv. Det følger således af den

LOKKsekretariat •c/o 3F, Kampmannsgade 4 • DK — 1790 København V • http://www.lokk.dk

Telefon 3295 9019 • Mobil 2330 2618 • Telefax 3295 9069 • e-mail: sekretariatra/okk.dk • CVR-nr.

2059 0386

Bank: BG Bank 0573 7537190, IBAN: DK9130000007537190. Swift-code: DABADKKK

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

LOKI<

LANDSORGANISATION AF KVINDEKRISECENTRE

foreslåede § 478, stk. 1, nr. 1, at en dom, der indeholder en afgørelse om barnets bopæl, kan

tvangsfuldbyrdelse af fogedretten. Det samme kan et retsforlig om bopælen, jf. § 478, stk. 1, nr. 2.

Der foreslås desuden en ny affattelse af § 478, stk. 1, nr. 3, som indebærer, at aftaler om bopælen,

der indgås i statsforvaltningen, også kan fuldbyrdes. Denne bestemmelse foreslås tillige udvidet til

at omfatte private aftaler om barnets bopæl, forudsat at de på samme måde som samværsaftaler er

forsynet med en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Der henvises § 1, nr. 11, i til forslag til lov om

ændring af rettens pleje,

De venligste hilsner

Jytte Mejnholt

Forkvinde

Peter Michael Toft

konsulent

LOKKsekretariat •c/o 3F, Kampmannsgade 4 • DK — 1790 København V • http://www.lokk.dk

Telefon 3295 9019 • Mobil 2330 2618 • Telefax 3295 9069 • e-mail: [email protected] • CVR-nr. 2059 0386

Bank: BG Bank 0573 7537190, IBAN: DK9130000007537190. Swift-code: DABADKKK

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender

Forbrugerstyrelsen

[email protected].

Gentofte, den 31. december 2006

HØRINGSSVAR

Hermed følger Landsforeningen af Aktive Bedsteforældres (LaAB) høringssvar til Lov om Foræl-

dreansvar og udkast til Ændring af Retsplejeloven:

§§15 og 16: LaAB konstaterer, at dersom den ene forælder har forvoldt den andens død, har den

efterlevende stadigt fortrinsret ved tildeling af fm. LaAB kan ikke tiltræde forslaget — af flg. årsa-

ger:

1: Vi formoder, at tillidsforholdet mellem barnet og den efterlevende forælder har lidt stor skade.

Det vil være for tungt at leve med for barnet — ikke mindst i forhold til omgivelserne.

2: Det vil generelt være i barnets interesse at have bopæl hos indehaveren af fm.

3: Pga. flerårigt fængselsophold har den efterlevende vanskeligheder ved at udøve fm. Hvordan vil

den efterlevende deltage i forældremøder og andre arrangementer på skole og i børnehave?

4: På trods af forslag om nære slægtninges mulighed for at søge samvær, vil det være alt for let for

den efterlevende at ødelægge kontakten mellem barnet og afdødes familie.

4a: Man kan naturligvis argumentere for, at det modsatte af punkt 4s påstande også kan blive tilfæl-

det, men pga. biologi, har den efterlevende allerede fortrinsret til samvær.

LaAB mener derfor, det må være naturligt, at afdødesfamiliefår fortrinsret tilfm — naturligvis un-

der forudsætning af, at afdødesfamilieformår at mobilisere og bevare total loyalitet mellem bar-

net og den efterlevende.

§ 19, stk. 2: Her ønsker LaAB en nærmere præcisering af, hvad 'samvær i yderst begrænset omfang'

indebærer. Desuden savner foreningen en spicifik anvisning på, hvad ' ganske særlige tilfælde' bety-

der.

Endelig skal LaAB udtrykke glæde over, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender anbe-

faler, at det er barnets sociale relationer - og ikke biologi, som skal være afgørende for fastsættelse

af samvær med andre end forældrene. Disse tanker falder helt i tråd med LaABs.

Grethe Laurberg, formand

Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre

Postboks 17

2820 Gentofte

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Indenrigs- og .~»

Sundhedsministeriet

Familiestyrelsen

[email protected]

Dato:

Kontor:

J.nr.:

2. januar 2007

FVJUR

2006-090/17-155

Sagsbeh.: CHW

Familiestyrelsen har ved brev af 8. december 2006 anmodet Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet om eventuelle bemærkninger til udkast til lov om forældreansvar og til ud-

kast til ændring af retsplejeloven mv. Der henvises til j.nr. 06-5014-00073.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har følgende bemærkninger:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om, at der i forslag til lov om ændring

af retsplejeloven mv. medtages følgende bestemmelse med tilhørende bemærkninger:

"§ X

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november

2006, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 3, affattes således:

"Stk. 3. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, som på trods af fæl-

les forældremyndighed ikke er enige om registreringen, skal barnet registreres med bopæl hos

den af forældrene, der er udpeget som bopælsforælder efter § 17, stk. 1, eller § 23, stk. 1, i lov

om forældreansvar. Er der ikke udpeget en bopælsforælder efter § 17, stk. 1, eller § 23, stk. 1, i

lov om forældreansvar, forbliver barnet registreret på den adresse, barnet havde, før uenighe-

den opstod, såfremt denne adresse er en af de angivne adresser."

Specielle bemærkninger:

"Det findes hensigtsmæssigt, at CPR-lovens regler om børns bopælsregistrering i Det Centrale

Personregister (CPR) afspejler den ny lovgivning om forældreansvar. Efter § 17, stk. 1, og § 23,

stk. 1, i forslaget til lov om forældreansvar kan der udpeges en såkaldt "bopælsforælder", som

får ret til at have barnet boende hos sig. Efter § 18, stk. 2, i forslaget til lov om forældreansvar

kan der herudover fastsættes samvær i op til 7 dage ud af 14 dage.

Ved den foreslåede ændring af CPR-lovens § 8, stk. 3, bestemmes, at et barn skal re-

gistreres i CPR med adresse hos den af forældrene, der er udpeget som bopælsforælder efter §

17, stk. 1, eller § 23, stk. 1, i lov om forældreansvar, når barnet opholder sig lige længe ad gan-

gen hos hver af forældrene, og disse på trods af fælles forældremyndighed ikke er enige om

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Telefon +45 7226 9000

Telefax +45 7226 9001

www.im.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

registreringen. Såfremt der ikke er udpeget en bopælsforælder efter § 17, stk. 1, eller § 23, stk.

1, i lov om forældreansvar, forbliver barnet som hidtil registreret i CPR på den adresse, barnet

havde, før uenigheden opstod, såfremt denne adresse er en af de angivne adresser.""

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal endvidere meddele, at CPR-loven sættes i kraft

for Grønland ved kongelig anordning med virkning fra den 1. januar 2007. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet skal derfor anmode om, at der i § 5 i forslag til lov om ændring af

retsplejeloven mv. indsættes følgende stk. 2:

"Stk. 2. Lovens § X kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med

de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger."

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal tillige anmode om, at der i bemærkningerne til

forslag til lov om forældreansvar indsættes en henvisning til, at børns bopælsregistre-

ring i Det Centrale Personregister (CPR) sker efter reglerne i CPR-lovens § 8.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den forbindelse særligt henlede opmærksom-

heden på, at efter § 8, stk. 1, i CPR-loven skal kommunalbestyrelsen registrere et barn,

hvis forældre ikke har samme bopæl, med bopæl hos den af forældrene, som barnet

opholder sig mest hos, uanset hvem af forældrene der har forældremyndigheden. Det-

te medfører, at et barn, der har sit faste hovedophold hos en af forældrene, skal regi-

streres i CPR med adresse hos denne forælder, også i en situation, hvor det efter de

foreslåede regler herom i § 17, stk. 1, og § 23, stk. 1, i forslag til lov om forældreansvar

er bestemt, at barnet skal bo hos den anden forælder.

Med venlig hilsen

lb Kok Hansen

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

BØRNESAGENS FÆLLESRÅD

Vesterbrogade 24, 2.th., DK 1620 København V. - Tlf.: 33 22 17 33 Fax: 33 22 17 50

e- mail: [email protected] - www.boernesagen.dk

Den 2. januar 2006

Forslag til Lov om forældreansvar

Børnesagens Fællesråd finder det væsentligt, at der i lovforslaget om forældreansvar er taget højde for

barnets egne synspunkter jf. § 5, og at der ved alle afgørelser skal tages hensyn til, hvad der er bedst for

barnet jf. § 4. Idet barnets rettigheder således er blevet implementeret mere konkret i lovgivningen, lever

dansk lovgivning nu også op til FN's børnekonvention, bl.a. via artikel 3, hvor der står, at ved alle

foranstaltninger vedrørende børn, skal barnets tarv altid komme i første række.

§§ 6 og 7 vedrørende forældremyndighed er et bud på efterlevelse af FN's børnekonvention, nærmere

bestemt artikel 9, stk. 3, hvor der står følgende: "Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er

adskiltfra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personligforbindelse og direkte

kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv. " Jævnfør §§ 6 og 7 kan

opretholdelsen af den fælles forældremyndighed, efter at forældrene er blevet skilt eller er fraflyttet

hinanden, danne grundlag for en tættere kontakt barnet og faderen imellem end den nuværende lovgivning

har givet bemyndigelse til, og derigennem også sikre, at barnet opretholder en personlig kontakt til begge

forældre.

Den nye bestemmelse i § 19, der omhandler at barnets nærmeste pårørende kan blive tilkendt samvær med

barnet, synes som en positiv udvikling, selvom samværet kun kan fastsættes i ganske særlige tilfælde. Ved

det tilfælde at den ene forælder er død eller at den ene forælder ikke ønsker samvær med barnet, kan det i høj

grad være til barnets bedste at fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, idet barnet kan have tætte

forbindelser med fx barnets bedsteforældre; forbindelser som nu kan blive varetaget lovgivningsmæssigt.

Der er sneget sig en fejl ind, idet der i henhold til høringsbrevet (J.nr.: 06-5014-00073) står følgende under

ændringer i forhold til tidligere høring: "Deling mellem forældre af transportudgifter til samvær mv., If. 5S 20,

stk. 5." I lovforslaget findes der dog ikke stk. 5, derimod står der i § 20 stk. 4, at statsforvaltningen kan

træffe afgørelse om transport af barnet i forbindelse med samvær og om afholdelse af udgifter hertil.

Inge Marie Nielsen

Børnesagens Fællesråd

FØLGENDE ORGANISATIONER ER MEDLEMMER AF BØRNESAGENS FÆLLESRÅD:

FBU — Forældrelandsforeningen

Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge - KFBU

Daginstitutionernes Lands-Organisation

Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge

Foreningen "Jysk Bømeforsorg/Fredehjem"

unge

Børneforening. Mentalhygiejnisk forening for børn og

Ungdomsringen

Ungdommens Vel

KFUM's Sociale Arbejde i Danmark

Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud

Medlemsorganisationerne dækker tilsammen omsorgen for mere end 200.000 børn og unge.

Familieplejen Danmark - FD

Børns Vilkår

Mødrehjælpen af 1983

Barnets Hus

Associeret medlem: DASPCAN

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Et barn To forældre

dre

- en forening til støtte for børn og forcel-

Roskilde, den 01.01.2007

Til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

J.nr. 04-5014-00073 høringssvar om forældremyndighed og sam

vær.

Med henvisning til Ministeriets høring af 08.12.2006 bemærke

s, at foreningen ved skr. af

31.07.2006 afgav et omfattende høringssvar. Da det nu påtænkte

lovforslag, er svarende til lovfors-

laget i betænkningen, henvises dertil:

Landsforeningen "Et barn To forældre" skal herved tillade sig

at fremkomme med sine bemærknin-

ger til de synspunkter, der er indeholdt i betænkning nr. 1475

om forældremyndighed og samvær.

Generelle betragtninger.

1.0 Det samlede problem er barnets forhold, når forældrene

ikke bor sammen. Problemet er i sit

udgangspunkt ligeartet med barnets forhold, når forældrene

bor sammen — med den ændring at bar-

net kun kan bo hos den ene af forældrene. Hovedproblemet

er derfor at opretholde barnets kontakt

med den anden forælder.

Omtrent alle forældre aftaler sig frem til en løsning af denn

e situation. Problemerne kommer typisk

frem i familier, der lever i beskedne sociale kår og har andr

e problemer, såsom arbejdsløshed, ingen

uddannelse, helbredsproblemer, psykiske problemer m.m. I denn

e sammenhæng vil problemer med

forældremyndighed og samvær, kunne komme til at fylde meg

et. Ofte ses barnet som en erobring

for den ene og fraværet af barnet som et savn for den anden.

Der vil ofte være involveret mange

myndigheder i forløbet og det vil tidsmæssigt kunne strække

sig over mange år.

Udvalgets kommissorium afspejler ikke fuldt ud denne grun

dproblemstilling. Dette forhold begræn-

ser betænkningens værdi og navnlig udsigten til at gennemf

ørelse af betænkningen vil løse proble-

merne. Udvalget befinder sig på nogle punkter langt fra det

virkelige liv.

1.1. Den generelle grundstruktur bør efter foreningens opfa

ttelse være følgende:

1.1.1 Der påhviler enhver forælder en livsvarig forpligtelse

til omsorg i bredeste forstand for dets

børn. Forpligtelsen er dybt rodfæstet i de fleste kulturer. Den

berøres kort i betænkningen flere ste-

der. Den er ikke kommet til udtryk i lovgivningen, men den

bør gøre det som lovens første paragraf.

Den skal fastholde forældre på deres ansvar.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

1.1.2 Barnets opholdssted(bopæl/samvær) er næste afgørende grundbegreb. Det må hilses med

tilfredshed, at lovforslaget giver mulighed for ved dom at tage særskilt stilling til barnets bopæl. Det

er derimod en katastrofe, at en stillingtagen til samvær er henlagt til en anden myndighed, Regio-

nerne, bortset fra en stillingtagen ved ophævelse af fælles forældremyndighed.

1.1.3 Bestemmerretten over barnet er tredje grundbegreb. Den tilkommer bopælsforælderen alene

med få undtagelser, hvor forældrene kun kan handle i fællesskab: pas, religiøse forhold, navn, sko-

leskift m.m.

1.1.4 Myndighedsstrukturen skal være enstrenget, det vil sige, at samme myndighed skal træffe

beslutning om alle forhold. Myndigheden skal være domstolene. I modsat fald kan der ikke opnås

den nødvendige sammenhæng. Den ene myndighed ved ikke hvad der er sket hos den anden.

2.0 Barnets perspektiv ofres megen opmærksomhed. Det er uklart hvad indholdet er og hvilken

betydning det har. Det siges dog, at det er mindre end barnets bedste. Barnets bedste er og har hele

tiden været ledesnoren. Elementerne heri er nøje fastlagt i praksis.

2.1 Hvad der er bedst for barnet udfindes gennem en undersøgelse af forholdene. En direkte ud-

spørgen af barnet må ikke finde sted for ikke at bringe barnet i krydsild og påføre det en skyld. Det

er erfaringen, at der intet kommer ud af det, som kan bidrage til sagens løsning. Ved domstolene og

de sociale myndigheder er udspørgen ukendt eller gøres af formelle grunde.

Hvis en udspørgen kommer på tale, skal der være sikkerhedsforanstaltninger, navnlig at udspørge-

ren er psykolog med speciale i børn og at begge forældre forinden skal være udspurgt. Dette er be-

tænkningens standpunkt, der må hilses med tilfredshed.

Den nuværende udbredte praksis, at moderen på indkøbstur går forbi statsamtet, sætter barnet ind til

en sagsbehandler, der kækt udspørger om faderen, må stoppe.

3.0 For myndighederne er der tale om vanskeligt løsbare problemer. Derfor må der sættes ind med

forebyggende foranstaltninger for at formindske antallet af sager.

3.1 Der nævnes i betænkningen, at retten skal kunne fastsætte en prøvetid, hvor en påtænkt ordning

forsøges praktiseret. Foreningen kan varmt støtte en sådan ordning og foreslår den optaget i loven.

3.2 Foreningen foreslår en person, der kan udpeges til at afhente og tilbagelevere barnet til eller

efter samvær, hvor dette ikke sker på et naturligt neutralt sted. Erfaringen er at mange vanskelighe-

der opstår i afhentningssituationen. Disse vil kunne undgås. Hvis udlevering nægtes, vil personen

kunne give neutralt bevis derfor og for omstændighederne. Systemet kendes i andre lande.

3.3 Der skal være mulighed for at retten kan pålægge forældrene at deltage i et kursusforløb i det

øjemed at bringe dem en forståelse for deres pligter og betydningen for barnet at en gnidningsløs

kontakt med begge forældre.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Om enkelte forhold.

Om fælles forældremyndighed

4.0 Bestemmelsesretten er hos bopælsforælderen, uanset om der er fælles forældremyndighed eller

om forældremyndigheden kun er hos den ene. Det er således som udgangspunkt uden betydning for

bestemmelsesretten om der er fælles forældremyndighed eller ikke.

4.1 En betydning vil der kun være, for de få spørgsmål, hvor bestemmelsesretten er i fællesskab

hos begge indehavere af forældremyndighed. Det er efter gældende ret kun tilfældet for fa spørgs-

mål, der meget sjældent vil have praktisk betydning: pas, religion, navn, skoleskift m.m.

4.2 Betænkningen opretholder denne tilstand, dog foreslås at flytning til udlandet ikke kan ske. Der-

imod opretholdes, at flytning indenlandsk kan ske.

Foreningen skal på det kraftigste protestere herimod. Indenlandsk flytning vil ofte — selv i et lille

land som Danmark — være indgribende overfor barnet. Det vil som regel medføre, at barnet mister

kontakt med samværsforælderen samt at barnet skal skifte skole, mister sine kammerater m.m..

I de fleste tilfælde vil barnets bedste tilsige, at barnets bopæl flyttes over til den anden forælder.

4.3 En retstvist om tvungen fælles forældremyndighed, vil selvsagt savne mening, såfremt bestem-

melsesretten er uændret. I praksis er baggrunden for en retstvist derom, da normalt ikke uenighed

om barnets forhold, men at bopælsforælderen vil erobre barnet fra den anden forælder og påføre den

anden forælder et tab og et savn.

I nogle tilfælde er baggrunden, at samværsforælderen har været i dialog med skole, sundhedsmyn-

digheder eller sociale myndigheder. Samværsforælderen kan endvidere have modtaget aktindsigt

om barnets forhold.

I betænkningen overses, at den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, ikke har adgang

til aktindsigt(modsat orientering). Han vil ofte blive afvist af myndighederne, der kun vil tale med

forældremyndighedsindehaveren. Retten til orientering er normalt uden værdi.

Der bør i loven indsættes en lovbestemmelse, der giver også den forælder, der ikke har del i foræl-

dremyndigheden, ret til aktindsigt.

4.4 For de få spørgsmål, som der efter tvungen fælles forældremyndighed, skal foreligge enighed

om, skal der selvsagt være en tvistløsningsmulighed ved domstolene. Ellers savner det mening.

Om samvær

5.0 I betænkningen foreslås en adgang for barnet/bopælsforælderen til at få den anden forælder ind-

kaldt til en samtale om samvær.

Efter foreningens opfattelse, se pkt. 1.1.1, har hver af forældrene pligt til at tage sig af barnet. Som

følge deraf har barnet ret til samvær med den anden forælder. Det bør fremgå af loven — uanset at

retten ikke kan tvangsfuldbyrdes.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

5.1 Fortaber samværsforælderen sin ret til samvær ved misligholdelse. Ved misligholdelse forstås,

af den samværsberettigede flere gange ikke afhenter barnet rettidigt uden afbud eller giver besked

om forsinkelse.

Foreningen finder en sådan adfærd forkastelig og i strid med forældreforpligtelsen. Der bør derfor

være mulighed for at lade forholdet indgå i overvejelse om ændring af samværet, såfremt der forin-

den af Regionen er givet 2 advarsler inden 2 uger efter. Reglen bør fremgå af loven.

Der bør endvidere være pligt for Regionen til at tilbyde samværsforælderen støtte, idet der bag en

sådan adfærd kan være personlige problemer.

5.2 Virkningen af lang tids ikke-samvær. Den nugældende praksis er, at 5 år uden samvær medfører

at samværsforælderen mister sin ret til samvær for stedse. Myndighedernes begrundelse er, at sam-

vær ofte ikke bliver fastsat på grund af bopælsforælderens modstand.

Foreningen tager skarpt afstand herfra. Bopælsforælderens modstand er i sig selv uden betydning.

Det er retsordenens opgave at overvinde denne modstand gennem passende sanktioner.

Det kan derfor tiltrædes, at der i betænkningen tages afstand derfra. Uanset at en vis periode uden

samvær i nogle tilfælde kan være et brud på forældreforpligtelsen, giver det ikke anledning til at

nægte samvær. Tværtimod måtte en målrettet reaktion være, at der så så meget mere blev udfoldet

bestræbelser for at få samværet til at køre.

En vis periode uden samvær vil imidlertid have en betydning i overvejelserne om det er til barnets

bedste at fastsætte samvær. Selve fraværet af samvær en lang tid kan ikke bære at barnet afskæres

fra kontakt med den anden forælder. Der må være andre forhold. Det kan tiltrædes, at betænkningen

foreskriver grundige undersøgelser.

5.3 Betydningen af et højt konfliktniveau. Den gældende praksis beskrives således at tilstedeværel-

sen deraf medfører stop af samvær, da barnet skades deraf. Det gælder uanset om det er bopælsfor-

ælderen selv der har fremkaldt og vedligeholdt konflikten og uanset om det er sket gennem usand-

færdige udsagn om samværsforælderen, herunder beskyldninger om strafbare forhold.

Foreningen er enig i, at beskyttelsen af barnet kræver at der ikke er samvær. Foreningen skal imid-

lertid påpege, at barnets forbindelse med begge forældre kan sikres ved at barnets bopæl overflyttes

til samværsforælderen. Det er påfaldende, at udvalget ikke er opmærksom herpå. Så meget mere

som en sådan adfærd fra bopælsforælderen, er tegn på en betydelig nedsat forældre evne.

Der må indføres en lovbestemmelse, der i denne situation siger, at barnet skal overflyttes til den

anden forælder. Det er ikke passende, at retsordenen belønner bopælsforælderens selvtægt med at

barnet afskære fra kontakt med den anden forælder.

Om tvangsfuldbyrdelse

6.0 Foreningen finder anledning til at gøre opmærksom på, at tvangsfuldbyrdelse i praksis ikke er

mulig. Det er et forhold, der flyder af - sådan kort sagt — at moderens beslutning om at ophæve

samværet med sikkerhed vil medføre, at det bliver ophævet.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Derfor kan moderen stoppe sagen i fogedretten ved at indgive en anmodning til Regionen om op-

hævelse af samværsretten. Den kan suppleres med en politianmeldelse for vold, incest, spirituskør-

sel eller andet. Den kan også suppleres med en anmeldelse til de sociale myndigheder for vanrøgt

under samværet. Så stopper fogden sagen og omkring et år senere bliver samværet ophævet. Det er

uden betydning om de eksempelvis angivne beskyldninger af de relevante myndigheder findes

usandfærdige.

