Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 30. maj 2007

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

 

1.         Forslag til rådsafgørelse om retningslinier for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker                                                                     s. 3

- Politisk enighed

 

2.         Aktiv aldring                                                                                                 s. 7

- Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

 

3.         "Good Work"

Udkast til rådsresolution om ny fællesskabsstrategi 2007-2012 om

arbejdsmiljø, KOM(2007) 62                                                                        s. 10

- Vedtagelse og politisk drøftelse

 

4.         Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af proceduren for implementering af forordning (EF) nr. 883/2004 vedrørende koordination af de sociale sikringssystemer, KOM(2006)16

a)      Afsnit III, kapitel 1 (ydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab)

b)      Afsnit IV, kapitel 1 (Finansielle bestemmelser)                              s. 15

- Delvis generel indstilling

 

5.         Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om koordination af social sikring og etablering af Bilag XI, KOM(2006) 7

a)      Forslag til ændring af forordning 883/04

b)      Bilag VIII

c)      Forslag til bilag XI for den del, der relaterer sig til afsnit III,

       kapital 1 i forslag til gennemførelsesforordning                             s. 21

- Delvis generel indstilling

 

6.         Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning til ændring af forordning 1408/71 om vandrende arbejdstageres og selvstændiges

samt deres familiemedlemmers sociale sikring og ændring af gennemførelsesforordningen 574/72 (Diverse ændringer 2006),

KOM (2007) 159 endelig                                                                             s. 24

- Generel indstilling

 

7.         Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv vedrørende

forbedring af portabiliteten af supplerende pensionsrettigheder

KOM(2005) 507                                                                                            s. 26

Politisk enighed

8.         Udkast til konklusioner fra Rådet og medlemsstaternes regeringer i

RÃ¥det om vigtigheden af familievenlige politikker i Europa og

dannelsen af en Familiealliance                                                                    s. 35

- Vedtagelse og udveksling af synspunkter

 

9.         Implementering af Beijing-handlingsplanen                                                 s. 39

- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

10.       Sociale tjenesteydelser af generel interesse, KOM(2006) 177                                        s. 41

- Mundtlig fremskridtsrapport fra SPC’s formand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.         Forslag til rådsafgørelse om retningslinier for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

- Politisk enighed

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Kommissionen har den 12. december 2006 offentliggjort et forslag til råds-afgørelse om retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (jf. traktatens artikel 128), der efter behandling i Rådet (beskæftigelses- og socialministre) ventes godkendt på Det Europæiske Råd og endelig vedtaget af Rådet (beskæftigelses- og socialministre). Forslaget indebærer, at Rådets afgørelse af 12. juli 2005 om retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker opretholdes for 2007, og at medlemsstaterne skal tage hensyn til dem i deres beskæftigelsespolitikker. Det nye koncept med treårige retningslinier (2007 er det tredie år i denne cyklus) er en gennemførelse af DER’s beslutning den 22.-23. marts 2005 vedrørende midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, herunder om bedre styring af strategien med integrerede retningslinier bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og beskæftigelsesretningslinierne.   

 

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. december 2006 offentliggjort et forslag til rådsafgørelse om retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik KOM(2006) 815 final.

  

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005 fastslår, at Det Europæiske Råd vedtager ”et sæt integrerede retningslinier bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen”. Kommissionen henviser i sit forslag til rådsafgørelse til, at ”i betragtning af retningsliniernes karakter af en integreret pakke bør medlemsstaterne gennemføre de overordnede retningslinier for den økonomiske politik fuldt ud”.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinier vedtages i henhold til den foreskrevne procedure i Traktatens artikel 128.

 

4. Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne har selv ansvaret for deres økonomiske politikker, herunder makroøkonomisk og mikroøkonomisk politik samt beskæftigelsespolitik, men skal ifølge traktaten betragte deres økonomiske politikker som spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet i kraft af de overordnede økonomisk politiske retningslinjer, jf. traktatens artikel 99, og beskæftigelsesretningslinjerne, jf. traktatens artikel 128. Da retningslinierne er eksplicit hjemlet i traktaten finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

5. Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at fastlægge beskæftigelsesretningslinierne for 2007.

 

Forslaget indebærer, at Rådets afgørelse af 12. juli 2005 om retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker opretholdes for 2007, og at medlemsstaterne tager hensyn til dem i deres beskæftigelsespolitikker.

 

Det nye koncept med treårige retningslinier - startende med år 2005 - er en gennemførelse af DER’s beslutning den 22.-23. marts 2005 vedrørende midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, herunder om bedre styring af strategien med integrerede retningslinier bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen, jf. nedenstående oversigt.   

 

Oversigt: De integrerede retningslinier for vækst og job (2005-2008)

 

	Makroøkonomiske retningslinier
1	At sikre økonomisk stabilitet
2	At sikre økonomisk holdbarhed
3	At fremme efficient allokering af ressourcer
4	At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomisk politik og strukturpolitik
5	At sikre at lønudvikling bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst
6	At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU
	Mikroøkonomiske retningslinier
7	At udvide og uddybe det indre marked
8	At sikre åbne og kompetitive markeder
9	At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø
10	At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø fremmende for små og mellemstore virksomheder
11	At udvide og forbedre europæisk infrastruktur og færdiggøre aftalte prioriterede grænseoverskridende projekter
12	At øge og forbedre investeringer i F&U
13	At fremme innovation og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ICT)
14	At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst
15	At bidrage til en stærk industriel base
	Beskæftigelsesretningslinier
16	At gennemføre beskæftigelsespolitikker rettet mod opnåelse af fuld beskæftigelse, forbedring af kvalitet og produktivitet i arbejdet, og styrkelse af social og territorial samhørighed
17	At fremme en livslang tilgang til arbejde
18	At sikre rummelige arbejdsmarkeder for jobsøgende og udsatte grupper
19	At forbedre matching af behov på arbejdsmarkedet
20	At forbedre fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og reducere segmentering på arbejdsmarkedet
21	At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling i løn og andre arbejdskraftomkostninger
22	At udvide og forbedre investeringer i humankapital
23	At tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemer som reaktion på nye kompetencekrav

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelse af retningslinierne, jf. traktatens artikel 128,2. Europa-Parlamentet har besluttet den 15. februar 2007, at man ønsker indføjet en ny betragtning 3a, som vil give Europa-Parlamentet en relativ lang høringsperiode i forbindelse med revisionen af de integrerede retningslinier i 2008. Parlamentet godkender Kommissionens forslag som ændret med dette ændringsforslag.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant, idet Kommissionens forslag ikke i sig selv har lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Lissabon-strategien bygger pÃ¥ den Ã¥bne koordinationsmetode, der gÃ¥r ud pÃ¥ at udveksle erfaringer, gensidige evalueringer og anbefalinger, men ikke at tvinge medlemsstaterne til at ændre indretningen af deres velfærdssystemer.

Kommissionens forslag har sÃ¥ledes ikke i sig selv nogen statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Eventuelle nationale initiativer til at gennemføre reformprogrammet vil kunne have samlede positive konsekvenser for samfundsøkonomien og statsfinanserne.

 

9. Høring

Beskæftigelseskomiteens udtalelse over Kommissionens forslag har været fremsendt til orientering og evt. bemærkninger i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 3. maj 2007. Følgende høringssvar er modtaget:

 

Kommunernes Landsforening har meddelt, at man ikke har bemærkninger til Beskæftigelseskomiteens udtalelse.

 

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) kan tilslutte sig, at de nuværende beskæftigelsesretningslinjer opretholdes, idet de prioriterede områder i medlemsstaternes beskæftigelsespolitik fortsat bør være: Det skal gøres mere attraktivt at arbejde, arbejdsudbuddet skal øges, og de sociale beskyttelses-systemer skal moderniseres. Arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne skal fremmes. Investeringen i menneskelig kapital skal øges gennem bedre uddannelse og færdigheder.

 

FA skal dog understrege, at beskæftigelsesretningslinjerne til hver en tid bør udformes, så medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som rapporteres i de nationale reformprogrammer, kan indrettes under hensyntagen til de enkelte landes arbejdsmarkedssystemer – herunder den danske model.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte Kommissionens forslag om en opretholdelse af beskæftigelsesretningslinierne det næste år, 2007. Fra dansk side er man tilfreds med, at betragtningerne er korte, enkle og klare, at Rådets beslutning af 12. juli 2005 om retningslinier for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker opretholdes for 2007, og at fremskridtsrapporten for 2007 for NRP’erne skal fokusere på implementeringen af strategien i de enkelte medlemslande. 

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Beskæftigelseskomiteen (EMCO) har i en udtalelse af februar 2007 udtalt sin støtte til Kommissionens forslag. Det forventes, at der også i Rådet vil være opbakning til forlaget.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europa-udvalg. Beskæftigelsesretningslinjerne for 2005, der nu som planlagt forlænges, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 2. juni 2005.

2.         Aktiv aldring

- Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Formandskabet har anmodet Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse om at udarbejde en fælles udtalelse om aktiv aldring til rådsmødet (EPSCO). Udtalelsen indeholder dels baggrundsbetragtninger om aktiv aldring dels policy budskaber, herunder om behov for holdningsændring, nedbrydning af barrierer for beskæftigelse og uddannelse og træning af ældre arbejdstagere, gode og sunde arbejdspladser og social beskyttelse. Regeringerne har det overordnede ansvar for rammevilkårene i en indsats, der imødegår konsekvenserne af den demografiske aldring og arbejdsmarkedets parter og det civile samfund skal bidrage til udformningen af den konkrete indsats.    

 

2. Baggrund

Det tyske formandskab har inviteret Beskæftigelseskomitéen (EMCO) til at udarbejde en kort analytisk rapport om aktiv aldring, der er en prioritet for formandskabet og på den baggrund udarbejde en udtalelse fælles med Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) om aktiv aldring til godkendelse i Rådet (EPSCO).

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

EMCO’s og SPC’s fælles udtalelse om aktiv aldring indeholder dels nogle overordnede betragtninger om resultaterne af den hidtidige indsats for fremme af aktiv aldring dels policy budskaber, som bygger på EMCO’s analytiske rapport om medlemslandenes indsats på udvalgte indsatsområder.

 

Udtalelsen konstaterer, at uden politikændringer vil EU’s arbejdsstyrke blive reduceret med mere end 20 millioner personer, og den potentielle økonomiske vækstrate være halveret i løbet af få årtier. Udtalelsen slår samtidig fast, at alle tænkelige succesfulde politikker må inkludere en bedre udnyttelse af de til rådighed værende menneskelige ressourcer. De etablerede politikker i landene er begyndt at vise resultater, som imidlertid ikke imødekommer behovet for endnu bedre resultater. Lissabon-målsætningen for beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere er 50 pct. på EU niveau i 2010, men den senest målte værdi er 42,5 pct. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er kun blevet hævet med ét år siden 2001 og er nu 60,9 år.     

 

Udtalelsen fremlægger operative politikforslag, der kan fjerne tilbageværende barrierer på forskellige politikområder, der først og fremmest har fokus på at fremme beskæftigelsen under mainstreaming perspektiv med hensyn til køn. Forslagene er eksempler på gode eksempler fra de i analysen deltagende medlemslande.

 

Politikbudskaberne omhandler følgende områder;

 

• Erkendelse af at den demografiske udvikling og dens konsekvenser er forudsætningen for holdningsændringer med hensyn til at gennemføre reformer, der fremmer aktiv aldring. Flexicurity-politikker og en livscyklustilgang vil fremme den enkeltes muligheder for at fÃ¥ beskæftigelse, styrke chancerne for at kunne forblive pÃ¥ arbejdsmarkedet og lette overgangene i en livscyklus. Mens flexicurity kan booste aktiv aldring, sÃ¥ kan social sikkerhed i forbindelse med overgangene støtte, at man accepterer ændringer og tilpasningen til et længere arbejdsliv.      

