NÆRHEDSNOTAT vedrørende Forslag til Rådets direktiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den, af 12. december 2006 KOM(2006)787

 

 

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 12. december 2006 ovennævnte forslag til direktiv. Den danske oversættelse af forslaget blev modtaget den 10. januar 2007.

 

Direktivforslaget er fremsat i henhold til artikel 308 i TEF, hvoraf fremgår:

 

”Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og denne traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter herom.”

 

Et af Fællesskabets mål, som opregnet i TEF art. 2 jf. art. 3, stk. 1, litra u), er civilbeskyttelse.

 

Med baggrund i terroranslagene i Madrid marts 2004 anmodede Det Europæiske Råd i juni 2004 Kommissionen og den høje repræsentant i udenrigsanliggender om at forberede en overordnet strategi til beskyttelse af kritisk infrastruktur. I oktober 2004 offentliggjorde Kommissionen fire meddelelser om indsatsen mod terrorisme, herunder en meddelelse om beskyttelse af kritisk infrastruktur.

 

Kommissionen offentliggjorde i november 2005 en grønbog om udarbejdelsen af et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Grønbogen var et diskussionsoplæg, hvor det overordnede formål var at give Kommissionen et grundlag for at fremsætte forslag til et europæisk program vedrørende kritisk infrastrukturbeskyttelse.

 

Indhold

Formålet med direktivet er at indkredse og klassificere europæisk kritisk infrastruktur. Direktivet har til formål at sikre at der findes passende beskyttelsesniveauer for europæisk kritisk infrastruktur, at alle berørte parter i forbindelse med europæisk kritisk infrastruktur har de samme rettigheder og forpligtelser, samt at det indre markeds stabilitet bevares.

 

Der eksisterer for nuværende ingen generelle bestemmelser for beskyttelse af kritisk infrastruktur, om end der eksisterer en række sektorbaserede foranstaltninger inden for sektorerne for IT, sundhed, finans, transport, den kemiske sektor og den nukleare sektor.

 

Direktivet fastlægger, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne skal udvikle overordnede og sektoropdelte kriterier, som skal anvendes til at indkredse europæisk kritisk infrastruktur. De overordnede kriterier udvikles på grundlag af, hvor alvorlige følgerne af afbrydelse eller ødelæggelsen af den kritiske infrastruktur vil være, herunder for befolkningen samt de økonomiske, miljømæssige, politiske og psykologiske virkninger samt følger for folkesundheden.

 

Hver medlemsstat skal udpege infrastruktur, som opfylder kriterierne for europæisk kritisk infrastruktur, og give Kommissionen meddelelse herom. På basis heraf foreslår Kommissionen en liste over europæisk kritisk infrastruktur, som vedtages gennem komitologi-procedure.

 

Ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur skal til de nationale myndigheder udarbejde sikkerheds­planer, som indkredser den kritiske infrastrukturs aktiver og fastsætter relevante beskyttelsesforanstaltninger. Derudover skal ejere/operatører af kritisk infrastruktur udpege en sikkerheds­forbindelses­officer, som skal være kontaktpunkt til de nationale myndigheder om sikkerhedsmæssige forhold.

 

Medlemsstaterne skal foretage en risiko- og trusselsvurdering i forbindelse med den europæiske kritiske infra­struktur, der er beliggende på nationalt territorium. Medlemsstaterne skal kortfattet rapportere til Kommis­sionen om de typer sårbarheder, trusler og risici, der er fundet i sektorer med kritisk infrastruktur.

1.   Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

 

”Subsidiaritetsprincippet er respekteret, da de foranstaltninger, der træffes via dette forslag, ikke kan gennemføres af nogen enkelt medlemsstat og derfor bedre kan træffes på EU-plan. Selv om det er den enkelte medlemsstats ansvar at beskytte kritisk infrastruktur inden for dens jurisdiktion, er det vigtigt for EU's sikkerhed at sikre, at infrastruktur, hvis afbrydelse eller ødelæggelse kan have konsekvenser i to eller flere medlemsstater eller i en enkelt medlemsstat, hvis den kritiske infrastruktur er beliggende i en anden medlemsstat, er tilstrækkeligt beskyttet, og at en eller flere medlemsstater ikke gøres sårbare som følge af svagheder eller lave sikkerhedsstandarder i andre medlemsstater. Lignende regler vedrørende sikkerhed ville også være med til at sikre, at konkurrencereglerne på det indre marked ikke forvrides.”

2.   Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen lægger i sin vurdering af overholdelsen af nærhedsprincippet vægt på, at det overordnede ansvar for at beskytte kritisk infrastruktur inden for medlemsstaternes jurisdiktion forsat påhviler medlemsstaterne samt ejere og operatører af kritisk infrastruktur, også i forhold til den kritiske infrastruktur, som efter procedurerne i direktivet klassificeres som europæisk kritisk infrastruktur.

 

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke strider mod nærhedsprincippet.

 

Kommissionens forslag til direktiv sigter på de dele af den kritiske infrastruktur, som vil kunne betegnes som ”europæisk kritisk infrastruktur”, dvs. de aktiver eller dele deraf, der er væsentlige for opretholdelsen af kritiske samfundsmæssige funktioner, herunder forsyningskæden og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd på europæisk niveau. Det er derfor vigtigt, at der anvendes brugbare metoder til at identificere ansvarsfordelingen mellem europæisk og nationalt niveau. Således er det tilfredsstillende, at fokus er betinget af, at konsekvensen af ødelæggelse af den kritiske infrastruktur skal være grænseoverskridende.

 

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at direktivforslaget vil bidrage til at sikre, at medlemsstaterne fremover vil have en mere ensartet tilgang til beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur. Det er regeringens målsætning, at det skal undgås, at sårbarheder i en medlemsstat medfører omfattende konsekvenser for andre medlemsstater. Regeringen vurderer, at dette mål mest hensigtsmæssigt kan opnås ved en koordineret indsats på europæisk plan. 

 

Nærhedsnotatet oversendes ligeledes som orientering til Folketingets Forsvarsudvalg og til Folketingets Retsudvalg.