Samlenotat

 

Socialministeriet (Ligestillingsafdelingen) Beskæftigelsesministeriet Arbejdstilsynet

Rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 22. februar 2007

 

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

 

1.      Forberedelse af forÃ¥rstopmødet

a)      Nøglebudskaber                                                                               s. 3

- Vedtagelse

b)      Fælles beskæftigelsesrapport 2006/2007                                       s. 7

(KOM(2006) 816)

- Vedtagelse

c)      Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion

(KOM(2007) 13)                                                                               s. 11

- Vedtagelse

d)      Rapport fra Kommissionen til RÃ¥det, Europa-Parlamentet,

Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

lighed mellem kvinder og mænd, 2007                                            s. 15

- Vedtagelse

 

2.      Forberedelse af det sociale trepartstopmøde                                             s. 17

- Udveksling af synspunkter

 

3.      EMCO’s arbejdsprogram 2007                                             s. 19

- Information fra formanden

 

4.      SPC’s arbejdsprogram 2007                                                                        s. 21

- Information fra formanden

 

5.      Muligheder og udfordringer som følge af den demografiske udvikling i Europa                                                                                                           s. 23

a)      (Evt.) Et positivt svar fra Europa – struktur og prioriteter for EPSCO’s arbejdsprogram

                      - Udveksling af synspunkter

b)      Ældres bidrag til økonomisk og social udvikling

                      - Rådskonklusioner

 

6.      Forslag til direktiv om ændring og forenkling af procedurerne i eksisterende arbejdsmiljødirektiver                                                                         s. 27

(KOM (2006) 390)

- (Evt.) generel indstilling

 

7.      Meddelelse fra Kommissionen om "Ny Fællesskabsstrategi for

arbejdsmiljø 2007-2012"                                                                              s. 32

- Information fra Kommissionen

1.      Forberedelse af forÃ¥rstopmødet

a)      Nøglebudskaber

- Vedtagelse

b)      Fælles beskæftigelsesrapport 2006/2007

- Vedtagelse

c)      Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion

- Vedtagelse

d)      Rapport fra Kommissionen til RÃ¥det, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om lighed mellem kvinder og mænd, 2007

 

 

* * *

 

Ad a) Nøglebudskaber

- Vedtagelse

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Komitéen for Social Beskyttelse og Beskæftigelseskomitéen har udarbejdet udkast til nøglebudskaber fra EPSCO til forårsmødet i Det Europæiske Råd. Budskaberne forholder sig til sammenhængen mellem vækst, beskæftigelse og social beskyttelse samt udfordringer i tilknytning til den demografiske udvikling og globaliseringen.

 

2. Baggrund

Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) og Beskæftigelseskomitéen (EMCO) har udarbejdet forslag til EPSCO’s nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd med baggrund i Kommissionens meddelelse ”Gennemførelsen af den reviderede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse: Et år med gennemførelse” (KOM(2006) 816), herunder Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport samt den fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Generelle konklusioner

• Den tostrengede tilgang med partnerskaber og politiske reformer, som understøtter Lissabon-strategien for job og beskæftigelse, viser nu en positiv virkning pÃ¥ arbejdsmarkedet. MÃ¥lene om at forstærke konkurrenceevnen, øge beskæftigelsen og forbedre den sociale sammenhæng kan indbyrdes forstærke hinanden.
• Imidlertid er der behov for hurtige, yderligere fremskridt med henblik pÃ¥ at imødegÃ¥ udfordringerne forbundet med globaliseringen og den aldrende befolkning. Samtidig resterer der fortsat udfordringer vedrørende arbejdsløshed, fattigdom og social eksklusion. Den gunstige økonomiske situation giver mulighed at uddybe reformerne og fortsætte moderniseringen af den europæiske sociale model med henblik pÃ¥ at sikre en bæredygtig social beskyttelse. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har en vigtig opgave i den forbindelse.
• Der er behov for at forsætte de strukturelle reformer til fremme af beskæftigelsen og den sociale sammenhængskraft. Flexicurity udgør en egnet metode til fremme af den nødvendige tilpasning.  

