Skatteministeriet har modtaget Folketingets Ombudsmands ovennævnte endelige redegørelse, hvori Ombudsmanden fastholder, at det er kritisabelt, at bekendtgørelsen ikke blev ophævet umiddelbart efter Skatteministeriets modtagelse af Folketingets Ombudsmands redegørelse af 11. oktober 2006.
Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at det er ukorrekt, når Folketingets Ombudsmand i redegørelsens næstnederste afsnit har noteret sig, at Skatteministeriet har taget til efterretning, at bekendtgørelsen mangler lovhjemmel. Af Skatteministeriets brev af 4. december 2006, som er citeret andetsteds i redegørelsen, fremgår det, at Skatteministeriet har taget til efterretning, at det er Folketingets Ombudsmands opfattelse, at bekendtgørelsen mangler lovhjemmel. Skatteministeriet er ikke enig heri.
Det er således fortsat Skatteministeriets opfattelse, at der er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 2, og i forarbejderne til skatteforvaltningsloven til at udstede bekendtgørelsen. Skatteministeriet har udførligt redegjort for lovbestemmelsens tilblivelse, forarbejder, intentioner og den politiske kontekst omkring lovens vedtagelse i sin redegørelse i anledning af Skatteministeriets udstedelse af bekendtgørelse nr. 711 af 26. juni 2006, som er tilsendt Folketingets Ombudsmand som svar på Ombudsmandens anmodning af 12. juli 2006 om en sådan redegørelse.
Det er således fortsat Skatteministeriets opfattelse, at en ophævelse af bekendtgørelsen ville stride mod tilkendegivelserne over for Folketingets Skatteudvalg om, at klagevejen på ministerområdet fremover skal være énstrenget, og at skatteministeren/Skatteministeriet ikke skal være klageinstans for konkrete klager over told- og skatteforvaltningen.
Skatteministeriet må selvsagt beklage, at der er opstået tvivl om den måde, hvorpå Skatteministeriet har udmøntet de hensigter, som er tilkendegivet. Som også oplyst over for Folketingets Ombudsmand i brev af 4. december 2006, har Skatteministeriet til hensigt i januar 2007 at fremsætte et lovforslag, der indeholder en lovbestemmelse, der éntydigt indeholder hjemmel for, at klager over SKATs sagsbehandling ikke skal behandles af Skatteministeriet. Udformning af dette lovforslag sker i tæt samarbejde med Justitsministeriets Lovafdeling, således at tvivl om, hvorvidt den behandling, der i givet fald måtte finde sted i Skatteministeriet, har karakter af egentlig rekursbehandling eller er et konkret udslag af Skatteministeriets tilsynsforpligtelse i forhold til enhedsforvaltningen, undgås.
Skatteministeriet vil uddybe sin ovenstående redegørelse, når de nævnte overvejelser omkring udformningen af lovforslaget er tilendebragt i januar 2007.
Folketingets Skatteudvalg og Folketingets Retsudvalg er underrettet om dette foreløbige svar.
Med venlig hilsen
Peter Loft