<DOCUMENT_START>

U D K A S T

 

 

Forslag

 

til

 

Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

(Massemediernes kildebeskyttelse, børnesagkyndige dommere m.v.)

 

 

§ 1

 

I lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 5, 2. pkt., ændres ”§ 14 a, c og f” til: ”§ 14, stk. 1, litra b og e,”.

 

2. § 14, stk. 1, litra a, ophæves.

 

Litra b-i bliver herefter litra a-h.

 

3. I § 17 a, stk. 3, 1. pkt., ændres ”skifte-, notarial- og tinglysningsforretninger” til: ”skifte- og notarialforretninger”.

 

4. Efter § 94 indsættes i kapitel 9 b:

 

Ӥ 95. De sagkyndige, der er nævnt i § 468 a, stk. 2, beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med Almanna- og Heilsumálarádid. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, mÃ¥ ikke være under lavværgemÃ¥l og skal være uberygtede og vederhæftige.

Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år.

Stk. 3. Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden.”

 

5. § 172 affattes således:

 

Ӥ 172. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 om medieansvar, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:

1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift.

2) Hvem et billede forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har fået tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefritagelsen, blot identiteten ikke fremgår af teksten.

Stk. 2. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i lagtingsloven om medieansvar, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:

1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen.

2) Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de pågældende ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten.

Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder ogsÃ¥ andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fÃ¥et kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i lagtingsloven om medieansvar.

Stk. 5. AngÃ¥r sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 Ã¥r eller derover, kan retten dog pÃ¥lægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, sÃ¥fremt vidneførslen mÃ¥ antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 6. Retten kan ligeledes pÃ¥lægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angÃ¥r en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder dog ikke, hvis det mÃ¥ antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.”

 

6. Efter § 343 indsættes:

 

”§ 343 a. Den faste voldgiftsret, jf. lagtingslov nr. 21 af 11. april 2006, eller en part med den faste voldgiftsrets samtykke kan anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter lovens almindelige regler.”

 

7. § 448, nr. 5, affattes således:

 

”5) sager om forældremyndighed.”

 

8. § 449, 2. pkt., affattes således:

 

”Giver sagsøgte eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i de i § 448, nr. 5, nævnte sager, kan retten beskikke en advokat for den pågældende.”

 

9. Efter § 450 indsættes:

 

”§ 450 a. Retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale med et barn, der skal finde sted efter reglerne i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær. Inden sagen afgøres, skal parterne gøres bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.”

 

10. Efter § 468 indsættes:

 

”§ 468 a. Reglerne i dette kapitel finder endvidere anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005.

Stk. 2. Begæring om sagens indbringelse for retten, jf. § 469, skal fremsættes inden 8 uger efter, at parterne har modtaget meddelelse om afgørelsen. § 469, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Byretten tiltrædes under domsforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 4. Som parter anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten.

Stk. 5. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 6. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Stk. 7. Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.”

 

11. I § 581 ændres ”tinglysningsdommeren” til: ”Tinglysningskontoret”.

 

§ 2

 

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 7-9.

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning og baggrund

 

Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer i den færøske retsplejelov i anledning af lagtingslovgivning vedrørende medieansvar, børneværn, den faste voldgiftsret samt tinglysning. De nævnte spørgsmål hører under de færøske myndigheder, hvorimod retsplejen er et rigsanliggende. Retsplejen på Færøerne reguleres af en særlig færøsk retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004. Endvidere indeholder lovforslaget ændringer af den færøske retsplejelov som følge af nye regler om forældremyndighed for Færøerne.