 

 Arbejdsmarkeder med større tilpasningsevne

 

• For at fremme beskæftigelse, antal arbejdede timer, kvalitet i arbejdet og produktivitet mÃ¥ arbejdsmarkederne fungere bedre. EU og medlemslandene mÃ¥ derfor sætte ind med reformer pÃ¥ arbejdsmarkederne. Hertil kræves omfattende politikker, der bl.a. tilskynder de inaktive til at arbejde, der belønner arbejde indenfor rammerne af et moderne socialsystem, der letter omstrukturering og forbedrer arbejdstagernes tilpasningsevne og kvalifikationer.
• Flexicurity skal lette overgange mellem forskellige stadier i arbejdslivet. Modernisering af arbejdsretten, investering i aktiv arbejdsmarkedspolitik, uddannelse og træning skal  fremme en fleksibel organisering af arbejdet. Flexicurity skal endvidere bidrage til reduktion af segmentering pÃ¥ arbejdsmarkedet og bekæmpelse sort arbejde. Kommissionen vil i en kommende meddelelse om flexicurity fremlægge forslag til tilgangsveje til flexicurity og derved hjælpe medlemslandene med at finde det rette mix af politikker, der passer til deres arbejdsmarked.
• Ved øget fokus pÃ¥ en livscyklus-tilgang skal adgangen til arbejdsmarkedet forbedres, og mulighederne for et længere arbejdsliv og faglig mobilitet skal styrkes. Denne tilgang skal omfatte: En hurtig forbedring af de unges situation pÃ¥ arbejdsmarkedet i forbindelse med gennemførelse af Den Europæiske Ungdomspagt; flere incitamenter til en aktiv aldring og forlængelse af arbejdslivet samt gennemførelse af Den Europæiske Ligestillingspagt.
• Der skal gives passende opmærksomhed til mennesker pÃ¥ kanten af arbejdsmarkedet for at undgÃ¥, at nogle tabes. Aktiv inklusion er et slagkraftigt instrument til fremme af social og arbejdsmarkedsmæssig integration. Gennem passende finansielle incitamenter skal det fortsat gøres mere attraktivt at arbejde end at modtage sociale ydelser. Der skal skabes bedre muligheder for de lavtuddannede fx gennem udvikling af markedet for serviceydelser.
• Ud fra et arbejdsudbudsperspektiv er økonomisk migration et stadigt mere aktuelt tema, og mere opmærksomhed skal rettes mod migranters situation.
• For at nÃ¥ mÃ¥let om flere og bedre jobs mÃ¥ der investeres effektivt i menneskelig kapital. Dertil er et gennembrud for livslang læring nødvendig. For at kunne høste det fulde udbytte af innovation er samtidig læring en nødvendighed. Anerkendelse af uformel træning er vigtig i den forbindelse.

 

 

Forstærke social sammenhæng og modernisere social beskyttelse

 

• Den Ã¥bne koordinationsmetode begynder nu at vise sin effekt. De første planer om sundhed og ældrepleje viser, at ogsÃ¥ disse omrÃ¥der er velegnede til udveksling af erfaringer.
• Medlemsstaterne anerkender, at der mÃ¥ gives prioritet til at bekæmpe børnefattigdom og til at give alle børn lige muligheder. Der er behov for at adressere problemer som kvalitet i uddannelse, forældrenes jobmuligheder, gode boliger samt anerkendelse af børns rettigheder.
• Medlemsstaterne inviteres til at udbygge deres bestræbelser pÃ¥ at fastholde ældre arbejdstagere længere pÃ¥ arbejdsmarkedet. Effekten af pensionsreformer bør overvÃ¥ges omhyggeligt med henblik pÃ¥ at beskytte ældre mennesker, navnlig kvinder, mod fattigdom, undgÃ¥ uforudset pres pÃ¥ de offentlige finanser samt opretholde borgernes tillid til pensionssystemerne.
• Med hensyn til integration af migranter og social inklusion af etniske minoriteter er det nødvendigt at hÃ¥ndtere uddannelsesmæssige svagheder og udvikle sprogfærdigheder; hvortil kommer bekæmpelse af forskelsbehandling samt fremme af lige muligheder.
• PÃ¥ trods af bestræbelser i Europa for at sikre universel adgang til sundheds- og langvarig pleje af høj kvalitet er der fortsat uligheder. Bedre udnyttelse af ressourcerne er essentielt med henblik pÃ¥ opretholdelse af høj kvalitet samt dækning af hele befolkningen. Befolkningens aldring bevirker, at den langvarige pleje bør udbygges inden for økonomisk bæredygtige rammer. I den forbindelse peges pÃ¥ behovet for bedre koordination, herunder mellem sundhedspleje og social service, forebyggelse og fremme af sund livsstil, sÃ¥vel som støtte til uformel pleje og udnyttelse af ny teknik med henblik pÃ¥ at hjælpe folk til at forblive i eget hjem sÃ¥ længe som muligt.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Nøglebudskaberne har ikke i sig selv konsekvenser for disse områder. Eventuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt af deres karakter – kunne have konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien, som der i givet fald vil skulle tages særskilt stilling til.