Det er beklageligt, at udvalget ikke har forholdt sig dertil.

Samværsunddragelse bør belægges med straf af bøde eller fængsel. Så vil sagerne af sig selv for-

svinde.

Det er uændret Foreningens standpunkt, at der kræves en gennemgribende kulegravning af området

og at den nu foreliggende betænkning ikke er fyldestgørende.

Særlig påkrævet er, at situationen ved ægteskaber mellem personer af blandet nationalitet, finder en

regulering, idet den nugældende sammenblanding af Regionerne som administrative myndigheder

og domstolene, ofte medfører betydelige retstab ved udenlandske domstole.

Landsforeningen "Et barn To forældre" er en almennyttig forening, der rådgiver forældre med det

formål at opretholde barnets kontakt til begge forældre — uanset om de bor sammen eller ikke. For-

eningen er endvidere i dialog med myndighederne for at tilvejebringe det mest egnede retslige

grundlag. Foreningen er stiftet i 2001.

Landssekretariat Østervang 75, 4000 Roskilde, tlf. 46369584, mail: [email protected],

hjemmeside: www.etbarntoforaeldre.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

cfr ORE/k,

tiiim

tc,

Landsforeningen Børn og Samvær

do Viggo Bækgaard, Godthåbsvej 137, st. th., 2000 Frederiksberg — tlf. 38 33 12 20 el. 46 38 03

Foreningens telefonrådgivning: Tlf. nr. 70 26 68 86

tirsdag: 21.00 — 23.00

Telefontider: mandag, onsdag og fredag: 20.00 - 22.00

Hjemmeside :

e-mail : info©boernoqsamvaer.dk

torsdag : 10.00 — 12.00

www.boernoasamvaer.dk

N"§-00

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

MODTAGET

,s24j,P

2 JAN, 2007

København, den 1. januar 2007

Familiestyrelsen

Vedr. j. nr. 06-5014-00073 - høring over udkast til lov om forældreansvar og udkast

til ændring af retsplejeloven m.v.

Landsforeningen Børn og Samvær afgav den 31. juli 2006 høringssvar over betænkningen

Barnets Perspektiv. Man kan stort set konstatere, at de betænkeligheder, som vi gav udtryk

for ved den lejlighed er blevet forstærket derved, at den politiske aftale og ministeriets

bemærkninger forværrer forholdene for en række børn, der må forventes at komme i

betydelig klemme med det nye regelsæt.

Barnets perspektiv - hvad der er bedst for barnet - og ligestillingskønskampen

må

Selv om dette høringssvar indeholder en række meget kritiske bemærkninger til forslaget,

vi overordnet erklære os enig i en række vigtige signaler og ændringer i forhold til den

gældende retstilstand.

Vi er således glade for, at lovteksterne tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.

Barnets perspektiv indgår både i de generelle betragtninger og i bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser med stor gentagen vægt. I forhold til lovordene i dag, hvor der tales om

forældrenes ret, er der således en betydelig landvinding i forslaget.

Alligevel er det politiske forløb og bemærkningerne gennemsyret af en ligestillingsproblematik

der ikke nødvendigvis er til gavn for børnene.

Ligeledes er vi meget tilfredse med de intentioner, der ligger i forslaget om at forsøge

forbedre det tilbud, der gives forældrene i den indledende fase af en separation, eller aftale om

samvær. Vi mener dog fremdeles, at konfliktmægling bør være tilbud, ikke tvang.

man

Svagheden i forslaget ligger deri, at man i al for ringe grad forholder sig til, hvorledes

faktisk skal tackle situationer, hvor samarbejdet notorisk ikke lader sig gennemføre.

Vi kan overordnet tiltræde det hovedsigte, der ligger bag forslaget, hvorimod vi mener, at der

er betydelige svagheder på enkelte vigtige punkter i forslaget.

Trods de mange fine og rigtige ord, sidder man med en fornemmelse af, at det alligevel ikke

har været børnenes bedste, der har været den grundlæggende præmis men ønsket om at

tilgodese voksen-rettigheder og et ønske om at bruge loven til at få indført fuldstændig

ligestilling mellem de biologiske forældre.

Det er som om man vil lovgive for dem, for hvem det går godt og på en måde sælge dem, der

har større problemer.

Familiestyrelsen

06-

aoo

7-3

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

For Landsforeningen Børn og Samvær er det overordentligt vigtigt at fastholde, at selv om

langt de fleste skilsmisseforældre i det store og hele samarbejder fornuftigt, gælder det ikke

alle - og i al fald i betydelig grad ikke for den kreds, vores arbejde er koncentreret omkring.

Enhver forælder, der i dag henvender sig til myndighederne med tvivlsspørgsmål eller

konflikter vedrørende forældreansvar, er en del af et mindretal. Som debatten fremtoner, får

man indtryk af, at hele forældremyndigheds og samværsområdet er vældigt forrådnet og råt.

Det er på ingen måde i pagt med fakta på området.

vi henstiller, at der samles op på den viden, man har om forældreansvar og mangel på

samme. Vi må insistere på, at det bliver mindretallet med de enkelte børns problematiske

sager. der kommer i fokus.

Med betænkningen barnets perspektiv og en lovtekst, der sætter centrum aldeles i

børnehøjde, har vi meget at forvente og meget at holde fast i. Det er vores håb at barnet får

lovændringen at mærke i dybeste konsekvens. Men vi frygter, at bemærkninger og lovtekst

drukner i ligestillingen, der er alt for central i debatten. Også i den "rigtige politiske debat".

Slutteligt bør loven og bemærkningerne give et svar på hvem tvivlen bør komme til gode, da

den med ordene: barnet har ret til to forældre, slukker og lukker for tvivlen, der altid bør

komme barnet og ikke forældrene til gode.

Kunne det tænkes at barnet i stedet stod selv og havde ret til en god barndom, trods det, at

det desværre ikke altid indebærer to forældre? Barnets perspektiv har ikke faste løsninger,

som politisk kan indeholdes i en politisk slagordslinie. Barnet bør slet og ret have ret til at føle,

og stå som rettesnor for - som centrum i - sit eget liv.

Tvungen fælles forældremyndighed.

Vi er fundamentalt enige med mindretallet i udvalget i, at tvungen fælles forældremyndighed

er meget problematisk, selv om intentionerne er tilforladelige.

Det er fortsat vort fundamentale synspunkt, at fælles forældremyndighed som tvang svarer til

at dømme til fred i Mellemøsten. Vi erkender imidlertid, at der er en betydelig grad af åbenbart

tværpolitisk politisk-korrekthed i at kunne dømme til fælles forældremyndighed. De følgende

forslag har derfor først og fremmest til formål at opbløde på den efter vores opfattelse meget

problematiske udvikling, lovforslaget er udtryk for i forhold til en relativt velargumenteret

betænkning.

Subsidiært i forhold hertil mener vi, at udvalgets forslag bør anvendes, hvorefter der kan

dømmes til fælles forældremyndighed som en undtagelse.

Mere subsidiært bør forslagets §11 stk. 1 sidste punktum ændres, så det får denne

formulering:

"Retten kan træffe afgørelse om at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis det må

antages, at være bedst for barnet".

Denne ændring indebærer en imødekommelse af den politiske aftale, hvorefter hovedreglen

skal være fælles forældremyndighed. Ændringen svarer langt bedre til de bemærkninger, der

følger lovforslagets nuværende formulering. Ordene "kun" og "tungtvejende" i en lovtekst vil

erfaringsmæssigt i praksis have en tendens til at overskygge de bemærkninger, der har fulgt

en lov.

Samværschikane som element ved bedømmelse af forældremyndighed.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familieretlige konflikter har en meget udbredt tendens til at være sort-hvid i parternes

synsfelt. Erfaringsmæssigt er man ofte i situationer, hvor påstand står mod påstand, og hvor

det objektivt er umuligt, at begge har ret.

Der er en betydelig forbedring i sigte, hvis myndighederne tager forslagets generelle og

konkrete bemærkninger om et forøget undersøgelsesniveau til efterretning. Nedenfor knyttes

nogle særlige bemærkninger til domstolsbehandlingen.

I bemærkningerne fylder begrebet "samværschikane" urimeligt meget. Vi er opmærksomme

på, at samværsproblemer fylder meget på politikernes enkeltsagsborde. Ligeledes ved vi

positivt, at "far-organisationer" direkte har lagt skabeloner på hjemmesider indeholdende

forslag til politikerhenvendelser og til læserbreve, hvilket vi principielt er afstået fra, da det

altid i vores optik handler om, hvad der konkret er bedst for barnet.

Endelig bør det haves for øje, at forældre, der ikke har børnene boende og dermed har den

daglige omsorg, har langt mere tid og dermed overskud til at beklage sig over deres egen

situation i forhold til børnene.

Urimelige og udokumenterede hindringer af samvær finder sted og bør hindres.

Vi kunne imidlertid ønske os, at et så grundigt gennemarbejdet materiale som en betænkning

og et lovforslag tydeligt gjorde opmærksom på, at Socialforskningsinstituttet i 2004 i en

rapport om samvær til barnets bedste konkluderede, at der var meget få eksempler på, at

bopælsforælderen ensidigt og helt umotiveret hindrede barnet og samværsforældrene i at

bibeholde kontakten, rapportens side 167.

Man kan have en positiv forventning til, at den ændrede praksis, der efter forslaget skal bygge

på langt grundigere materiale og undersøgelser end i dag, bedre kan afdække de

dybereliggende årsager til samværsproblemer.

Vi er som udgangspunkt enige i, at man må anlægge et fremtidsorienteret perspektiv, således

som det er beskrevet i pkt. 3.2.3. i de generelle bemærkninger, men frygter, at rettens

bevisbedømmelse ikke vil gå så dybt, som det kræves for at afdække graden af "påviselig

grund" for hindringen. Derfor bør der opstrammes i bemærkningerne på det punkt.

Det bør også erindres, at der ganske hyppigt foreligger samværshindringer fra den forælder,

som ikke har barnet boende.

Sat på spidsen frygter vi, at det fremtidsorienterede perspektiv kunne føre til, at en

psykopatisk forælder får alle rettigheder i forhold til barnet, fordi det vil være det eneste, der

giver barnet "fred". En psykopat erkender intet, fordrejer sandheden, giver aldrig op,

medmindre vedkommende stoppes konkret derved, at samværet stoppes. En sådan

personlighed belønnes efter forslaget men må ikke belønnes efter vores opfattelse. Det må der

altså sættes nogle kommentarer ind til i bemærkningerne! Løgn belønnes af det nye system.

Der mangler basalt kriterier for, hvad samværschikane (samværssabotage) er, og hvordan

bevisførelse og domfældelse skal foregå i disse tilfælde.

Bopælsspørgsmål og den foreslåede varslingsbestemmelse.

Bopælsspørgsmålet indtager en central plads i de konflikter, der ofte er mellem forældre.

Betænkningens forslag bygger på det princip, at det er bopælsforælderen, der bestemmer,

hvor bopælen skal være inden for landets grænser. Denne hovedregel stemmer med en

generel tendens i samfundet, hvor fleksibiliteten er i centrum.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Reglen om, at domstolene selvstændigt kan tage stilling til bopælen vil sammen med

varslingsreglen i praksis komme til at betyde, at forældre næsten naturnødvendigt vil få

konflikt ved enhver flytning, der blot medfører et skoleskifte.

Den udvikling vil styrke en tendens til, at forældre, der ikke længere bor sammen, bliver

stavnsbundet. En sådan udvikling vil være til generel skade i samfundet, og den tager ikke

højde for, hvad der er bedst for børn.

Der er intet, der tyder på, at børn tager skade af at flytte med skoleskift til følge.

Varslingsbestemmelsen er en helt klar trusselsbestemmelse, der vil virke alvorligt imod

fleksibilitet. Bopælsforældre vil i det praktiske liv ikke turde søge nye jobmæssige

udfordringer, såfremt de indebærer flytning.

Vi foreslår, at varslingsbestemmelsen i § 3a udgår først og fremmest fordi, den vil have

konfliktskabende karakter.

Der kan være fornuft i at bibeholde domstolenes mulighed for at tage stilling til

bopælsspørgsmålet særskilt. I den forbindelse bør det i bemærkningerne nævnes, at flytning

over afstande ikke i sig selv skal begrunde, at barnets bopælsforælder ændres, men at det

alene er lovens hovedregel om, hvad der er bedst for barnet, der afgør også det spørgsmål.

Overførelse af forældremyndighed.

Ifølge forslaget skal der ikke længere knyttes særlige - skærpede - betingelser til overførelse

af forældremyndighed. Det virker ikke hensigtsmæssigt, fordi det må frygtes at give basis for

idelige konflikter i videre omfang end i dag. Begrundelsen er, at det for fremtiden kun skal

være afgørende, hvad der er bedst for barnet.

Sager om forældremyndighed er som bekendt ikke undergivet sædvanlige principper om

retskraft, fordi forholdene hele tiden kan udvikle sig, men den grundlæggende ændring, som

der lægges op til med afskaffelse af kravene til overførelse (navnlig på grund af forandrede

forhold), indebærer en betydelig risiko for, at børnene aldrig får ro i deres barndom.

Det bør i bemærkningerne indarbejdes, at man ikke har haft til hensigt at ændre afgørende på

de kriterier, der i dag gælder.

Samvær.

Delebørn:

Vi foreslår, at bestemmelsen i forslagets § 18 stk. 3 om delebørn udgår.

Forslaget har intet børnefagligt grundlag og er alene udtryk for, at hele lovforslaget som nævnt

i indledningen af dette høringssvar har en undertone af ligestilling kønnene imellem.

Der vil utvivlsomt være situationer, hvor en deleordning vil kunne fungere. Men en påtvunget

deleordning vil efter vores bedømmelse aldrig være til gavn for barnet.

Enhver voksen bør stille sig selv det - for den voksne - teoretiske spørgsmål, hvordan

pågældende selv ville have det med at skulle bo en uge ad gangen to forskellige steder. Svaret

er indlysende, men vi skammer os ikke generelt for at udsætte vore børn for denne idelige

omvæltning i dagligdagen.

Begrænsninger i samværet:

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

at stramme

Vi læser bemærkningerne om samvær sådan, at man i virkeligheden (igen) ønsker

samværet er

op, således at man faktisk nægter eller begrænser samvær i tilfælde, hvor

belastende for barnet.

Det havde efter vores opfattelse været en styrke, såfremt man havde præciseret disse ønsker

lovteksten og ikke nøjedes med bemærkninger af mere generel karakter.

Det burde måske i bemærkningerne præciseres, at man sagtens kan forestille sig situationer,

hvor der er fælles forældremyndighed, men hvor samværet desuagtet indskrænkes eller

bortfalder.

Vi er på trods af de pæne ord betænkelig ved, at ændringerne ikke giver løsninger på de

alvorlige samværssager. De rene sager, hvor der dømmes for incest eller for vold, giver aldrig

problemer. De bliver løst.

Sager, der handler om børn og deres forældre, er specielle. Strafferetssystemet kræver

beviser, før der dømmes. Enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte til gode. Det er godt

rigtigt. I straffesager inden for familien er der ofte ingen vidner. Hustruvold anmeldes ofte slet

var

ikke, og indgivne voldsanmeldelser trækkes tilbage, hvilket ikke altid skyldes, at de

opdigtede.

har til

Bemærkningerne indeholder en række vigtige - og vægtige - betragtninger, der samlet

formål at skærpe statsforvaltningernes sans for, at sagerne skal oplyses grundigt.

til

Det bør imidlertid i bemærkningerne påpeges, at enhver rimelig tvivl skal komme barnet

gode. Det efterleves efter vores opfattelse i for ringe grad i det nuværende system, hvorfor det

bør præciseres særskilt.

igere

Lovforslaget er alt for vagt på hele det område, der handler om de vanskel

har

samværssager. Lovteksten bør konkretiseres og strammes op. Som nævnt ovenfor

igt

lovteksten erfaringsmæssigt en tendens til at overskygge bemærkninger. Erfaringsmæss

te en

ligger det ligefor at sammenligne med 94-loven, der jo ifølge bemærkningerne tilstræb

trative

udvidet mulighed for at indskrænke samværene - men førte til det modsatte adminis

resultat.

udsat for

Forslaget mangler klare retningslinjer for, hvordan man beskytter børn, der er

omsorgssvigt under samværet.

Selv om vi således anerkender, at såvel de generelle som konkrete bemærkninger taler

es at

øget oplysning af sagerne, bør det være et krav, at statsforvaltning og domstole pålægg

vold,

iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse, når der er påstand om alkoholmisbrug,

psykisk ustabilitet og omsorgssvigt hos en forælder.

Erstatningssamvær.

(selvfølgelig) så

Erstatningssamværsproblematikken er vanskelig. Det er på den ene side

man

uacceptabelt, hvis et barn ikke udleveres til samvær, at man må overveje, hvordan

bære

håndterer en sådan situation. Heroverfor står imidlertid det fundamentale, som skulle

hele den nye retstilstand: nemlig at det skal være barnet, der kommer i centrum.

barnet.

Bemærkningerne til § 20 viser desværre, hvor svært det er at holde fokus på

- men

Bemærkningerne emmer tydeligt af, at det ikke er børnene, der er i centrum

forældrene.

Vi anerkender problemet - men beder om, at bemærkningerne gennemgås grundigt, så der

ikke er tvivl om, at hensynet til barnet er i centrum.

Domstolskontrol med forvaltningens afgørelser.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

I dansk ret er der efterhånden ikke mange eksempler på såkaldte endelighedsbestemmelser i

lovgivningen, hvor forvaltningernes afgørelser ikke kan indbringes for domstolene.

Familiestyrelsens afgørelser efter den nugældende lov om forældremyndighed og samvær er

endelige i den forstand, at man ikke kan indbringe afgørelserne for domstolene som en

traditionel ankesag. Domstolene kan på samme måde som ombudsmanden efter gældende ret

principielt alene kontrollere, om der foreligger formelle sagsbehandlingsfejl. Det er sjældent

tilfældet, da forvaltningen erfaringsmæssigt hellere foretager en ekstra høring for at være på

den sikre side. Domstolene har i intet tilfælde blot været i nærheden af at tilsidesætte det

skøn, som Familiestyrelsen har udøvet.

På området for tvangsanbringelser gælder, at børne- og ungeudvalgets afgørelser kan

indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Afgørelserne derfra kan indbringes for landsretten.

Landsforeningen Børn og Samvær finder, at det vil indebære betydelige retssikkerheds-

mæssige fordele, om der indføres et tilsvarende system på samværsområdet.

Man må nære principielle betænkeligheder til det nuværende system.

I dag træffes afgørelser i statsamterne med rekurs til Familiestyrelsen. Statsamterne er

underlagt Familiestyrelsen på en sådan måde, at Familiestyrelsen har generel

instruktionsbeføjelse i forhold til statsamtet. Samtidig er Familiestyrelsen ankeinstans i forhold

til statsamtets konkrete afgørelse. Endvidere er Familiestyrelsen underlagt instruktion fra

ministeren. Denne organisationsstruktur ændres ikke med de kommende statsforvaltninger. I

virkeligheden bliver instruktionsvejen kortere, når der kun er 5 statsforvaltninger, der skal

indpasses.

Når man husker, at når lovens eneste rettesnor efter forslaget bliver, hvad der er bedst for

barnet, fører den formelle struktur meget let til denne teoretiske tankegang: Ministeren finder

ud af, hvad han synes er bedst for barnet, hvilket han fortæller direktøren i styrelsen, som

straks giver beskeden videre til statsforvaltningerne med en besked om, at for fremtiden skal

man skønne i overensstemmelse hermed.

Den opmærksomme læser vil selvfølgelig sige, at sådan fungerer statsforvaltning selvfølgelig

ikke i et retssamfund. Vores svar er, at sådan blev der med sikkerhed administreret fra 1995

og i al fald 5-7 år derefter. Alene det forhold, at man kan drage sagsbehandlingen i tvivl

indikerer behovet for en egentlig domstolsprøvelse.

En egentlig domstolsprøvelse af forvaltningens afgørelser ville være en betydelig sikkerhed og

indebære en betydelig forøgelse af retssikkerheden på området.

Den grundlovssikrede uafhængighed, som domstolene besidder, har et betydeligt realindhold.

Vore principielle betænkeligheder mindskes ikke af den meget generelle formulering af

retningslinjerne "barnets bedste" i lovgivningen. Med det eksisterende system frygter vi en

betydelig blafren afhængig af tidens helt aktuelle trends. Vi frygter i høj grad

populistpolitikeres konkrete indflydelse på sagsbehandling.

Skulle domstolene forfalde til usaglige vurderinger af, hvad der er bedst for børnene, vil det

kunne rettes gennem opstramninger i loven på baggrund af en sædvanlig politisk proces. Det

er vores opfattelse, at domstolene ikke vil kunne forfalde til politisk sagsbehandling som

forvaltningen.

Man skal huske, at den betænkelighed, vi fremfører, ikke er rettet mod den enkelte

sagsbehandler men mod selve systemet og systemets struktur og natur.

Orienteringsretten.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Forslaget indeholder nogle ændringer i orienteringsretten til den forælder, som ikke har del i

forældremyndigheden.

Som udgangspunkt er det altid vigtigt for både barn og forældre, at begge forældre er

orienterede om barnets dagligliv. Intentionen med forslaget er på overfladen fint tænkt, men

forslaget vil for nogle børn føre til næsten daglig konflikt.

Børn af forældre med konfliktfyldt kommunikation vil blive sat i dilemmaer ved

fællesarrangementer. Man kan forestille sig børn, der ikke vil deltage i skolefester, teater eller

andre forældre arrangementer, bare for at undgå, at begge forældre møder op og barnet

klemmes mellem to parter. Man kan ligeledes forestille sig bopælsforældre, der bliver hjemme

med barnet ved fællesarrangementer for at undgå yderligere konflikt. For skilsmissebørn kan

institutionen i nogle tilfælde være barnets fristed, hvor barnet ikke oplever et konfliktfelt.

Dette bør sikres fortsat.

Med det nye tiltag, er der ikke øje for barnets perspektiv.

Vi er meget ambivalente i netop spørgsmålet om orienteringsretten.

På den ene side er det utvivlsomt, at manglende orientering skærper en samværsforælders

frustration og mistillid til såvel bopælsforælder som til institution, socialforvaltning, læge m.v.

Samværsforælderen, som på afstand relativt magtesløst ser på, at barnet mistrives hos

forældermyndighedsindehaveren, uden at nogen tager affære, kan på grund af manglende

information intet stille op over for mistrivsien. Samværsforælderen har end ikke mulighed for

at afdække omfanget heraf for med den konkrete viden - og dermed bevis - at kunne rette op

på forholdet.

Heroverfor står imidlertid, at den typisk småpsykopatiske skalpejæger med idelige

henvendelser til institution m.v. sikrer, at forældremyndighedsindehaver, institution,

socialforvaltning m.v. aldrig får fred. At barnet aldrig får fred, fordi selve orienteringsretten er

et selvstændigt våben i den konflikt, vi alle så gerne vil undgå.