 

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

- ændring af reglerne om massemediers kildebeskyttelse, så de kommer til at svare til de regler, der gælder i Danmark i dag (pkt. 2.1)

- indførelse af regler om medvirken af børnesagkyndige dommere i sager om tvangsfjernelse af børn mv. svarende til de regler, der gælder i Danmark fra den 1. januar 2007 (pkt. 2.2)

- indførelse af en regel om bevisoptagelse ved domstolene til brug for den faste voldgiftsret på Færøerne (pkt. 2.3)

- ophævelse af reglerne om tinglysning ved domstolene som følge af, at tinglysningsopgaven på Færøerne fra den 1. februar 2006 ikke længere varetages af domstolene, men derimod af en særlig tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret) under det færøske landsstyre (pkt. 2.4)

- ændring af reglerne om behandling af sager om forældremyndighed som følge af nye regler om forældremyndighed for Færøerne (pkt. 2.5).

 

2. Lovforslagets udformning

 

2.1. Massemediernes kildebeskyttelse

 

2.1.1. Ved lov nr. 348 af 6. juni 1991 om medieansvar blev der gennemført en ny og moderniseret lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på medieområdet i Danmark.

 

Der skete samtidig en ændring af den danske retsplejelovs § 172 om vidnefritagelse for journalister m.fl. (kildebeskyttelse). Der henvises nærmere til Medieansvarsudvalgets betænkning nr. 1205/1990 samt Folketingstidende 1990-91 (2. samling), tillæg A, sp. 3047ff, tillæg B, sp. 625ff, og forhandlingerne, sp. 1544ff, 2112ff, 6184ff og 6536.

 

Ved lov nr. 362 af 2. juni 1999 om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af samarbejdet mellem retterne og pressen) blev der gennemført en yderligere ændring af reglerne om kildebeskyttelse i den danske retsplejelovs § 172. Ændringen gik ud på, at tidspunktet for kildebeskyttelsens indtræden blev rykket frem til det tidspunkt, hvor journalisten modtager oplysninger eller materiale fra kilden. Der henvises herom til betænkning nr. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen samt Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 2006ff og 2056f, tillæg B, s. 948ff, og forhandlingerne, s. 1334ff, 6700f og 6801.

 

2.1.2. Ved lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 blev der gennemført en ny og moderniseret lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på medieområdet på Færøerne.

 

Den færøske retsplejelovs gældende regler om redaktørers, redaktionssekretærers og journalisters kildebeskyttelse er identiske med de regler, der var gældende i Danmark før medieansvarslovens ikrafttræden den 1. januar 1992.

 

Det færøske landsstyre har anmodet om, at der gennemføres en ændring af den færøske retsplejelovs regler om kildebeskyttelse, så de kommer til at svare til reglerne i den danske retsplejelovs § 172.

 

På denne baggrund foreslås det, at § 172 i den færøske retsplejelov affattes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i den danske retsplejelovs § 172.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til den færøske retsplejelovs § 172), og bemærkningerne hertil.

 

2.2. Børnesagkyndige dommere

 

Den tidligere gældende lov for Færøerne om børneforsorg (lovbekendtgørelse nr. 104 af 2. marts 1988) indeholdt bl.a. regler om, at afgørelser truffet af Færøernes nævn for børneforsorg kunne kræves forelagt landsretten til prøvelse, jf. lovens § 7, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skulle landsretten behandle sagerne efter de regler, der gælder for landsrettens behandling af børneforsorgssager fra den øvrige del af riget.

 

Ved lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005 om børneværn blev der gennemført nye regler om børneværn til afløsning af de hidtil gældende regler i lov for Færøerne om børneforsorg.

 

Den nye færøske lov om børneværn nødvendiggør nye retsplejemæssige regler om domstolenes behandling af sager om børneværn, herunder navnlig om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne i sager om prøvelse af Hovedbørneværnsudvalgets afgørelser om overtagelse af omsorgen for et barn mv. Det foreslås, at regler herom indsættes i den færøske retsplejelov, idet der efter vedtagelsen af den færøske børneværnslov ikke længere findes rigslovgivning om børneforsorg på Færøerne. De foreslåede regler om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne svarer til de regler i den danske lov om social service, der fra den 1. januar 2007 gælder om medvirken af børnesagkyndige dommere ved byretterne i sager om tvangsfjernelse af børn mv.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 10 (forslag til den færøske retsplejelovs §§ 95 og 468 a), og bemærkningerne hertil.