 

9. Høring

Udkastet til nøglebudskaber vil blive behandlet i EU-specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 2. februar 2007.

 

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen har en positiv holdning til de foreslåede budskaber. Man lægger især vægt på budskaberne om tilpasning, modernisering og sikring af økonomisk holdbarhed af den sociale beskyttelse i de kommende år, herunder fokus på en aktiv social- og beskæftigelsespolitik, og på at forsørgelsesydelser skal tildeles ud fra en forudsætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der pågår fortsatte forhandlinger i både EMCO og SPC. De øvrige medlemsstaters holdninger forventes derfor først at foreligge på et senere tidspunkt. Medlemslandene forventes på baggrund af drøftelserne i SPC og EMCO at bakke op om budskaberne på Rådsmødet.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nøglebudskaberne for 2007 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Ad b) Fælles beskæftigelsesrapport 2006/2007

(KOM(2006) 816)

- Vedtagelse

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt den årlige fællesrapport om beskæftigelsen på baggrund af fremskridtsrapporter fra medlemslandene om deres nationale reformprogrammer (NRP’er). Kommissionen fremhæver i relation til Lissabonmålsætningerne bl.a., at beskæftigelsesfrekvensen i EU voksede til 63,8 pct. i 2005 og dermed fortsat er 6,2 pct.point fra målet for 2010, og at ledigheden faldt til 8,8 pct. i 2005. For så vidt angår de tre prioriterede områder – 1) tiltrække og fastholde flere personer i beskæftigelse, forøge arbejdsudbud og modernisere social beskyttelse, 2) forbedre tilpasningsevne hos arbejdstagere og virksomheder og 3) forøge investering i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kundskaber – fremhæver Kommissionen, at landenes fremskridtsrapporter indikerer, at landene har gjort de største fremskridt på område 1, at landene også på område 3 har gjort fremskridt, mens de svageste fremskridt er på område 2 på trods af de øgede behov for tilpasningsdygtige arbejdsmarkeder. Vurderingen af Danmarks reformarbejde er meget positiv.          

 

2. Baggrund 

Kommissionen har den 12. december 2006 fremlagt meddelelsen ”Gennemførelsen af den reviderede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse: Et år med gennemførelse” (KOM(2006) 816), herunder Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport. Rapporten er baseret på en evaluering af gennemførelsen af de nationale reformprogrammer (NRP’erne), og den danner grundlag for drøftelserne af beskæftigelsen på det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Fællesrapporten har hjemmel i TEF art. 128.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Fællesrapporten giver et overblik over beskæftigelsessituationen i EU. Den samlede beskæftigelse voksede i 2005 med 0,8 pct., hvilket er den største vækst side 2001. Den samlede beskæftigelsesfrekvens blev for 2005 63,8 pct.

Både kvinders og mænds samlede beskæftigelse voksede, henholdsvis med 1,1 pct. og 0,6 pct. Forskellen mellem kvinders og mænds beskæftigelsesfrekvens blev dermed formindsket til 15 pct.point.     

 

Ledigheden faldt fra 9,1 pct. i 2004 til 8,8 pct. i 2005. Langtidsledigheden faldt for første gang siden 2002 og faldt med 0,2 pct.point til 3,9 pct. fra 2004 til 2005. Ledigheden faldt både for kvinder og mænd i 2005 og blev for kvinder 9,9 pct. og for mænd 7,9 pct. Mange medlemslande har haft en stagnation i beskæftigelsesudviklingen for unge, og niveauet for ledigheden for denne aldersgruppe blev i 2005 18,3 pct. hvilket er mere end to gange niveauet for den samlede ledighed,.    

 

Rapporten behandler udviklingen i relation til den fælles beskæftigelsesstrategis tre hovedmålsætninger (Lissabon-målsætningerne), som er 1) fuld beskæftigelse, 2) kvalitet og produktivitet i arbejdet samt 3) styrkelse af social samhørighed og rummelighed.