Det centrale må være, at hver enkel sag tages op og behandles med det særpræg den har, og

ikke behandles med fællesnævner.

Sagsbehandlingen i retten - bevisførelsen

Der er i Danmark en traditionel berøringsangst i forhold til sagsbehandlingen af familieretlige

sager i domstolssystemet.

I dansk ret har vi et generelt og relativt fundamentalt retsplejeprincip, hvorefter det som

altovervejende udgangspunkt er parterne, der tilrettelægger sagsgangen og bevisførelsen i

civile sager. Det princip er fraveget i familieretlige sager, uden at det står lysende klart, hvad

den reelle baggrund er for denne afvigelse.

Tankegangen er vist for børnesagernes vedkommende, at man er bekymret for, at der graves

grøfter, såfremt der i højere grad sker en tilrettelæggelse af sagerne gennem parterne.

Endvidere er det et ofte sagt argument, at vidner "i disse sager" typisk er "rosevidner", hvis

udsagn man ikke kan tillægge vægt.

Begge disse synspunkter mister efter vores opfattelse vægt, når man gør sig klart for det

første, at alene det forhold, at man står i en retssag om børnene er udtryk for, at

uenighederne (grøften) er stor. Med hensyn til vidneproblematikken gælder generelt, at

domstolene er i stand til at skelne og vurdere vidners udsagn og baggrund.

Efter vores opfattelse vil man nå rigtig langt med en styrkelse af retsbevidstheden og tilliden til

retssystemet fra borgerne også i disse sager, såfremt man tillemper procesgangen til den

proces, som i øvrigt er kendt i retssystemet.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Den største opgave i den sammenhæng ligger deri, at man fortsat må sikre en hurtig

sagsbehandling i retssystemet af forældremyndighedssagerne. Det er imidlertid en opgave, der

kan løses, hvis der er politisk vilje til det.

De rejste spørgsmål kan efter vores opfattelse løses, såfremt man ændrer ordlyden af § 450 b

i forslaget, således at den kommer til at lyde således:

"Retten kan i sager om forældremyndighed eller barnets bopæl eller for at kunne afgøre et

spørgsmål om samvær eller anden kontakt træffe bestemmelse om yderligere bevisførelse end

den, der er foranstaltet efter bestemmelserne i kap. 32, herunder om at tilvejebringe

børnesagkyndige erklæringer. Om nødvendigt kan retten pålægge en part at give møde og

afgive forklaring efter samme regler, som gælder for vidner.

Bevisførelse, der vil sinke sagen unødigt, kan kun undtagelsesvis finde sted."

Retsplejelovens § 341 sikrer generelt, at bevisførelse, der ikke har betydning for sagen, ikke

kan finde sted.

Efter forslagets § 450 c kan retten bede en børnesagkyndig om at deltage i børnesamtalerne.

Dette bør ændres til, at en børnesagkyndig skal deltage i børnesamtalerne. Jurister (dommere)

er ikke uddannede til at tage samtaler med børn. Menneskets selvforståelse er stor og deres

selverkendelse er tilsvarende lille. Dommere er mennesker, så den vigtige ændring af ordet

kan til ordet skal sikrer blot, at der altid også vil være en børnefaglig vinkel på samtalen med

barnet.

Fogedsagerne.

Vi er generelt yderst betænkelige ved overhovedet at anvende fogedretterne i børnesagerne

men erkender heroverfor, at afgørelser, der ikke kan eksekveres, i visse situationer vil have

ringe betydning.

Fogedretterne bør derfor få en udvidet beføjelse til at være bagstopper for barnet. Foran har vi

omtalt bekymringen over, at der ikke er domstolskontrol med myndighedernes afgørelser. En

udvidelse af fogedrettens beføjelser vil derfor være udtryk for accept af, at vi i det mindste bør

have en "mini-domstolsprøvelse" af forvaltningens afgørelser.

Foran har vi anført, at der altid bør være en børnesagkyndig til stede, når der gennemføres

dommersamtaler med børn under en forældremyndighedssag. Tilsvarende mener vi, at man

ikke bør kunne gennemføre en fogedsag om børn, uden at børnene er direkte inddraget. Vi

finder derfor, at der bør indsættes en bestemmelse om, at børnene altid skal høres - enten

direkte eller gennem en børnesagkyndig undersøgelse - i forbindelse med en tvangs-

fuldbyrdelse.

Desuden har det altid undret os, at den nugældende § 536 anfører, at fuldbyrdelse ikke kan

ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.

Forslagets § 537 stk. 6 gentager denne formulering.

I et lovkompleks, hvis ledetråd er, at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for

barnet, forekommer det derfor tankevækkende, at man åbenbart godt vil tillade, at en

fogedforretning om børn gennemføres, selv om barnet derved udsættes for fare - bare den

ikke er alvorlig.

Dette høringssvar kan med foranstående afsnit passende afsluttes med en gentagelse af et af

de indledende afsnit:

Trods de mange fine og rigtige ord, sidder man med en fornemmelse af, at det alligevel ikke

har været børnenes bedste, der har været den grundlæggende præmis men ønsket om at

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

tilgodese voksen-rettigheder og et ønske om at bruge loven til at få indført fuldstændig

ligestilling mellem de biologiske forældre.

Med venlig hilsen

_------., .

Viggo Bækgaard,

talsmand

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Susanne Pihl Jakobsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

[email protected]

2. januar 2007 15:05

Susanne Pihl Jakobsen

[email protected]

høringssvar

Hermed fremsendes på vegne Dommerforeningen følgende høringssvar:

I brev af 8. december 2006 har Familiestyrelsen anmodet Den Danske Dommerf

orening om

en udtalelse vedørende udkast udkast til lov om forældreansvar og udkast

til ændring

af retsplejeloven mv.

Dommerforeningen finder, at det er betænkeligt at indføre en bestemmelse

om, at der

som hovedregel skal dømmes til fælles forældremyndighed som beskrevet

i udkast til lov

om forældreansvar § 11. Efter 1. januar 2007, hvor alle sager om forældr

emyndighed

skal starte i Statsforvaltningen, må det forventes, at en stor del

af de sager, der

indbringes for retten, er komplicerede. Det kan derfor vise sig vanskel

igt at

opretholde en hovedregel om, at retten skal træffe bestemmelse om, at

den fælles

forældremyndighed skal fortsætte. Det må forventes, at der ofte i de

sager, der efter

rådgivning og mægling mv. i Statsforvaltningen indbringes for domstol

ene, vil være

tungtvejende grunde, som taler for at ophæve den fælles forældremyndig

hed, idet

beslutningen overordnet skal træffes ud fra, hvad der er bedst for

barnet.

Dommerforeningen har ikke i øvrigt bemærkninger til lovforslagene.

Med venlig hilsen

Dommerforeningen

v/dommer Lene Hjerrild

,)•)//

Familiestyrelsen J.nr.

(3 7,

6c. G, r)

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Side 1 af 1

Susanne Pihl Jakobsen

Fra:

Til:

Lise Stidsen Vandahl [[email protected]]

Susanne Pihl Jakobsen

Sendt: 2. januar 2007 15:03

Emne: Høringssvar vedr. lov om forældreansvar

SOCIA

TER Eli

Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected]

LSV/ J.nr. 2006-4513

Familiestyrelsen

[email protected]

2. januar 2007

Høringssvar vedr. lov om forældreansvar

Socialministeriet er blevet bedt om at give høringssvar til udkast til lov om forældreansvar.

Socialministeriet har tidligere afgivet høringssvar i forhold til betænkningen om Barnets perspektiv. Det er

positivt, at parallelkompetencen i samværssager, når et barn er anbragt uden for hjemmet, i forlængelse heraf

er blevet ophævet, jf. § 22a i lovforslaget.

Socialministeriets eneste yderligere bemærkning til lovforslaget omhandler bemærkningerne til § 20. Her

skrives, at statsforvaltningen i sager, hvor der er dokumenteret voldelig adfærd eller grænseoverskridende

adfærd overfor barnet, normalt altid bør rette henvendelse til barnets bopælskommune. Socialministeriet skal

gøre opmærksom på, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt erhverv har en udvidet

underretningspligt til at orientere kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller erhvervet får

kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte,

jf. Servicelovens § 153. Vi vil foreslå, at denne udvidede underretningspligt understreges i bemærkningerne til

lovforslaget.

Med venlig hilsen

Lise Stidsen Vandahl

02-01-2007

Familiestyrelsen

cc,

S'el

coc

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

Att.: Susanne Pihl Jacobsen

Høring vedr. udkast til lov om forældreansvar

og udkast

til ændring af retsplejeloven

KL er ved brev af den 8. december 2006 blevet bedt om at

fremsende evt.

bemærkninger til de fremsendte udkast tillovændringer dels

i lov om foræl-

dreansvar, og dels i retsplejeloven.

Der er tre ændringsforslag, som har betydning for kommun

erne:

• udvidelsen af retten til at blive orienteret for forældre, som

ikke har del i

forældremyndigheden

• ensretning af klageadgangen

• afskaffelse af parallelkompetencen i samværssager

for anbragte børn og

unge.

KL tager de første to ændringer til efterretning. I relat

ion til orienteringsret-

ten er det set fra en kommunal synsvinkel vigtigt, at rette

n til at blive orien-

teret forudsætter en anmodning fra den forælder, som ikke

har deli foræl-

dremyndigheden og at det er op til den enkelte kommun

e, hvordan man

konkret vælger at formidle de ønskede oplysninger.

KL er desuden enig i, at den eksisterende parallelkomp

etence til at tage stil-

ling til samværssager i forhold til anbragte børn og unge

er uhensigtsmæssig

og at det vil være hensigtsmæssigt at lægge dette ansvar

entydigt hos kom-

munerne jf. lov om social service, således som der lægg

es op til i lovudka-

stet.

KL har ikke yderligere bemærkninger til lovudkastet.

Med venlig hilsen

Den 3. januar 2007

Jnr 03.00.00 K04

Sagsid 000172880

Ref PKV

[email protected]

Mr 3370 3388

Weldekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

Tlf 3370 3370

Fax 3370 3075

www.kl.dk

1/1

Pernille Kvarning

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Høring over udkast til lov om forældreansvar

Svar fra Børns Vilkår

Overordnet:

Ministerens oprindelige intentioner med at revidere lov om forældremyndighed og samvær

var at styrke børneperspektivet samt at nedtone voksenrettighederne til fordel for

børnenes rettigheder.

Det har vi som børneorganisation været meget tilfredse med, da netop disse forhold har

været en helt grundlæggende svaghed i loven fra 1995, hvorfor Danmark også er blevet

kritiseret af blandt andet FNs Børnekomite for Barnets Rettigheder.

Forarbejdet til en lovrevision ud fra et børneperspektiv var også kommissoriet for det bredt

sammensatte udvalg, der fra 2005 til 2006 lavede en kulegravning af loven fra 1995 med

senere ændringer, og som i foråret 2006 udsendte betænkningen "Barnets perspektiv".

Betænkningen indeholdt en lang række anbefalinger til en revision af loven.

Der er desværre dele af det foreliggende lovudkast, hvor vi har meget svært ved at

genfinde de grundlæggende intentioner om at lovgive ud fra et børneperspektiv, lige som

vi ikke kan genfinde de ellers velunderbyggede anbefalinger fra udvalget. Derfor adskiller

dette høringssvar sig væsentligt fra det høringssvar, vi fremsendte i første runde.

Det foreliggende udkast bærer præg af, at det alligevel ikke har været børnenes bedste,

der har været den grundlæggende præmis; det har været et ønske om at tilgodese

voksen-rettigheder og et ønske om at bruge loven til at få indført fuldstændig ligestilling

mellem begge forældre.

Særlige forhold:

Omsorgssvigt:

Børns Vilkår har gennem en årrække ønsket en revision af loven, fordi udsatte børn har

mødt alt for lidt beskyttelse, hvad angår omsorgssvigt under samvær. Vi ser visse dele af

udkastet som et fremskridt, men der mangler klare retningslinjer for, hvordan man

beskytter børn, der er udsat for omsorgssvigt under samvær. Dette risikerer at blive endnu

mere aktuelt ud fra forslaget om at kunne idømme fælles forældremyndighed mod &I

forælders ønske.

Et gennemgående problem siden 1995 har været, at det har været svært for både

bopælsforældre og samværsforældre at få myndighederne (statsamtet) til at tage

påstande om alkoholmisbrug, vold, psykisk ustabilitet og omsorgssvigt hos den anden

forælder alvorligt.

Når en forælder har problematiseret den anden forælders omsorgsevne, er det hyppigt

blevet opfattet som partsindlæg i en konflikt. Det er efter vores mening ikke tilstrækkeligt,

at statsforvaltningen kan indhente oplysninger i socialforvaltningen. Dette løser ikke

børnenes problem, når der er tale om uerkendte misbrugsproblemer, uerkendte psykiske

problemer, vold og trusler som ikke har ført til dom mv.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Vi foreslår derfor, at statsforvaltning og domstol pålægges at iværksætte en

børnesagkyndig undersøgelse, når der er påstand om alkoholmisbrug, vold, psykisk

ustabilitet og omsorgssvigt hos en forælder.

Samarbejdssabotage:

Begreberne "samværssabotage" og "chikane" optræder adskillige steder i udkastet som

adfærd, der kan få klare retlige konsekvenser. Blandt andet skal samværssabotage være

et af argumenterne for at overflytte forældremyndighed eller bopæl. På den måde får dette

begreb status som en defineret adfærd på linje med eksempelvis vold. Men erfaringerne

siden 1995 siger, at disse begreber dels bruges i flæng - og dels aldrig er blevet juridisk

defineret. Det, der kommer tættest på i lovudkastet, er, at man hindrer samvær uden

gyldig grund. Skal begrebet fortsat være udslagsgivende for ganske alvorlige beslutninger,

der fårstore konsekvenser for børnene, mener vi, at det af retssikkerhedsmæssige grunde

er tvingende nødvendigt, at man opstiller nogle klare kriterier for, hvad samværssabotage

er, og hvordan bevisførelsen og domfældelsen skal foregå.

Er det eksempelvis samværssabotage, hvis et barn nægter at ville på samvær, og

bopælsforælderen ikke kan/vil tvinge barnet til det?

Skal der foreligge lægeerklæring, hvis et barn ikke kan udleveres til samvær på grund af

sygdom - og i givet fald hvem skal afholde udgifter til denne lægeerklæring?

Hvordan undgår en forælder at blive indklaget for sabotage, hvis han eller hun vurderer, at

den anden forælder er påvirket af stoffer/alkohol eller psykisk ustabil og derfor ikke vil

udlevere barnet?

Vil man arbejde med sabotagebegrebet, foreslår vi, at man til gavn for barnet anvender en

bredere definition: "samarbejdssabotage", der indeholder samtlige måder, man kan

sabotere samarbejde på — hvad enten man er bopælsforælder eller samværsforælder.

Tidsfrister:

Børns Vilkår mener, at der er overhængende risiko for, at statsforvaltningssystemet vil få

meget svært ved at løfte opgaven, hvis det foreliggende lovudkast vedtages.

Det må forventes, at der i månederne og årene efter vedtagelsen vil være en ophobning af

genåbnede sager om bopæl og forældremyndighed, lige som § 29 stk. 1 vil lægge et

overordentligt stort pres på statsforvaltningerne.

Vi er derfor bekymrede for, at en lang række børn vil være låst fast i en familiesituation

med et meget højt konfliktniveau, og at der ikke i tide vil blive taget hånd om børn, der lider

under omsorgssvigt under samvær mv., fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet.

Vi mener derfor, der må indføres tidsfrister og sagsbehandlingsgarantier, herunder at der

maksimalt må gå 14 dage, fra en forælder henvender sig til statsforvaltningen, til

vedkommende modtager en indkaldelse til børnesagkyndig rådgivning eller til møde, der

skal belyse situationen.

Bemærkninger til enkelte paragraffer:

§ 3. Børns Vilkår mener, at § 3 og de medfølgende bemærkninger risikerer at efterlade en

række børn i et tomrum. Ifølge udkastet har bopælsforælderen beslutningsret over de

mere dagligdags forhold samt bopæl, mens overordnede forhold som skolevalg, pas,

større medicinske indgreb mv. skal besluttes af de to forældremyndighedsindehavere i

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

fællesskab. Men forslaget tager ikke højde for den situation, hvor to forældre er idømt

fælles forældremyndighed, og hvor de ikke kan blive enige om eksempelvis skolevalg.

Vi mangler en præcisering af, hvem der i så fald træffer beslutningen, og en præcisering af

hvor lang tid en konflikt kan/må køre, før den fælles forældremyndighed alligevel

ophæves, så barnet kan komme i skole, komme under behandling etc.

§ 3 a. Børns Vilkår anerkender intentionerne bag dette forslag, men mener samtidig, det

rejser alvorlige problemer.

Vi mener for det første, at det er grundlæggende i strid med barnets bedste, når man

bruger truslen om at overflytte bopæl eller forældremyndighed som opdragelsesinstrument

over for forældre, der ikke overholder spillereglerne (= opfylder varslingsbestemmelserne).

Barnets bopæl skal altid afgøres ud fra, hvad der er barnets bedste.

Vi mener desuden, forslaget risikerer at blive konfliktoptrappende i sig selv. Det er uheldigt

at lægge op til en praksis, hvor man næsten per automatik kan forvente en sag i

statsforvaltningen, hvis en forælder overvejer og planlægger en flytning.

§ 4. Børns Vilkår mener, bemærkningerne til lovforslaget nærmer sig misbrug af artikel 3 i

FNs Børnekonvention. Linjerne i bemærkningerne til lovudkastet "Ved vurderingen af,

hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til hovedprincipperne i lovforslaget, at

et bam har ret til to forældre...mv."

Her sker der en utidig politisering af barnets bedste. Der bruges en definition, der bygger

på ideologi frem for en objektiv vurdering af, hvad der er godt for det enkelte barn.

Lovudkastet kommer herved til at bygge på en Erasmus-Montanus logik og bliver visse

steder selvmodstridende.

Der er situationer i virkelighedens verden, hvor børn har bedst af kun at have en forælder,

og hvor de har bedst af at blive beskyttet mod et meget højt konfliktniveau mellem to

forældre eller mod misbrug, vold og/eller seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en

forælders side.

Holder man fast i, at barnets bedste skal lægges til grund for alle beslutninger, kan man

ikke samtidig lave en politisk skabt definition af, at barnets bedste er ensbetydende med to

forældre.

§ 11 og § 14. Børns Vilkår er utvetydigt imod, at man kan pålægge forældre fælles

forældremyndighed mod den ene forælders ønske og vilje.

Børns Vilkår går ubetinget ind for muligheden for fælles forældremyndighed og mener, at

det er det bedste for børnene, hvis forældrene er enige om en sådan ordning. Men

lovudkastets paragraf om at kunne idømme fælles forældremyndighed mod den enes vilje

vil være relevant i forhold til forældre, der allerede (ifølge § 29) har været gennem

konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning, lige som børnene er blevet hørt. Alligevel

er disse forældre ikke nået til enighed om de mest basale forhold, hvorfor det er helt

urealistisk at forestille sig at en tvungen delt forældremyndighed kan fungere til barnets

bedste.

Som det er beskrevet i betænkningen "Barnets Perspektiv", er der underbygget viden om,

at stærke konflikter mellem forældre indebærer større påvirkning af barnet, når der er

fælles forældremyndighed, end når forældremyndigheden er hos den ene forælder alene.

Vi mener, at det er selvmodsigende og ikke udtryk for barnets bedste at ville påtvinge

forældre, der har opgivet at samarbejde, fælles forældremyndighed, og vi mener, at man

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

med dette forslag sætter en række børns velfærd og trivsel på spil: Man vil forsøge at

tvinge forældrene til at enes ved at idømme dem fæles forældremyndighed — og først når

børnene påviseligt har taget skade, kan det blive aktuelt at ophæve den fælles myndighed.

Vi mener, at tankegangen indebærer, at børnenes bedste må underlægge sig systemets

moralske krav til forældrene: Hvis forældrene burde kunne finde ud af at tale sammen, så

bliver de dømt til at dele forældremyndigheden, og så må barnet finde sig i at leve i et

spændingsfelt mellem to forældre.

Den forskning, der findes på området, viser utvetydigt, at det værste for børn er, når

forældre har store konflikter. Børn kan trives med varierede samværsordninger, hvis

forældrene kan finde ud af det indbyrdes. Men når et forældrepar er nået derhen, hvor en

af forældrene ønsker den fælles forældremyndighed ophævet, er det et meget klart signal

om, at de ikke kan finde ud af at samarbejde. Derfor mener vi, at det vil være til stor skade

for børn, at man dømmer til fælles forældremyndighed, for man kan ikke juridisk dømme

mennesker til at samarbejde. Man risikerer med dette forslag, at et antal børn vil komme til

at leve i et skadeligt konfliktfelt mellem to forældre, der har lige stor "ret" til barnet, men

som overhovedet ikke kan enes. Man risikerer desuden, at et stort antal børn vil komme til

at leve en barndom i usikkerhed, fordi forældrene gang på gang vil bringe

bopælsspørgsmålet for myndighederne.

Der peges flere steder i bemærkninger på, at man skal anvende et fremtidsorienteret

perspektiv i vurderingen af disse sager. Vi finder, at denne formulering er meget upræcis:

Hvor længe skal et barn leve i et konfliktfelt, mens man venter på, at et fremtidigt

samarbejdspotentiale indfinder sig?

Vælger ministeren at bevare forslaget om at kunne idømme fælles forældremyndighed,

mener vi, at det som minimum skal fremgå af bemærkningerne til loven, at retten før en

sådan dom skal lade barnets og forældrenes forhold belyse ved en børnesagkyndig

undersøgelse, medmindre der allerede foreligger en sådan fra statsforvaltningen.

§ 18 stk 3. Børns Vilkår mener ikke, der bør kunne fastsættes samvær i 7 dage ud af 14.

Deleordninger betragtes af den børnepsykologiske fagkundskab som modeller, der kun

kan fungere tilfredsstillende for barnet, hvis forældrene er enige om ordningen, bor tæt på

hinanden, og hvis de har et godt, udvidet og ikke-konfliktpræget samarbejde, — hvilket i

sagens natur ikke er tilfældet, hvis ordningen skal fastlægges af myndighederne.

Vi mener, at man her igen ofrer børnenes trivsel, behov for tryghed og følelsesmæssig

kontinuitet i et forsøg på at skabe ligestilling og lige rettigheder for forældrene. Børn har,

hvis forældrene har højt konfliktniveau, og hvis de ikke kan kommunikere, krav på en fast

base og på at have en forælder, der har mulighed for at være en kontinuær person i

barnets liv.