 

2.3. Domstolenes bistand til den faste voldgiftsret

 

Lagtingslov nr. 21 af 11. april 2006 indeholder regler om den faste voldgiftsret, der behandler tvister på arbejdsmarkedet på Færøerne.

 

Som følge af denne lov bør der indsættes en bestemmelse i den færøske retsplejelov om bevisoptagelse ved domstolene til brug for den faste voldgiftsret svarende til, hvad der gælder for bevisoptagelse ved domstolene til brug for voldgiftsretter, der er omfattet af lov om voldgift.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til den færøske retsplejelovs § 343 a), og bemærkningerne hertil.

 

2.4. Tinglysning

 

Ved lagtingslov nr. 164 af 22. december 2005 blev det bestemt, at tinglysningsopgaven fra den 1. februar 2006 ikke længere skal varetages af retten på Færøerne, men derimod af en særlig tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret) under det færøske landsstyre. Da tinglysningsopgaven således ikke længere varetages af domstolene, foreslås de bestemmelser i den færøske retsplejelov, der angår tinglysning, ændret i overensstemmelse hermed.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3 og 11 (forslag til den færøske retsplejelovs § 5, 2. pkt., § 14, stk. 1, § 17 a, stk. 3, 1. pkt., og § 581), og bemærkningerne hertil.

 

2.5. Sager om forældremyndighed

 

2.5.1. På Færøerne findes reglerne om forældremyndighed i myndighedsloven fra 1922, jf. lov nr. 277 af 30. juni 1922, med senere ændringer. De danske regler om forældremyndighed og samvær findes i lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær med senere ændringer.

 

Det færøske landsstyre har anmodet om, at lov om forældremyndighed og samvær sættes i kraft for Færøerne, og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har forelagt et udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær for landsstyret. Udkastet forventes behandlet i det færøske Lagting i løbet af efteråret 2006.

 

Anordningen indebærer bl.a., at der i sager om forældremyndigheden over et barn, der er fyldt 12 år, skal finde en samtale sted med barnet, før der træffes afgørelse om forældremyndigheden. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden betydning for sagen. Endvidere skal der finde en samtale sted med et barn under 12 år, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.

 

2.5.2. Den færøske retsplejelov indeholder i kapitel 42 regler om domstolenes behandling af ægteskabssager, herunder forældremyndighedssager.

 

En ikraftsættelse af lov om forældremyndighed og samvær for Færøerne nødvendiggør i givet fald enkelte ændringer af kapitel 42 i den færøske retsplejelov. Det drejer sig om en præcisering af anvendelsesområdet for kapitel 42 og af reglerne om advokatbeskikkelse. Desuden bør der indsættes en bestemmelse svarende til § 450 a i den danske retsplejelov, hvorefter retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale, der skal finde sted med barnet.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7-9 (forslag til den færøske retsplejelovs § 448, nr. 5, § 449, 2. pkt., og § 450 a), og bemærkningerne hertil.

 

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

 

[…]

 

4. Høring

 

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

 

Færøernes Hjemmestyre, retten på Færøerne, politimesteren på Færøerne, Bladmannafelagid (Færøernes Journalistforbund), præsidenten for Østre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet og Danske Mediers Forum.

 

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.

 

Til § 1

 

Til nr. 1-3 og 11 (§ 5, 2. pkt., § 14, stk. 1, § 17 a, stk. 3, 1. pkt., og § 581)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at tinglysningsopgaven ikke længere varetages af retten på Færøerne, men derimod af en særlig administrativ tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret), jf. lagtingslov nr. 164 af 22. december 2005.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Til nr. 4 og 10 (§§ 95 og 368 a)

Der foreslås indsat regler i den færøske retsplejelov om medvirken af børnesagkyndige dommere ved retten på Færøerne i sager om prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005 om børneværn. De foreslåede bestemmelser er udformet på samme måde som §§ 170 og 172 i den danske lov om social service (som affattet fra den 1. januar 2007).