 

• Barrierer for beskæftigelse skal fjernes. Alt for ofte forÃ¥rsager en mangel pÃ¥ aktiv støtte en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Aldersdiskrimination er blevet forbudt i EU. Det er vigtigt, at man komplementerer med foranstaltninger, der aktivt fremmer fordelene af en arbejdsstyrke med en bred aldersspredning samtidig med, at man effektivt løfter aldersbestemte hindringer for ansættelse og fastholdelse pÃ¥ arbejdsmarkedet. Praktiske foranstaltninger som vejledning, rÃ¥dgivning mv. med henblik pÃ¥ at fastholde og reintegrere ældre i beskæftigelse kan nævnes. Foranstaltninger, der bygger pÃ¥ finansielle incitamenter fx integrationssubsidier til virksomheder eller indkomst-garantier til arbejdstagere er andre eksempler.

 

• Barrierer for deltagelse i uddannelse og træning skal fjernes for at ældre kan tilpasse sig teknologiske og organisatoriske forandringer. Særlige programmer for ældre sÃ¥vel som et større engagement hos arbejdsgivere er vigtig for at fremme ældres deltagelse i uddannelsesforanstaltninger. Jobrotationsordninger er et eksempel pÃ¥ arbejdspladsoplæring. De mest udsatte grupper pÃ¥ arbejdsmarkedet er dem, som vil have mest gavn af livslang læring.

 

• Sunde arbejdspladser og sikring af god en indsats pÃ¥ dette felt er en kritisk faktor i arbejdsmiljøindsatsen for reduktion af hindringer for aktiv aldring. En omfattende HR-indsats for aktiv aldring i et livscyklusperspektiv skal blive mere almindeligt. En sÃ¥dan indsats kan omfatte bl.a. generel investering i arbejdspladser, tilpasninger i arbejdstilrettelæggelsen og fleksible arbejdstidsordninger.        

 

• Den sociale beskyttelse skal tilpasses udviklingen pÃ¥ arbejdsmarkedet, herunder aldringen af arbejdsstyrken. Medlemslandene skal fortsat styrke betingelserne for og incitamenterne til at forlænge arbejdslivet bl.a. gennem udvikling af omsorgsordninger og incitamenter for at forlænge arbejdslivet og samtidig begrænse adgangen til tidlig tilbage-trækning. Der skal tages hensyn til kønsdimensionen.

 

Mens regeringerne har det overordnede ansvar for rammebetingelserne i indsatsen for at tage hånd om konsekvenserne af den demografiske udvikling så skal arbejdsmarkedets parter spille en nøglerolle ved udformningen af konkrete og fleksible løsningsmodeller for at forene økonomiske og sociale behov. Civilsamfundet kan også bidrage til processen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

 

9. Høring

Fællesudtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse har været fremsendt til orientering og evt. bemærkninger i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 10. maj 2007. Der er indtil videre modtaget følgende høringssvar:

 

Kommunernes Landsforening har meddelt, at udtalelsen har en meget generel karakter, der ikke giver anledning til bemærkninger.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er i dansk interesse, at medlemslandene bestræber sig på at reformere arbejdsmarkeds- og socialpolitikken med henblik på at opnå højere vækst og beskæftigelse. Regeringen kan støtte udtalelsen.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes generel tilslutning til og godkendelse af EMCO’s og SPC’s fælles udtalelse på rådsmødet. Der forventes ikke en egentlig drøftelse på rådsmødet.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udtalelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

3.         "Good Work"

Udkast til rådsresolution om ny fællesskabsstrategi 2007-2012 om arbejdsmiljø, KOM(2007) 62

- Vedtagelse og politisk drøftelse

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Et udkast til en rådsresolution om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012 har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe for sociale spørgsmål.

 

Rådsresolutionen er en politisk tilkendegivelse fra medlemslandene om Kommissionens meddelelse ”Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012”.

 

Udkastet til rådsresolution indeholder ligesom strategien mange af de elementer, som Danmark har arbejdet for at få ind i resolutionen. Resolutionen forventes vedtaget på rådsmødet.

 

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 21. februar 2007 sin meddelelse ”Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012” (KOM(2007) 62).

 

Den nye strategi gælder for 2007-2012 og afløser fællesskabsstrategien for arbejdsmiljø 2002-2006, der ophørte med udgangen af 2006. Fællesskabsstrategien fastlægger de overordnede retningslinier for indsatsen på arbejdsmiljøområdet. Strategien bygger på den eksisterende strategi og på evalueringen af dens resultater ved at kombinere forskellige instrumenter: Modernisering og forenkling af lovgivning, økonomiske incitamenter og udvikling af samarbejdsrelationer mellem alle aktører på arbejdsmiljøområdet. Målene er forøget produktivitet og kvalitet i arbejdet på linje med Lissabon-strategien ved at reducere antallet af arbejdsulykker med 25 % og mindske arbejdsrelateret sygefravær.

 

Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter i Danmark har ydet en stor indsats for at få indflydelse på den nye strategi. Udkastet indeholder ligesom strategien de fleste af de elementer, som Danmark har arbejdet for.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Formålet med udkastet til rådsresolution fremgår af de indledende betragtninger.

 

Rådet henviser i formålet til, at politikken vedrørende sikkerhed og sundhed yder et vigtigt bidrag til den økonomiske vækst og beskæftigelsen, at den europæiske sociale model omfatter en forbedring af beskæftigelseskvaliteten, navnlig med hensyn til sikkerhed og sundhed, og at EU skal forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, herunder ved lettelse af de administrative byrder uden at forringe det nuværende beskyttelsesniveau. Rådet finder, at antallet af arbejdsulykker og incidensen af erhvervssygdomme, der varierer fra land til land, stadig er for højt, og at det er vigtigt, at strategien afbøder herpå.    

 

I resolutionsudkastet noterer Rådet sig, at Kommissionen er af den opfattelse, at hvis der skal opnås et vedvarende, holdbart og konsekvent fald i antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, skal de berørte parter forfølge en række mål. Der skal lægges større vægt på gennemførelse af fællesskabslovgivningen, og overholdelsen heraf skal støttes, især indenfor risikosektorer og for de mest udsatte kategorier af arbejdstagere. Udvikling og gennemførelse af nationale strategier, skabelse af generelle sikkerhedskulturer, udarbejdelse af metoder til fremme af forskning til identifikation og evaluering af nye potentielle risici er også mål, der skal forfølges.

 

For at nå disse mål er Kommissionen af den opfattelse, at det er nødvendigt at videreudvikle en samlet tilgang, hvor der tages hensyn til en række indsatsområder:

·         De nationale strategier bør tage sigte pÃ¥ gennemførelse af en række instrumenter, der skal sikre en høj grad af overholdelse af lovgivningen, især i smÃ¥ og mellemstore virksomheder i højrisikosektorer.

·         Forbedring af lovgivningsrammerne og en evaluering heraf er en forudsætning for forenklingen af den eksisterende lovgivning.

·         En korrekt og uafhængig evaluering er en nødvendig forudsætning for forenkling af den eksisterende lovgivning

·         Nye og eksisterende risici pÃ¥ arbejdspladsen nødvendiggør mere forskning pÃ¥ en række omrÃ¥der, herunder psykosociale spørgsmÃ¥l og muskel- og skeletlidelser.

·         Tilpasning af arbejdspladsen til de beskæftigedes individuelle behov, samt fremme en ændring af adfærdsmønstrene med hensyn til sikkerhed og sundhed pÃ¥ alle uddannelsesniveauer.

·         Brug af fælles metoder, fx scoreboarding, til at mÃ¥le fremskridt i de enkelte nationers arbejdsmiljøindsats.

·         Integration af arbejdsmiljø i andre politikker og intensivere samarbejdet med ILO, WHO og andre internationale organisationer.

 

Rådet er enig med Kommissionen i ovenstående betragtninger og støtter målsætningen om at søge at reducere antallet af arbejdsulykker på EU-plan med 25 % under hensyntagen til medlemslandenes erfaringer, omstændigheder og muligheder. Rådet understreger, at det er nødvendigt at anerkende betydningen af godt arbejde og de underliggende principper herfor, og finder, at der skal sikres en moderne og effektiv lovgivning, en korrekt gennemførelse i medlemsstaterne og en forenkling heraf, uden at ændre det nuværende beskyttelsesniveau. 

 

Rådet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at udvikle og gennemføre nationale sundheds- og sikkerhedsstrategier tilpasset de nationale forhold i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og hvor det er relevant, i den forbindelse fastsætte kvantitative mål for yderligere nedbringelse af antallet af arbejdsulykker og incidensen af erhvervssygdomme, især i risikosektorer. Medlemsstaterne opfordres til at overveje det potentiale, som PROGRESS, Den Europæiske Socialfond og andre fællesskabsfonde har til at fremme fællesskabsstrategien. De opfordres endvidere til at tilskynde de nationale forskningscentre til at udveksle informationer og samarbejde på såvel nationalt som europæisk plan med fokus på problemløsning og hurtig formidling af resultater til virksomhederne, især de mindre og mellemstore. Medlemsstaterne opfordres desuden til at sikre en bedre og mere effektiv håndhævelse og at tilføre tilstrækkelige ressourcer til arbejdstilsynene.

 

Rådet opfordrer Kommissionen til bl.a. at fremme arbejdsmiljøet ved at tage hensigtsmæssige virkemidler i brug i overensstemmelse med ændringerne i forholdene på arbejdsmarkedet. Kommissionen opfordres desuden til at sikre et bedre samarbejde med fx Det Rådgivende Udvalg, SLIC, Arbejdsmiljøagenturet og Dublin-instituttet. Herudover anmodes Kommissionen om fortsat at overvåge og støtte gennemførelsen af lovgivningen i medlemsstaterne, og at tilskynde til udveksling af erfaringer mv. med nationale strategier i Det Rådgivende Udvalg. Endvidere opfordres Kommissionen til at udarbejde fælles metoder til evaluering af direktiver i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg og at intensivere bestræbelserne på yderligere at forbedre de administrative og lovgivningsmæssige rammer under henvisning til drøftelserne på Det Europæiske Råd i marts 2007 og Kommissionens arbejde med at reducere de administrative byrder uden dermed at forringe det nuværende beskyttelsesniveau. 

 

Rådet opfordrer arbejdsmarkedets parter til at spille en aktiv rolle i forbindelse med overførelse af de grundlæggende principper i den nye strategi på europæisk, nationalt og regionalt plan samt på den enkelte virksomhed. Parterne opfordres desuden til aktivt at deltage i udviklingen og gennemførelsen af de nationale sundheds- og sikkerhedsstrategier.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Resolutionen vil ikke medføre ændring i dansk ret.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Resolutionsudkastet vil ikke i sig selv fÃ¥ konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Hvis der pÃ¥ et senere tidspunkt fremsættes forslag pÃ¥ baggrund af resolutionen, vil der skulle tages særskilt stilling hertil.

 

9. Høring

Udkastet til rådsresolution har ikke været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

 

Kommissionens meddelelse om ”Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012” (KOM(2007) 62) har været sendt i høring i EU-Specialudvalget med svarfrist den 20. april 2007. Følgende høringssvar er modtaget:

 

DA finder i sit høringssvar af 19. april 2007 generelt, at arbejdsmiljø-

strategien er dækkende, og at indholdet er i overensstemmelse med de førte drøftelser. DA finder ogsÃ¥, at tilgangen til at nÃ¥ de i strategien fastsatte mÃ¥l er konstruktiv. 

 

DA finder det særligt tilfredsstillende, at Kommissionen med strategien vil:

·         Sikre en korrekt og konsistent implementering af fælleskabslovgivningen. DA finder dermed, at arbejdsmiljøet ikke gøres til en konkurrencefaktor.