Børns Vilkår mener faktisk, at ministeriet selv i de almindelige bemærkninger til

lovudkastet fremlægger den væsentligste argumentation mod en 7-14 ordning. Følgende

citat stammer fra bemærkninger i forhold til afsnittet om delt bopæl: "Ministeriet mener, at

hensynet til barnet taler for, at der i tilfælde af uenighed mellem forældrene alene kan

træffes afgørelse om, at barnet har bopæl et sted. En "delt bopæl" kræver en meget høj

grad af samarbeidsevne mellem forældrene om barnets daglige liv, som vanskeligt lader

sig praktisere, hvis forældrene ikke er enige. Barnets hverdag risikerer at blive præget af

problemer vedrørende barnets helt basale behov med den virkning, at barnet hindres i sin

udvikling oq trivsel. Det er vigtigt, at barnet i sådanne tilfælde har en fast base."

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Barnet er ligeglad med den juridiske konstruktion og kan ikke mærke forskel på, om der er

tale om "delt bopæl" eller om en 7-14 ordning, men vil blot lide under konflikterne.

Vælger ministeren at bevare forslaget, mener vi, at man ved alle samværsaftaler, der

overskrider en 5-9 ordning, forinden skal belyse barnets og forældrenes forhold ved en

børnesagkyndig undersøgelse.

§ 20

Vedr. mindre børn og samvær: Børns Vilkår mener, det er bedst for børn i alle aldre at

have kontakt med begge forældre. Men vi er dybt betænkelige ved at fastsætte samvær

for spædbørn i de tilfælde, hvor der er højt konfliktniveau mellem forældrene, da al viden

om små børn siger, at det er risikabelt rent udviklingspsykologisk. Vælger ministeren at

bevare forslaget, mener vi, at man ved alle samværsaftaler omkring børn under tre år,

forinden skal belyse barnets og forældrenes forhold ved en børnesagkyndig undersøgelse.

Vi henviser i øvrigt til Børns Vilkårs mindretalsudtalelse vedrørende mindre børn og

samvær.

Vedr. erstatningssamvær: Børns Vilkår mener, at børneperspektivet fuldstændig

forsvinder i bemærkningerne om fastsættelse af erstatningssamvær. Barnet omtales som

en juridisk definerbar genstand, som skal fordeles retfærdigt, og der bruges direkte

udtrykket, at "erstatningssamvær må lægges i bopælsforælderens weekend". Men ifølge

lovudkastet er det ikke længere samværsforælderen, der har ret til samvær, men barnet

der har ret til samvær. Det er altså heller ikke bopælsforælderens weekend eller

samværsforælderens weekend - det er barnets weekend, hvor barnet skal være sammen

med en af sine forældre — men hvor barnet også har ret til at træffe egne aftaler om at

være sammen med venner, deltage i fritidsaktiviteter etc. Det bør derfor indføjes i

bemærkningerne, at man ikke må fratage barnet muligheden for at lave egen planlægning

ved med kort varsel at fastsætte erstatningssamvær, og at der i udvidet grad skal tages

hensyn til barnets egne behov og barnets egen planlægning i denne forbindelse.

Vedr. afholdelse af udgifter til transport i forbindelse med samvær:( Stk 4.)

Børns Vilkår er betænkelig ved en generel praksis, der siger, at transporten og udgifterne

hertil som udgangspunkt skal deles mellem forældrene. Et sådant forslag kan i visse

konstellationer indebære en uforholdsmæssig økonomisk belastning af bopælsforælderen,

hvilket vil skade barnets daglige levevilkår. Det er veldokumenteret, at skilsmissebørn,

som lever i familier med enlige forsørgere, generelt har ringere levevilkår end i andre

kategorier af familier, og at dette bl.a. skyldes, at lavindkomstgrupper og

overførselsindkomstmodtagere er overrepræsenterede blandt eneforsørgerne. Skal der

laves en mere ligelig fordeling af transportudgifter forbundet med samvær skal der

foretages nærmere og grundige overvejelser af, hvilke konsekvenser dette ville have for

den husstand, som barnet til daglig opholder sig i, og hvilke konsekvenser en omfordeling

ville få for aftaler om barnets samvær. Samtidig kræver et sådant forslag også, at de

sociale og økonomiske levevilkår for samværsforældre medinddrages.

§ 22 stk 2. Børns Vilkår anerkender intentionerne bag dette forslag, men mener samtidig,

der kræves en præcisering, hvis forslaget ikke skal blive en stor belastning for det enkelte

barn eller en gentagen kilde til konflikt mellem forældre.

Det skal nødvendigvis fremgå, hvem der er forpligtet til at give en ikke-bopælsforælder

information om møder, arrangementer, sociale aktiviteter mv. Disse aktiviteter formidles

typisk via sedler, som barnet får med hjem. Pålægger man et barn at sørge for to sæt

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

sedler, som måske skal afleveres med ret kort frist til to sæt forældre, vil det belaste

børnene urimeligt. Børns Vilkår foreslår herfor, at det må være skole og daginstitution, der

efter henvendelse fra samværsforælderen er forpligtet til at videreformidle denne

information — eksempelvis via post eller opslag på skolens/institutionens hjemmeside.

§ 29 stk 1. Børns Vilkår er ubetingede tilfredse med dette forslag, men vi er til gengæld

bekymrede for, hvordan det kan udmøntes i praksis, særligt i lyset af strukturreformen,

hvor der for nogle vil blive meget langt til nærmeste afdeling af statsforvaltningen. Det vil

for især forældre uden egen bil være næsten umuligt at komme til jævnlige

rådgivningsmøder etc. i statsforvaltningen, lige som det for mange børn vil være direkte

umuligt at deltage i børnegrupper mv..

Vi ønsker derfor, at ministeren samtidig med forslaget fremlægger en strategi for, hvordan

man har tænkt sig at løse disse problemer - eventuelt ved at tilbyde rådgivning hjemme

hos forældrene, arrangere børnegrupper i tilknytning til hvert skoledistrikt mv.

§ 31. Børns Vilkår ønsker, at det eksplicit udtrykkes, at der skal inddrages børnesagkyndig

bistand til samtaler med børn i alle aldre, når det drejer sig om afgørelser, der har

vidtrækkende betydning for barnets liv, herunder bopæl, forældremyndighed og

førstegangsfastsættelse af samvær. Vi ønsker særligt, at der skal inddrages

børnesagkyndig bistand til samtaler med børn ved alle domstolsafgørelser. Børn er

relationelle og vil meget ofte udtrykke sig ud fra, hvad de tror, voksne forventer eller ud fra

angst for sanktioner, skyldfølelse, ansvarsfølelse mv. Det kræver faglig indsigt at hjælpe et

barn til at udtrykke sine behov og sine ønsker.

Forskning

Vi vil desuden opfordre til, at ministeren efter en lovændring straks tager initiativ til den

foreslåede forskning, der løbende kan afdække, om lovgivningen og den medfølgende

praksis fungerer efter det overordnede formål.

Erfaringerne fra tidligere ændringer af forældremyndighedslovgivningen viser med al

tydelighed, at det er vigtigt efter implementering af ny lovgivning at afdække, om systemet

rent faktisk sikrer varetagelsen af barnets interesser og behov — herunder at både

afgørelser og sagsbehandling foregår ud fra et børneperspektiv og ikke et forældre- eller

systemperspektiv.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Høring over udkast til lov om ændring af retsplejeloven

Svar fra Børns Vilkår

Bemærkninger til:

Forslag: § 450 c. Samtaler med børn efter lov om forældreansvar afholdes, uden at

parterne er til stede, medmindre retten bestemmer andet. Retten kan anmode en

børnesagkyndig om at deltage i samtalen eller om at afholde samtalen alene. Inden sagen

afgøres, skal parterne gøres bekendt med hovedindholdet af samtalen, medmindre

afgørende hensyn til barnet taler herimod.

Børns Vilkårs ændringsforslag:

§ 450 c. Samtaler med børn efter lov om forældreansvar afholdes, uden at parterne er til

stede, medmindre retten bestemmer andet. Retten skal anmode en børnesagkyndig om at

deltage i samtalen eller om at afholde samtalen alene. Inden sagen afgøres, skal parterne

gøres bekendt med hovedindholdet af samtalen, medmindre afgørende hensyn til barnet

taler herimod.

Begrundelse: Jurister er ikke uddannede til at tale med børn, og børnesamtalen kræver

viden om og erfaring med børnesamtalen, udviklingspsykologi etc. Børn er relationelle og

vil meget ofte udtrykke sig ud fra, hvad de tror, voksne forventer — eller ud fra angst for

sanktioner, skyldfølelse, ansvarsfølelse mv. Det kræver faglig indsigt at hjælpe et barn til

at udtrykke sine behov og sine ønsker. En samtale med et barn i domstolsregi er af så

afgørende betydning for barnets liv og fremtid, at barnet har krav på, at samtalen forestås

af en professionel.

Forslag § 537

stk 2. Fogedretten kan tilkalde en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets

interesser under sagen. I tvivlstilfælde kan fogedretten udsætte fuldbyrdelsen på

indhentelse af en børnesagkyndig erklæring. Fogedretten kan efter omstændighederne

give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller samværets udøvelse.

Stk. 3. Et barn, som er i stand til at danne sine egne meninger, skal have mulighed for at

give udtryk for dem. I disse tilfælde skal der deltage en børnesagkyndig eller en

repræsentant fra kommunen.

Stk. 4. Tvangsbøder fastsættes som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil barnet

udleveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser om udøvelse af samvær kan dog

fastsættes en enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om udøvelse af samvær på

et nærmere angivet tidspunkt ikke efterkommes.

Stk. 5. Skal der anvendes umiddelbar magt, skal der deltage en børnesagkyndig og en

repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der foreligger

ganske særlige omstændigheder.

Stk. 6. Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved

udsættes for alvorlig fare."

Stk. 7. Fogedretten kan justere omfanget og placeringen af samværet samt vilkårene

herfor, hvis dette er nødvendigt for at sikre fuldbyrdelsen.

Stk. 8. Fogedretten kan fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet

udøves under fuldbyrdelsessagen, hvis det har betydning for fuldbyrdelsen af en

afgørelse.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Børns Vilkårs ændringsforslag:

stk 2. Fogedretten skal tilkalde en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets

interesser under sagen. I tvivlstilfælde skal fogedretten udsætte fuldbyrdelsen på

indhentelse af en børnesagkyndig erklæring. Fogedretten kan efter omstændighederne

give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller samværets udøvelse.

Stk. 3. Børn skal altid høres i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse. Der skal ved alle

børnesamtaler deltage en børnesagkyndig. Er barnet under en alder, hvor det må

formodes at kunne danne sine egne meninger, skal oplysningerne indhentes via

børnesagkyndig bistand.

Stk. 4. Tvangsbøder fastsættes som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil barnet

udleveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser om udøvelse af samvær kan dog

fastsættes en enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om udøvelse af samvær på

et nærmere angivet tidspunkt ikke efterkommes.

Stk. 5. Skal der anvendes umiddelbar magt, skal der deltage en børnesagkyndig og en

repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der foreligger

ganske særlige omstændigheder.

Stk. 6. Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed

derved udsættes for fare."

Stk. 7. Fogedretten kan justere omfanget og placeringen af samværet samt vilkårene

herfor, hvis dette er nødvendigt for at sikre fuldbyrdelsen.

Begrundelse:

Tvangsfuldbyrdelse er potentielt traumatiserende og et så alvorligt indgreb i barnets liv, at

der altid bør være en uvildig til stede, der kan sikre barnets interesser i sagen, og barnets

egne synspunkter skal belyses — uanset barnets alder. Tvangsfuldbyrdelse bør aldrig

foregå, hvis der er tvivl.

Børns Vilkår mener desuden, at tvangsfuldbyrdelse kun må finde sted, hvis det

indiskutabelt er til fordel for barnet. Indgrebet må aldrig foretages, hvis det på nogen måde

sætter barnets sundhed i fare. Derfor mener vi, ordet "alvorlig" skal slettes af lovteksten.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

igE LANDsh,t),

PRÆSIDENTEN

FOR

ØSTRE LANDSRET

Den

J.111%

03/01-2007

40A-ØL-60-06

Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Fainiliestyrelsen, har ved brev e8. december

2006 (j.nr. 06-5014-00073) anmodet om eventuelle

ældreansvar og et udkast til ændring af retsplejeloven mv.

Jeg skal i den anledning meddele, at udkastene ikke giver landsretten anledning til at fremkom-

me med bemærkning

til etudkast til lov om for-

Med venlig hilsen

rent Carlsen

Nanna Blach

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 33 97 02 00

(Fax 33 14 58 22)

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Vestre Landsret

Præsidenten

Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

J.nr. 40A-VL-57-06

Den 02/01-2007

I et brev af 8. december 2006 (J.nr. 06-5014-00073) har Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender, Familiestyrelsen anmodet om eventuelle bemærkninger til et udkast til

lov om forældreansvar og et udkast til ændring af retsplejeloven mv.

I den anledning skal jeg meddele, at udkastene ikke giver landsretten anledning til at

fremkomme med bemærkninger.

Med venlig hilsen

Bjarne Christensen

Gråbrødre Kirkestræde 3, 8800 Viborg

Tlf. 86 62 62 00

(Telefax 86 62 63 65)

www.vestrelandsret.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender

Familiestyrelsen

[email protected]

Børne-

og Kulturchefforeningen

01-01-2007

Horingssvar over udkast til Lov om forældreansvar.

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) vil hermed gerne takke for muligheden for at kommentere det

fremsendte lovudkast.

Generelle bemærkninger

BKF finder det positivt, at det i lovforslaget præciseres, at forældrene har og skal tage ansvar for barnet

ved at samarbejde om forældremyndighed og samvær. På samme måde er det væsentligt, at der i alle

forhold skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.

Der er i de seneste års lovgivningsarbejde indarbejdet mange frister og formkrav for den kommunale

sagsbehandling. Derfor kan det undre, at der i forhold til statsforvaltningens sagsbehandling ikke i

samme udstrækning er fastsat frister. BKF håber ikke, at dette forhold (f.eks. i forhold til

børnesagkyndige undersøgelser) vil resultere i en længere og dermed også mere omkostningstung

kommunal sagsbehandling.

Bemærkninger til de enkelte paragraffer

§3

I bemærkningerne er det præciseret, at forældremyndighedsindehaverne sammen skal blive enige om

skoleplacering, mens bopæl alene kan besluttes af bopælsforælderen. Der bør være en lige så stor

sammenhæng mellem bopæl og skole, som der lægges op til, at der er mellem bopæl og daginstitution /

fritid (læring, kammerater, lokalt netværk m.v.) Da der jo gives begge forældre mulighed for indflydelse

i forhold til flytning gennem den fastsatte varsling, vil BKF anbefale, at afgørelse om valg af skolegang

tillægges bopælsforælderen. Endvidere er skole og institution nævnt parallelt i § 17.

§5

BKF mener - til trods for at det i henhold til bemærkningerne er en selvfølgelighed - at det af lovens

tekst bør fremgå, at barnet skal informeres når der træffes beslutninger.

Selv om det er frivilligt, om barnet ønsker at fremkomme med sin mening, finder BKF det relevant, at

barnet gives en lovsikret ret til at kunne medtage en bisidder efter samme regelsæt, som der aktuelt

søges indarbejdet i Lov om Social Service.

Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved. Tlf: 55 78 49 22. Mob.tlf: 2169-7188. Fax: 55 78 49 48. bkf@bkchefer. www.bkchefer.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

§8

BKF finder det som en god hovedregel, at det fælles ansvar over for børnene fortsætter, selv om

forældrene bliver separeret eller skilt. På denne måde kan forældreansvaret søges fastholdt, hvis det er

muligt.

§ 18

BKF vil finde det i tråd med et af hovedsigterne med loven - barnet i centrum - at det i lovteksten

understreges, at det er barnets interesse, der er det grundlæggende i samværet.

§ 22

BKF finder det problematisk at give orientering til og invitere forældre uden forældremyndighed til

sociale arrangementer i institutioner og skoler. BKF erkender dog, at der i stk. 4 er givet institutionerne

mulighed for at anmode om at forældre fratages denne ret, hvis det vurderes at være til skade for barnet.

Bemærkningerne til denne paragraf er temmelig omfattende uden dog at give et helt klart billede af

hvilken konkret forpligtelse den enkelte institution har. Dette mener BKF vil give anledning til mange

fortolkninger og deraf afledte konflikter for børn, forældre og personale.

BKF foreslår derfor, at pligten til at videregive information fra institution og skole - som en konsekvens

af det fælles forældreansvar - placeres hos bopælsforælderen.

§ 22a

BKF finder det positivt og hensigtsmæssigt, at kommunerne får det fulde ansvar i forhold til

samværsbeslutning i forbindelse med anbringelser.

§ 31 og 32

Her sikres, at barnets perspektiv søges fremdraget under sagen.

BKF mener, at der her bør indføres mulighed for, at barnet medtager en bisidder - efter samme regler

som de rettigheder, der for øjeblikket er ved at blive indarbejdet i Lov om Social Service. Dette kunne

eventuelt indarbejdes under de indledende bestemmelser (§ 1-5)

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Per B. Christensen, Tlf. 55 88 30 01, [email protected], eller

Bruno Borella, Tlf. 99 88 77 70, [email protected]

På bestyrelsen vegne

Bruno Borella.

Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved. Tlf: 55 78 49 13. Mob.tlf: 2169-7188.

Fax: 55 78 49 48. bkf@bkchefer. www.bkchefer.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

KHELBERG

advokater

Ministeriet for Familie-

Og Forbrugeranliggender,

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

Odense d. 2. januar 2007

Høring over udkast til lov om forældreansvar og udkast til ændring af retsplejeloven

mv.

FAF (Foreningen af Familieretsadvokater) har ved skrivelse af d. 8/12 2006 modtaget oven-

nævnte lovforslag til liming med angivelse af høringsfristen d. 2/1 2007.

FAF afgav for så vidt angår Betænkning nr. 1475 om "Barnets perspektiv" høringssvar d.

10/7 2006, hvis indhold fortsat er gældende. Specielt henvises til vore betænkeligheder om at

lade statsforvaltningerne få kompetence til at træffe afgørelse om midlertidig forældremyn-

dighed/bopæl samt vor frygt for, om der til de ny tiltag bevilges de nødvendige økonomiske

midler.

Ud fra et retssikkerhedssynspunkt giver det fortsat anledning til bekymring, at statsforvalt-

ningen nu får så stor kompetence, kombineret med at adgangen til vederlags-

fri/tilskudsberettiget advokatassistance for den økonomisk svage part nu er ganske tilsidesat,

idet de økonomiske betingelser for opnåelse af fri proces/advokatbeskikkelse er skærpet,

hvilket tilsammen medfører, at den økonomisk stærke part fra sagens start står endnu stærke-

re end hidtil.

I det nye lovudkast lægges der op til et udgangspunkt om fælles forældremyndighed, således

at der kun rent undtagelsesvist vil være mulighed for, at kun den ene af forældrene har foræl-

dremyndigheden.

Dette er ikke en model, vi i FAF hilser velkommen. Vi synes netop, at udvalget bag betænk-

ning nr. 1475 foretog de rigtige afvejninger og overvejelser samt uddrog den rigtige konklu-

sion, at det i nogen tilfælde slet ikke er nødvendigt at ophæve den fælles forældremyndighed,

men at man skulle passe overordentlig på med at tvinge en fælles forældremyndighed igen-

nem over for de fleste forældre, der har valgt at ophæve denne.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

K ELBERG

advokater

Naturligvis er det ønskeligt, at forældre kan samarbejde/få etsamarbejde til at fungere, og det

er også glædeligt, at der tilsyneladende (j£ vor udtalte frygt for manglende midler) afsættes

betydelige midler til at få et samarbejde mellem forældrene til at fungere. I samme forbindel-

se skal udtrykkes et stort håb om, at der rekrutteres det nødvendige antal kvalificerede, kom-

petente og erfarne jurister og børnesagkyndige, hvilket er en åbenbar forudsætning for en

konstruktiv og positiv gennemførelse af den ønskede lovændring.

Ligeledes er det glædeligt, at det med loven udnykkes, at barnet har ret til 2 forældre, og at

de har et ansvar for barnet begge to, hvilket jo også er det politiske budskab, der ønskes vide-

rebragt.

Ofte er virkeligheden dog en anden, nemlig den vi praktiserende familieretsadvokater ofte

ser i "det virkelige liv". Her opleves den fælles forældremyndighed ikke nødvendigvis som et

gode for forældrenes samarbejde, men snarere som en mulighed for at genere den anden mest

muligt.

Mange af de i dag afgjorte sager om ophør af den fælles forældremyndighed er netop be-

grundet heri, men ved udkastets § 14 åbnes' på ny mulighed for fælles forældremyndighed og

dermed genoptagelse af manglende samarbejde/chikane.

Der er efter vor opfattelse ingen tvivl om, at udkastets § 14 vil medføre et utal af sager fra de

forældre, der under den nugældende lovgivning ikke har del i forældremyndigheden. Formu-

leringen, begrundelsen og ikke mindst overgangsreglerne herom bør overvejes meget indgå-

ende, idet hverken Statsforvaltninger eller domstolene rent ressourcemæssigt er gearet til

disse mange sager. Det bør i hvert fald overvejes, om det er godt for barnet, at sådanne sager

lukkes op igen med alt, hvad det indebærer.

Kommende sager om ophævelse af den "tvungne" fælles forældremyndighed vil på grund af

kriteriet "tungtvejende grunde" jfr. udkastets § 11 åbne op for betydelig mudderkastning og

nedgørelse af den anden forælder, hvilket i sagens natur ikke er fremmende for forældrenes

måske i forvejen dårlige samarbejde og kommunikation og dermed ikke det bedste for bar-

net. At miste sin del af forældremyndigheden vil af mange også blive opfattet som et klassi-

ficering af sig som en dårlig forældre.

FAF finder det endvidere noget uheldigt, at forældre som er gået fi-a hinanden tidligt i gravi-

diteten automatisk får fælles forældremyndighed blot ved anerkendelse af eller dom for fa-

derskabet, jfr. forslagets § 7 stk. 2. Dette kan betyde, at nogle kvinder fravælger at give op-

lysning om barnets fader til myndighederne, hvilket på ingen måde er det bedste for barnet.

Derimod hilser FAF de nye bestemmelser i § 20 stk. 4 om mulighed for deling af transport-

udgifter til samvær, samt om reglerne til retten til orientering jfr. §§ 22 og 38 velkomne.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

K ELBERG

advokater

Til bestemmelsen om pligt til at varsle flytning med 6 ugers varsel, jfr. § 3a bemærkes, at

tanken bagved bestemmelsen bestemt er tiltalende, men at konsekvensen heraf bør overvejes

nøje, idet der vel ikke er tale om stavnsbåndets genindførsel?! Ofte har et barn bedst af at

blive i sit nænniljø, men der kan være endog særdeles gode grunde til at lade barnet flytte —

også selvom 6 ugers fristen ikke er overholdt. Det kan forekomme urimeligt, at en forældre-

myndighedsindehaver kan blive beskyldt for bortførelse af sit barn og risikere, at dette an-

bringes hos den anden forælder, blot fordi en frist måske overskrides ganske kort.

På FAF's vegne

Rita Simonsen

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

DANSK

PSYKO

FORENING

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K

Den 02-01-2007

J.nr. 03.4-3

Høring over udkast tillov om forældreansvar og udkast til ændring af retsplejeloven mv.