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Til § 95

 

Den foreslåede bestemmelse angår beskikkelse af børnesagkyndige dommere og svarer med enkelte justeringer til § 172 i den danske lov om social service. I stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at de børnesagkyndige dommere skal beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med Almanna- og Heilsumálarádid (i stedet for socialministeren). Endvidere er stk. 1, 3. pkt., tilpasset som følge af, at værgemålsloven ikke er sat i kraft for Færøerne, hvor myndighedsloven således fortsat er gældende. I stk. 4 er der ikke henvist til den færøske retsplejelovs §§ 60-62 om dommeres inhabilitet, idet det allerede fremgår af § 66 i den færøske retsplejelov, at disse bestemmelser bl.a. også finder anvendelse på sagkyndige retsmedlemmer.

 

Til § 468 a

 

Den foreslåede bestemmelse angår behandlingen af sager om prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005 om børneværn.

 

Stk. 1 bestemmer, at reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse finder anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget. Det drejer sig navnlig om afgørelser om overtagelse af omsorgen for et barn. Udtrykket ”afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget” omfatter også godkendelser i henhold til §§ 17 og 18 i den ovennævnte lagtingslov.

 

Stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at begæring om sagens indbringelse for retten skal fremsættes inden 8 uger efter, at parterne har modtaget meddelelse om Hovedbørneudvalgets afgørelse. Denne 8-ugers frist er en uændret videreførelse af fristen efter den tidligere lov for Færøerne om børneforsorg, jf. lovens § 7, stk. 4, 3. pkt., men adskiller sig fra den 4-ugers frist (regnet fra frihedsberøvelsens ophør), der gælder ved prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, jf. den førøske retsplejelovs § 469, stk. 4, 1. pkt.

 

Henvisningen i stk. 2, 2. pkt., til den færøske retsplejelovs § 469, stk. 4, 2. pkt., indebærer, at retten (jf. herved den færøske retsplejelovs § 1021, stk. 4) undtagelsesvis, når der foreligger særlig grund til at afvige fra fristen, kan tillade, at begæring om sagens indbringelse for retten fremsættes senere, dog højst 6 måneder efter, at parterne har modtaget meddelelse om Hovedbørneudvalgets afgørelse.

 

Stk. 3-7 svarer til § 170, stk. 1 og 3-6, i den danske lov om social service, idet der dog i stk. 1 anvendes udtrykket ”domsforhandlingen” (i stedet for hovedforhandlingen) i overensstemmelse med sprogbrugen i den færøske retsplejelov.

 

Til nr. 5 (§ 172)

Bestemmelsen om massemediernes kildebeskyttelse i den færøske retsplejelovs § 172 foreslås ændret, så den svarer til § 172 i den danske retsplejelov, jf. herved pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Til nr. 6 (§ 343 a)

Det foreslås, at den faste voldgiftsret eller en part med den faste voldgiftsrets samtykke skal kunne anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter lovens almindelige regler. Den foreslåede bestemmelse er udformet på samme måde som § 27, stk. 1, i voldgiftsloven af 2005.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Til nr. 7 (§ 448, nr. 5)

Ved forslaget præciseres det, at den færøske retsplejelovs kapitel 42 om ægteskabssager mv. finder anvendelse på alle forældremyndighedssager, der efter anordningen om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær i givet fald skal behandles af retten.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Til nr. 8 (§ 449, 2. pkt.)

Ved forslaget præciseres det, at retten i alle forældremyndighedssager, der undergives domstolsbehandling, kan beskikke en advokat for sagsøgte eller appelindstævnte, hvis denne ikke giver møde ved advokat.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Til nr. 9 (§ 450 a)

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i den færøske retsplejelov svarende til § 450 a i den danske retsplejelov. Efter den foreslåede bestemmelse kan retten bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale med barnet, der i givet fald skal finde sted efter anordningen om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær. Inden sagen afgøres, skal parterne i givet fald gøres bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Til § 2

 

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2007.