·         Arbejde for at forenkle og effektivisere eksisterende lovgivning. DA finder herved, at det eksisterende regelværk bliver mere enkelt og overskueligt for virksomhederne, herunder særligt de smÃ¥ og mellemstore virksomheder.

·         Anvende andre instrumenter end lovgivning for at sikre en udvikling af sikkerheds- og forebyggelseskulturen i medlemslandene, herunder vejledninger, informationsudveksling og best practice. DA finder herved, at der sikres en faktisk gennemførelse, og at lovgivningen gøres tilgængelig og operativ. 

·         I tilknytning hertil finder DA, at andre instrumenter end lovgivning bør være strategien i forhold til drøftelserne af nye prioriterede indsatsomrÃ¥der, herunder psykosociale faktorer og muskel- og skeletlidelser (MSD).

Endvidere er DA meget positiv overfor fastsættelse af kvalitative og kvantitative mål, men DA havde gerne set, at overvejelserne om målene skete på nationalt plan indenfor de i EU-fællesskabet prioriterede indsatsområder.

 

DA henstiller, at det fælles system, der påtænkes iværksat til indsamling og udveksling af oplysninger om indholdet af medlemsstaternes strategier, herunder indsamling af statistisk materiale til fælles statistikker, ikke må medføre administrative byrder for virksomhederne.

 

LO og FTF konkluderer i deres høringssvar af 19. april 2007, at den nye arbejdsmiljøstrategi på mange måder er positiv og indeholder en række positive tiltag til en forbedret fællesskabsindsats på området. Det er positivt at se, at en lang række af de fælles, danske ønsker er imødekommet i større eller mindre udstrækning.

 

LO og FTF finder imidlertid, at der er den gennemgående svaghed i strategien, at den er for uforpligtende. En lang række af de foreslåede initiativer skal frivilligt gennemføres af de enkelte medlemslande eller af organisationer og institutioner i EU. Det ansvar, der er tiltænkt kommissionen, er alt for lille, og de tiltænkte opgaver alt for få. Det er i særlig grad betænkeligt, at kommissionen viser så lidt vilje til at gennemføre nødvendig ny lovgivning.

 

Endelig fremhæver LO og FTF, at arbejdsmiljøstrategien mister noget troværdighed, når den er så begrænset med hensyn til nye aktiviteter til indsatsen på den enkelte arbejdsplads. Her er brug for væsentligt flere, mere konkrete og direkte virkende initiativer.  

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Resolutionsudkastet indeholder ligesom strategien mange af de elementer, som Danmark har arbejdet for at få ind. Danmark er derfor positiv overfor resolutionen, og de øvrige medlemslande forventes ligeledes at være positive.

 

Især er det positivt, at medlemsstaterne opfordres til at sikre bedre håndhævelse og sikre tilstrækkelige ressourcer til arbejdstilsynene. Det er ligeledes positivt, at Kommissionen finder, at der skal udvikles nye metoder til måling af fremskridt ved implementeringen af strategien og indsatsen hermed, særlig ved brug af scoreboard. Medlemsstaterne opfordres desuden til sammen med arbejdsmarkedets parter at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner og, hvor det er relevant, at fastsætte kvantitative mål. Resolutionen henviser endvidere til ”better regulation”, uden at det går ud over det nuværende beskyttelsesniveau.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne under møderne i arbejdsgruppen for sociale spørgsmål har medført hensigtsmæssige ændringer i formuleringen af resolutionen. Kravene til fastsættelse af kvantitative mål er fx ikke længere så krævende. Det er nu op til medlemslandene i nationale handlingsplaner at udmønte kvantitative mål, fx EU-målsætningen om reduceringen af arbejdsulykker med 25 %. 

 

De øvrige EU-lande forventes at være enige i resolutionen.

 

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til rådsresolution har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4.       Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af proceduren for implementering af forordning (EF) nr. 883/2004 vedrørende koordination af de sociale sikringssystemer, KOM(2006)16

(a)        Afsnit III, kapitel 1 (ydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab)

            (b)        Afsnit IV, kapitel 1 (Finansielle bestemmelser)

- Delvis generel indstilling

 

Revideret notat.

 

1. Resumé

Der foreslås procedurer for den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i forordning 883/2004 om koordinering af forskellige ydelser ved sygdom og moderskab samt mellemstatslig refusion af udgifter til sundhedsydelser. Forslaget kræver ikke lovgivning i Danmark men ændring af administrative forskrifter. Der behandles alene afsnit III, kapitel I og afsnit IV, kapitel I.

 

2. Baggrund

I henhold til artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fastsættes de nærmere regler for forordningens gennemførelse i en særskilt forordning.

 

Reglerne om koordinering af de enkelte medlemsstaters sociale sikringsordninger indgår som led i den frie bevægelighed for personer. Koordineringen sikres for tiden af forordning 1408/71 og gennemførelsesforordningen 574/72. Forordning 883/2004 skal erstatte forordning 1408/71. De nye koordineringsbestemmelser i forordning 883/2004 kan imidlertid først finde anvendelse, når den tilsvarende gennemførelsesforordning er blevet vedtaget til afløsning af forordning 574/72.

 

Det bemærkes, at det er forslagets afsnit III, kapitel I og afsnit IV, kapitel 1, der denne gang forelægges for Rådet. De efterfølgende afsnit vil blive behandlet i de kommende måneder, hvorefter forslaget skal forelægges i sin helhed.

 

Først, når der er opnået politisk tilslutning til alle forslagets afsnit, vil det samlede forslag kunne fremlægges til politisk vedtagelse. Da en retsakt kun kan vedtages endeligt som en helhed, vil en tilslutning ifølge sagens natur kunne tages op igen til fornyet drøftelse på et senere tidspunkt.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 42 og 308.

 

I medfør af art. 42 vedtager Rådet efter fremgangsmåden i art. 251 de foranstaltninger vedrørende social tryghed, som er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:

a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse.

b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes område.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artiklen omhandlede fremgangsmåde.

 

Efter art. 308 udfærdiger Rådet, såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre Fællesskabets mål inden for Fællesskabets rammer, og Traktaten ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet en udtalelse herom fra Europa- Parlamentet, forskrifter herom.

 

4. Nærhedsprincippet

Om nærhedsprincippet er i forslaget angivet, at subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, i det omfang forslaget ikke falder ind under Fællesskabets enekompetence.

 

Målet, nemlig at vedtage gennemførelsesbestemmelser, der skal sikre indførelse af koordineringsforanstaltninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvilket også udtrykkeligt er nævnt i forordning 883/2004 (betragtning 45). I Traktatens artikel 42 er det således fastsat, at Rådet vedtager de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.

 

Disse bestemmelser er blevet udmøntet i form af en koordineringsforordning, hvis anvendelsesområde gradvis er blevet udvidet til at omfatte selvstændige erhvervs­drivende, studerende, pensionister, tjenestemænd og nu samtlige forsikringstagere.

Forordningen har i sig selv kun til formål at fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de personer, der er omfattet af den, kan rejse, opholde sig eller bo i en anden medlemsstat uden at miste deres sociale sikringsrettigheder. For at garantere, at rettigheder bevares, er der i forordningen fastsat forskellige bestemmelser, der afspejler de specifikke behov i de forskellige sociale sikringsgrene. Den indeholder dog også nogle generelle principper, der gør det muligt at få koordineringen til at fungere.  Disse principper omfatter princippet om, at kun én medlemsstats lovgivning finder anvendelse, om ligestilling af begivenheder, og om ligebehandling. Medlemsstaterne skal overholde disse principper, men har alene kompetencen til at fastlægge, organisere og finansiere deres nationale sociale sikringsordninger.

 

Når det drejer sig om grænseoverskridende tilfælde, kan intet land handle på egen hånd. De eksisterende bilaterale overenskomster er blevet erstattet af koordineringsforordningen, som derved har muliggjort forenkling og ligebehandling af forsikringstagerne, samtidig med at de enkelte landes nationale bestemmelser om social sikring overholdes.

 

Koordinering af de nationale socialsikringsordninger giver kun mening, hvis det sker på fællesskabsplan: Koordineringens grundlag og berettigelse er personers frie bevægelighed inden for EU.

 

Disse regler berører alle europæiske borgere, der flytter inden for EU, uanset årsagen hertil.

Det er fortsat kun medlemsstaterne, der har kompetence til at fastlægge, organisere og finansiere deres nationale sociale sikringsordninger.

 

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Regeringen er enig i denne vurdering.

 

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastlægge procedurerne for den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i forordning 883/2004 for alle berørte parter – socialt sikrede, de sociale sikringsinstitutioner og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Hensigten er at forbedre de nuværende procedurer ved at forenkle dem og gøre de eksisterende bestemmelser klarere.

 

Afsnit III – Særlige bestemmelser for de forskellige kategorier af ydelser

 

Kapitel 1- Ydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab

 

Naturalydelser ved sygdom og moderskab, dvs. læge- og hospitalsbehandling, medicintilskud m.m.

Forslaget omfatter de administrative procedurer i forbindelse med registrering af forsikringstagere, pensionister m.fl. der bor uden for forsikringsstaten (den kompetente stat), og som har ret til sygehjælp i bopælsstaten til udgift for forsikringsstaten, samt regler om disse personers dokumentation af deres ret til medicinsk nødvendig sygehjælp under midlertidige ophold i en anden medlemsstat end forsikringsstaten.

 

Endvidere fastholdes procedurer for efterfølgende at søge refusion af sygehjælpsudgifter fra forsikringsstaten i tilfælde, hvor en forsikringstager under et ophold i en medlemsstat selv har betalt udgifter for læge- eller hospitalsbehandling m.m. i opholdsstaten.

 

Endelig indeholder forslaget procedurer for gennemførelse af forbuddet i hovedforordningens art. 34 mod dobbeltydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed. Det omhandler de situationer, hvor en person samtidig har ret til en kontantydelse fra forsikringslandet og en naturalydelse fra bopælslandet, herunder myndighedernes administration og bestemmelser til sikring af, at den berørte person får udbetalt det evt. overskydende beløb, det vil sige forskellen mellem værdien af naturalydelsen og kontantydelsen.

 

Som noget nyt fastlægges

a)      en generel forpligtelse for de kompetente myndigheder til at informere forsikringstagerne om procedurer og betingelser for at fÃ¥ dækket udgifter til sygehjælp i en anden medlemsstat end forsikringsstaten;

b)      administrative procedurer for indhentelse af en tilladelse fra de kompetente myndigheder i en patients forsikringsstat til planlagt behandling af patienten i udlandet, i de særlige undtagelsestilfælde hvor patienten ikke bor i sin forsikringsstat, fx en grænsearbejder.

c)      en bestemmelse om, at en patient, der henvises til behandling i udlandet, har ret til at modtage behandlingen i udlandet til samme ”pris” som i hjemlandet (forsikringsstaten), hvis ”prisen” for behandlingen i hjemlandet er mere favorable end i udlandet. Endvidere skal der betales rejse- og opholdsudgifter, der ikke kan adskilles fra behandlingen, i overensstemmelse med lovgivningen i patientens hjemland. 

d)      en generel bestemmelse om, at hvor en borger kan vælge at udtræde af en syge(for)sikring, og dermed ikke længere være omfattet af en syge(for)sikring under koordineringsreglerne i EF-forordning 883/04, overgÃ¥r betalingsforpligtelsen for sÃ¥ vidt angÃ¥r ydelser ved sygdom og moderskab ikke til en anden medlemsstat. 

 

Kontantydelser ved sygdom, moderskab og faderskab

Med forslaget er der sket en omstrukturering og forenkling af teksten, men ingen indholdsmæssige ændringer af betydning. Med forslaget videreføres således de gældende bestemmelser om administrativ og lægelig kontrol og opfølgning ved sygdom.

 

Efter dansk ønske er det præciseret, at fællesskabsreglerne ikke fritager den person, der modtager sygedagpenge i en anden medlemsstat end den kompetente stat, fra at opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge, herunder deltagelse i foranstaltninger, der kan hjælpe pågældende tilbage i beskæftigelse (sygeopfølgning).