Familiestyrelsens j.nr. 06-5014-00073

Dansk Psykolog Forening takker for modtagelse af skrivelse vedrørende udkast til lov om forældre-

ansvar og udkast til ændring af retsplejeloven mv. med anmodning om eventuelle bemærkninger

senest 2. januar 2007.

A) Forslag til Lov om forældreansvar

Foreningen finder, at forslagene er med til at styrke centrale forhold vedrørende børns ret til begge

forældre og samvær med dem, fastholdelse af forældrenes ansvar for deres børn og sikring af, at af-

gørelser i sager om forældremyndighed, samvær, bopæl mv. sker i henhold til, hvad der er bedst for

barnet.

Som det mange gange er påpeget, så er børnene den svage part, når forældrene ikke længere kan

finde ud af det sammen, men må overlade det til forvaltningen og domstolene at tage stilling til,

hvor børnene skal bo, hvor meget de skal være sammen med hver af forældrene osv. Bliver lovfors-

laget til lov, vil det være et fremskridt for børnenes retssikkerhed og et fremskridt i forhold til at

kunne få børnenes mening og holdninger frem og få dem inddraget i sagsafgørelserne.

Dansk Psykolog Forening kan derfor generelt støtte de fleste forslag. Foreningen har nedenstående

bemærkninger til enkelte forslag

1. Om udvidet adgang til af dømme til fælles forældremyndighed

Af forslaget til lov om forældreansvar § 11 fremgår, at retten kun kan træffe afgørelse om at ophæ-

ve den fælles forældremyndighed, hvis der foreligger tungtvejende grunde.

Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø

Tlf.: 35 26 99 55 • Fax: 35 25 97 37 • www.dp.dk • [email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

DANSK. PSYKO

FORENING

Dansk Psykolog Forening kan ikke støtte dette forslag, da det som udgangspunkt ikke vil være til

barnets bedste.

Det må være afgørende for en fælles forældremyndighed, at der er et potentiale for samarbejde mel-

lem forældrene om barnets forhold, idet det ellers vil være tvivlsomt, om en fælles forældremyn-

dighed er i barnets interesse. Det bør derfor bestemmes, at der kun kan idømmes fælles forældre-

myndighed, hvis dommeren vurderer, at der er bestemte holdepunkter for at antage, at forældrene

vil kunne indgå i et samarbejde om barnets forhold, og at en sådan afgørelse vil være bedst for bar-

net.. Dvs. at der så at sige skal føres bevis for, at der er potentiale for samarbejde.

Udvalget om Forældremyndighed og Samvær har i betænkningen "Barnets perspektiv" behandlet

dette spørgsmål, og et stort flertal har anbefalet, at der indføres en adgang til i undtagelsestilfælde at

dømme til fælles forældremyndighed, selvom den ene af forældrene ikke ønsker dette.

Ministeriets forslag vil medføre, at den fælles forældremyndighed vil fortsætte, selvom forældrene

ikke kan samarbejde, og det vil være til skade for barnet. Der foreslås, at der skal være tungvejende

grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed. Til hjælp for fortolkningen af, hvornår der er

tungvejende grunde fremgår det af de almindelige bemærkninger udtryk som "svære og uovervinde-

lige samarbejdsvanskeligheder", at uenighed og konflikter "er så voldsom, at barnet lider under

det". Der peges også på situationer med vold, og at voldsudøvelsen kan påvirke familien "i en sådan

grad", at det ikke kan være i barnets interesse, at der i disse situationer skal dømme til fælles foræl-

dremyndighed.

Der skal altså ganske meget til, før kriteriet tungtvejende grunde er opfyldt. Når en sag om foræl-

dremyndighed ender ved domstolene, vil der være samarbejdsvanskeligheder og konflikter foræl-

drene imellem. Det må derfor som udgangspunkt være i barnets interesse, at den fælles forældre-

myndighed ophæves. Dog bør der, som Udvalget om Forældremyndighed og Samvær peger på, væ-

re mulighed for i særlige tilfælde undtagelsesvist at kunne dømme til fortsat fælles forældremyn-

dighed, såfremt dommeren vurderer, at der er bestemte holdepunkter for at antage, at forældrene vil

kunne indgå i et samarbejde om barnets forhold, og at en sådan afgørelse vil være bedst for barnet.

Dansk Psykolog Forening støtter flertallets forslag i Udvalget om Forældremyndighed og Samvær

og anbefaler, at flertallets forslag følges.

2. Deleordninger

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender foreslår, at det skal være muligt for domstolene og

statsforvaltningerne at fastsætte deleordninger, hvor barnet opholder sig 7 dage hos bopælsforælde-

ren og 7 dage hos samværsforældrene.

Dansk Psykolog Forening kan ikke støtte dette forslag.

Som et stort flertal i Udvalget om Forældremyndighed og Samvær peger på, så kræver en deleord-

ning, hvor barnet opholder sig halvdelen af tiden hos samværsforælderen, et meget tæt og løbende

Stockholmsgade

27 •

2100 København Ø

Tlf.: 35 26 99 55 • Fax: 35 25 97 37 • www.dp.dk • [email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

DANSK

PSYKOLOG

FORENING

samarbejde imellem forældrene, for at en sådan ordning kan fungere til bedste for barnet. Hvis for-

ældrene er enige om en sådan ordning, er der ikke problemer i det. Men hvis forældrene er uenige,

og der dermed er konflikt, går det ud over samarbejdsmulighederne. Der bør således være særlige

tungvej ende grunde til stede, for at myndighederne kan fastsætte en sådan deleordning, hvis den ene

forældre er imod.

Deleordninger med ophold ligeligt imellem forældrene vanskeliggør håndteringen af beslutningsbe-

føjelserne, og barnet risikerer let at være i en stadig konflikt forældrene imellem.

Barnet har uanset alder behov for en fast base. Hvis forældrene er i konflikt om deleordning, vil det

ikke være til barnets bedste, hvis forældrene af myndighederne påtvinges en deleordning med lige-

ligt ophold hos hver af dem.

Dansk Psykolog Forening støtter flertallets forslag i Udvalget om Forældremyndighed og Samvær

og anbefaler, at flertallets forslag følges.

3. Kvalifikationskrav til bornesagkyndige

Til forslaget til lov om forældreansvar afsnit 2.2.3. fremgår Ministeriet for Familie- og Forbrugeran-

liggenders overvejelser vedrørende inddragelse af barnet. Overvejelser leder bl.a. til, at ministeriet

mener, at børnesagkyndige undersøgelser alene skal udarbejdes af autoriserede psykologer med

speciale i børnepsykologi eller af børnepsykiatere.

Dansk Psykolog Forening støtte fuldt ministeriets holdning på dette punkt. For på kvalificeret vis at

kunne inddrage barnet og få barnets perspektiv frem, er det af afgørende betydning, at de børnesag-

kyndige har en indgående teoretisk viden om børns udvikling. Samtidig er det af afgørende betyd-

ning, at de børnesagkyndige har omfattende kendskab til og praktisk erfaring med, hvordan man på

en adækvat måde kan tale med børn og få børnenes perspektiv frem. Jo mindre et barn er, jo større

krav er der også til, at den børnesagkyndige kan inddrage andre metoder end samtale for at kunne

fremdrage barnets perspektiv.

4. Kvalificering og harmonisering af børnesagkyndiges erklæringer

Dansk Psykolog Forening noterer med tilfredshed, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranlig-

gende vil tage skridt til kvalificering og harmonisering af børnesagkyndiges erklæringer.

Dansk Psykolog Forening er opmærksom på, at børnesagkyndiges erklæringer sikres en høj kvalitet.

Foreningen indgår derfor gerne i et arbejde med et formål.

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at Dansk Psykolog Forenings retningslinjer for børnesagkyndi-

ge undersøgelser, som indgår som bilag i betænkningen "Barnets perspektiv", er under revision.

Desuden har foreningen opgraderet erklæringsskrivelse som en del af kursusudbuddet i specialist-

uddannelserne på børneområdet.

Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø

Tlf.: 35 26 99 55 • Fax: 35 25 97 37 • www.dp.dk • [email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

DANSK

PSYKOLOG FORENING

Det er tiltag, der bl.a. har til formål at højne kvaliteten i de børnesagkyndige undersøgelser, herun-

der udfærdigelse af erklæringer.

5. Vejledning om notatpligt og videregivelse af oplysninger fra en afholdt børnesamtale

Til forslaget til lov om forældreansvar afsnit 2.2.3. fremgår, at Ministeriet for Familie- og Forbru-

geranliggender finder, at der er behov for, at Familiestyrelsen udarbejder en vejledning om notat-

pligt og videregivelse af oplysninger fra en afholdt børnesamtale.

Dansk Psykolog Forening er enig heri. Der er et stort behov for en sådan vejledning. Forholdene i

relation til tavshedspligt, notatpligt, aktindsigt og videregivelse af oplysninger er temmelig kompli-

cerede. Psykologerne arbejder i henhold til forskellige lovgivning, der bl.a. regulere nævnte forhold.

Det kan peges på psykologloven, forvaltningslovgivningen, persondataloven og retsplejeloven.

B) Forslag til lov om ændring af retsplejeloven mv.

Dansk Psykolog Forening har ikke bemærkninger til forslag til lov om retsplejeloven mv. bortset

fra, at foreningen kan støtte det fremlagte forslag.

ee ve lig ilsex

oal Ulriehsen

Formand

Lars Michae en

Konsulent

%if

Stockholmsgade

27 • 2100 København Ø

Tlf.: 35 26 99 55 • Fax: 35 25 97 37 • www.dp.dk • [email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Danske FAMILIEaclvokater0

CVR-nr. 28248954

Danske

FAMILlEadvakater

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF. 33 96 97 35

FAX

33 93 17 55

DATO: 2. januar 2007

REF.: lerlflpe

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Familiestyrelsen

Stormgade 2-6

1470 København K.

E-mail: [email protected]

Boring over udkast til lov om forældreansvar og udkast til ændring af retspleje-

loven mv. — j.nr. 06-5014-04073.

Ved brev af 8. december 2006 har Familiestyrelsen anmodet Danske FAMILlEadvo-

kater om at fremkomme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Foreningen skal som udgangspunkt henvise til de synspunkter; der fremgår af hø-

ringssvar af 18. juli 2006 over betænkning 1475.

Derudover kan følgende emner fremhæves:

Fælles forældremyndighed

Som det fremgår af det tidligere afgivne høringssvar, fandt foreningen at fælles for-

ældremyndighed uden enighed herom mellem forældrene, burde være en undtagelse.

I forhold til det nu foreslåede, hvor det tværtom er hovedreglen, bemærkes, at der er

sket en så betydelig afsvælckelse af forældremyndighedsbegrebet gennem de rettig-

heder, der er tillagt såvel bopælsforælderen, som samværsforælderen uden del i for-

ældremyndigheden, at spørgsmålet om fælles/ikke fællesforældremyndighed fremti-

dig bliver af mindre betydning.

Imidlertid må det forudses, at en række af de punkter, der skal være enighed om, vil

være processkabende på en uhensigtsmæssig måde.

Domstolene skal feks. fremtidigt tage stilling

om et barn med udestående ører

skal have dem opereret, såfremt der mellem forældrene opstår uenighed om dette.

Afgørelsen vil blive truffet i form af en forældremyndighedsafgørelse. Hvis foræl-

drene ikke i øvrigt har tvistpunkter, feks. om bopælen, bliver operationen hovedind-

E-mail: [email protected]

Homepage: www.danskefamilieadvokater.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Danske FAMILIEadvokatere

CVR-nr. 28248954

holdet i retssagen. Hvis barnet efter at den ene har fået forældremyndigheden, bliver

opereret, ses der ikke noget til hinder for, at der på ny søges om fælles forældremyn-

dighed. Det skal bemærkes, at en afgørelse hvorved fælles forældremyndighed bibe-

holdes, jo også vil indeholde en afgørelse om, om hvorvidt barnet skal opereres, idet

den fortsatte fællesforældremyndighed vil forhindre en operation.

I den ovennævnte situation er der dog mulighed for, at domstolene kan skønne hvad

der er bedst for barnet, selvom der hidtil ikke i Danmark har været tradition for, at

sådanne spørgsmål kan forelægges domstolene.

Er der derimod tvist om religiøse spørgsmål, er det yderst betænkeligt, at en domstol

skal afgøre, hvilken tro et barn skal opdrages i.

Dette spørgsmål har naturligvis også hidtil kunnet inddrages i forældremyndigheds-

sager, men der skal efter nugældende lovgivning tages stilling efter et samlet skøn

om, hvad der er bedst for barnet. Det vil fremtidig ikke give mening at tale om et

samlet skøn, hvis der ikke i øvrigt er uenighedspunkter, der hører under forældre-

myndigheden, og når der kan ansøges om fælles forældremyndighed på ny.

Det havde været at foretrække, at et barn under 15 år ikke kan skifte navn eller reli-

giøst tilhørsforhold uden begge forældres samtykke uanset forældremyndighedsfor-

holdene, og at give børn over 15 år en væsentlig medbestemmelse. For så vidt angår

navneskift er det et meget væsentligt indgreb både over for barnet og dets identitet,

men også over for den forælder, der må opleve at se sit efternavn fravalgt.

Bopælsforælder

Det ses ikke umiddelbart, hvorledes begrebet bopælsforælder defineres. Efter gæl-

dende lovgivning er der ingen bopælsforælder, såfremt der er aftalt en 7-7 ordning.

Da det alene efter forslaget er ikke-bopælsforælderen, der kan søge om samvær, vil

den forælder, der søger om at få samværet fastslået, blive tvunget til samtidigt at

skulle give afkald på at være bopælsforælder. Dermed er man stort set tilbage til den

gamle retstilstand, hvor forældre måtte afgive forældremyndighed for at få samvær.

At anvende folkeregistreringen giver ingen mening, idet den ved en 7-7 ordning altid

vil føre til, at et barns adresse ikke kan flyttes.

Domstolene skal således afgøre, hvem der har bopælen for et barn, der opholder sig

lige meget hos begge forældre, og som, i hvert fald for skolesøgende børn, oftest bor

E-mail: [email protected]

Homepage: www.danskefamilieadvokater.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

CVR-nr. 28248954

Danske FAMILIEadvokatere

relativt tæt på hinanden. Afgørelsen vil ofte alene blive et økonomisk spørgsmål,

nemlig hvem der skal have udbetalt børnefamilieydelser m.v.

Umiddelbart må det i øvrigt undre, at en bopælsforælder frit kan skifte daginstitutio-

ner, skolefritidsordning mv., når der ved fælles forældremyndighed skal være enig-

hed om skolevalg.

Varsling af flytning

Foreningen skal som udgangspunkt hilse denne nyskabelse velkommen. Det kan

imidlertid befrygtes, at bestemmelsen får mindre praktisk betydning, i og med at den

ikke er sanktioneret, men også i de tilfælde hvor varslingspligten rent faktisk over-

holdes.

Såfremt der ikke varsles rettidigt eller varsles overhovedet, kan der i lyset af den hid-

tidige domstolspraksis og den omstændighed, at enhver afgørelse skal træffes ud fra

hvad der er bedst for barnet, ikke forventes at ske ændring i, at et barn der er blevet

flyttet en gang, ikke skal flyttes på ny.

Selv hvis der varsles rettidigt, så er de sagsbehandlingstider, der hidtil har været i

Statsamterne (fremtidig Statsforvaltningerne) af en sådan længde, at hvis der ikke

opnås enighed i Statsforvaltningen, eller der gives midlertidig forældremyndighed

eller bopæl, så er barnet flyttet, før sagen når domstolene.

Der er i bemærkningerne godt nok givet en anvisning om, at midlertidige afgørelser i

denne situation skal træffes hurtigst muligt og i hvert fald inden for 4 uger, men den-

ne hensigtserklæring har ikke fundet vej til lovteksten.

Det var ønskværdigt, hvis der i stedet var givet klare regler om, at den anden foræl-

der efter en varsling havde frist til protest, og at flytning ikke måtte finde sted mod

denne protest samt givet tidsfrister for Statsforvaltningen til at behandle sådanne pro-

tester. Dette dog kun gældende såfremt der er fælles forældremyndighed.

Har derimod kun den ene forældremyndighed, bør det medføre, at en varsling er til-

strækkelig, dette uanset at det i en kortere overgangsperiode "vil gå ud over " foræl-

dre, der ikke er klar over, at de kan få deli forældremyndigheden.

Samvær med forældre

E-mail: [email protected]

Homepage: www.danskefamilieadvokater.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Danske FAMILIEadvokater®

CVR-nr. 28248954

Foreningen skal ikke udtale sig hverken for eller imod deleordning, men skal dog

påpege vigtigheden af, at enhver samværsafgørelse træffes med udgangspunkt i det

enkelte barn, således at barnets forbindelse med begge forældre bliver en naturlig og

samlet del af barnets hverdag og ikke to opsplittede verdener, som barnet med korte-

re eller længere mellemrum skal forholde sig til.

Samvær med nærtstående

Den foreslåede § 19 løser et længe påtrængende problem, men det bør klargøres om

et sådant samvær, også kan fastsættes, hvis der sker adoption.

Det gælder ligeledes stk. 2 for så vidt angår stedbarnsadoption, hvor der vel også

kunne være behov for at opretholde kontakt med bedsteforældrene, uanset om

far/mor ikke længere er juridisk forælder.

Ellers bør kontakt med nærtstående, fremtidig indgå i vurdering af om der bør gives

tilladelse til stedbarnsadoption.

Afgrænsningen af personkredsen, der kan søge og opnå samvær, kan imidlertid give

anledning til overvejelser. Der er efter ordlyden ikke den begrænsning, at det skal

være nærtstående på den forælders side, der enten er død eller som kun har begrænset

samvær.

En mormor vil således kunne søge om samvær, hvis barnets far er død eller ustabil.

Det forekommer ikke logisk. Lever forældrene sammen, er der ingen mulighed for at

mormor kan se sit barnebarn, uanset hvor gerne hun eller barnet vil, og i det tilfælde

er der ikke det hensyn, at barnet ikke skal fare for meget rundt.

Transport og udgifter i forbindelse med samvær

Den foreslåede ændring, således som det fremgår af bemærkningerne, er en fornuftig

og rimelig konsekvens af det vidstrakte samvær, der normalt gives. Det havde dog

været at foretrække, at hovedreglerne fremgik af lovteksten og ikke af bemærknin-

gerne.

Orientering m.v.

Idet Foreningen i øvrigt ikke har bemærkninger til § 22, skal der alene henstilles at

stk. 3 overvejes på ny.

E-mail: [email protected]

Homepage: www.danskefamilleadvokater.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Danske FAMILIEadvokater®

CVR-nr. 28248954

Der kan være behov for at tilbageholde oplysninger eller helt konkret nægte adgang

til en aktivitet. Der bør dog være mulighed for, at en forælder kan indbringe en sådan

afgørelse for Statsforvaltningen. Ellers kan en skole eller lignende frem for at søge

efter stk. 4, blot træffe enkeltafgørelser.

Børn over 10 års adgang til at indkalde til mode.

Foreningen skal ikke udtale sig hverken for eller imod denne regel, men skal påpege,

at der kan være fare for, at børnene i højere grad end nu bliver gidsler i forældrenes

stridigheder.

Retsplejeloven

Foreningen skal bemærke, at uanset at der ligger en beskyttelse af barnet i, at der

ikke oplyses hvad barnet har udtalt, så er ændringen i § 450 c dog nødvendig af rets-

sikkerhedsmæssige årsager. Bestemmelsen bør dog udbygges med, at der skal fore-

ligge en skriftlig (kortfattet) vurdering fra den bømesagkyndige, der måtte have del-

taget. Den børnesagkyndiges råd til retten er en del af bevismidlerne, og skal derfor

være tilgængelig for parterne.

Ovenstående er de væsentligste bemærkninger Danske FAMILIadvokater har til lov-

forslaget, men foreningen stiller sig gerne til rådighed, hvis uddybning ønskes.

Med venlig

lsen

Bestyrelses

t•ne

lem i Danske. FAMILIEadvokater

E-mail: Ipe iz,advoeom.dk

Homepage: www.danskefamineadvokater.clk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

Valby 01.01.07

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Stormgade 2-6

1470 København K

Høringssvar vedr.:

Udkast til lov om forældreansvar og udkast til ændring af retsplejeloven mv.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre er overvejende positiv overfor de ændringer som

den politiske aftale og den efterfølgende ministerielle behandling har medført i forhold til det

oprindelige lovudkast i Betænkning 1475.

Vi mener at der med lovudkastet, som det foreligger nu, kommer betydelig mere vægt og realitet

bag intentionen om, at udgangspunktet fremover skal være barnets ret til begge forældres

beskyttelse og omsorg. Vi finder også, at det er vigtigt, at gældende lovgivning afspejler samfundets

udvikling, hvilket dette lovforslag i høj grad bærer præg af.

Lovudkastet signalerer starten på et paradigmeskift, hvilket naturligt vil indebære betragtelige

udfordringer, når det skal omsættes til praksis i statsforvaltningerne og ved domstolene.

Vi er dog sikre på, at de forandringer, som lovudkastet stiller i udsigt vil være til glæde for børn og

forældre i fremtiden. Såfremt loven implementeres loyalt, således at det bliver klart for begge

forældre, at ligeværdigheden og respekten for barnets ret til to forældre fortsat er gældende efter

samlivets ophør, vil det medføre en øget vilje til at finde mindelige løsninger, til gavn for alle

involverede parter.

Hovedparten af enkeltelementerne i lovudkastet er i god overensstemmelse med den politiske

aftales ånd, og skaber tilsammen et godt grundlag for at intentionerne også kan blive realiteter for

de delte familier.

For så vidt angår de særlige og de almindelige bemærkninger til lovforslagene, finder vi dog, at der

er områder, hvor bemærkningerne ikke er helt i overensstemmelse med den politiske aftales ånd,

eller er så utydelige eller tvetydige, at der er tvivl om hvad ministeriet reelt giver udtryk for. Disse

forhold vil vi kommentere i det følgende.

Venlig hilsen

Henrik Findsen

/ Formand

Foreningen Far til Støtte For Børn og Forældre

Valby Medborgerhus

Valgårdsvej 4

2500 Valby

[email protected]

Telefonnr.: 20873388

www.foreningenfar.dk

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Indhold

• Begrebet "barnets bedste"

• Inddragelse/høring af barnet

• Påstand om vold

• Samværschikane og samværserstatning

• Deleordninger

• Retsplejeloven

• Økonomi

• Opfølgning og forskning

side 2

Begrebet "barnets bedste"

I bemærkningerne specificeres, at dommere fremover mere fyldestgørende skal begrunde

afgørelser. Vi vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på vores høringssvar til betænkning

1475, hvori vi med inspiration fra andre landes praksis foreslog en udbygning af § 4, som sikring

for at der i alle afgørelser fra dommere og sagsbehandlere redegøres for helt centrale elementer i

vurderingen af "barnets bedste".

Inddragelse/høring af barnet

Vi noterer os med tilfredshed

At ministeriet vil tage skridt til, at der sker en kvalificering og harmonisering af de

børnesagkyndige erklæringer.