 

Dog foreslås det i stk. 2, at de foreslåede ændringer som følge af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær (lovens § 1, nr. 7-9) træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, således at disse ændringer i givet fald kan sættes i kraft samtidig med den nævnte anordning.

 

Bilag

 

Lovforslaget sammenholdt med med gældende lov

 

Gældende formulering	Lovforslaget
	§ 1   I lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, foretages følgende ændringer:
§ 5. Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og påkendelse i første instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov, dels prøvelse i anden instans af byretternes behandlinger og afgørelser overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for landsretten over byrettens afgørelser vedrørende de i § 14 a, c og f ommeldte forhold.	1. I § 5, 2. pkt., ændres ”§ 14 a, c og f” til: ”§ 14, stk. 1, litra b og e,”.
§ 14. Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil ogsÃ¥ regnes skifteforvaltning og foged- og auktionsforretninger:   a) tinglysningsvæsenet,   b) opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,   c) udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for sÃ¥ vidt den ikke kan ske af øvrigheden,   d) retshjælpsforretninger,   e) overformynderiforretninger,   f) notarialforretninger,   g) tilsyn med og revision af dødsboer, der behandles af eksekutorer,   h) formandskabet i overlandvæsenskommissionen i henhold til den færøske lovgivning om landvæsenskommissioner,   i) formandskabet i overudskiftningskommissionen i henhold til den færøske udskiftningslovgivning.	2. § 14, stk. 1, litra a, ophæves.   Litra b-i bliver herefter litra a-h.
§ 17 a. ---    Stk. 2. ---    Stk. 3. Ved byretterne og ved Sø- og Handelsretten i København kan der meddeles andre personer bemyndigelse til at udføre foged-, skifte-, notarial- og tinglysningsforretninger samt faderskabssager, sÃ¥fremt der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter dommerens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter § 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525. For sÃ¥ vidt angÃ¥r Sø- og Handelsretten i København, Københavns byret og retterne i Ã…rhus, Odense og Ã…lborg, meddeles bemyndigelsen af rettens præsident. For sÃ¥ vidt angÃ¥r de i § 16 a, stk. 1, nævnte retter, meddeles bemyndigelsen af den administrerende dommer. Ved de øvrige retter meddeles bemyndigelsen af dommeren.    Stk. 4. ---	3. I § 17 a, stk. 3, 1. pkt., ændres ”skifte-, notarial- og tinglysningsforretninger” til: ”skifte- og notarialforretninger”.
	4. Efter § 94 indsættes i kapitel 9 b:   Ӥ 95. De sagkyndige, der er nævnt i § 468 a, stk. 2, beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med Almanna- og Heilsumálarádid. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, mÃ¥ ikke være under lavværgemÃ¥l og skal være uberygtede og vederhæftige. Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 Ã¥r. En sagkyndig afgÃ¥r ved udgangen af den mÃ¥ned, i hvilken den pÃ¥gældende fylder 70 Ã¥r. Stk. 3. Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslÃ¥ at modtage beskikkelse, medmindre den pÃ¥gældende er over 65 Ã¥r eller har anden rimelig fritagelsesgrund. Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden.”
§ 172. Redaktører, redaktionssekretærer og journalister ved et her i riget trykt periodisk skrift har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er forfatter eller kilde til en i skriftet optaget unavngiven artikel eller meddelelse. Det samme gælder andre, der i kraft af deres tilknytning til vedkommende skrift, trykkeri, nyhedsbureau eller forlag har fÃ¥et kendskab til forfatterens eller kildens identitet.    Stk. 2. AngÃ¥r sagen en forbrydelse, der kan medføre højere straf end hæfte, eller angÃ¥r den brud pÃ¥ tavshedspligt, som pÃ¥hviler nogen i offentlig tjeneste eller hverv, og vidneførslen findes nødvendig af hensyn til sagens opklaring, kan retten dog pÃ¥lægge de i stk. 1 nævnte personer vidnepligt, sÃ¥fremt hensynet til vægtige offentlige eller private interesser afgørende taler derfor.	5. § 172 affattes sÃ¥ledes:   Ӥ 172. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 om medieansvar, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om: 1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift. 2) Hvem et billede forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, nÃ¥r de pÃ¥gældende har fÃ¥et tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefritagelsen, blot identiteten ikke fremgÃ¥r af teksten. Stk. 2. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i lagtingsloven om medieansvar, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om: 1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen. 2) Identiteten af medvirkende, som har fÃ¥et tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de pÃ¥gældende ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten. Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder ogsÃ¥ andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fÃ¥et kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i lagtingsloven om medieansvar. Stk. 5. AngÃ¥r sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 Ã¥r eller derover, kan retten dog pÃ¥lægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, sÃ¥fremt vidneførslen mÃ¥ antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder. Stk. 6. Retten kan ligeledes pÃ¥lægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angÃ¥r en overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c. Dette gælder dog ikke, hvis det mÃ¥ antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.”
	6. Efter § 343 indsættes:   Ӥ 343 a. Den faste voldgiftsret, jf. lagtingslov nr. 21 af 11. april 2006, eller en part med den faste voldgiftsrets samtykke kan anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter lovens almindelige regler.”
§ 448. Som ægteskabssager behandles efter reglerne i dette kapitel: 1) sager om separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, 2) sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation bestÃ¥r eller er bortfaldet, 3) sager til afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægtefæller, 4) sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkÃ¥r for en separation, skilsmisse eller omstødelse eller om anfægtelse af aftaler om fordeling af formuen, der er indgÃ¥et med henblik pÃ¥ separation, skilsmisse eller omstødelse, 5) sager mellem forældre om forældremyndighed over børn uden for ægteskab.	7. § 448, nr. 5, affattes sÃ¥ledes:   ”5) sager om forældremyndighed.”
§ 449. Giver sagsøgte eller appelindstævnte i de i § 448, nr. 1-3, nævnte sager ikke møde ved advokat, beskikker retten en advokat for ham. Giver sagsøgte eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i en sag mellem ægtefæller om ændring af aftale eller afgørelse om forældremyndighed eller i en sag mellem forældre om forældremyndighed over børn uden for ægteskab, kan retten beskikke en advokat for ham.	8. § 449, 2. pkt., affattes sÃ¥ledes:   ”Giver sagsøgte eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i de i § 448, nr. 5, nævnte sager, kan retten beskikke en advokat for den pÃ¥gældende.”
	9. Efter § 450 indsættes:   Ӥ 450 a. Retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke mÃ¥ overvære den samtale med et barn, der skal finde sted efter reglerne i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær. Inden sagen afgøres, skal parterne gøres bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.”
	10. Efter § 468 indsættes:   Ӥ 468 a. Reglerne i dette kapitel finder endvidere anvendelse i sager om prøvelse af afgørelser truffet af Hovedbørneudvalget, jf. lagtingslov nr. 18 af 8. marts 2005. Fristen for at fremsætte begæring om sagens indbringelse for retten, jf. § 469, stk. 4, 1. pkt., er dog 8 uger. Stk. 2. Begæring om sagens indbringelse for retten, jf. § 469, skal fremsættes inden 8 uger efter, at parterne har modtaget meddelelse om afgørelsen. § 469, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Byretten tiltrædes under domsforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi. Stk. 4. Som parter anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 Ã¥r, uanset om den pÃ¥gældende har krævet afgørelsen forelagt for retten. Stk. 5. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregÃ¥ for lukkede døre. Stk. 6. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen mÃ¥ der ikke uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer eller pÃ¥ anden mÃ¥de offentliggørelse af de pÃ¥gældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. Stk. 7. Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.”
§ 581. Når auktionskøberen har opfyldt auktionsvilkårene, og appelfristen er udløbet, uden at underretning om appel er meddelt tinglysningsdommeren, kan køberen kræve de rettigheder, der ikke fik dækning på auktionen, slettet af tingbogen.	11. I § 581 ændres ”tinglysningsdommeren” til: ”Tinglysningskontoret”.