 

På trods af forbedringerne på arbejdsmarkedet er den samlede beskæftigelsesfrekvens 6,2 pct.point eller ca. 20 millioner jobs lavere end Lissabon-målet for 2010. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere er 8,5 pct.point under målet for 2010. Det forventes, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder vil opfylde målsætningen for 2010 om en beskæftigelsesfrekvens på 60 med baggrund i en frekvens for 2005, der kun ligger 3,7 pct.point under 2010-målet.

 

Vedrørende strategiens anden målsætning om kvalitet og produktivitet i arbejdet fremhæver Kommissionen, at der i forhold til fremskridt for kvalitet i arbejdet tegner sig et meget sammensat billede, og at gennemførelsen af politikker på området er begrænset. Som eksempler på områder med begrænset fremskridt nævner Kommissionen bl.a. overgang fra midlertidig til permanent beskæftigelse og ældres deltagelse i livslang læring.

 

For så vidt angår den anden del af målsætningen, produktivitet i arbejdet, fremhæver Kommissionen bl.a., at væksten i arbejdsproduktiviteten har været faldende i EU siden 1980’erne. Den gennemsnitlige vækst i produktiviteten er faldet fra ca. 2 pct. i 1980’erne og første halvdel af 1990’erne til 1 pct. i perioden 1996-2001 og til under 1 pct. i årene 2001-2003. Situationen blev forbedret i 2004 for at falde tilbage til 0,9 pct. i 2005. Til sammenligning nævner Kommissionen, at produktivitetsvæksten i 2005 år lå på 1,8 pct. i USA og 2,2 pct. i Japan. Kommissionen fremhæver, at det vil være en nøgleudfordring at ændre på denne nedgang i væksten i produktiviteten for at sikre videre vækst og beskæftigelse i EU.

 

Hvad angår den tredje målsætning, styrkelse af social og territorial sammenhængskraft fremhæver Kommissionen bl.a., at såvel de nationale rapporter om strategier for social beskyttelse og social inklusion som fremskridtsrapporterne viser, at medlemslandene nærmer sig hinanden i deres bestræbelser på at reducere fattigdom blandt børn og at styrke den aktive inklusion af de mest udsatte grupper. Kommissionen fremhæver, at den økonomiske vækst og væksten i beskæftigelsen bør kunne bidrage til større social sammenhængskraft.

 

Kommissionen har i Fællesrapporten også analyseret medlemslandenes gennemførelse af de tre prioriterede områder som er, at

1)   tiltrække og fastholde flere personer i beskæftigelse, forøge arbejdsudbud og modernisere social beskyttelse,

2)   forbedre tilpasningsevne hos arbejdstagere og virksomheder og

3)   forøge investering i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kundskaber.

 

Kommissionen foretager ikke en egentlig benchmarking af medlemslandene, men nævner eksempler på lande med forskellig performance for hvert område.

 

På område 1) vurderer Kommissionen, at medlemslandene har intensiveret bestræbelserne for at nå ud til grupper og enkeltindivider på margin af arbejdsmarkedet og samfundet. De mest udsatte tilbydes aktive foranstaltninger ved anvendelse af individuelle, arbejdsmarkedsvendte tiltag, social service af høj kvalitet og med et passende socialt sikringsniveau.

 

For område 2) vurderer Kommissionen, at medlemslandenes fremskridtsrapporter her viser den svageste gennemførelse af deres nationale reformprogrammer på trods af det øgede behov for at forbedre tilpasningsevnen hos arbejdstagere og virksomheder. Kommissionen fremhæver, at en bredere tilgang er nødvendig med henblik på at kombinere fleksibilitet og sikkerhed. Medlemslandene bør kunne følge forskellige veje mod større flexicurity gennem anvendelse af forskellige pakker af foranstaltninger, der reflekterer deres forskellige udgangssituation.

 

På område 3) vurderer Kommissionen, at mange medlemslande er i færd med at udvikle politikker med henblik på at øge investering i uddannelse og kompetencer. Der er fremskridt, men ofte i mindre format. Et mindre antal lande har en omfattende strategi for investering i menneskelig kapital over den enkeltes aktive periode på arbejdsmarkedet. Kommissionen vurderer imidlertid, at der er behov for et gennembrud for forpligtigelser til at øge investering i menneskelig kapital.