 

Afsnit IV – Finansielle bestemmelser

 

Kapitel 1 - Refusion af udgifter til ydelser ved anvendelse af artikel 35 og 41 i hovedforordningen (refusion af sundhedsudgifter).

De eksisterende muligheder for mellemstatslig refusion af udgifter til sygehjælp, enten ved refusion af de faktiske udgifter til en given sygebehandling eller ved refusion af årlige gennemsnitsbeløb for syge(for)sikring af pensionister m.fl. fastholdes, dog med en ændret opgørelsesmetode vedr. de årlige gennemsnitsbeløb og med indføjelse af den under forhandlingen af EF-forordning 883/04 aftalte stigningstakst på 5%-point af de årlige gennemsnitsudgifter.

 

Der indføjes en revisionsbestemmelse - 5 år efter forordningens ikrafttræden – til vurdering af de økonomiske konsekvenser af ændringerne vedr. de årlige gennemsnitsbeløb vedrørende pensionister.

 

Som noget nyt fastlægges en række deadlines for den mellemstatslige afregning, samt regler om betaling af morarenter ved for sen betaling, dog ikke hvor der foretages a conto betaling ved modtagelse af regningskrav.

 

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa- Parlamentet. Rådet træffer dog afgørelse med enstemmighed. Europa- Parlamentets positioner kendes endnu ikke.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagets anvendelsesområde er i dag reguleret ved forordning 1408/71 om vandrende arbejdstageres og selvstændiges samt deres familiemedlemmers sociale sikring og den tilhørende gennemførelsesforordning 574/72. Forordning 883/2004 ophæver forordning 1408/71, men finder først anvendelse, når den nye gennemførelsesforordning træder i kraft.

 

National dansk lovgivning berøres ikke, men forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker ændringer i administrative forskrifter.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

Forslaget til gennemførelsesregler for ydelser ved sygdom og moderskab, herunder de finansielle bestemmelser har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, jf. dog nedenfor. De økonomiske konsekvenser af de nye regler om koordinering af ydelser ved sygdom og moderskab er behandlet under hovedforordning 883/04.

 

Forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer som øgede udgifter i de berørte institutioner, afhængig af hvilke elektroniske løsninger, der fastlægges. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et bud på de finansielle konsekvenser ad denne del af forslaget.

 

Dansk stillingtagen til det samlede forslag vil blive vurderet på baggrund af forslaget i sin helhed, herunder en beregning af de økonomiske konsekvenser forbundet hermed.

 

Forslaget har ingen implikationer for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Forslaget indeholder ingen ligestillingsmæssige aspekter. Forenklingen af systemerne må forventes at medføre en mindre lettelse for erhvervslivet.

 

9. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 13. marts 2006. Følgende høringssvar er modtaget:

 

Amtsrådsforeningen har noteret sig, at national dansk lovgivning ikke berøres, men at forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker ændringer i administrative forskrifter herunder mere specifikt, at de i dag anvendte frister for refusion af sygeudgifter ændres. Ligeledes noterer foreningen sig, at forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer som øgede udgifter i de berørte institutioner.

 

Endvidere noterer Foreningen sig med tilfredshed, at det fortsat (alene) er medlemslandenes kompetence at fastlægge, organisere og finansiere de nationale sociale sikringsordninger. Herved sikres at subsidiaritetsprincippet fortsat tilgodeses.

 

Foreningen tager forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for det regionale niveau som følge af forslagets vedtagelse og gennemførelse.

 

AC finder det positivt, at forordningen bevirker, at arbejdstagere, der tager arbejde i andre lande, sikres en bedre service i form af, at det er de kompetente myndigheder og ikke borgeren/arbejdstageren, der skal belastes i forhold til forskellige administrative procedurer.

 

De Samvirkende Invalideorganisationer finder det som udgangspunkt positivt, at formålet med forslaget er at forbedre de nuværende procedurer og servicen for borgerne. Imidlertid har DSI vanskeligt ved at vurdere forslagets konsekvenser for de handicapkompenserende ydelser, som for mange mennesker med handicap er en nødvendig forudsætning for, at de kan tage ophold i andre lande, også for at arbejde. 

 

Konkret ønsker DSI at vide, hvorvidt udlandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidigt ophold i udlandet, nr. 113 af 20. februar 2004) er i overensstemmelse med denne forordning.

 

Set i lyset af forordningens formål om at forbedre de nuværende procedurer og servicen for borgerne, er det afgørende for DSI, at det også gælder for mennesker med handicap. Center for Ligebehandling af Handicappede har tidligere dokumenteret, at der er en række problemer især i serviceloven, aktivloven, lov om kompensation til handicappede i erhverv samt i lov om specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser. Problemerne relaterer sig til blandt andet servicelovens meget stramme fortolkning af domicilbegrebet, idet det forudsættes, at man skal opholde sig her i landet og kun i særlige tilfælde kan få hjælp under midlertidige ophold i udlandet.

 

Som udlandsbekendtgørelsen er formuleret, vil man ikke have en ubetinget ret til fx at medbringe sin kørestol eller sin bil under ethvert ophold i udlandet, selvom den enkelte er afhængig af disse hjælpemidler.

 

DSI ønsker derfor opklaret, om de danske kompensationsordninger, der fx vedrører handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, er defineret af forordning 883/2004. Dette ønske er i mødekommet, idet der har været afholdt bilaterale møder mellem DSI og Socialministeriet.

 

LO og DA havde ingen bemærkninger til forslaget.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning til forslaget.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre lande har generelt en positiv holdning til forslaget. Flere medlemsstater har imidlertid problemer med de deadlines, som foreslås indført for den mellemstatslige afregning af udgifter, og med indførelsen af morarenter ved for sen betaling.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 1. juni 2006 for så vidt angår afsnit I og Afsnit II og til orientering forud for rådsmødet den 1. december 2006 for så vidt angår Afsnit III, pensioner.

 

5.         Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om koordination af social sikring og etablering af Bilag XI, KOM(2006) 7

a)      Forslag til ændring af forordning 883/04

b)      Bilag VIII

c)      Forslag til bilag XI for den del, der relaterer sig til afsnit III, kapital 1 i forslag til gennemførelsesforordning

- Delvis generel indstilling

 

Revideret notat.

 

1. Resumé

Under behandling af forordningsforslag til gennemførelse af forordning 883/04 har det vist sig nødvendigt at foreslå enkelte ændringer til forordning 883/04.

 

Bilag VIII optegnelsen vedrørende Danmark blev vedtaget sammen med forordning 883/04, der er nu alene tale om et forslag af redaktionel karakter.

Bilag XI er opført i forordning 883/2004, men selve indholdet er endnu ikke opregnet.

 

Der er lagt op til, at bilag XI skal indeholde en beskrivelse af særlige bestemmelser for anvendelse af det enkelte medlemslands lovgivning, som har betydning for bl.a. tilkendelse af ydelser i det enkelte land ved anvendelsen af forordning 883/2004.

 

2. Baggrund

I artikel 83 til Europa – Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29. april 2004 er det fastsat, at de særlige bestemmelser for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning er anført i bilag XI. Når forslag til bilag XI vedtages vil dette bilag være en del af forordning 883/2004.

 

Under forhandlingerne af forordningsforslag til gennemførelse af forordning 883/04 har det vist sig nødvendigt at foreslå enkelte ændringer til forordning 883/04.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i artikel 83 i forordning 883/2004 samt i Traktatens artikel 42 og artikel 308.

 

4. Nærhedsprincippet

Om nærhedsprincippet er i forslaget anført, at subsidaritetsprincippet finder anvendelse, i det omfang forslaget ikke falder ind under Fællesskabets enekompetence.

 

Målet om at opregne de særlige bestemmelser i bilag XI kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvilket også er nævnt i betragtning nr. 45 til forordning 883/2004. Regeringen er enig heri.

 

5. Formål og indhold

Under behandlingen af forslag til modernisering af forordning 1408/71, og dermed vedtagelsen af den nye forordning 883/2004, blev det besluttet, at enkelte af de tekniske bilagsoptegnelser til forordning 883/2004 skulle fastlægges senest på det tidspunkt, hvor forordning 883/2004 finder anvendelse. En af disse tekniske bilagsoptegnelser er bilag XI til 883/2004. Formelt er bilag XI opført i forordning 883/2004, men indholdet mangler. Det er dette indhold – beskrivelsen af de særlige bestemmelser i de enkelte medlemslandes nationale lovgivning – som skal anføres og indsættes i bilag XI.

 

De enkelte forslag til optegnelser i bilag XI behandles samtidig med behandlingen af de afsnit i forslaget til gennemførelsesforordningen, som de enkelte optegnelser relaterer sig til.

 

For Danmarks vedkommende er der ikke forslag til optegnelser i bilag XI, som relaterer sig til Afsnit III, kapitel I, der nu behandles i forslag til gennemførelsesforordningen.

 

For så vidt angår bilag VIII er der alene tale om et forslag af redaktionel karakter, idet artikelhenvisningen i overskriften er blevet suppleret med en yderligere artikel.

 

Under behandlingen af forordningsforslaget til gennemførelse af forordning 883/04 har det vist sig nødvendigt at foreslå enkelte tilføjelser til forordning 883/04. Disse vedr. dels indføjelse af en definition af begrebet ”naturalydelser” under kapitlet om ydelser ved sygdom og moderskab. En definition der afspejler den hidtidige tolkning af ”naturalydelsesbegrebet”, herunder også at dette omfatter plejeydelser. Dels indføjelse af en præciserende fastlæggelse af personkredsen, omfattet af de særlige sygehjælpsrettigheder i artikel 28 i forordning 883/04 for pensionerede grænsearbejdere, samt en udvidelse af disse rettigheder til også at gælde for pensionerede grænsearbejderes familiemedlemmer i de omfattede medlemsstater.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Dansk lovgivning berøres ikke af forslag til bilag, VIII og XI eller af forslagene til ændringer af forordning 883/04.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne mv.

 

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde i EU-Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 17. maj 2006, og drøftes igen 16. maj 2007.

 

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget er positiv.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande har en positiv holdning til forslaget.

 

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Dele af forslag til bilag XI blev forelagt til orientering forud for rådsmøderne den 1. juni 2006 og den 1. december 2006.

 

6.       Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning til ændring af forordning 1408/71 om vandrende arbejdstageres og selvstændiges samt deres familiemedlemmers sociale sikring og ændring af gennemførelsesforordningen 574/72 (Diverse ændringer 2006), KOM(2007) 159

- Generel indstilling

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Den årlige formelle revision af koordinationsforordningerne om social sikring i lyset af stedfundne ændringer i medlemsstaternes lovgivninger.

 

2. Baggrund

Der foretages ændringer og ajourføringer, der er nødvendiggjort af ændringer i medlemsstaternes lovgivninger.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 42 og 308, hvilket indebærer enstemmighed og fælles beslutningsprocedure med Parlamentet

 

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen skriver bl.a. i sin begrundelse for forslaget, at hensigten er at sikre, at koordineringen af de sociale sikringsordninger fungerer effektivt i alle medlemsstaterne. Baggrunden såvel som bevæggrunden for forslaget er hensynet til den frie bevægelighed i EU. Forslaget er en rent koordinerende foranstaltning, som kun kan ske på fællesskabsplan. Medlemsstaterne har fortsat ansvaret for at tilrettelægge og finansiere deres egne sociale sikringsordninger.

 

Regeringen er enig i denne vurdering.

