PRESSEMEDDELELSE
Skærpede regler for bilisters misbrug af euforiserende stoffer
For at forbedre færdselssikkerheden tager justitsminister Lene Espersen nu initiativ til at skærpe kursen over for trafikanter, der kører bil eller andet motordrevet køretøj under påvirkning af stoffer.
På baggrund af en ny betænkning fra Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel mv. vil justitsministeren i denne folketingssamling fremsætte et lovforslag, der vil indføre en nulgrænse for kørsel under påvirkning af stoffer.
Lovforslaget vil indebære, at det fremover bliver strafbart at føre eller forsøge at føre motordrevet køretøj for personer, hvis blod indeholder euforiserende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Som reglerne er i dag er det ikke i sig selv ulovligt at køre med euforiserende stoffer i blodet, medmindre den pågældende er ude af stand til at føre køretøjet på betryggende vis.
Med det kommende lovforslag vil justitsministeren skærpe sanktionsniveauet, således at reglerne for brug af euforiserende stoffer i trafikken sidestilles med reglerne for brug af alkohol.
Det kommende lovforslag skal endvidere gøre det muligt for politiet at anvende spyt- og svedprøver samt øjenbesigtigelse med henblik på at konstatere mistanke om påvirkning af euforiserende stoffer i forbindelse med kørsel. Samtidig vil justitsministeren foreslå, at det bliver muligt for politiet at anvende målinger af alkoholkoncentrationen i udåndingsluft som bevis i sager om spirituskørsel.
Betænkningen vil nu blive sendt i høring.
Justitsminister Lene Espersen udtaler:
â€Det er min klare opfattelse, at der bør sættes hÃ¥rdt ind over for bilister, der er pÃ¥virkede af euforiserende stoffer. SÃ¥danne bilister er til stor fare for de øvrige trafikanter. Jeg vil derfor tage initiativ til at indføre en nulgrænse for kørsel med motordrevet køretøj med euforiserende stoffer i blodet.
Jeg er også meget enig i udvalgets forslag om, at der skal ske en markant skærpelse af sanktionsniveauet for kørsel under påvirkning af andet end alkohol. Dette vil meget tydeligt markere, at det er helt uacceptabelt at køre motordrevet køretøj under påvirkning af f.eks. euforiserende stoffer.
Endelig er jeg meget tilfreds med udvalgets forslag om at anvende mÃ¥linger af alkoholkoncentrationen i udÃ¥ndingsluft. Det vil betyde, at politiets ressourcer kan anvendes mere effektivt i indsatsen mod spirituskørsel.â€
Til baggrund:
Den 27. juli 2000 nedsatte den daværende regering et â€Udvalg til forenkling af sanktionsfastsættelsen i sager om spiritus- og promillekørselâ€. Formand for udvalget blev retspræsident Niels Waage, Retten i Roskilde. I forbindelse med regeringsskiftet i 2001 fik udvalget udvidet sit kommissorium og ændrede navn til â€Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel mv.â€
Udvalget har efter sit kommissorium haft til opgave at gennemgå og beskrive færdselslovgivningens bestemmelser om samt den daværende sanktionsfastsættelse i tilfælde af spiritus- og promillekørsel (straf og førerretsfrakendelse). Udvalget skulle komme med forslag til forenkling og skærpelse heraf, herunder endvidere en forenkling og skærpelse af reglerne for generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb. Udvalget skulle endvidere gennemgå færdselslovgivningens bestemmelser om kørsel under påvirkning af andet end alkohol med henblik på et eventuelt forslag til revision heraf og overveje indførelse af lovbestemmelser, der muliggør anvendelse af måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften som bevis i sager om spiritus- og promillekørsel.
Udvalget afgav sin første delbetænkning (betænkning nr. 1448/2004) om sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden den 13. juli 2004. De fleste af forslagene i delbetænkningen er gennemført ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven, der trådte i kraft den 1. september 2005.
Den betænkning som udvalgets formand, retspræsident Niels Waage, i dag har afleveret til justitsminister Lene Espersen, indeholder overordnet følgende hovedelementer:
· Udvalget anbefaler, at der tilvejebringes et retligt grundlag for at anvende målinger af alkoholkoncentrationen i udåndingsluft som bevis i sager om spirituskørsel og foreslår med henblik herpå visse justeringer af færdselslovens regler om spirituskørsel. Den eksisterende mulighed for at fastslå spirituspåvirkning ved blodprøveudtagning opretholdes efter udvalgets forslag.
· Udvalget foreslår endvidere, at den gældende bestemmelse i færdselsloven om kørsel under påvirkning af andet end alkohol suppleres med en såkaldt nulgrænse for visse bevidsthedspåvirkende stoffer. Den foreslåede nulgrænse vil indebære, at det bliver strafbart at føre eller forsøge at føre motordrevet køretøj for personer, hvis blod indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden (se side 107-113 i betænkningen). Den gældende bestemmelse i færdselsloven indebærer – udover et krav om, at føreren er påvirket – også et krav om, at den pågældende fører er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde (føreevnekriteriet), mens den foreslåede nulgrænse ikke er baseret på et føreevnekriterium. Nulgrænsen skal efter forslaget ikke gælde for stoffer, som føreren har indtaget i overensstemmelse med en lovlig recept, idet sådanne tilfælde dog fortsat vil være omfattet af den allerede gældende bestemmelse (føreevnekriteriet).
· Udvalget foreslår videre, at sanktionerne (straf, frakendelse af førerret og konfiskation) for kørsel under påvirkning af andet end alkohol skærpes, således at sanktionerne for overtrædelse af den gældende regel om kørsel under påvirkning af andet end alkohol (føreevnekriteriet) og den foreslåede nulgrænse tilnærmes sanktionerne for spirituskørsel. Det vil sige, at der som udgangspunkt i førstegangstilfælde skal udmåles en bøde, der svarer til en halv månedsløn for overtrædelse af nulgrænsen og en hel månedsløn for overtrædelse af føreevnekriteriet. I tilfælde af gentagne overtrædelser vil der som udgangspunkt blive udmålt en fængselsstraf (se side 117 i betænkningen).
· Udvalget foreslår i forbindelse med de foreslåede regler om måling af alkoholkoncentration i udåndingsluft som bevis i sager om spirituskørsel og de forslåede regler om kørsel under påvirkning af andet en alkohol, at der sker en justering af færdselslovens regler om politiets efterforskningsbeføjelser. Forslaget skal bl.a. gøre det muligt for politiet at anvende spyt- og svedprøver samt øjenbesigtigelse med henblik på at konstatere mistanke om påvirkning af euforiserende stoffer i forbindelse med kørsel.
· Endelig har udvalget overvejet reglerne om domsmænds deltagelse i færdselssager. Udvalget har peget på, at der kan ske en forenkling af reglerne, således at visse sagstyper undtages fra kravet om medvirken af domsmænd.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, der indeholder en sammenfatning af udvalgets forslag. Betænkningen kan findes på Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Justitsministeriet, kontorchef Anne Kristine Axelsson, tlf.nr. 7226 8730.