Kommissionens vurdering af den danske fremskridtsrapport (NRP):

Vurderingen af Danmarks reformarbejde er meget positiv. Særligt fremhæves reformarbejdets omfattende, integrerede og inddragende karakter, herunder af arbejdsmarkedets parter, som udgør en ”benchmark” for andre lande. Blandt reformprogrammets styrker nævnes den danske flexicurity-model. Kommissionen konkluderer, at der er gjort meget store fremskridt med gennemførelsen af det nationale reformprogram og med opfølgning på konklusionerne fra forårstopmødet i 2006. Her fremhæves særligt aftalerne om velfærdsreformen. Kommissionen udpeger som fokusområder for videre opfølgning på reformprogrammet for så vidt angår de direkte beskæftigelsesorienterede områder: initiativer, der bl.a. kan øge arbejdskraftudbudet i perioden frem til 2015, herunder for ældre arbejdstagere og immigranter samt initiativer, der styrker de eksisterende initiativer i uddannelsessektoren, således at flere bl.a. får en højere eller videregående uddannelse. 

   

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor 

Ikke relevant.

 

 

 

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.                         

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser på disse områder

Eventuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt af deres karakter – kunne have konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien, som der i givet fald vil skulle tages særskilt stilling til.

 

9. Høring

Kommissionens udkast til Fællesrapport har været sendt til høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 25. januar 2007. Der er modtaget følgende bemærkninger:

 

Dansk Arbejdsgiverforening har ikke konkrete bemærkninger til udkastet til fællesrapport.

Man finder det interessant, at Kommissionen i den grad har taget flexicurity-tankegangen til sig og foreslår, at medlemslandene betræder nye veje i bestræbelserne på at gennemføre reformer baseret på at finde en ny balance mellem fleksibilitet og sikkerhed.

Det er vigtigt, at den meget fokus på flexicurity og Danmarks placering som et land, der ligger højt i gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi, ikke bliver en sovepude for Danmark, men at de danske politikere får taget skridt til reformer, som kan øge udbuddet af arbejdskraft på såvel det korte som det længere sigt.

Landsorganisationen i Danmark har meddelt, at man ingen bemærkninger har.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens Fællesrapport velkommen og noterer sig med tilfredshed den meget positive vurdering af gennemførelsen af Danmarks Nationale Reformprogram. Man finder det positivt, at Kommissionen helt overvejende fokuserer på fremskridt med hensyn til gennemførelsen mod eksisterende målsætninger. Endvidere finder regeringen det positivt, at Kommissionen har valgt at fremlægge forslag til bredt formulerede landespecifikke henstillinger, som sikrer udstrakt rum for medlemsstaterne til at fastsætte de konkrete initiativer.  

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger  

Der forventes generel tilslutning til Kommissionens Fællesrapport, herunder retningslinierne for beskæftigelsen med landespecifikke henstillinger.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg  

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Ad c) Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion (KOM(2007)13)

- Vedtagelse

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Reformer er undervejs i praktisk talt alle medlemsstater med henblik på at gøre systemerne mere socialt og fiskalt bæredygtige. Der er en stærk konvergens hen imod aktiv inklusion, og for så vidt angår pensioner har der vist sig fremskridt både med hensyn til tilstrækkelighed og bæredygtighed. For så vidt angår sundhed, er der mål om forbedret tilgængelighed, kvalitet og bæredygtighed.

 

Ifølge rapporten er der fortsat behov for en samlet indsats med henblik på at bekæmpe af fattigdom og social udstødelse samt til at imødegå de økonomiske effekter af den aldrende befolkning. Hertil kommer behov for at forbedre sundhedsvæsenet i henseende til at reducere sundhedsuligheder, garantere sikker pleje af høj kvalitet samt styre introduktionen af ny teknologi. Mere rationel brug af ressourcerne er essentielt med henblik på at gøre sundhedssystemerne bæredygtige.

 

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 19. januar 2007 et udkast til den årlige fællesrapport mellem Rådet og Kommissionen om social inklusion. Rapporten har været drøftet i EPC og SPC.

 

3. Formål og indhold

I rapporten gøres det gældende, at den åbne koordinationsmetode hjælper til med at uddybe erfaringsudvekslinger og til at involvere relevante aktører på nationalt - som på EU – plan. Metoden har udbredt kendskab til de mange sider af social eksklusion og ført til en fælles anskuelse om, at reformer bør baseres på principperne tilgængelighed, tilstrækkelighed, lighed, modernisering og bæredygtighed.

 

Det har vist sig, at de nye emner, sundhed og ældrepleje er velegnede til metoden.

 

Reformer er undervejs i praktisk talt alle medlemsstater med henblik på at gøre systemerne mere socialt og fiskalt bæredygtige. Der er en stærk konvergens hen imod aktiv inklusion, og for så vidt angår pensioner har der vist sig fremskridt både med hensyn til tilstrækkelighed og bæredygtighed. For så vidt angår sundhed, er der mål om forbedret tilgængelighed, kvalitet og bæredygtighed.