 

5. Formål og indhold

Der foretages ændringer og ajourføringer, der er nødvendiggjort af ændringer i medlemsstaternes lovgivninger. Som eksempel herpå kan nævnes ændring af bilag VI til forordning 1408/71 vedrørende Danmark. Fra dansk side er der bedt om rettelse af bilagsteksten, således at der i optegnelsen om sygedagpenge henvises til sygedagpengeloven uden angivelse af lovens nummer, samt at der i optegnelsen om ledighedsydelsen henvises til lov om aktiv socialpolitik uden angivelse af lovens nummer. Disse tekniske rettelser sikrer, at der ikke henvises til lovgivning, der ikke længere gælder.

 

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Forslagets skal vedtages i samarbejdsprocedure med Parlamentet. Dog træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ingen konsekvenser

9. Høring

Forslaget drøftes i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 16. maj 2007.

 

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringens holdning er positiv

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at sagen støttes af samtlige medlemsstater.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7.       Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv vedrørende forbedring af portabiliteten af supplerende pensionsrettigheder

- Politisk enighed

 

Genoptryk af samlenotat forud for mødet i Folketingets Europaudvalg den 11. maj 2007.

 

Opdatering af samlenotat, som tidligere er oversendt til Europaudvalget forud for rådsmøderne den 8. december 2005, den 1. juni 2006 og den 1. december 2006 samt oversendt til forelæggelse af forhandlingsoplæg den 11. maj 2007.

 

Ændringer er markeret med fed.

 

1. Resumé

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt forslag til direktiv om forbedring af mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. Forslaget lægger bl.a. op til minimumsregler for tidspunktet for opnåelse af rettigheder. Herudover lægger forslaget op til, at lønmodtageren får ret til at vælge at beholde sin tidligere pensionsordning eller overføre denne til et andet pensionsinstitut ved jobskifte inden eller uden for landets grænser. I Danmark kan der som følge af Jobskifteaftalen i de fleste tilfælde ske flytning af pensionsmidler til anden pensionskasse ved indenlandsk jobskifte, når der er tale om bidragsdefinerede ordninger. Der vil med forslaget kun blive tale om at overføre den værdi/den kapital, som modsvarer de optjente rettigheder.

 

Forslaget har nu været behandlet på 16 møder i Rådets Socialgruppe. Drøftelserne i Socialgruppen har vist, at der er endog meget store forskelle i pensionssystemerne i de enkelte medlemslande. Kommissionen har på trods af at der har været fremsat forskellige ændringsforslag ikke fremlagt et revideret direktivforslag. På baggrund af forskellige ændringsforslag, tegner der sig nu mulighed for at opnå bred enighed blandt medlemslandene og Kommissionen om bl.a. følgende centrale punkter:

• Retten til at overføre pensioner i forbindelse med jobskifte udgÃ¥r af direktivet til fordel for bestemmelser om sikring af hvilende rettigheder
• Direktivets anvendelsesomrÃ¥de begrænses til beskæftigelsesperioder og dermed pensionsindbetalinger foretaget efter direktivets gennemførsel i national ret.
• Arbejdsmarkedets parter fÃ¥r mulighed for at fravige direktivets krav om sikring af henholdsvis optjeningskriterier og hvilende rettigheder ved gennemførsel af disse bestemmelser i kollektive aftaler. Det forudsættes dog, at der er tale om tilsvarende beskyttelse som direktivets mindstekrav.
• Der gives mulighed for at udskyde den nationale gennemførsel i op til 120 mÃ¥neder efter direktivets vedtagelse. 

 

2. Baggrund

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt et direktivforslag om forbedring af mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder (KOM (2005) 507 final).

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF traktatens art. 42 og 94, hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages med enstemmighed og i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

 

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at direktivforslaget bidrager til et af de bærende principper inden for EU, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed. En fælles ramme for reguleringen af overførelse af supplerende pensionsrettigheder vil fjerne visse barrierer for arbejdskraftens mobilitet inden for og over landegrænserne. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at udviklingen på området for arbejdsbetingede supplerende pensionsordninger har en sådan transnational karakter, samt at området undergår en sådan udvikling, at det kan være relevant med en fælles referenceramme i form af et direktiv.

 

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens generelle vurdering.

 

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er dobbelt. For det første ønskes det, at det sikres, at reglerne om supplerende pensionsrettigheder ikke begrænser arbejdskraftens fri bevægelighed på tværs af landegrænser. For det andet ønskes lønmodtagernes mobilitet fremmet, også internt i medlemsstaterne.

 

Direktivforslaget er et minimumsdirektiv og fastsætter regler for overførsel af pensionsrettigheder i forbindelse med jobskifte både i den grænseoverskridende situation og inden for et lands grænser.  

 

Direktivforslaget gælder for supplerende pensionsordninger bortset fra de ordninger, der er omfattet af forordning 1408/71.   

 

Direktivforslaget indeholder en lang række definitioner, der relaterer sig til pensionsordninger. Heri defineres supplerende pensionsordninger som enhver erhvervsmæssig baseret ordning, der er etableret i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

 

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre følgende:

-          At alle bidrag tilbagebetales eller overføres, hvis et ansættelsesforhold afsluttes, og pensionsrettigheder endnu ikke er optjent.

-          At aldersgrænsen for opnÃ¥else af pensionsrettigheder ikke mÃ¥ være højere end 21 Ã¥r.

-          At anciennitetskrav for medlemskab af en pensionsordning højst mÃ¥ udgøre et Ã¥rs ansættelse.

-          At en lønmodtager optjener pensionsrettigheder efter højst to Ã¥rs medlemskab af en pensionsordning.

 

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger, der skal sikre en rimelig tilpasning af hvilende pensionsrettigheder for at undgå, at udgående medlemmer straffes.

 

Den centrale bestemmelse i forslagets artikel 6 indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at en lønmodtager efter anmodning senest 18 måneder efter afslutning af beskæftigelse skal have ret til at få overført alle pensionsrettighederne enten inden for medlemsstaten eller til en anden medlemsstat, hvis lønmodtageren ikke er omfattet af samme pensionsordning i det nye job. Der er i Kommissionens forslag endvidere knyttet en række betingelser til behandlingen af pensionsmidler der overføres til et andet pensionsselskab.   

 

Direktivforslaget opstiller også et krav til medlemsstaterne om at sikre, at lønmodtagere informeres om, hvorledes en afslutning af ansættelsesforholdet vil påvirke deres pensionsrettigheder. Informationen skal afgives af den person, der forvalter pensionsordningen. Tilsvarende skal der på anmodning oplyses om:

-          Betingelser for erhvervelse af pensionsrettigheder og effekten af disse i forbindelse med fratræden.

-          Forventede pensionsydelser ved fratræden.

-          Betingelser for bevarelse af hvilende pensionsrettigheder.

-          Betingelser for overførsel af erhvervede rettigheder.

 

Der opstilles et krav om, at informationen skal være skriftlig og i en forståelig form.    

 

Direktivforslaget fastsætter, at mere gunstige overførelsesregler i de enkelte medlemslande vil kunne opretholdes, og at gennemførelsen af direktivet ikke berettiger til forringelse af eksisterende muligheder for overførsel af pensionsrettigheder.

 

Ifølge forslaget udløber fristen for implementering af direktivet den 1. juli 2008. Medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre direktivet i national ret.

 

Der er mulighed for forlængelse af implementeringsfristen med 60 måneder fra den 1. juli 2008 for så vidt angår artikel 4 (d) om det to-årige karenskrav for erhvervelse af pensionsrettigheder. Medlemsstaterne har endvidere mulighed for at undtage ”pay-as-you-go” ordninger, ”support relief funds” og virksomheder, der oparbejder reserver til pensioner fra anvendelsen af direktivets artikel 6, stk. 1, for at tage højde for særlige betingelser, der er rimeligt begrundet og sammenkædet med pensionsordningers finansielle bæredygtighed.

 

Siden Kommissionen fremsatte sit oprindelige forslag, har skiftende formandskaber arbejdet med teksten. Arbejdet har afdækket væsentlige forskelle i, hvordan landene har indrettet sig i forhold til supplerende pensionsordninger såvel som forskelle i holdningen til Kommissionens direktivforslag. Da der samtidig er tale om et kompliceret område, har arbejdet krævet mange drøftelser af hver enkelt af direktivforslagets artikler. Det finske formandskab prioriterede sagen højt og fik også løst mange udeståender – dog uden at der kunne opnås generel enighed. Det tyske formandskab har fortsat den aktive linje og håber nu på en snarlig afslutning af sagen i form af en førstelæsningsløsning med Europa-Parlamentet. Det er dog stadig ikke sikkert, at det tyske formandskab vil have held i sine bestræbelser.

 

Selv om der under de to seneste formandskaber er sket en væsentlig udvikling, og der herunder er fremsat en række ændringsforslag, har Kommissionen ikke fremlagt revideret direktivforslag. På baggrund af forskellige ændringsforslag tegner der sig nu mulighed for at opnå bred enighed blandt medlemslandene og Kommissionen om bl.a. følgende centrale ændringer:

• Artikel 6 i Kommissionens forslag og dermed retten til at overføre pensioner i forbindelse med jobskifte udgÃ¥r af direktivet til fordel for bestemmelser om en rimelig sikring af hvilende rettigheder, herunder hensynet til at der ikke sker en udhuling af den hvilende pension.
• Aldersgrænsen for opnÃ¥else af pensionsrettigheder mÃ¥ ikke være højere end 25 Ã¥r.
• Anciennitetskravet i Kommissionens forslag er taget ud, og der lægges sÃ¥ledes ikke op til en regulering af evt. krav til ansættelse i en minimumsperiode, før en lønmodtager kan opnÃ¥ medlemskab af en pensionsordning.
• En lønmodtager optjener pensionsrettigheder efter højst fem Ã¥rs medlemskab af en pensionsordning mod to Ã¥r i Kommissionens forslag.
• Direktivets anvendelsesomrÃ¥de begrænses til beskæftigelsesperioder – og dermed pensionsindbetalinger – foretaget efter direktivets gennemførsel i national ret. Kommissionens forslag forudsatte, at alle pensioner – inkl. indbetalinger før direktivets ikrafttræden – blev omfattet af direktivet ved jobskifte.
• Arbejdsmarkedets parter fÃ¥r mulighed for at fravige direktivets krav om sikring af henholdsvis optjeningskriterier og hvilende rettigheder ved gennemførsel af disse bestemmelser i kollektive aftaler. Det forudsættes dog, at der er tale om tilsvarende beskyttelse som direktivets mindstekrav.
• Der gives mulighed for at udskyde den nationale gennemførsel i op til 120 mÃ¥neder efter direktivets vedtagelse.  Kommissionens forslag indeholder ikke en sÃ¥dan mulighed for udskydelse.

 

Spørgsmålet om den endelige afgrænsning af direktivets anvendelsesområde drøftes fortsat i rådsregi. Det ligger fast, at ordninger der er omfattet af forordning 1408/71 samt ordninger under afvikling ikke vil være omfattet af direktivet.  

 

6. Europa-Parlamentets behandling

Europa-Parlamentets beskæftigelses- og socialudvalg har den 27. marts 2007 offentliggjort betænkning på baggrund af en lang række spørgsmål og ændringsforslag fra Parlamentets medlemmer.

 

Parlamentets beskæftigelses- og socialudvalgs holdning bærer tydeligt præg af såvel det finske som det tyske formandskabs arbejde med pensionsdirektivet. Der har været og er fortsat en tæt kontakt mellem det tyske formandskab og Europa-Parlamentets rapporteur.

 

I store træk er udvalgsbetænkningen på linje med den udvikling, der har været i medlemslandenes arbejde med direktivforslaget og de ændringsforslag til Kommissionens tekst, som der nu tegner sig mulig enighed om blandt medlemslandene og Kommissionen. Således peger også betænkningen på, at retten til at overføre pensioner ved jobskifte bør udgå til fordel for fokus på hvilende rettigheder, at arbejdsmarkedets parter bør have mulighed for at implementere direktivet, samt på behovet for at sikre en rimelig behandling af hvilende pensioner.