At inddragelsen af barnet er et tilbud til barnet.

At det primære formål er at inddrage barnets perspektiv i forældrenes dialog og

problemløsningsproces og sekundært at tjene som bevisførelse i en afgørelse.

Vi er dog fortsat bekymrede for at børn tages som gidsler af forældre i et højt konfliktniveau eller at

børnesagkyndiges personlige holdninger videreformidles som værende udtryk for barnets

perspektiv. Man bør således være særligt opmærksom på, at forældre kan misbruge lovens

udgangspunkt i "barnets ret til samvær" til at lægge pres på barnet, så det undsiger sig kontakten

med den anden forælder. Her er det vigtigt at præcisere, at barnet har ret til to forældres beskyttelse

og omsorg.

Vi er ligeledes bekymrede for en for ukritisk inddragelse af børnene. Ministeriets bemærkninger i

den forbindelse er uklare. Det fremgår fx at "Inddragelse af barnets perspektiv skal ske, selv om der

ikke foreligger en egentlig tvist mellem forældrene" og "Der skal udvises tilbageholdenhed med

ikke at inddrage børn i selv mindre spørgsmål" samtidig med at det andetsteds bemærkes at

dommeren vil kunne genbruge referater fra samtaler med barnet i statsforvaltningen, og at det

"Herved undgås, at barnet belastes med at skulle inddrages flere gange om samme spørgsmål."

I forbindelse med en kommende vejledning til sagsbehandlere anbefaler vi, at det med al tydeligh

vil fremgå, at det at inddrage barnet ikke er ensbetydende med, at barnets udtrykte ønske automatisk

skal følges. Afgørelser skal træffes og begrundes ud fra barnets bedste — også selvom dette er i

modstrid med, hvad barnet har givet udtryk for.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Høring af børn må ikke få den konsekvens, at lovens øvrige elementer udvandes eller underordnes

børnenes inddragelse. Vi ser tværtimod inddragelsen af børnene som deres mulighed for at bidrage i

fælles problemløsningsprocesser, og at det bør føre til en styrkelse af forældreansvaret og ikke til en

svækkelse af den ene eller begge forældres mulighed for at yde barnet omsorg og beskyttelse. Vi ser

således frem til, at høring af børn fører til en styrkelse af lovens øvrige elementer.

Vi anbefaler, at ministeriet snarest offentliggør specifikke krav til det børnesagkyndige arbejde og

de børnesagkyndiges kvalifikationer, herunder krav om særskilt autorisation, samt en præcisering af

betydningen af den nye ramme, som de børnesagkyndige for fremtiden skal arbejde under.

Påstand om vold

Særligt i spørgsmålet om vold begået mod barnet eller bopælsforælderen eller andre medlemmer af

den husstand hvor barnet opholder sig, bør både de almindelige og de særlige bemærkninger

gennemgås kritisk endnu engang i ministeriet. Sprogbrugen er inkonsistent, så det er derfor uklart

hvilken ånd der ligger bag, og hvordan vejledningen til loven til sin tid kan forventes at blive.

Der veksles således imellem at volden skal være dokumenteret, til at den blot skal være påstået, for

at det far som konsekvens at samvær nægtes, suspenderes eller ophæves. I den sproglige behandling

af voldsproblematikken falder ministeriet tilbage til den nuværende problemopfattelse, hvor årsagen

til problemer per definition henledes til samværsforælderen.

Vi anbefaler et langt klarere sprog, som forholder sig nuanceret til blandt andet:

Betydningen af graden og hyppigheden af volden.

Krav til dokumentation (fx. politirapport eller -anmeldelse).

> Håndtering hvis volden er udøvet af bopælsforælderen eller en fra dennes husstand, og rettet

mod barnet eller mod samværsforælderen eller en fra dennes husstand. Skal der så fx kunne

træffes afgørelse om en midlertidig flytning af barnet til samværsforælderen mens sagen

afdækkes yderligere. Spiller det en rolle om der er fælles forældremyndighed? Og

deleordning?

Betydningen af barnets udtrykte ønsker.

Vi vil på det kraftigste advare mod en "retstilstand" hvor alene en påstand om vold skal føre til

umiddelbar suspension af samværet og hvor vold altid medfører at samvær nægtes eller ophæves,

uanset omstændighederne for volden, karakteren af volden og barnets samlede perspektiv i den

henseende. En sådan praksis er helt uacceptabel og en klar krænkelse af både barnets og

forældrenes retssikkerhed. Den vil kunne medføre, at alle gode intentioner i den politiske aftale og

lovforslaget kan omgås ved, at en bopælsforælder gives frit slag til at påstå vold.

En begrundet formodning om vold mod et barn eller dets forælder skal naturligvis tages meget

alvorligt, og barnet skal beskyttes mens undersøgelsen står på. Men — barnet skal vel og mærke

beskyttes mod begge de former for overgreb som der kan være tale om i disse sager. Nemlig på den

ene side en eventuel vold, og på den anden side et eventuelt forsøg på at afbryde barnets kontakt til

en forælder ved at mistænkeliggøre vedkommende. Disse forhold kan begge tilgodeses ved at

anvende overvåget samvær i den periode, hvor påstanden realitetsbehandles. Vi anbefaler i den

forbindelse at ministeriet skaber klarhed over, hvordan dette værktøj kan anvendes i denne type af

sager.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Samværschikane og samværserstatning

Vi bemærker med tilfredshed, at ministeriet understreger alvoren ved chikanøs adfærd, og

foreskriver en øget brug af erstatningssamvær i disse situationer.

Vi anbefaler dog, at der i klart sprog redegøres for, at uberettiget mistænkeliggørelse eller bevidst

falsk anklage om vold eller anden grænseoverskridende adfærd er at betragte som chikane, og at det

skal føre til en styrkelse af kontakten mellem barn og den mistænkeliggjorte forælder for at undgå at

barnet lider skade i forholdet til denne. I yderste konsekvens skal det kunne føre til overførsel af

bopælen.

Deleordninger

De særlige bemærkninger til § 18 stk. 3 bør gennemgås kritisk endnu engang i ministeriet. Af

lovforslagets § 4 og § 18 stk. 3, fremgår det uden indskrænkning, at en deleordning vil kunne være

en afgørelse, eller en stadfæstelse af en mindeligt indgået aftale, uanset om det er en

førstegangsfastsættelse eller ej, såfremt det er den bedste løsning for barnet. Bemærkningerne til

lovforslaget tyder imidlertid på, at deleordninger kun vil kunne fastsættes ved

førstegangsfastsættelse og kun i særlige tilfælde. Vi undrer os over, at udgangspunktet om at træffe

afgørelser til barnets bedste her begrænses.

Når det fremgår af § 18 stk. 3 at "Samvær kan fastsættes i op til 7 dage ud af 14", antager vi at der

menes, at barnet kan få fastsat samvær så det er lige meget hos begge forældre uanset om ordningen

hedder 4/4, 7/7, 14/14 eller andet.

Retsplejeloven

§ 448f i Retsplejeloven § 41 i Lov om Forældreansvar

Vi tolker teksten således, at hvis barnets bopæl uretmæssigt er flyttet til udlandet — uden at

bestemmelserne for varsling og accept af flytningen er blevet overholdt — så er det de danske

myndigheder som skal behandle en eventuel sag om forældremyndigheden eller barnets bopæl.

Vi vil her gøre opmærksom på en 'gordisk knude', idet der i dag er forældre som har fået

forældremyndigheden alene som følge af den nugældende lovs krav om at tildele myndigheden til

en af forældrene selvom begge er egnede, og som efterfølgende er flyttet til udlandet. De

tilbageblevne forældre i Danmark vil, så vidt vi kan tolke bestemmelserne, ikke få samme mulighed

for at få dom om genetablering af en fælles forældremyndighed, som i de tilfælde hvor begge de

egnede forældre stadig bor i Danmark.

§ 450c i Retsplejeloven

Vi anbefaler at det også her pointeres at samtaler med børn bør udføres af særligt kvalificerede, og

at teksten derfor ændres fra at retten kan, til at retten skal, anmode en børnesagkyndig om at afholde

eller deltage i samtalen med barnet.

Økonomi

Vi må fremhæve det store uafklarede problemområde, som fortsat vil bevirke, at nogle forældre vil

slås om børnene. Her tænker vi på den uhensigtsmæssige forskel, der kan være på forældrenes

økonomi, alt afhængig af hvorvidt man får barnets folkeregisteradresse hos sig eller ej.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Vi ser positivt på, at dette område har politikernes bevågenhed og anbefaler, at politikere og

ministeriet snarest fremkommer med et konkret forslag til en fremtidig fornuftigere fastsættelse af

børnebidrag, i overensstemmelse med ånden i nærværende lovudkast. Vi vil i den forbindelse

opfordre til, at der tages initiativ til at inddrage vores og andre relevante aktørers viden om og

forslag til området.

Opfølgning og forskning

Vi noterer os med tilfredshed, at der vil ske en tæt opfølgning på lovens implementering og dens

konsekvenser.

Det er vores opfattelse, at den tilgængelige forskning i Danmark inden for nutidens ændrede

familiemønstre ikke er tilstrækkelig opdateret og tidssvarende. Vi vil derfor igen henstille til at

undersøgelser og forskning afdækker området objektivt, således at både børns, fædres, mødres,

bopælsforældres og samværsforældres perspektiver og vilkår inddrages og sammenlignes.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familiens Forening

Høringssvar til lovforslag om forceldreansvar

Postboks 2503

2100 København Ø

Tlf.: 86 16 55 55

Side

af 8

1. januar 2007

Høringssvar til forslag om Lov om forældreansvar

Barnets tarv - det bedste for barnet

§ 4 — omkvædet i loven - er en væsentlig og uundværlig paragraf, hvorom der næppe kan herske

den store uenighed.

I bemærkningerne til § 4 hedder det blandt andet;

"Vurderingen af "barnets bedste" skal derfor altid ske udfra en individuel vurdering af det enkelte

barns forhold".

Familiens Forening bifalder at fokus rettes mod det enkelte barns forhold. Men vi finder

modsætninger mellem § 4 og flere af de øvrige bestemmelser i lovforslaget. Her skal vi insistere på,

at § 4 netop skal være overordnet.

Når princippet fraviges i flere sammenhænge (se herunder), svækkes tilliden til og troen på, at man

med lovudkastet faktisk først og fremmest ønsker at tilgodese barnet.

Hvem er forældrene?

Lovforslaget handler om hvilke juridiske relationer der skal være mellem forældre og børn. For at

kunne tale om det, er det nødvendigt at have en fælles forståelse af hvem et barns forældre er.

Det spørgsmål er reguleret i børneloven, og i nogen grad af § 6 i det aktuelle lovforslag. Ifølge de

regler er det op til moderen at vælge hvem hun vil dele forældreskabet med. De biologiske

kendsgerninger (DNA-test) får kun betydning hvis en biologisk far ikke vil vedgå sig sit faderskab.

Hvis barnet er helt uden far, da kan en mand dog påberåbe sig sit faderskab'.

På trods af at mange stedforældre gør et godt stykke arbejde og har endog meget stor betydning for

deres stedbørn, finder vi det betænkeligt at mange børn på den måde ikke bliver relateret til deres

biologiske far. Specielt hvis man tager intentionen i det aktuelle lovforslag om at styrke børn og

fædres retsstilling for pålydende, finder vi det betænkeligt at man ikke i tvivlstilfælde benytter sig af

de teknologiske muligheder for at fastslå forældreskabet korrekt i udgangspunktet.

Vi vurderer at børn, biologiske fædre og stedfædre med stor sandsynlighed vil erfare sandheden om

deres slægtskab før eller siden, og finder ikke at det er noget godt udgangspunkt at starte med at

lyve for nogen af dem om børnenes undfangelse.

I prioriteringen af de biologiske bånd til moderen men ikke til faderen, ser vi også en modstrid med

§ 4, da kønsbestemmelsen ikke fortæller noget om forældrenes forældreevne.

Børnelovsudvalget forventer i deres betænkning fra 19972 at familier hvor faderen ikke er biologisk

far, alt andet lige må forventes at være mere skrøbelige end familier med to biologiske forældre.

Sandheden vil i længden være svær at skjule. Ved altid at sikre det korrekte faderskab fra starten af,

kan nogen af de senere problemer omkring samvær sandsynligvis undgås.

Norge indførte i 2003 en ny lov, hvor det helt overordnede princip er, at den biologiske far er far.

Barnet, moderen, den juridiske far eller ham der mener han er (bio)far, kan i Norge når som helst

' Jvf. Børnelovens § 6

Betænkning når. 1350 om børns retsstilling. 1997

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familiens Forening

Høringssvar til lovforslag om forceldreansvar

Postboks 2503

2100 København Ø

Tlf.: 86 16 55 55

Side 2 af 8

genoptage faderskabsspørgsmålet og gennemtvinge en DNA test, der med sikkerhed fastslår det

biologiske faderskab.

Det er tankevækkende at man i Danmark og Norge definerer børns tarv så forskelligt.

Det første år loven var i kraft blev der rejst 211 genoptagelsessager - egentlig ikke mange da det

som nævnt var en helt ny mulighed. Af dem fik 36 % af børnene en ny biologisk far. De resterende

64 % fik verificeret at deres far faktisk var deres far, så ingen længere havde grund til at tvivle om

det3.

Endelig skal vi henlede opmærksomheden på at det generelt er bedre for børn at vokse op hos deres

biologiske forældre end hos stedforældre4, selvom der undertiden kan forekomme undtagelser.

Familiens Forening skal anbefale at lade de biologiske fakta være afgørende for faderskabets

placering.

Forældremyndighed

Blandt andet lovforslagets § 6 om hvem der skal - og hvem der ikke skal - have del i

forældremyndigheden i udgangspunktet er et eksempel på denne modstrid. De omstændigheder

barnet er undfanget under fortæller næppe meget om forældrenes forældreevne. Efter § 7 stk 3

tildeles moderen forældremyndigheden alene, hvis nogen af undtagelsesbestemmelserne der er listet

op i stk 1 og 2, ikke er opfyldt.

Familien Forening skal beklage, at man her sætter moderens tarv i centrum i stedet for barnets. Det

er ingen garanti for at hun faktisk vil være bedst til at forvalte forældreansvaret.

Reguleringen af hvem der nu skal have — eller netop ikke have — del i forældremyndigheden (§§ 6-

11) forekommer unødvendig kompliceret og uhensigtsmæssig sammenlignet med alternativet — at

alle forældre i udgangspunktet har fælles forældremyndighed, der så eventuelt kan ophæves efter §

11. Pointen er, at man da vil foretage en vurdering af begge forældres forældreevne på lige fod.

Uden en sådan individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, bliver intentionen i den — for hele

lovforslaget - centrale § 4 meningsløs og utroværdig.

Vi anerkender at små børn er stærkt knyttet til deres mor, især fordi kun hun kan amme, men finder

automatikken i de nævnte paragraffer betænkeligt. Beslutningen om forældremyndigheden angår jo

ikke alene små børn. Afgørelsen har betydning for hele barnets liv, da små børn har det med at blive

store. Amning bør selvfølgelig indgå som en af de mange faktorer i vurderingen af forældrene.

I bemærkningerne til lovens § 11 hedder det blandt andet;

"at det som udgangspunkt heller ikke kan anses for at være i barnets interesse, at der dømmes til

fælles forældremyndighed, hvis en forældre er uegnet som forældremyndighedsindehaver, feks. på

grund af massivt misbrug, en alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at

deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv. "

De samme betragtninger bør man gøre sig med de små børn.

Som forslaget ligger, vil en far med fx misbrugsproblemer, bliver frataget forældremyndigheden

allerede i udgangspunktet. En mor med en tilsvarende problemer, vil få forældremyndighed —

måske alene - men barnet vil (forhåbentlig) blive anbragt et helt tredje sted efter reglerne i

sociallovgivningen.

Forældres pligter, børns rettigheder Svend Danielsen 2003.

økonomen nr. 4. fra 2002.

For en oversigt om forskningen herom se DJØF's tidsskrift Samfunds

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familiens Forening

Høringssvar til lovforslag om formldreansvar

Postboks 2503

2100 København Ø

Tlf.: 86 16 55 55

Side 3 af 8

Vi er opmærksomme på faderens mulighed for at søge forældremyndigheden — eller del i den - efter

§ 14, men ser ikke nogen grund til at fædres og mødres forældreevne vurderes efter forskellige

kriterier, i forskellige institutioner, ud fra forskellige love og med forskellig konsekvens.

Børn har to biologiske forældre, og dermed to lodder i livet. Det kan ikke være i barnets interesse at

samfundet ikke undersøger begge lodder. Specielt hvis det ene er en nitte er der så meget desto

større grund til at man i det mindste undersøger om der skulle være gevinst på det andet.

Børnesagkyndige i samværs- og forældremyndighedssager

I de tilfælde der er beskrevet i det ovenstående afsnit, hvor en af forældrene ikke score nogen

specielt høj forældreevne, er der næppe de store vanskeligheder med at placere hverken bopæl eller

forældremyndighed. Det bliver først svært i de tilfælde hvor der er tale om to ganske fornuftige

forældre. Man kan selvfølgelig lægge kriterierne for normalitet mere eller mindre liberalt, men det

er vores postulat, at de allerfleste forældre måske ikke er superforældre men dog gode nok.

Lovforslaget lægger her op til at der så graves endnu dybere i forældrenes forældreevne, ved

foruden statsforvaltningens sagsbehandlere at inddrage børnesagkyndige, bisiddere og børnene selv.

De møder forudses at blive noget af et tilløbsstykke. Mai Heide Ottesen beretter i en af sine

undersøgelser at 75 sager fra det hedengangne Civilretsdirektorat fylder 5 store flyttekasser!

Det er tvivlsomt om man når en højere retfærdighed ved at øge mængden af sagsakter. Man

risikerer at folk - herunder også børnene - tværtimod drukner i de mange akter og møder.

I bedste fald opnår man med de mange sagkyndige måske at sætte lidt flere decimaler på

forældrenes forældreevne.

Men hvis far scorer på at han laver bedre mad, og mor på at hun tit at tager børnene med på skovtur,

kan det være vanskeligt at afveje de egenskaber i forhold til hinanden. Afvejningen vil i sidste ende

være en subjektiv politisk vurdering. Hvad børnene nu aktuelt synes er sjovest, kan meget vel

afhænge af årstiden. Desuden vil de ting forældrene hver i sær kan tilbyde også afhænger af barnets

alder og dermed ændres.

De tilkaldte eksperter kan selvfølgelig — i hvert fald teoretisk — ende ud med at være indbyrdes

uenige om tolkningen af børnenes signaler, eller om vægtningen af fars sunde mad mod mors

hyggelige skovture. I så fald er vi ikke nået meget længere i søgen efter barnets tarv.

Men det forudses at eksperterne ofte vil være bemærkelsesværdige enige. Da ender vi med en

situation, hvor 61 af forældrene står overfor den anden plus alle eksperterne plus børnene — hvis den

tolkning af børnenes signaler eksperterne er kommet frem til overhovedet taget for pålydende.

Vi vil godt advare mod at tro at forældre generelt blot affinder sig med denne "dom" og pænt

acceptere den. Vi forudser at afmagten stiger i takt med antallet af sagsakter. Hele intentionen i

lovforslaget — som vi læser det — nemlig at begge forældre i højere grad bør inddrages i børnenes

liv, kan her ende med det modsatte. En større afmagt som følge af det større apparat, kan meget vel

give sig udslag i kamikaze aktioner. Det ser vi alt for ofte som resultat af familieopløsningerne.

Samvær

Lovforslagets megen fokus på at forældrene skal kunne samarbejde, og de mange ressourcer der

afsættes til at opfylde det formål, vil vi advare imod. Hvis der ikke er nogen gensidig sympati

forældrene imellem, bør kommunikationen mellem dem begrænses til et absolut minimum og helst

foregå skriftlig. Vi oplever, at der tit ligger en skjult dagsorden bag de mange samværs- og

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familiens Forening

Høringssvar til lovforslag om forældreansvar

Postboks 2503

2100 København Ø

Tlf.: 86 16 55 55

Side 4 of 8

forældremyndighedssager, der undertiden handler mere om samkvem med bopælsforældren end om

samværet med børnene.

Muligheden for at fastlægge afhentning og aflevering i skole eller institution, som der blev åbnet for

i 20045 kunne med fordel anvendes i langt højere grad, da afhentningen og aflevering i hjemmet

ofte udløser konflikter.

I bemærkningerne til lovforslagets § 38 a hedder det at ministeriet for familie- og forbruger-

anliggende far mulighed for at fastlægge standardsamvær, herunder om bortfald af samvær i ferier

og højtider mv.

Statsamternes aktuelle norm for "normalsamvær" er ofte kimen til senere konflikter. Fx hedder

normen for sommerferien "16 dage i sommerferien" med en fodnote om at; "weekendsamvær i

bopælsforælderensferie bortfalder".

Sådanne standarder fastsættes undertiden selvom ingen af forældrene har anmodet om det.

Problemet med den afgørelse er; at det er en "ikke afgørelse", da de 16 dage kan lægges så alle

samværsweekender overlapper med enten fars eller mors ferie. Det reelle samvær i sommerferien

bliver da kun de 16 dage.

Men ferierne kan også lægges så en eller flere af de ordinære samværsweekender overlever. I så

fald kan det samlede samvær nå op på de 16 dage + fx tre samværsweekender på hver 3 dage - i alt

25 samværsdage. Tilsvarende forhold gør sig gældende i forhold til årets øvrige højtider og ferier.

Vi er opmærksomme på, at det i bemærkningerne til lovforslaget er nævnt at det skal kunne udløse

erstatningsamvær, hvis bopælsforældrene placerer deres ferie i små stykker i netop de weekender,

hvor der normalt er samvær. Men det kan ikke være i nogens interesse at få mange erstatningssager,

og afgørelsen vil ofte først foreligge flere måneder efter ferien.

Konsekvensen har været at statsamterne hen over foråret eller op mod jul er druknet i ansøgninger

fra folk der ikke selv kan blive enige om hvornår hvem skal holde ferie. Med Statsamternes

standardafgørelser skal der i mange sager typisk træffes afgørelse om fx sommerferien hvert år.

Aflysning af blot et enkelt samvær i forbindelse med de små ferier betyder at der går omkring fire

uger, hvor børnene ikke ser samværsforælderen.

Holder vi os til sommerferien vil Familiens Forening anbefale, at alle samværsweekender i

sommerferien aflyses, og sommerferiesamværet samtidig fastsættes til fx 21 dage, altså ca.

halvdelen af sommerferien til hver. Så undgår man at forældrene spekulerer i at lægge ferie i den

ene eller anden uge fordi der tilfældigvis er — eller ikke er - en ordinær samværsweekend i den. Vi

vil så også forvente at se færre børn afholder ferie i deres institution.