 

Ligestilling er et centralt element i den åbne koordinationsmetode, og medlemsstaterne inkorporerer kønsaspektet mere effektivt; men desuagtet er der fortsat betragtelig plads til yderligere forbedringer.

 

I rapporten destilleres følgende nøglebudskaber på baggrund af de enkelte medlemsstaters rapporteringer:

 

• Medlemsstaterne har responderet positivt pÃ¥ budskabet fra Det Europæiske RÃ¥d, marts 2006, om at reducere børnefattigdom og bryde den negative sociale spiral. Særlig opmærksomhed er pÃ¥krævet med hensyn til immigranter og mindretal af fremmed herkomst.
• Aktiv inklusion fremtræder som et vægtigt middel til at integrere de mest udsatte i samfundet og arbejdsmarkedet. Øget konditionalitet ved modtagelsen af sociale ydelser er vigtig; men dette forhold mÃ¥ ikke bevirke, at personer, der ikke kan arbejde, skubbes yderligere ud i social eksklusion. Medes de fleste medlemsstater gÃ¥r ind for en afbalanceret tilgang, som kombinerer individuel arbejdsmarkedsstøtte, herunder opøvelse af færdigheder hos dem, der kan arbejde, med tilgængelige sociale tjenesteydelser af høj kvalitet, bør der gives øget opmærksomhed til at sikre tilstrækkelige mindsteressourcer under hensyn til, at det skal kunne betale sig at arbejde.
• I deres første planer pÃ¥ EU-niveau om sundhed og langvarig pleje identificerer medlemsstaterne som en prioritet behovet for at sikre lige adgang for alle, reducere sundhedsuligheder, garantere sikker pleje af høj kvalitet samt styre introduktionen af ny teknologi. Mere rationel brug af ressourcerne er essentielt med henblik pÃ¥ gøre sundhedssystemerne bæredygtige. Nogle medlemsstater kan have behov for at øge deres finansielle og menneskelige ressourcer med henblik pÃ¥ at dække hele befolkningen. Forbedret koordination, fremme af sund livsstil og forebyggelse kunne være ”win-win-strategier”, som kunne bidrage bÃ¥de til forbedret sundhedsstatus og til reduceret udgiftsvækst.
• I lyset af øget behov for langtidspleje som følge af den demografiske udvikling mÃ¥ plejesystemerne reformeres, tildeles nødvendige ressourcer og bringes pÃ¥ sund finansiel grundlag. Stærkere koordination mellem sundhedspleje og ny teknologi kan hjælpe til, at folk kan forblive sÃ¥ længe som muligt i eget hjem.
• Vedrørende pensioner foretager mange medlemsstater tilpasninger til den stigende levealder og skaber transparens mellem bidrag og ydelser. Den stigende levealder bevirker, at folk mÃ¥ arbejde længere. Det er derfor vitalt, at ældre fÃ¥r denne mulighed.
• PÃ¥ trods af nylige reformer forventes den stigende levealder at medføre øgede udgifter til pensioner samt sundheds- og ældrepleje med 4 procentpoints af BNP i 2050, hvorved den langsigtede bæredygtighed af de offentlige finanser stadig er i fare. Medlemsstaterne mÃ¥ derfor forfølge en tresidet strategi med at nedbringe den offentlige gæld, øge beskæftigelsen og reformere de sociale systemer sÃ¥ vel som øget produktivitet. Hertil kommer overvejelser om pensionernes tilstrækkelighed, bæredygtighed og modernisering.
• Medlemsstaterne er mere opmærksomme pÃ¥ sammenhængen mellem den strømlinede proces for social beskyttelse og inklusion og økonomisk politik og beskæftigelsespolitik, navnlig gennem reformer, som mindsker adgangen til førtidig tilbagetrækning og øger muligheder og incitamenter til at arbejde længere, sÃ¥ledes at der kan vises en forhøjet beskæftigelsesrate for ældre arbejdstagere. Yderligere forbedring af samspillet med at gennemføre de nationale reformplaner for vækst og beskæftigelse og strategierne for social beskyttelse og inklusion vil hjælpe med til at levere resultater.
• Aktører, herunder personer, der direkte er berørt, bliver i større grad involveret i at forbedre sociale reformer. Men kvaliteten af denne inddragelse kan forbedres. Samspillet mellem nationalt og EU- niveau og regionalt og lokalt niveau bør forstærkes. Der er stort potentiale for gensidig læring.