 

Forslaget går nu til endelig afstemning i Europa-Parlamentets plenarforsamling. Afstemningen er sat på dagsordenen i plenaren i uge 21, men det forlyder, at den formentlig bliver udskudt til juni.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Langt de fleste arbejdsmarkedspensionsordninger er oprettet ved kollektive aftaler. Der er således ingen lovgivning med hensyn til evt. ret til at have en arbejdsmarkedspension. Reglerne for overførsel af pensionsrettigheder til andre pensionsselskaber i forbindelse med overgang til anden ansættelse følger som minimum § 20, stk. 1 nr. 7 i lov om finansiel virksomhed, jf. nedenfor. Branchen har udarbejdet en jobskifteaftale, som gælder for de selskaber, der har tilsluttet sig aftalen. Stort set alle selskaber har tilsluttet sig Jobskifteaftalen.

 

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om forholdene for hvilende pensionsrettigheder og for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer, jf. § 20, stk. 1 nr. 2. Efter lovens § 20, stk. 1 nr. 7, skal der endvidere ske anmeldelse af regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

 

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 21, stk. 1, gælder, at grundlaget for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer skal være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Ved jobskifte gælder lov om finansiel virksomhed Â§ 20, stk. 1, nr. 7. Heraf fremgÃ¥r med hensyn til omkostninger i forbindelse med en jobskifteoverførsel, at det er tilladt for det afgivende selskab at fastsætte et promillegebyr af depotet med en fast beløbsmæssig overgrænse eller et fast beløb. Det modtagende selskab kan ikke fastsætte noget gebyr.

 

Implementeringen af et eventuelt direktiv kan – som det tegner sig nu – overlades til arbejdsmarkedets parter. Der vil dog være behov for lovregulering for de områder, der ikke er reguleret af kollektive overenskomster.

 

Der vil på det foreliggende grundlag være tale om tekniske rettelser af et mindre omfang eksempelvis i den eksisterende lovgivning på det finansielle område, herunder blandt andet i lov om finansiel virksomhed.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Idet der på det foreliggende grundlag alene lægges op til sikring af hvilende rettigheder frem for en ret til overførsel af pensioner ved jobskifte vurderes det, at direktivet ikke vil få betydning for statsfinanserne eller samfundsøkonomien. Der vil alene skulle ske mindre justeringer af gældende dansk ret. Disse justeringer vil ikke have nogen økonomiske implikationer.

 

9. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 4. november 2005. Følgende høringssvar er modtaget:

 

Amtsrådsforeningen (ARF) er enig i direktivets formål om at sikre de ansattes pensionsrettigheder, når de tager arbejde i et andet EU-land, men mener, at direktivforslaget går for langt og desuden indeholder utilsigtede spekulationsmuligheder i EU-landenes forskellige beskatningsregler. Ansattes pensionsrettigheder kan i stedet sikres ved, at medarbejderen bevarer sine optjente supplerende pensionsrettigheder i det land, den pågældende forlader, og når pensionsbegivenheden indtræder, har ret til at oppebære pensionsydelsen i det land, den pågældende medarbejder nu vælger at bosætte sig i. Den foreslåede beløbsoverførselsmodel giver for vide muligheder for spekulation i de forskellige beskatningsregler. ARF er endvidere optaget af at få afklaret, hvorvidt direktivet omfatter amtskommunernes/regionernes tjenestemænd. Hvis det er tilfældet, vil det kræve en større tilpasning af det amtskommunale tjenestemandsregulativ. Endelig har ARF betænkeligheder ved, at der ikke i direktivforslaget kan stilles krav til ydelsesmønstret i den pensionsordning, der overføres midler til. Således sikres den begunstigede ikke nødvendigvis en livslang ydelse, som ARF ellers lægger vægt på som et centralt socialt hensyn.

 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det væsentligt at fjerne eller nedbryde barrierer for arbejdskraftens mobilitet i EU. Dog finder man, at visse dele af direktivforslaget vedrører interne forhold i Medlemsstaterne, hvilket der tages afstand fra i henhold til nærhedsprincippet. DA fortolker direktivforslagets artikel 6, stk. 3 i lyset af definitionen af overførsel i artikel 3, litra j, hvorefter en arbejdsgiver kan overføre en sum, der repræsenterer de optjente rettigheder. Hvis DA’s fortolkning ikke er korrekt, og direktivet som anført i notatet, stiller krav om at der sker en overførsel til en pensionsordning med identiske rettigheder, vil det være i strid med de danske regler på området (grundlagsrentebekendtgørelsen). DA finder det uacceptabelt, hvis direktivforslaget på denne måde sætter aftalefriheden og konkurrencen mellem institutionerne ude af kraft. Tilsvarende finder DA, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 3 ikke må indebære, at de overførte medlemmer stilles markant bedre end nyoptagne medlemmer i ordningen. Muligheden for, at det modtagende pensionsinstitut kan behandle overførte medlemmer på samme måde som nyoptagne medlemmer skal stadig være til stede. Endelig finder DA det afgørende, at forslagets artikel 7 ikke pålægger pensionsinstitutterne nye informationsforpligtelser, stiller nye krav til indholdet af information eller måden informationsforpligtelsen løftes på, samt at der ikke stilles krav om skriftlig information i direktivet.

 

Landsorganisationen i Danmark (LO) har i sit foreløbige høringssvar givet udtryk for en anerkendelse af behovet for en fælles EU-regulering. LO lægger vægt pÃ¥, at direktivets konsekvenser undersøges grundigt samt at direktivets endelige udformning tager højde for det danske pensionssystem og det danske aftalesystem. LO opfordrer til at man undersøger direktivets konsekvenser for sÃ¥ vidt angÃ¥r tilsagnsordninger, herunder særligt tjenestemandspensionssystemet samt hvilken indflydelse direktivet kan have pÃ¥ sÃ¥kaldte hvilende rettigheder. LO hilser det i øvrigt velkomment, at direktivet sikrer en mere omkostningsfri overførelse blandt de selskaber der ikke er tilsluttet jobskifteaftalen. Det er LO’s opfattelse, at det nuværende aftalegrundlag om pensionsmidler umiddelbart ikke tillader overførelse af rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker at understrege, at der ikke mÃ¥ skabes tvivl om lønmodtagernes fremtidige pensionsforhold i forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker derfor mulighed for at stille krav om, at pensionen alene kan overføres til en lignende ordning. LO bemærker, at man anser de danske skatteregler som en væsentlig barriere for overførelse ved grænseoverskridende jobskifte. LO ser ikke noget behov for at udvide personkredsen, der skal informeres om pensionsrettigheder. LO forslÃ¥r, at et endeligt direktiv gennemføres ved kollektiv overenskomst, hvilket bør afspejle sig i formuleringen af artikel 9, stk. 1.

 

Finansrådet bemærker, at direktivforslaget formentlig kun vil have begrænset indflydelse for pengeinstitutterne. Finansrådet henleder opmærksomheden på, at man savner en henvisning til pensionsbeskatningsloven, som også må formodes at skulle ændres som følge af direktivet. Finansrådet peger endvidere på, at rådgivning om overførsel af pensionsordninger landene imellem vil være meget tung, idet pensionsordningerne behandles uensartet inden for EU.

 

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter fastlæggelsen af en fælles EU-ramme for regulering for at sikre, at reglerne for supplerende pensionsordninger ikke begrænser den fri bevægelighed og mindsker lønmodtagernes muligheder for at opbygge tilstrækkelige pensioner. Direktivforslaget harmonerer umiddelbart med de allerede eksisterende overenskomster for den finansielle sektor i Danmark. FA henleder opmærksomheden på at sikre, at direktivforslaget åbner mulighed for, at arbejdsmarkedets parter fortsat kan indgå overenskomstaftaler på området for pensionsrettigheder.

 

FTF er generelt positivt stemt over for direktivet, der opsætter et fælles overordnet regelsæt og dermed til en vis grad kan øge den grænseoverskridende mobilitet på arbejdsmarkedet. Dog henledes opmærksomheden på den nuværende ordning med hvilende ordninger, som med direktivet ikke bør pålægges ringere betingelser end ved overflytning af hele ordningen. FTF peger på, at direktivforslaget indeholder specifikke detailregler, som snarere burde reguleres i national lovgivning. Af samme grund mener FTF endvidere, at forslaget til en vis grad strider mod subsidiaritetsprincippet, idet de store forskelle i EU-landenes pensionssystemer gør de nationale lovgivninger mere egnede til at varetage visse spørgsmål i direktivforslaget. Der peges også på vigtigheden af, at forslaget ikke griber ind i det danske kollektive overenskomstsystem, herunder arbejdsmarkedspensionsordningerne. FTF finder forslagets krav om, at der ikke opkræves uproportionale gebyrer positivt og støtter endvidere tiltag, der kan være med til at forbedre informationen til den enkelte pensionsopsparer. Såfremt direktivet – mod forventning – skulle forringe eksisterende ordninger, kan FTF ikke støtte direktivforslaget.

 

Kommunernes Landsforening (KL) finder direktivets bagvedliggende hensyn om at forbedre mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked positivt. Dog mener KL, at direktivforslaget indeholder en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder bl.a. ved ikke at benytte sig af de tidligere søjle-begreber, der har været benyttet i de tidligere notater. Direktivet afgrænses negativt til forordning 1408, som i forvejen ikke er præget af stor klarhed. De indeholdte absolutte datoer for implementering skaber uklarhed om, hvor lang tid der reelt er til national implementering. Kommissionens omtale af Danmark i sit impact assessment angiver ingen løsningsmuligheder herfor. Artikel 6 er uhensigtsmæssig i sit krav om pensionsoverførsel i forbindelse med jobskift – og der må kunne stilles betingelser til den pensionsordning, der overføres til, hvis artikel 6 ikke fjernes fra direktivet. Ellers risikerer man, at hele det danske offentlige arbejdsmarkedspensionssystem handicappes alvorligt. KL ser i øvrigt frem til en afgrænsning mellem aftaleimplementering og lovimplementering (som i arbejdstidsdirektivet) og ønsker bestemmelsen om aftaleimplementering i artikel 9, stk. 1 placeret således, at den også omfatter undtagelsesmulighederne i artikel 9, stk. 3.

 

Personalestyrelsen (som er hørt i egenskab af aftalepart på det statslige arbejdsmarked) er generelt positiv over for en regulering af området på EU-niveau. Pensioner, der ydes i henhold til reglerne om tjenestemandspensionslovgivningen, er dog undtaget fra direktivforslaget, idet de dækkes af forordning 1408/71. Personalestyrelsen peger på, at det ikke fremgår klart af direktivforslaget, hvorvidt der kan stilles krav til ydelsessammensætning mv. til den ordning, hvortil overførslen af pensionsrettighederne sker. Endelig vurderer Personalestyrelsen, at det vil være nødvendigt at lovgive på området i forbindelse med implementering af direktivet. Denne lovgivning bør indeholde mulighed for, at arbejdsmarkedets parter på det statslige område kan aftaleimplementere i fornødent omfang.

 

Akademikernes Centralorganisation finder, at der med direktivudkastet er taget et vigtigt skridt i retning af en bedre sikring af pensionsordningerne for vandrende arbejdstagere. AC finder, at direktivforslaget ikke synes at omfatte tilsagnsordninger, hvilket beklages. AC finder at det bør kortlægges hvor mange lande, der har tilsagnsordninger, og hvor stor en del af arbejdsstyrken, der er omfattet af sådanne. AC beklager den lange tidshorisont for implementering. AC finder at artikel 6 ikke løser problemet om pensioners flytbarhed i den transnationale situation. AC tilslutter sig forslagets bestemmelser om informationspligt.