I de små ferier — vinter- og efterårsferien anbefales at den fastsættes uden at involvere weekenderne

— fx fra mandag til fredag. Da vil der være sammenhæng med et weekendsamvær i den ene eller

anden ende, og de lange afbræk i samværet undgås. Skulle en af forældrene have behov for at holde

hele ferien med børnene — fx hvis der er tale om en udenlandsrejse — kan forældrene indbyrdes bytte

sig til den sidste weekend.

Det er vores overbevisning, at mange samværskonflikter på den måde kan undgås.

At ansvaret for transporten af barnet i forbindelse med samværet nu bliver delt mellem forældrene

er en særdeles god ide, idet forældrenes vurdering af hvornår LilleMarie selv kan tage toget da vil

samværssager)

Vejledning

nr. 9671 af 27/09/2004 om behandling af samværssager (Det skærpede ændringskriterium i

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familiens Forening

Høringssvar til lovforslag om forældreansvar

Postboks 2503

2100 København Ø

Tlf.: 86 16 55 55

Side 5 af 8

tage udgangspunkt i de samme modenhedsmæssige, økonomiske og besværlighedsmæssige vilkår.

Det vil alt andet lige skaber større enighed forældrene imellem.

Erstatningssamvær

I samværsvejledningen fra 20045 hedder det;

"at tabet af nogle få samværsdage i almindelighed ikke vil skade forholdet mellem barnet og

samværsforælderen, når de i øvrigt har et hyppigt og regelmæssigt samvær."

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget hævdes noget tilsvarende.

Men hvis der er fastsat et samvær, efter nøje vurdering af hvad der er bedst for barnet — måske efter

en høring af det — må det også være meningen at samværsafgørelsen skal overholdes. I modsat fald

bliver resolutionen absurd, og i øvrigt igen i modstrid med § 4. Det er desuden en kortslutning af

ethvert samarbejde omkring barnet, hvis en af parterne ikke er forpligtet af de fastsatte rammer.

Hvis en samværsforældre omvendt beholder barnet nogen ekstra dage, vil det skade forholdet

mellem barnet og bopælsforælderen relativt mindre, fordi barnet normalt opholder sig mere hos

denne. Men det er måske heller ikke intentionen at sanktionerne det?

Det er vigtigt for forældrenes indbyrdes motivation for samarbejdet — som fx at bytte weekend, hvis

en særlig weekend betyder meget for en af dem, at begge parter har noget at handle med. Hvis man

ikke sanktionere en aflysning af et samvær, vil det afgørende svække samværsforældrenes mulighed

for at bytte weekend, fordi den barnet bor hos blot autonomt kan "ta' selv", og derfor ikke har

behov for selv at bytte.

I tilfælde hvor begge forældre forfærdeligt gerne vil have en bestemt dag — fx barnets fødselsdag

eller juleaften, er det ikke tilstrækkeligt blot at fastsætte en anden dag til erstatning. Her bør der

kunne fastsættes erstatning med "renter", her med menes flere dage end dem der er mistet.

Økonomi

Fra nytår nedlægges statsamterne som følge af kommunalreformen og erstattes af de nye

statsforvaltninger. Her er det intentionen at spørgsmålet om forældremyndighed og samvær

behandles samtidig, idet det forventes at man lettere vil kunne finde et kompromis, hvis de to ting

forhandles sammen. Med lovforslaget skal spørgsmålet om barnets bopæl også inddrages i denne

forhandling.

Men de økonomiske forhold er henlagt til et helt andet forum. De er reguleret af helt andre love og

har heller ikke været inddraget i det aktuelle udvalgsarbejde. Bor forældrene langt fra hinanden, kan

spørgsmålet om underhold være henvist til en helt anden statsforvaltning, jf. reglerne om stedlig

kompetence6.

Det er vores erfaring at stridighederne forældre imellem lige så meget handler om de mange

økonomiske tilskud som de handler om børnene. Vi ser ofte et scenarium, hvor parterne i

udgangspunktet skilles som gode venner og en fifty-fifty deleordning. Ofte betales der samtidig

bidrag, som dog netop på grund af den ligelige forsørgelsesbyrde senere søges nedsat/ophævet. Det

udløser ofte et ønske fra bopælsforælderen om at få samværet nedsat, så denne igen bliver

bidragsberettiget. Det aktuelle lovforslag vil næppe ændre på dette mønster.

Cirkulæreskrivelse af 28. oktober 2002 om stedlig kompetence i familieretlige sager

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familiens Forening

Høringssvar til lovforslag om forældreansvar

Postboks 2503

2100 København Ø

Tlf.: 86 16 55 55

Side 6 of 8

Vi har kendskab til flere tilfælde hvor familierådgivere inddrager de økonomiske vilkår i et samlet

kompromis omkring forældremyndighed, samvær og bopæl. Vi anbefaler undertiden selv sådan en

løsning i vores rådgivning.

Men desværre er den slags aftaler ikke bindende, da de kan ophæves af myndighederne, "såfremt

aftalen skønnes åbenbart

§ 18 åbner mulighed for at barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, et forslag Familiens

Forening kan bifalde, men vi kan forventer at se flere af den salgs konflikter, og skal beklage at der

ikke er mulighed for at træffe økonomisk bindende aftaler.

Men muligheden i § 14 for at søge del i forældremyndigheden, er det vores vurdering at ganske

mange forældre ønske del i forældremyndigheden. Vi frygter imidlertid at reglerne om fri proces vil

afskære mange for at søge, fordi de ikke opfylder de indkomstmæssige krav der stilles for at opnå

fri proces. Det skyldes ofte, at indkomstgrænsen for at få fri proces ikke forhøjes proportionalt med

antallet af børn, hvis man betaler bidrag. Vi forudser at en stor mellemgruppe reelt vil være afskåret

fra at søge del i forældremyndigheden af økonomiske årsager, mens de meget fattige, der netop kan

opnå fri proces, samt de meget rige, der har råd til at betale, vil søge. Det forhold finder vi ganske

uheldigt.

Vi er opmærksomme på at spørgsmålet om økonomien skal behandles i et nyt udvalgsarbejde — et

arbejde vi meget gerne deltager i — men skal her beklage at man ikke i den aktuelle reform og i den

senere sagsbehandling i statsforvaltningen inddrager de økonomiske forhold sammen med

spørgsmål om forældremyndighed, bopæl, og samvær.

Orientering om barnet

Styrkelsen af samværsforældres mulighed for at få oplysninger om barnet bifaldes.

Dog er vi betænkelige ved at en forældremyndighedsindehaver eller bopælsforældre kan bestemme

hvorvidt samværsforælderen med eller uden del i forældremyndigheden, kan stille op til eller

stemme til skole- eller institutionsbestyrelsesvalg.

Stemmeret og valgbarhed til demokratiske valg bør ikke afhænge af eventuelle sym- eller

antipartier fra en eksmand eller kone.

Ved nogen af de seneste valg til skolebestyrelser, er der gået kønspolitik i valget, så der er opstillet

rene kvindelister. De har en stor chance for at vinde, fordi der med de gældende regler er mange

flere stemmeberettigede kvinder end mænd, da skilsmissebørn som regel bor hos deres mor.

Hvis vi ønsker et skolesystem med en fornuftig balance mellem indlæring og omsorg, er det

Familiens Forenings overbevisning, at den balance bedst nås med lige muligheder for fædre og

mødre til at stille op og til at stemme.

Vold og overgreb

Selvfølgelig bør man være særdeles opmærksomme på alle forældre, der øver vold mod deres børn.

Det er flere gange i bemærkningerne fremhævet at selv påstande om vold eller overgreb mod barnet

hos samværsforældre umiddelbart skal medføre øjeblikkelig indstilling af samværet. Valget er

imidlertid, om man foretrækker at "dømme" &I uskyldig for meget end en skyldig for lidt. Her bør

LBK nr. 352 af 15/05/2003 § 17

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familiens Forening

Høringssvar til lovforslag om forældreansvar

Postboks 2503

2100 København Ø

Tlf.: 86 16 55 55

Side 7 af 8

det generelle retsprincip om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist også gælde, specielt da

der kan forventes mange falske anklager, hvis samværet dermed kan ophæves.

Hvis samværet omgående indstilles efter et postulat om vold, kan der forventes mange falske

påstande om vold og overgreb. Det vil gøre det vanskeligt at gribe ind i de sager, hvor der faktisk er

noget om snakken, fordi mange ressourcer bruges på de falske anklager.

At der her igen foreslås forskellige institutioner og konsekvenser for henholdsvis den af forældrene

barnet bor hos og den der har samvær er uacceptabelt, og næppe i overensstemmelse med § 4.

Opmærksomheden henledes på, at såvel vold som overgreb også kan foregå på barnets bopæl.

Faktisk synes enlige mødre at være mere voldelige overfor børn end enlige fædreg, hvorfor der bør

sættes lige så meget fokus på en anmeldelse fra den der har samvær, hvis intentionen er, at komme

volden til livs.

Familiens Forening anbefaler, at der gælder de samme kriterier med de samme konsekvenser

i tilfælde af vold mod born eller mistanke herom for begge forældre.

Ligestillingsvurdering

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget hedder det på side 65, at hensigten med loven er "at

der skabes størst mulig ligestilling mellem forældrene i deres ansvar for barnet".

I de almindelige bemærkninger til ændringerne af retsplejeloven hedder det at

"Lovforslaget skal således være med til at sikre, at forældrene i højere grad ligestilles i forbindelse

med sager om forældemyndighed og samvær." [fremhævelser FF]

Vi forstå ikke hvorfor man ikke ligestiller forældrene, men nøjes med et lille skridt i den retning.

Med påvisningen af flere steder i loven, hvor hensynet til hvad der er bedst for barnet (§ 4)

overskygges af hensynet til moderen/bopælsforælderen, finder vi ikke forslaget kønspolitisk

neutralt, og ej heller at det er udtryk for den størst mulige ligestilling mellem forældrene.

Demokrati og familiepolitik

Familiens Forenings § 4 — vores overordnede omkvæd, som det derfor ikke er nødvendigt at

gentage i hver eneste anbefaling - hedder, at det at være en god far eller mor, altid bør trække i

samme retning som det at være en god demokratisk samfundsborger. Desværre oplever flere og

flere, at de er tvunget ud i et valg mellem deres egen forståelse af det at være en god far/mor og det

at være en god samfundsborger. Det er for et hvert samfund et usundt dilemma at stille folk i.

Læseren kan jo overveje hvordan han eller hun selv ville prioritere.

Det er alt ære værd, at man nu søger at forbedre skilsmissebørnenes situation. Men alle de gode

initiativer gør i bedste fald kun en dårlig situation en ganske lille smule bedre.

Derfor bør man også politisk fokusere på initiativer der kan begrænse antallet af skilsmisser og

familieopløsninger. De fleste børn vil nemlig — hvis man spørger dem — helst bo sammen med både

deres far og mor.

Kresten Lidegaard

Formand

Opvækst hos fædre. En sammenligning af 3-5 årige børns opvækst hos fædre og mødre.

Mogens

Nygaard

Christoffersen.

Socialforskningsinstituttet 1996.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familiens Forening

Høringssvar til lovforslag om forældreansvar

Postboks 2503

2100 København Ø

Tlf.: 86 16 55 55

Side 8 af 8

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Til Familiestyrelsen

Rønne, den 2. januar 2007

I anledning af høringen om "Forslag til Lov om forældreansvar" udsendt af Familiestyrelsen

den 8. december 2006 sender jeg som privatperson disse høringsbemærkninger efter at have læst

lovforslaget. Jeg går ud fra, at de kommer videre til de politikere, der beskæftiger sig med

lovforslaget.

Jeg er lektor og cand. mag. i samfundsfag og historie, og har i nogle år interesseret mig for reglerne

omkring forældremyndighed og samvær.

Der er ikke tale om "grundlæggende ændringer"

Fra politisk side ønsker man "grundlæggende ændringer"1. Men det er der ikke tale om med det

foreliggende forslag. Det er de samme ansatte i statsforvaltningerne, og de samme dommere og

psykologer, der får meget vide rammer til at træffe afgørelser "ud fra en individuel vurdering".2

Ønskes grundlæggende ændringer, burde selve lovteksten bl.a. præcisere ligestillingen af fædre og

mødre og fastsætte kriterier for hvad der var "bedst for barnet".

Barriere 1 for samværsforældre: Ansøgning om samvær

Fra politisk side er ønsket, at "Begge forældre har et ansvar for deres barn"4. Samværsforældrene -

normalt fædrene - vil imidlertid ikke opleve deres "ansvar", når det i § 18 stk. 2 hedder "Den

forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan ansøge om samvær." Bestemmelsen bringer

samværsforældrene - normalt fædrene - i omtrent samme situation som de var under den gamle lov,

og krænker reelt "barnets ret til begge sine forældre"5.

Barriere 2 for samværsforældre: Bopælsforælderen flytter

Det bliver svært for samværsforældre - normalt fædre - at være ansvarlige når bopælsforældre kan

flytte med børnene som de vi1.6 Den foreståede varslingsfrist på 6 uger sættes reelt ud af kraft ved

forslaget til ministerens almene bemærkninger8. Bemærkningen om at det "kan få" betydning "som

et moment blandt andre" fortæller, at bestemmelsen ikke er alvorligt ment.

Barriere 3 for samværsforældre: Dårlige økonomiske forhold

Forslaget giver dårlige muligheder for relativt fattige samværsforældre. Det er stadig

bopælsforælderen, der skal modtage børnefamilieydelsen, børnetilskuddene til enlige forældre og

børnebidrag fra samværsforælderen. Det er ikke tilstrækkeligt, at transportudgifterne i fremtiden

foreslås deltg.

Barriere 4 for samværsforældre: Falske beskyldninger om vold

Citat fra familieministeriets pressemeddelelse fra 5. dec. 2006.

2 Citat fra bemærkningerne til lovforslagets § 4.

3 Bedst for barnet: F.eks. at opholde sig hos en forælder med god uddannelse, ekspertise vedr.

børn, godt helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet - forældrene bliver rollemodeller for deres

børn. Se evt. bemærkningerne til lovforslagets § 4 om "bedst for barnet".

4 Citat fra familieministeriets pressemeddelelse fra 5. dec. 2006.

5 Citat fra "Politisk aftale om forslag til lov om forældreansvar" fra 5. dec. 2006 afsnit 2

6 Ifølge lovforslagets § 3, stk. 1

7 Ifølge lovforslagets § 3a

8 Det hedder her bl.a. "Indførelse af en varslingsbestemmelse er ikke sanktioneret, men en

manglende opfyldelse heraf kan — som et moment blandt andre — få betydning hvis retten skal

vurdere, om barnets bopæl skal forblive hos den nuværende bopælsforælder. I forlængelse heraf

foreslås, at det skal være muligt for retten at træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl med

den ene forælder i udlandet."

9 Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 4

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Alene (falske) påstande om vold kan føre til at børn får ophævet retten til at se samværsforælderen,

- normalt faderen.1° Der foreslås ingen regler om at samværsforældreren kan beskytte sit barn mod

voldelig adfærd hos bopælsforælderen." "Vold" bør i øvrigt begrænses til vold i straffelovens

forstand.12 Jeg kan ikke se noget i lovforslaget om sanktioner mod bopælsforældre, der fremsætter

falske beskyldninger om vold.

Barriere 5 for samværsforældre: Ligestilling forbudt

Forslaget henviser til, at barnet skal høres.13 De fleste børn ønsker vel, at forældrene ligestilles, også

efter skilsmissen. Men det kan ikke lade sig gøre. Ifølge forslaget kan barnet ikke bo to steder.14 I

stedet lægges reelt et pres på barnet, for at det skal vælge den ene forælder frem for den anden.

Også det vil få samværsforældre til at falde fra i kontakten med deres barn.

Barriere 6 for samværsforældre: Den fortabte far er out

Samværsforældre - normalt fædre - der har haft ustabil kontakt med deres børn, f.eks. på grund af.

arbejdsmæssige problemer i en periode, risikerer let helt at miste kontakten ifølge forslaget15 Der er

i forbindelse med forslaget ingen bemærkninger om at bopælsforældreren kan miste kontakten med

barnet ved ustabilitet, f.eks. på grund af. arbejde, sygdom eller bortrejse.

Konklusion: Barnets ret til begge forældre krænkes

Generelt krænker forslaget, som det foreligger nu, barnets ret til begge forældre, fordi det opsætter

alt for mange barrierer for kontakten mellem barn og samværsforælder.

Med venlig hilsen

Claes Ludvigsen

Åvej 44; 3700 Rønne

56954858

[email protected]

10 Ifølge bemærkninger til lovforslagets § 20. Det hedder bl.a. "Sager, hvor der er påstand om

voldelig adfærd over for bopælsforælderen eller dennes familie, kan således føre til ophævelse af

samværet."

11 Hvis bopælsforælderen var dokumenteret voldelig burde samværsforældreren automatisk blive

bopælsforælder.

12 Ifølge rapporten "Mænds vold mod kvinder" Omfang, karakter og indsats mod vold, Udgivet i et

samarbejde mellem Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet, Statens Institut for

Folkesundhed, Minister for Ligestilling, Skrevet og redigeret af Karin Helweg-Larsen og Marie

Kruse, Statens Institut for Folkesundhed, November 2004, side 12 og 14, er der årligt ca. 65.000

kvindelige voldsofre (der f.eks. oplever, at de er blevet skubbet af en mand), men kun 3000 årlige

politianmeldelser af vold mod kvinder. Der er mig bekendt ikke danske undersøgelser af kvinders

og mænds skub mod mænd - såkaldt lettere fysisk vold.

13 Ifølge § 31 i lovforslaget

14 Ifølge forslaget til ministerens almene bemærkninger afsnit 3.3.3.

15 Ifølge bemærkninger til forslagets § 20, hvor det bl.a. hedder: "For så vidt angår en

opstramning af praksis i sager om afslag på og ophævelse af samvær vil en samværsforælders

ustabilitet kunne føre til ophævelse af samværet på et tidligere tidspunkt end i dag."

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Familiestyrelse

Att.: Susanne Pihl Jakobsen

Spentrup d. 5-12-2006

( Red 20/12-2006)

Kopi af brev Vedr. Høringssvar omkring ændring af forældremyndigheds lov.

Den 29. maj udkom resultatet af det arbejde, som 'Udvalget om forældremyndighed og

samvær' har gennemført. Jeg mener, at betænkning nr. 1475, 'Barnets perspektiv', på

flere områder er helt ude af trit med familiernes virkelighed i dagens Danmark, og slet ikke

i tilstrækkelig grad tager hensyn til børnene.

Eller de familier , ligesom min , hvor der er psykisk sygdom inde i billedet , hvilket for dens

sags skyld , kunne være alt muligt andet.

Derfor beder jeg dig være opmærksom på, at mine og mange andre børns situation — som

følge af, at deres forældre ikke længere bor sammen, vil blive forværret på en lang række

områder , hvis man ad lov udvider det spektrum af situationer , hvor konflikter vil opstå.

Børnenes vilkår skal styrkes ikke svækkes.

Jeg finder det særdeles sprængfarligt, at der lægges op til at der skal kunne dømmes til

fælles forældre myndighed.

Børnenes netværk, skole, sports aktiviteter, spejder, musik og meget andet , vil begge

forældre jo have indflydelse på. Dermed udvider man konflikt emnerne væsentligt, og ,

som det ser ud nu i mit tilfælde , at ville fortsætte de næste 15 år , hvis ikke der kommer ro

på efter skilsmissen. Et barn kan jo ikke leve 2 liv i 2 verdner. Et barn må have en stabil

opvækst .

Man påtænker altså at give lovhjemmel for en anden mening, som i nogle, faktisk mange

skilsmisse forhold vil være radikalt modsatte af hinanden . Dette giver selvsagt kun

problemer.

Skadeslidte vil være børnene, og myndighederne, som til stadig hos politi, statsamt og

kommuner, må være vidner til dette.

Konflikter kan kunne dæmpes ved at folk bliver kørt på plads juridisk.

Fornuften , moralen, hensynet til børnene og myndigheder eksistere ikke i konflikt

ramte familier. Heller ikke med ny lovgivning.

Mange mennesker, håndtere kriser ved at cuttet problemerne ( modparten ) ude.

I mange tilfælde er det kvinderne , der løber med barnet , og afskærer faderen , fra

børnene i månedsvis , inden statsamtet , og fogeden har fået lukket op for en

samværsordning.

Man skal derfor meget hurtigere efter et brud , med eller uden fælles forældre myndighed ,

kunne få en samværs ordning.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Jeg frygter, at de med den nye lov øgede konflikt muligheder , vil medfører at man i

stigende grad vil se børn og den ene forældre blive knust i et uudholdeligt fnidder fnadder

mellem forskellige instanser , hvor så den på gældende giver op og må afbryde

forbindelsen til sine børn , dels af hensyn til disse , men også fordi man kun kan overleve

under disse forhold i en begrænset periode.

Altså, fremover vil man ser længerevarende og værre konflikter , samt et stigende antal

fædre som må vælge at holde sig væk fra sine børn.

Fælles forældremyndighed skal sikres fra barnets fødsel

Kan det verificeres, at man er forælder til et barn, så skal forældre automatisk have fælles

forældremyndighed ved et barns fødsel, med mindre det dokumenteres, at man er uegnet

som omsorgsgiver, eller er stærkt uvillig til at samarbejde med barnets anden forælder og

modarbejder barnets kærlighed og kontakt til denne.

Bopæl

Det giver sig selv, at det offentlige , eller hensynet til en eks. partner ikke kan, eller skal

have indflydelse på ens bopæl. Sæt nu man f.eks. blev valgt i folketinget og måtte flytte til

København !!!

Høring af børn er ikke uproblematisk

Der er en stigende tendens til at visse mennesker mener at børn skal kunne bestemme

selv. Det kan man se noget om i kriminal statistikkerne , antallet af piercinger , og

tatoverede 14 årige.

Samme mennesker har en god evne til at blive venner med deres børn , og hjerne vaske

meninger ind i disse. Evt. købes disse holdninger, med slik, pizza og friheder som den

anden ( og i denne sammenhæng fornuftige forældre ) ikke giver.

" du skal bare sige til xxx du ikke vil skat , men nu får vi lige en Pizza , og så finder vi ud af

noget andet , Ikk skat ? "

Desværre er Statsamternes Børnesagkyndige overhovedet ikke dygtige nok til at

gennemskue dette , og er tilbøjelige til at tage selv meget hårdt ramte børns udtalelser for

pålydende , selvom det reelt er den ene af forældrene der reelt taler gennem barnet.

Ligeledes kommer forældrene også i klemme , i de tilfælde , hvor der er tale om lidt ældre

problembørn , som for egen vindings skyld opdigter historier , hvilket de sagkyndige heller

ikke kan gennemskue.

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Der er en grund til at ens underskrift , og dermed ens meninger ikke er juridisk bindende

før man er 18.

Det er efter min mening det eneste som er ret. Der er jo ikke altid tale om uskyldige

spædbørn , men også ofte svær problematiske teenagere.

Problemerne kan løses meget nemmere.

Statsamternes sagsbehandling er efter mine erfaringer meget langvarige og meget køns

orienteret.

Hvis de og andre myndigheder blot lytter mere til forældrene , og objektivt kigger lidt mere

på barnet .