 

Danmark

Danmark har ifølge rapporten fortsat beskæftigelsesrater et godt stykke over EU’s mål. Beskæftigelsesraten i Danmark var således på 75,9 pct. i 2005 (71,9 pct. for kvinder og 59,53 pct. for ældre). Ledigheden forventes at være faldet til 3,9 pct. 2006 Langtidsledigheden (1,1 pct.) og ungdomsledigheden er blandt de laveste i EU. Danmarks udgifter til social beskyttelse (30,7% af BNP i 2004) er blandt de højeste i EU.

 

Den forventede levetid for mænd ligger på EU- gennemsnittet, hvorimod den tilsvarende for kvinder er under gennemsnittet.

 

Som fremadrettede udfordringer for Danmark foreslår rapporten følgende:

 

·               at sikre det nuværende høje beskyttelsesniveau samtidig med at tilfredsstille den øgede efterspørgsel efter sundheds- og velfærdydelser i lyset af den stigende levealder

·               at udvikle arbejdsmarkedsredskaber med henblik pÃ¥ at forbedre integrationen af etniske minoriteter pÃ¥ arbejdsmarkedet

·               at opmuntre flere mennesker med handicap samt ældre mennesker til at blive længere pÃ¥ arbejdsmarkedet

·               at tage de nødvendige skridt til at forbedre kvaliteten, effekten og effektiviteten af sundhedssystemerne, herunder midler til at forbedre organiseringen og udførelsen af behandlinger mod cancer.

·               at forstærke rekrutteringen af mennesker til plejesektoren samt forbedre deres arbejdsbetingelser.

 

4. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser på disse områder. Eventuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt af deres karakter – kunne have konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien, som der i givet fald vil skulle tages særskilt stilling til.

 

 

9. Høring

Et udkast til rapporten vil blive behandlet på et møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 2. februar 2007.

 

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning at støtte arbejdet inden for den åbne koordinations metode med at modernisere den sociale beskyttelse og bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Regeringen kan generelt tilslutte sig rapportens konklusioner og budskaber vedrørende tilpasning, modernisering og sikring af fremtidig bæredygtighed af den sociale beskyttelse i de kommende år, herunder at der lægges stor vægt på en aktiv social- og beskæftigelsespolitik. Forsørgelsesydelser skal tildeles ud fra en forudsætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

 

Regeringen finder, at for så vidt angår indikatorer og anvendte data i forbindelse med rapportering om social beskyttelse, herunder særligt ved indkomstopgørelser, skal disse være både retvisende og sammenlignelige mellem landene. Regeringen anerkender, at datagrundlaget er forbedret og ser frem til, at indkomstbegrebet fra 2007 harmoniseres fuldt ud i forhold til det anvendte i Danmark.

 

11. Andre medlemsstaters holdning

Alle medlemsstater forventes at støtte rapporten.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten for 2007 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

Ad d) Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om lighed mellem kvinder og mænd, 2007

- Vedtagelse

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Kommissionen udarbejder hvert år en rapport om kønsligestilling, hvori der redegøres for status på ligestillingssituationen og arbejdet det forgangne år samt for udfordringer og prioriteringer det kommende år. Som anneks er en række statistiske nøgletal.

 

2. Baggrund

På forårstopmødet i 2003 blev det besluttet at bede Kommissionen om at udarbejde årlige rapporter om fremskridt i ligestillingsarbejdet samt mainstreamingindsatsen i fællesskabspolitikkerne. Dette års rapport er den fjerde af disse rapporter.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Kommissionens rapport redegør for det første for de vigtigste resultater fra året før, herunder blandt flere andre vedtagelsen af køreplanen for ligestilling 2006-2010, vedtagelsen af den europæiske ligestillingspagt samt vedtagelsen af etableringen af forordningen om et europæisk ligestillingsinstitut.

 

For det andet peges de kommende udfordringer og indsatsområder ud, herunder blandt mange andre temaerne ligeløn og sammenhængen mellem familie og arbejdsliv.