 

Forsikring og Pension har i deres høringssvar givet udtryk for skepsis overfor behovet for et direktiv pÃ¥ omrÃ¥det. Ã…rsagen til denne skepsis skal ses i lyset af de store forskelle pÃ¥ hvorledes supplerende pensionsordninger er sammensat i de forskellige lande. Det er F&P´s opfattelse, at direktivet som udgangspunkt primært mÃ¥ tage sigte pÃ¥ ydelsesdefinerede ordninger. Det bør efter F&P´s opfattelse afklares hvorvidt der skal overføres egentlige rettigheder eller om hvorvidt overførelsen alene drejer sig om kapitalværdi/reserve. SÃ¥fremt der er tale om det sidste mener F&P, at forslaget mÃ¥ anses som uproblematisk. Omvendt finder F&P, at sÃ¥fremt artikel 6 skal fortolkes som en ret til overførelse af selve rettighederne vil dette være problematisk idet overførelse altid vil ske til et selskab hvor rettighederne er forskellige fra rettighederne i det afgivende selskab. Dette vil efter F&P´s opfattelse være i strid med aftalefriheden, idet direktivet herved pÃ¥lægger pensionsinstitutterne at udbyde identiske produkter.

 

10. Regeringens foreløbige holdning

Grundlæggende kan regeringen støtte direktivets formål om at styrke mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked ved at sikre en fælles ramme for reguleringen af området. Herudover kan man støtte tiltag, der skal fremme lønmodtagernes muligheder for at opbygge tilstrækkelige pensioner, idet man også i europæisk sammenhæng må forberede sig på demografiske forskydninger.

 

Regeringen anerkender relevansen af en transnational regulering, men finder det nødvendigt, at direktivforslaget tager behørigt hensyn til særlige nationale forhold, herunder pensionssystemer, der baserer sig på kollektive aftaler.

 

Regeringen lægger vægt på, at området for arbejdsmarkedspensioner som følge af forhandlingerne om etablering af supplerende pensioner i slutningen af 1980erne blev overladt til arbejdsmarkedets parter, og finder det af stor betydning, at den danske model respekteres i videst muligt omfang i forbindelse med mulighederne for at gennemføre direktivet. Dette gælder i særlig grad i forhold til de danske arbejdsmarkedspensionsordninger, som er etableret af arbejdsmarkedets parter efter aftale med regeringen, og som i forhold til de øvrige medlemslande må anses for at være et eksempel til efterfølgelse.

 

Regeringen lægger som følge af ovenstående betragtning særlig vægt på indholdet af arbejdsmarkedets parters fælles henvendelse i april måned 2006 til Kommissionen, herunder de fremsatte krav (punkt A-F), som fortsat skal danne udgangspunkt for den danske linie under det fortsatte arbejde med direktivet.

 

Fra et dansk synspunkt er særligt to forhold vigtige i forslaget med de foreliggende ændringsforslag: 1) at retten til at overføre pension i tilfælde af jobskifte udgår, og at der i stedet fokuseres på hvilende rettigheder, og 2) at arbejdsmarkedets parter får mulighed for at implementere direktivet, og at der indrømmes parterne en vis skønsmargin i den sammenhæng.

 

Det er dermed regeringens vurdering, at de seneste ændringsforslag tager behørigt højde for danske forhold. Regeringen lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at forslaget med de seneste ændringsforslag ikke vil nødvendiggøre, at der foretages væsentlige ændringer i det allerede velfungerende danske arbejdsmarkedspensionssystem, og at arbejdsmarkedets parters rolle anerkendes.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Langt de fleste lande har generelt indtaget en skeptisk holdning til direktivforslaget. Det må imidlertid konstateres, at såvel det finske og siden det tyske formandskabs bestræbelser på at skabe fremdrift i arbejdet med direktivforslaget har båret frugt, og at der nu blandt landene er en mere positiv indstilling til forslaget. Det er også baggrunden for, at det tyske formandskab nu arbejder for en førstelæsningsløsning med Europa-Parlamentet. Da direktivet skal vedtages i enstemmighed, forudsætter en løsning imidlertid, at alle lande også i sidste ende kan bakke op om forslaget, som det ser ud med de nu foreliggende ændringsforslag.

 

12. Tidligere forelæggelse

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 8. december 2005 og den 1. juni 2006. Forslaget var endvidere angivet som forhandlingsoplæg, men blev forelagt til orientering forud for rådsmødet den 1. december 2006.

 

PÃ¥ anmodning fra Folketingets Europaudvalg er der afholdt en teknisk gennemgang af direktivet den 24. januar 2007 med deltagelse af medlemmer fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og Folketingets Europaudvalg.

 

I forlængelse af den tekniske gennemgang blev skema indeholdende Kommissionens forslag til pensionsdirektiv sammenholdt med de foreløbige resultater af drøftelserne i Rådets socialgruppe oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2007.

 

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. maj 2007.

8.         Udkast til konklusioner fra Rådet og medlemsstaternes regeringer i Rådet om vigtigheden af familievenlige politikker i Europa og dannelsen af en Familiealliance

- Vedtagelse og udveksling af synspunkter

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Det Europæiske Råd tiltrådte på sit forårsmøde i marts Den Europæiske Alliance for Familier som en europæisk platform for udveksling af familiepolitiske erfaringer som modsvar til den demografiske udfordring. Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om betydningen af familievenlige politiske tiltag i Europa og etableringen af Den Europæiske Alliance For Familier, som den danske regering støtter.

 

2. Baggrund

Det tyske formandskab har sat fokus på diskussionen om det videre forløb i forhold til de demografiske udfordringer. Initiativet fra det tyske formandskab ligger i forlængelse af Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 om Europas demografiske fremtid. På Rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 22. februar 2007 blev en rådsresolution vedtaget, der sætter fokus på, at den demografiske udfordring stiller krav om yderligere familiepolitiske tiltag for at sikre, at mænd og kvinder, som ønsker at få børn, samtidig kan deltage i arbejdsstyrken. For at imødegå de familiepolitiske udfordringer fremsatte det tyske formandskab initiativet om en Europæisk Alliance for Familier. På Det Europæiske Råds forårsmøde blev initiativet tiltrådt, som en europæisk platform for udveksling af familiepolitiske erfaringer som svar på den demografiske udfordring.

 

Den videre udmøntning af initiativet vil blive forankret i Højniveaugruppen om Demografi og Familieanliggender, som er en embedsmandsgruppe med en konsulterende funktion i relation til Kommissionens initiativer på demografi- og familieområdet. 

 

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om betydningen af familievenlige politiske tiltag i Europa og etableringen af Den Europæiske Alliance for Familier med henblik på vedtagelse på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30.- 31. maj 2007.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

I det fremlagte udkast til rådskonklusioner er Den Europæiske Alliance for Familier præciseret som en platform for menings- og erfaringsudveksling imellem medlemsstaterne og mellem medlemsstater og Kommissionen. Det fremhæves, at ingen nye strukturer etableres på fællesskabsniveau, idet der anvendes allerede eksisterende ressourcer og instrumenter.

 

I udkastet til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til:

• At tage hensyn til især børnefamiliernes behov i den europæiske policy-formulering og inddrage relevante komitéer samt Højniveaugruppen om Demografi og Familieanliggender.
• At oprette en offentlig internetportal som afspejler progressionen i Den Europæiske Alliance for Familier og samler relevant information pÃ¥ omrÃ¥det.

 

Kommissionen opfordres i rådskonklusionerne bl.a. til:

• At etablere en ramme for erfaringsudveksling imellem medlemsstater, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter.
• At følge løbende op pÃ¥ medlemsstaternes status i forhold til den demografiske udvikling.
• At evaluere Den Europæiske Alliance for Familiers fremdrift pÃ¥ Det Europæiske Forum for Demografi i 2010.

 

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til:

• At deltage i arbejdet med Den Europæiske Alliance for Familier og intensivt benytte denne mulighed for menings- og erfaringsudveksling.

• At inddrage arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter i arbejdet med den demografiske udfordring og familiepolitikken pÃ¥ nationalt niveau.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Herudover vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 

 

9. Høring

Diskussionsoplægget og resolutionsudkastet drøftes i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 16. maj 2007.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering støtter Den Europæiske Alliance for Familier, og finder at den vil være en værdifuld platform for europæisk erfaringsudveksling. Regeringen støtter, at der på denne måde sættes fokus på den demografiske udfordring og på familiepolitikkens betydning herfor inden for de eksisterende strukturer.

 

11. Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdninger

Medlemsstaterne støtter bredt ambitionen om at sætte fokus på den demografiske udfordring. Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne, såfremt man sørger for at undgå dobbeltarbejde på europæisk niveau ved at arbejde inden for eksisterende strukturer.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

9.         Implementering af Beijing-handlingsplanen

- Vedtagelse af rådskonklusioner

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Som led i den årlige opfølgning på implementeringen af Beijing-handlingsplanen fra 1995 har formandskabet udarbejdet en rådskonklusion og et sæt indikatorer vedrørende uddannelse og træning af kvinder. Indikatorerne sigter primært på at følge kønsfordelingen indenfor typiske mandefag.

 

2. Baggrund

EU har årligt fulgt implementeringen af Beijing-handlingsplanen fra 1995. Siden 1999 har man i evalueringen benyttet en række indikatorer, som beskriver situationen i medlemslandene og EU’s institutioner på områder såsom kvinder og ledelse, vold mod kvinder, sundhed, institutionelle mekanismer, sex chikane mv.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Det tyske formandskab har valgt uddannelse som fokus for årets monitorering, og har gennem statistiske oplysninger udarbejdet en rapport om kønsfordelingen på en række udvalgte uddannelsesretninger.

 

Rapporten viser, at der er forholdsvis store udsving mellem medlemslandene i forhold til kønsfordelingen på de forskellige uddannelser, men at der trods alt tegner sig et tydeligt billede af et kønsopdelt uddannelsessystem.

 

Indikatorerne er:

(1)        Andelen af kvinder og mænd i matematiske, naturvidenskabelige og tekniske fag på de længerevarende studier

(2)        Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd mellem 25 og 39 år samt 40 og 64 år i forhold til deres uddannelsesniveau.

(3a)      Andelen af kvinder/mænd af ISCED 5a-graduates ud af alle ISCED 5a-graduates og andelen af kvinder/mænd som PhD’er ud af alle PhD’er.

(3b)      Andelen af kvinder og mænd blandt akademiske medarbejdere opdelt på ansættelsesniveau og i total.

 

I rådskonklusionen opfordres medlemslandene til at bekæmpe kønsbaserede stereotyper i uddannelsessystemet samt til at fremme mainstreaming og andelen af kvinder på toplederniveau.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rådskonklusionen.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionen har til formål at tydeliggøre eventuelle ubalancer mellem kvinder og mænd og deres muligheder for at opnå lige muligheder indenfor forskning og uddannelse. Rådskonklusionerne vurderes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien, statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Sagen drøftes i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 16. maj 2007.

 

10. Regeringens foreløbige og generelle holdning

Regeringen støtter generelt den årlige opfølgning på Beijing-handlingsplanen, herunder udarbejdelsen af indikatorer.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er entydig støtte til opfølgningerne på Beijing-handlingsplanen og rådskonklusionerne og indikatorerne i denne forbindelse.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

De seneste rådskonklusioner vedrørende Beijing-opfølgningen blev forelagt Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 1. december 2006.

10.       Sociale tjenesteydelser af generel interesse, KOM(2006) 177

- Mundtlig fremskridtsrapport fra SPC’s formand

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Feedback-rapporten har alene til formål at give et samlet billede af medlemsstaternes besvarelser, og er ikke udtryk for Kommissionens synspunkter.

Nogle medlemsstater har fremhævet, at sociale tjenesteydelser ikke udelukkende har til formål at tjene de svageste grupper i samfundet, men vedrører social beskyttelse af hele befolkningen og spiller en præventiv rolle. Ikke behov for en særskilt retsakt vedrørende sociale tjenesteydelser.

 

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede på rådsmødet den 1. juni 2006 sin meddelelse om sociale tjenesteydelser af generel interesse.