Vil der inden for gældende rammer kunne justeres anseeligt i retning af bedrede vilkår for

både børn og fædre.

Desuden når man ser på kønsfordeling af Statsamterne sagsbehandlere , opstår tvivlen på

mænds rettigheder , her kan gøres meget .

Sagsbehandlings tiderne i det offentlige er dog med til at splitte børn fra Deres fædre. Når

først retten har talt , burde det ikke være nødvendigt , at Stats amtet bruger meget mere

end 14 dage , i stede for 9 måneder , på at etablere en velfungerende samværs ordning.

Her lider forholdet til samværs forældre efter min mening den afgørende brist.

At lovgive forældre til at være enige i skole , økonomi , og barnets fritids aktiviteter , bopæl

m.m. , vil skabe umenneskelige forhold for alle , og det vil rive barnets tilværelse over i to

verdner.

Det er ikke muligt.

De forhold hvor der ikke i forvejen er rimeligt samarbejde, er ofte belastet af forskellige

forhold, lige fra sygdom, vold , misbrug , utroskab , menneskelig ruin m.m.

At give en voldelig mand , eller en psykisk syg mor mere indflydelse , burde enhver jo nok

kunne regne ud hvordan det vil gå.

Prøv at se på hvordan børn bliver behandlet i skilsmisse øjeblikket , og månederne indtil.

Det er sådan det vil fortsætte , hvis ikke parterne får ro.

Tænk Jer for gud skyld om.

Med venlig hilsen

Lars Flak

Industrivej 2

8981 Spentrup

[email protected]

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Side 1 af 7

Susanne Pihl Jakobsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lars [[email protected]]

20. december 2006 22:58

Susanne Pihl Jakobsen

Høringssvar

Vedhæftede filer: Høringssvar bilag.doc

Høringssvar vedr. Lov om forældre ansvar

Kvittering udbedes.

Susanne Pihl Jakobsen

Hermed høringssvar.

Kopi af brev sendt til nogle udvalgte MFar er vedhæftet

Og bedes indgå , da det åbenbart ikke nået sit mål.

Jeg kan fortælle at jeg selv sidder i det op over begge øre.

Hvad angår vigtige beslutninger som skole , økonomi osv. , kan man ikke hverken lovgive eller , tvinge folk til

at være enige.

Man giver blot ballademagere, eller uenige forældre et våben mere at bekrige hinanden med.

I fald en dommer dømmer fælles forældre myndighed,

Kan den ene forældre jo skrive ind i skole , og den anden kan modarbejde.

Den ene kan spare penge op den anden kan bruge

Denne ene kan give lov , den anden kan forbyde .

Når man har forældre ret, kan man fjerne sit barn, og tage hen med det hvor man vil.

Uden nogen blander sig.

Det vil blive benyttet, og misbrugt , som vi allerede ser det i dag , når folk forlader hinanden.

Mit barn blev fjernet fra mig, af hendes syge moder, og ingen kunne hjælpe med at få det til bage før uger

senere, da vi sad over for en dommer.

Grunden hertil er at ingen instanser reageret hvis, en forældre myndigheds indehaver træffer en beslutning på

sit barns vejene.

Heller ikke den anden forælder, som jo har samme ret.

Resultatet er at moderen i mit tilfælde, kunne holde barnet skjult temmelig længe.

Du kan derfor ikke bruge fælles forældre myndighed til noget.

I langt de fleste tilfælde køre det problemet frit, manden lader sig nøje med det han bliver tildelt, for

husfredens skyld,

Og tager mod de tilbud om at få barnet udleveret han får, når det er belejligt for moderen.

Det er vel hovedparten af tilfældene.

I de tilfælde , hvor manden har ligeså stor lyst til at øve samvær med barnet ,

Opstår problemet. i sær i de tilfælde, hvor manden finder en ny kæreste ,

Så er der alle mulige ting i vejen. Han skal altså enten , dreje ind til højere efter moderen , Eller kidnappe sit

eget barn.

(1-2/4( (1_

j,r\t,

21-12-2006

. -6(Lfr-6616

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Side 2 af 7

Hvad hvis det lykkes for ham , hvad han lige såvel som min eks. har fuld lovhjemmel til, bliver han

efterfølgende straffet, så det svider i stats amtet.

Den passus i loven at forældrene skal være enige , men den hvor barnet har bopæl , træffer overordnede

beslutninger . Er i princippet det samme , som den forældre myndighed vi kender i dag , men giver alt andet

lige meget mere ballade Om hvor grænsen går , og vi vil komme til at opleve flere og kraftigere konflikter .

Konflikter , som går ud og børnene og specielt den ene part som altid taber. I sidste ende er det også svært

at forestille

Sig hvad domstolene reelt skal stille op i sådant et spørgsmål , andet end at dele forældre myndigheden.

I mit tilfælde fik jeg forældre myndigheden, Og min eks , er sclerose ramt , og er psykisk syg.

Hun bliver efter 3 år , stadig påholdende ved med at kræver sin ret til at se sit barn, udover det som er

fastlagt, og søger til stadighed resolutionen ændret , idet hun finder dommen uretfærdig , fordi hun er MOR

Og på trods af hendes medicin forbrug , turer ( indlæggelser ) på den lukkede afdeling, må jeg på trods af jeg

er forældre myndigheds indehaver

Aflevere mit barn , fordi man i statsamtet , ikke ser nogen problemer heri. Og har storforståelse for , hvor

slemt det er for moderen ikke At være med sit barn. For barnet er jo mest tilknyttet til moderen.

Det har jeg måttet lægge øre til fra flere navngivne sagsbehandlere.

Omvendt har jeg en kusine, der var sin mand utro. Og smed ham ud.

De har stadig fælles forældre myndighed.,

Efter ni måneder , hvor faderen , hver tirsdag og torsdag kom i hjemmet og lavede mad til Børnene , når

moderen havde aftenvagt , deltog i fødselsdage , havde børnene på besøg i sit nye hjem eller var hos sviger

forældre ,altså min faster , var alt fryd og gammen.

Da frank så efter 9 mdr. fandt en ny kæreste kom balladen.

Min kusine har gennem en årrække været ansat som assistent på social forvaltningen i Løgstør

kommune ,Og misbrugte det til at finde den nye kærestes, oplysninger om bopæl , hendes sygdoms forløb

osv.

I påsken bekendt gjorde hun således : at ingen af hendes børn skulle ud til frank igen , så længe han var

sammen med

Sådan en "Onsild luder " ( Kro i Jylland , hvor der normalt er enke bal , hver fredag og lørdag ).

Og sådan blev det , fra februar til august så frank ingen af sine 3 børn.

Dette halve år blev brugt af min kusine til at hjerne vaske de tre børn , og i øvrigt hele familien, hvor dumt et

svin Frank han var.

Desværre blev hun gennemskuet af både mig og resten af familien, Således hele familien har været splittet

lige siden.

Det er snart 2 år siden nu,

Denne hjerne vask med førte at min kusine faktisk , fik held til at overbevise stats amtet i Ålborg om, at Frank

var både voldelig , drikfældig og ude af stand til at tage vare på børnene.

Samtidig benyttede min kusine , sig af det mange kvinder gør , nemlig at gøre sig venner med sine børn i

stedet for at være forældre for dem.

Og købe dem med friheder , og venskab , i stedet for at opdrage dem.

Resultatet er således , at Frank , som er tømre mester , og altid har været en hæderlig far , og gennem 25 år

Vellidt af hele familien , ikke har set sine 2 sønner silden februar forrige år.

Den lille Sara , som nu er ni år , ser han således kun hver anden weekend . 6 timer uden overnatning ,

Ingen hverdags samvær , ingen ferier , ingen jul , ingen påske

Intet

21-12-2006

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Side 3 af 7

Siden hvor Frank har mødt yderligere en ny kvinde , hvad er en naturlig følge af , at min kusine havde held

med sit forehavende ,

Medførte uger . hvor barnet ikke blev udleveret.

Både frank og Sara er sønderknust , hver gang. Og Frank giver på forhånd op , hvorfor Fogeden aldrig har

kigget på sagen.

Dette eksempel , sammen med mit eget viser at fælles forældre myndighed. Det kan man tørrer sig i enden

med.

For Frank er den værdiløs.

Og for mig ville den have betydet , at de ting jeg og min datter , nu kun bliver udsat for ved

Afhentning og levering , ville være optrappet i en grad , så jeg måtte give op.

Der er i de næsten 3 år jeg har boet alene med mit barn , ikke gået bare 2 måneder , hvor enten ,

kommune , stats amt , politi

Eller andre har været ind blandet.

Bare mit barn er syg , gå min eks , til kommune , politi og foged. Således har vi været ved fogeden 4 gange ,

Og min eks er på invalide pension nu , så der kommer hele tiden friske kræfter til at kunne føre krig.

Jeg er en sund og rask mand , som har ligesom Frank har egen virksomhed, Og den eneste støtte jeg reelt

har er fra pædagogerne i børnehaven.

Jeg har selv været så tæt på at bryde sammen , hvad også er sket i børnehaven , At hvis min eks. havde blot

en tøddel mere magt , ville jeg have være knust nu ,

Hvad ville have betydet at jeg måtte give op , med det til følge at myndighederne formentlig vil ende med at

tvangsfjerne

Vor datter fra moderen , hvilket de har gjort optræk til en enkelt gang , inden forældre myndigheden blev delt.

En lovændring , som den vi ser den , vil helt sikkert medføre at jeg bliver stævnet , for at flytte forældre

myndigheden,

Der er 2 grunde til jeg konkret kan sige dette.

Dels fordi moderen under et rådgivnings møde ved SA , klart erklærede at den børnesagkyndige

undersøgelse der foreligger er fejlagtig, at hun ikke respektere dommen , samt hun forventer den bliver flyttet

tilbage til hende , eller i det mindst delt.

Hvad angår vor datter på 4 år. , kan jeg konstatere at hun kommer med ytringer , som : Har vi et godt hjem

far ???? Mor siger hun har et pragtfuld hjem-

Og : Far , mor siger du skal blive ved med at bokse med hende !!!

Og : Jeg skal gå i skole i randers....

Der er altså tale om en person, der enten pga. sin sygdom , eller ond tro . i pumper meninger ind i et barn på

4 år.

De føler jeg ikke jeg vil byde mit barn.

Så det eneste der skal til , er blot sikre mændene noget mere samvær. Det gøres nemt i statsamterne, inden

for den gældende lovgivning.

Desuden nogle mere objektive domme , når forældremyndigheden skilles.

Fælles forældre myndighed i disse sager giver kun mere ballade.

DET VIL IKKE GAVNE BØRNENE.

Det der vil gavne , er hvis stats amterne antager den holdning , at mænd også er forældre , og

Ikke blot en der har ret til at se sine børn ofte.

Stats amterne kan nemt ( hvis de vil ) give mere samvær.

De kan også stille sig mere kritisk over for de grunde der konstant kommer fra kvinderne ,

Fordi de ikke tør udleveres deres børn til faderen.

21-12-2006

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Side 4 af 7

Kigger de dybere end til de beretninger som kvinden kommer med , og som ofte er plantet ind i børnene

Som af myndighederne , bliver bedt om at vælge den ene forældre frem for den anden

Af stats amtets såkaldte børnesagkyndige , ( har børnene godt af at blive bedt om vælge den ene frem for

den anden ??? næppe )

Vil man ofte kunne finde at der ligger en masse andre ting bag.

Nye kærester , en har nægtet at betale ekstra til noget tøj , en computer eller cykel , Og titusinde andre ting

Hvorefter straffen kommer ved at bruge barnet som våben.

Er i tvivl , så kig ind på www.foreningenfar.dk's debat forum.

Der kan i se sag efter sag, hvordan disse krige føres, og i særdeleshed , hvem der betaler prisen : BARNET

og faderen.

Det er alle disse sager i skal forholde jer til. Det er alle disses sagers børn der lider .

Opgaven er derfor at Statsamterne, skal se på hvad er faktisk bedst for barnet. Og ikke hvad der holder i

forhold til juraen , og de oplysninger som den ene part kommer med , og som ofte er hjerne vasket ind i

børnene. Eller hvad er minimum et barn skal se sin far

Langt de fleste mænd er ordentlig mennesker , og holder af hensyn til børnene lav profil. Det lider børnene

også under. Og den eneste vinder er moderen.

De til fælde hvor du har med en mand at gøre , som enten er voldelig , alkoholiker eller til skade for sine børn.

Han gør oftest ikke en stor ballade ud af sig selv i forhold til Statsamtet, og holder meget lav profil.

Gør han det vil ofte der ligge nogle politi rapporter , notater på skadestuer , kommune , krise centre m.m

I sådanne tilfælde skal stats amterne , selvfølgelig ikke udlevere en resolution , hvor han kan få frit spil.

I de sager , hvor der intet ligger af den slags , som i Franks sag. Kan statsamterne , med sindsro blot

konstatere

At der er tale om en tvist mellem to mennesker der en gang har elsket hinanden.

Og lave en 30-70 , en 60-40 eller 50-50 resolution, som de fleste mænd og børn ville tage mod med

kyshånd.

At pumpe en 7 årig pige i 2 timer for en psykolog , som man gjorde med Franks datter ( mit gudbarn ) for at

finde hun af hun er meget trykket af situationen , er noget forbandet svineri, I det hun jo har fået at vide af min

kusine , hvor slem far er , hvad hun ikke kan forstå , da hun jo elsker ham , hvad man ikke er i tvivl om når

man ser de to sammen , de 6 timer hver 14. dag , hvor min kusine ikke nægter udlevere hende.

Efter at have læst store dele af den betænkning der ligger Er det min opfattelse at disse mennesker der har

udarbejdet den ,Og jeg genkender adskille navne , som ansatte fuldmægtige enten i SA eller familie styrelsen

At disse jurister blander svær problematikkerne sammen , med normale mennesker ønsker, om blot at være

mere sammen med deres børn. Og ikke kender til hvordan virkeligheden ser ud , inden for hjemmets 4

vægge.

At give folk der er i konflikt mere ret til at kunne træffe beslutninger, mod den anden, vil ende I en vældig

masse ballade , som jeg tror domstolene , politi og kommuner , nok helst er fri for.

I hvert fald vil jeg på alle vore børns vejene opfordre jer til at tænke jer grundigt om.

Er man uenig, skal tvisten alligevel reguleres af en resolution i statsamtet. Det gør ingen forskel om man er

forældre myndigheds inde haver eller ej. Bare spørg Frank.

Det der gør forskellen er de 7 måneder Frank ikke fik lov at se sin datter,

Og fordi statsamtet ligesom moderen mener, at en umyndig dreng på 13, selv skal have love at bestemme om

han vil se sin far eller ej,

21-12-2006

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Side 5 af 7

og fordi stats amtet i Franks , såvel som i min sag , brugte mellem et halvt til et helt år , på at sags

behandle.

således har Frank ikke set sine sønner siden februar 2004.

I min sag er det forståelig , for der vær kg vis af journaler , fra kommuner og hospitaler m.v..

I Franks var der intet andet end moderens udsagn.

Ingen andre problemer end en

Altså , ingen problemer i forhold til kommune , politi , skole , institution

hævngerrig kvinde.

( der er selvfølgelige lig også mænd, som skaber disse problemer , men ikke i samme antal )

Det er ikke rimeligt , at bede børn vælge mellem deres forældre. Børn er ikke dumme. De ved godt hvad det

drejer sig om. Og de , der ligesom i mit barn , eller min kusines børns tilfælde , bliver pumpet af den ene af

forældrene med meninger , for at skulle gengive dem under en samtale i Statsamtet , bliver udsat for et

overgreb .

De bliver tvunget til at tage parti.

Ligeledes er der jo , hvad vi heller ikke skal glemme , dårligt opdrage børn , som i forvejen giver forældrene

problemer.

Et sådant barn er heller ikke dum. Vedkommende , antageligt teenager barn , vil jo ikke vælge den af

forældrene , hvor man bliver holdt ansvarlig for sine handlinger eller opførsel , men den hvor der er mulighed

for mest frit spil.

Jeres lov er spild af tid. Den vil blive dyr , vore børn , og primært mændene vil få forværret deres situation.

Der burde i stedet fremgå af loven , at børn i videst muligt omfang skulle skånes for at blive

inddraget !!!!

Brug tiden på at kigge på hvad stats Amterne laver.

De har den fornødne lovhjemmel ,til at kunne ændre praksis , og desuden , at kunne forklare en moder ( min

kusine ) at fordi hun synes hendes 13 årige søn er stor nok til at bestemme selv, er han stadig væk ikke

myndig , og må følge sine forældres beslutninger ( som i dette tilfælde , så burde være reguleret af stats

amtet , i stedet for at gøre ham myndig )

Hvad angår det nye mht. til bopæl , kan jeg ikke finde andre ord end latterlig.

Har man et nyt job , må man flytte. Bliver man valgt i folketinget ligeså. Selv hvis man finder en ny partner

kan der da ikke være andre der skal kunne have indflydelse på dette. Og set i lyset af de fleste lejligheder

har 3 mdr.s opsigelse , synes det at være lidt malplaceret at skulle give besked 6 uger i forvejen,

I forvejen kan Statsamterne bestemme at der skal være fælles betaling , hvis folk bor meget langt fra

hinanden , da det eller går ud over samværet.

Jeg kan sagtens følge samværs forælderen der bor langt væk. Men bidraget man modtager er altså kun

1.018.- kr. og børnehaven koster 3.200 kr.

Så den der har samværet bør altså selv betale.

Er der langt, og det er et økonomisk problem, er det et klart dilemma, Indrømmet.

Men at den der har alle de primære udgifter ( hvad jeg ikke selv klager over ) , skal til at yde tilskud til den ,

der slipper med 1.018 Kr.

Det synes ikke at være velgennemtænkt.

Den samværs forældre , der frivilligt flytter væk , skaber et problem for sig selv. Det er klart.

Og den forældremyndighedsindehaver, ( eller gud forbyde det ) bopæls forældre der flytter , vil jo alt andet

lige blive beskyldt for at skabe en konflikt.

Der må i lighed med værne pligtige , studerende , eller fra nogle fonde , kunne laves nogle tog ordninge

21-12-2006

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Side 6 af 7

Hvis alle f.eks. gik 100 kr. ned i normal bidrag , kunne der måske laves en fond til det formål.

Her er således underforstået, at Statsamtet skal afholde sig fra , at give en moder ret i , hvad i kan læse

mange eksempler på hjemmesiden om, at netop hendes barn ikke kan tåle , at køre med tog !!!!

Der har vi jo før set filmen knække , hvis i kigger jeres sager i gennem.

Endvidere mener jeg , at der sammen med faderskabet , følger fælles forældre myndighed.

Det af den årsag , at de fleste mennesker er rimeligt normale , og derfor vil der efter kort tid komme normale ,

eller i det mindste rimelige forhold for parret.

Alt for mange børn bliver sat i verden , hvor den ene forældre bevidst vælger den anden fra. Man fristes til at

sige , nu også med stats tilskud!!!

Typisk indtil de finder ud af hvor dyrt det er i dag, ikke at oplyse faderens navn, hvorefter han bliver noteret

for fornøjelsen , samt en månedlig bon på

1.018 Kr. Disse fædre får som regel aldrig chancen for bare et rimeligt samvær ,medens barnet er spæd .

Dertil hedder det sig at barnet har mere brug for moderen .

Og senere er det meget begrænset , og behæftet med store smerter for både barn og fader.

I dagens Danmark , hvor en meget stor del af børn fødes uden for ægte skab , mit eget inklusive , er det ikke

blot kønsdiskriminerende , men krænkende for barnet

Kun at have en far i sit liv, på sin mors præmisser.

Havde min ex. Ikke tilbudt mig fælles forældremyndighed ved fødslen, ville det at jeg, efter nogen tid havde

fundet hende , tog mit barn hjem , fra hendes mor , som det senere viste sig havde En akut psykose, have

været ulovligt. J

Jeg ville være blevet straffet, og ansvaret, samt omkostningerne for det videre forløb ville have ligge hos

kommunen. Og vor barn ville have lidt væsentlig mere.

Nu er den efter en nøje vurdering, og undersøgelse, blevet helt korrekt delt.

Havde vi fortsat haft fælles forældre myndighed, ville vi aldrig få antydning af fred. Og de menneskelig

omkostninger for vort barn, jeg selv, men også for moderen

Ville være uoverskuelige.

Jeg er sikker på de gode intentioner, men i blander lov , jura , drømme ,utopi , sund fornuft og gode ønsker

sammen med noget , der er meget langt fra virkelighedens verden.

I kan ikke dømme folk til at være enige. I kan ikke dømme folk til at samarbejde.

Det kan i jo se i de sager i har i dag.

Det der virker i små konflikter. Er rådgivning og mægling.

Samt en hård hånd og konsekvens ved uddeling af samvær. Hård hånd betyder rigeligt samvær .

Konsekvens betyder , at den der ødelægger skal sættes på plads.

Myndighederne , skal være bedre til at se om der er tale om farlige mænd, altså problematiske forhold, eller

blot mænd der bliver holdt stangen ,

Som følge af alle mulige årsager ,

Dvs. sådanne konflikter der opstår , pga. af nye kærester , økonomi osv. . , da må myndighederne bare

skære igennem og vise vejen

Hvis ikke der ligger politi rapporter , eller journaler hos kommunen, der giver en begrundet frygt for,

det ikke bare er en almindelig forældre , hvis forhold er gået i stykker.

Almindelige forældre , er jo ikke til skade for deres børn.

Blot se vor justits minister. Jeg tror hun arbejder mere end hvad både , jeg og mange andre mænd , bliver

beskyldt for den ene gang efter den anden,

som årsag til, hvorfor vi angiveligt ikke skulle være i stand til at passe børn.

Jo større konflikt, jo hårde retningslinier.

21-12-2006

REU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 341: 5/2-07: Bilag omdelt på L 133

Side 7 af 7

Jeg antager man stadig ønsker forældre ansvaret placeret hos mindst en af forældrene , og ikke

myndighederne,

Mvh.

Lars Flak

Fra: Lissa Mathiasen [mailto:[email protected]]

Sendt: 15. december 2006 17:52

Til: [email protected]

Emne: børn/skilsmisse

Kære Lars Flak,

Jeg har modtaget din hilsen til Kirsten Brosbøl, da jeg er socialdemokraternes ordfører på området.

Som du måske har set i medierne, har alle partier i Folketinget indgået en aftale til en ny lovgivning på

området.

Udgangspunktet for aftalen er i højere grad at tilgodese barnet ved skilsmisse. Dette vil såvel i lovens titel

"Lov om forældres ansvar", som i hele forslaget være et gennemgående tema. Det betyder, at vi dels

tilgodeser den normale situation i forbindelse med en skilsmisse, men samtidig sikrer, at der bliver taget det

fornødne hensyn til børn, hvis der er tale om vold, sygdom eller lignende.

Lige nu er forslaget ude i høring. Jeg forventer, at vi i slutningen af januar vil se et lovforslag fremsat i

Folketinget og dermed vedtaget inden sommerferien.

Med venlig hilsen

Lissa Mathiasen

21-12-2006