 

Meddelelsen skulle ses som en opfølgning på Kommissionens hvidbog om tjenesteydelser af generel interesse, hvori der blev stillet i udsigt en systematisk tilgang med henblik på at identificere og anerkende de særlige træk, der karakteriserer sociale og sundhedsmæssige tjenesteydelser af almen interesse og for at skabe klarhed med hensyn til den ramme, inden for hvilken de opererer. Det lagdes til grund, at det er op til medlemsstaterne at definere, hvad der skal forstås ved tjenesteydelser af generel økonomisk interesse og navnlig ved tjenesteydelser af generel interesse.

 

Efter at medlemsstaterne pr. 15. december 2006 besvarede et spørgeskema fra Komitéen for Social Beskyttelse om sociale tjenesteydelser, er der på grundlag af besvarelserne udarbejdet en såkaldt ”feedback-rapport”. Det forventes, at formanden for Komitéen for Social Beskyttelse på rådsmødet mundtligt vil orientere Rådet herom.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Det understreges i Feedback-rapporten, at den alene har til formål at give et samlet billede af medlemsstaternes besvarelser, og at den således ikke er udtryk for Kommissionens synspunkter.

 

Det kan af rapporten udledes, at rækkevidden af begrebet sociale tjenesteydelser, som beskrevet i Kommissionens meddelelse, generelt er fundet hensigtsmæssig og adækvat. Nogle medlemsstater har fremhævet, at sociale tjenesteydelser ikke udelukkende har til formål at tjene de svageste grupper i samfundet, men vedrører social beskyttelse af hele befolkningen og spiller en præventiv rolle.

 

De fleste finder, at EU ikke skal befatte sig med en definition af begrebet sociale tjenesteydelser. I lighed med, hvad der gælder for tjenesteydelser af generel interesse, er det op til medlemsstaterne at definere begreberne. Hertil kommer, at nogle mener, at sociale tjenesteydelser begrebsmæssigt ikke adskiller sig fra andre tjenesteydelser af generel interesse. Det gøres gældende, at en sondring mellem de to kategorier kan bidrage til yderligere uklarhed.

 

Nogle finder, at der alene bør foretages en beskrivelse af ydelser af økonomisk karakter, eftersom de fleste sociale ydelser ifølge deres natur ikke kan rubriceres som havende en økonomisk aktivitet.

 

Andre finder behov for at etablere en klar sondring mellem ydelser, som ikke har en økonomisk karakter og derfor ikke er underkastet konkurrencereglerne m.v. og ydelser, som ganske vist er af økonomisk natur, men som på grund af deres særlige karaktertræk fordrer, at konkurrencereglerne burde finde anvendelse i modificeret form.

 

Der er endvidere divergerende opfattelser af, hvorvidt begrebet social sikring kan betegnes som tjenesteydelser, herunder hvorvidt der i givet fald er tale om økonomisk eller ikke-økonomisk aktivitet. I denne forbindelse fremhæves af nogle solidaritetselementet i social sikring.

 

For så vidt angår fremtiden, konkluderes det, at de fleste medlemsstater og sammenslutninger af lokale styreorganer ikke ser behov for en særskilt retsakt vedrørende sociale tjenesteydelser, hvorimod de fleste af arbejdsmarkedets parter synes at være tilhænger af en retlig rammeregulering. Enkelte medlemsstater finder også, at der bør tages et lovgivningsinitiativ så hurtigt som muligt med henblik på at bekræfte sociale tjenesteydelsers generelle karakteristika, samt bibringe juridisk klarhed, herunder en stabil ramme med henblik på at finde balancen mellem sociale tjenesteydelser og konkurrenceregimet. 

 

Andre medlemsstater udtrykker ikke ønske om retsakter men fremhæver dog behovet for juridisk klarhed med henblik på at undgå yderligere ad hoc fortolkninger fra EF-Domstolen. I denne forbindelse kunne den åbne koordinationsmetode være et egnet instrument, idet nogle medlemsstater alene finder, at der bør være tale om erfaringsudveksling og ikke fastsættelse af fælles mål og indikatorer.

 

Der er almindelig enighed om det gavnlige i, at Kommissionen med mellemrum beskriver udviklingen på området.

 

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Feedback-rapporten har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

 

 

9. Høring

Kommissionens meddelelse var i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 10. maj 2006. Feedback-rapporten er sendt til orientering i udvalget den 1. maj 2007. Desuden vil sagen blive nævnt på et møde i udvalget den 16. maj 2007. Følgende høringssvar er modtaget:

 

LO finder, at meddelelsen ikke er lysende klar. Det skyldes dels, at emnet er kompliceret, og at proble­mernes indhold og omfang endnu ikke er fuldt belyst. Det vil muligvis blive klarere, når Kommissionen har gennemført ovennævnte bredere høring og overvågningsprocedurer. Som udgangspunkt er det positivt, at Kommissionen lægger op til en større afklaring og retssikkerhed i forholdet mellem sociale tjenesteydelser og EU’s regler. Ikke mindst EU’s regler om det indre marked (konkurrence, statsstøtte) og om offentlige kontrakter (udbud, koncessioner, offentligt privat samarbejde) kan give anledning til mange problemer i hver­dagen. Det gælder imidlertid ikke alene for sociale tjenesteydelser. 

 

Efter LO’s opfattelse må formålet med meddelelsen være at overveje i hvilket omfang sociale tjenesteydelser bør undtages fra eller have en særlig behandling i forhold til EU’s ovennævnte regler. Det vil blandt andet betyde, at medlemsstater, myndigheder, leverandø­rer og brugere bliver mindre afhængige af konkrete afgørelser fra EF-Domstolen.

 

Efter LO’s opfattelse er det uklart, om sådanne overvejelser indgår i Kommissionens pla­ner. Dog nævner meddelelsen udtrykkeligt muligheden af opfølgende lovgivningsdirekti­ver på et senere tidspunkt. Kommissionen vil i første omgang iværksætte en bred høring af relevante aktører, som skal føre til større afklaring af mulige vanskeligheder. LO finder en høring vigtig, men efterly­ser større klarhed over, hvad høringen sigter mod, og hvad den vil fokusere på. Endvidere er det for LO meget væsentligt, at fagbevægelsen inddrages i høringsprocessen på alle re­levante planer, herunder europæisk plan. Meddelelsen nævner alene medlemsstater, leve­randører og brugere som relevante aktører.

 

Kommissionen vil også iværksætte en overvågningsprocedure med rapporter hvert andet år. Det skal foregå inden for den åbne koordinering, som det kendes på området for social inklusion. Proceduren skal tilsyneladende alene vedrøre udveksling af information om pro­blemer i forholdet til EU’s regler om det indre marked. LO har ikke indvendinger mod en sådan procedure, men igen er formål og fokus ikke lysende klart. Det er også uklart, hvor­dan Kommissionen i praksis vil inddrage arbejdsmarkedets parter i dette løbende arbejde.

 

Endelig vil LO gøre opmærksom på, at Kommissionens fortolkning af EF-Domstolens praksis vedrørende sociale tjenesteydelser af almen økonomisk interesse bør analyseres nærmere.

 

Kommissionen tager udgangspunkt i sit seneste forslag til revideret servicedirektiv. Her undtages sociale tjenesteydelser med tilknytning til (relating to) social boligpolitik, børne­pasning og støtte til familier og personer med særlige behov (in need). Efter LO’s opfat­telse er Kommissionens reviderede forslag for uklart. Det skal for eksempel være klart, at hjemmehjælp og lignende velfærdsydelser er omfattede af undtagelsen. Det samme skal være klart i definitionen af sociale tjenesteydelser i meddelelsens afsnit 1.1.

 

Ifølge Kommissionen betyder EF-Domstolens afgørelser, at (næsten) alle sociale tjeneste­ydelser på det sociale område kan anses som økonomiske aktiviteter og dermed som om­fattede af EU’s regler om det indre marked. Der henvises til nederst side 6 i afsnit 2.1.

 

Hvis tjenesteydelser alene eller i alt væsentligt har et klart socialt og solidarisk formål, bør de efter LO’s opfattelse ikke uden videre altid anses som økonomiske aktiviteter. Og selvom de må anses som sådanne, skal traktatens artikel 86, stk. 2 gøre det muligt for medlemsstaterne at begrænse retten til fri bevægelighed, konkurrencefrihed og statsstøtte i det omfang denne ret forhindrer opfyldelsen af de sociale og solidariske opgaver. Her er der behov for yderligere afklaring.

 

Afsluttende har LO ingen indvendinger mod meddelelsen, men ønsker mere klarhed og fokus på, hvad det er Kommissionen egentligt vil. Er øvelsen eksempelvis et skridt i ret­ning af et senere rammedirektiv om tjenesteydelser af almen interesse, således som store dele af Europaparlamentet ønsker det? Eller er det blot en dans på stedet?

 

Endelig bør arbejdsmarkedets parter som væsentlige sociale aktører inddrages aktivt i de foreslåede høringer og procedurer. 

 

FTF finder det overordnet hensigtsmæssigt, at man i Kommissionen arbejder videre med at få defineret begrebet ”Social Services of generel interest”. Fordi der herved bør kunne skabes en højere grad af enighed om definition af begrebet og dermed en højere grad af juridisk sikkerhed, hvad angår definitionen.

 

Samtidig er FTF dog af den opfattelse, at det i lighed med, hvad Parlamentet vedtog ved sin første høring af Servicedirektivet, i høj grad bør overlades til medlemsstaterne at fastlægge, hvilke serviceområder der er af væsentlig almen interesse.

 

Hvad angår opstillingen af to hovedkategorier af Social Services i notatet på side 4, kan vi med tilfredshed konstatere, at uddannelsesområdet ikke er nævnt. FTF er af den opfattelse, at uddannelsesområdet bør undtages på samme måde som sundhedsområdet i det videre arbejde med definitionen af tjenesteydelser af almen interesse.

 

FTF ønsker meget gerne at blive inddraget i den videre proces med behandlingen af definitionen af tjenesteydelser af almen interesse således, som der lægges op til i notatets konkluderende afsnit.

 

KL har ingen bemærkninger til Kommissionens meddelelse om tjenesteydelser af almen interesse (COM (2006) 177 final). - ud over være enig i, at der er behov for en retlig afklaring af begreberne sÃ¥ledes som Kommissionen forsøger. 

 

AC henviser til sit høringssvar af 20. april 2006 vedr. servicedirektivet og finder, at der er behov for at undtage uddannelse fra direktivets dækningsområde, sådan som det er sket med sundhedsydelser. Alternativt kan der være behov for en analyse, en meddelelse om uddannelsesserviceydelser, sådan som der nu er lagt op til på det sociale ydelsesområde forud for vedtagelse af servicedirektivet.

 

Endvidere afklarer meddelelsen ikke det grundlæggende spørgsmålet om, hvornår der er tale om serviceydelser af almen økonomisk interesse og serviceydelser af almen interesse.

 

Endelig er det fortsat uklart i hvilken udstrækning nationalstaterne reelt har mulighed for at træffe beslutninger om at definere, hvad der er sociale serviceydelser. AC skal i den forbindelse pege på det problematisk i, at det i dag er overladt til EF-domstolen at fastsætte, hvor grænserne går for fri (europæisk) konkurrence set ift. national fortolkning af (sociale) serviceydelser.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Man kan fra dansk side tage forelæggelsen af ”Feedback-rapporten” til efterretning, idet det kan konstateres, at der blandt medlemsstaterne samt andre relevante aktører er ikke ubetydelige divergenser med hensyn til definitionen og opfattelsen af begrebet sociale tjenesteydelser.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

”Feedback-rapporten” er godkendt på mødet i april i Komitéen for Social Beskyttelse.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens meddelelse forud for rådsmødet den 1. juni 2006 samt om spørgeskemaet forud for rådsmødet den 1. december 2006.