 

På baggrund heraf opfordrer Kommissionen til blandt andet at fokuserer på følgende indsatsområder det kommende år; indsatsen til at fremme ligeløn, fremme mainstreamingindsatsen især indenfor arbejdsmarkedspolitikken, fremme arbejdet med familie-arbejdsliv, se på ligestilling i forhold til de demografiske udfordringer mv.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

 

 

 

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Rapporten forventes ikke at have konsekvenser, men den vurderes at være dagsordenssættende for Kommissionen og Kommissionens dagsorden i de kommende år, hvilket kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Rapporten har ikke været i høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens årlige rapporter om ligestilling og de anbefalinger, som indgår i rapporten.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene er generelt positive overfor Kommissionens årlige rapporter.

 

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens rapport for 2007 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

- Udveksling af synspunkter

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Det årlige sociale trepartstopmøde forventes som sædvanligt at finde sted dagen før Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007. Formandskabet har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for drøftelserne, men det må forventes at dreje sig om arbejdsmarkedets parters reaktioner på især Kommissionens årlige fremskridtsrapport om Lissabon-strategien samt om flexicurity og grønbogen om arbejdsret. 

  

2. Baggrund

Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) vedtog i december 2002 under det danske EU-formandskab et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om et "socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse".

 

Formålet med det sociale trepartstopmøde er at styrke den sociale dialogs rolle gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Lissabon-strategien.

 

Gennem det sociale trepartstopmøde bringer man den sociale trojka (det nuværende og de to følgende EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau sammen mindst en gang om året og altid forud for forårsmødet i Det Europæiske Råd (DER). Mødets diskussioner og resultater skal derefter rapporteres til DER.

 

Formålet er at sikre en fortsat udveksling af synspunkter med henblik på at styrke parternes bidrag – på basis af deres sociale dialog – til ikke mindst de forskellige elementer i Lissabon-strategien.

 

UNICE og EFS varetager den tekniske koordinering af sammensætningen af delegationerne for hhv. arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden.

 

3. Hjemmelsgrundlag

EF-traktaten, særligt art. 202.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant. 

 

5. Formål og indhold

Formandskabet har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for drøftelserne, men det må forventes at dreje sig om arbejdsmarkedets parters reaktioner på især Fremskridtsrapporten (Kommissionens årlige rapport om fremkridt med Lissabon-strategien som offentliggjort i meddelelsen ”Gennemførelse af den reviderede Lissabon-strategi: Et år med gennemførelse”, KOM (2006) 816) med henblik på at bidrage til drøftelserne på Det Europæiske Råds forårsmøde. Derudover forventes der diskussion om flexicurity (som Kommissionen forventes at komme med en meddelelse om i 2007) og grønbogen om arbejdsret (som aktuelt er i høring hos medlemslandene med frist til 31. marts 2007).

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke sådanne konsekvenser.

 

9. Høring

Ikke sendt i høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmøder, som anses for at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen af Lissabon-strategien.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemslande har traditionelt også støttet afholdelsen af disse møder, hvilket også forventes at være tilfældet denne gang.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3.      EMCO’s arbejdsprogram 2007

- Information fra formanden

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Beskæftigelseskomitéens arbejdsprogram for 2007 indeholder de faste områder, nemlig forberedelsen af Det Europæiske Råds forårsmøde 2007 og forberedelsen af hovedinstrumenterne i den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES), det tyske og det portugisiske formandskabs prioriteter samt andre aktiviteter.

 

2. Baggrund

Beskæftigelseskomitéen (EMCO) har rådgivende karakter og skal fremme samordning af beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne mellem medlemslandene. EMCO’s arbejdsprogram for 2007 blev godkendt på komiteens møde den 11.-12. januar 2007. Formanden for EMCO vil i lighed med de foregående år orientere om komitéens planlagte aktiviteter i 2007.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Beskæftigelseskomitéen er nedsat af Rådet i henhold til TEF art.130 ved Rådsbeslutning af 24. januar 2000.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Arbejdsprogrammet omfatter:

• Forberedelsen af Det Europæiske RÃ¥ds forÃ¥rsmøde 2007.
• Forberedelsen af hovedinstrumenterne i den fælles europæiske beskæftigelsesstrategi (EES).
• Prioriterede politikker under det tyske og det portugisiske formandskab.
• Opfølgning pÃ¥ Kommissionens initiativer, herunder flexicurity, ligestilling og migration. 
• Andre aktiviteter, herunder indikatorer for beskæftigelsen, det gensidige læringsprogram og rapporten ”Beskæftigelsen i Europa 2007”.  

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Programmet har ikke i sig selv sådanne konsekvenser. Eventuelle opfølgende tiltag vil skulle vurderes nærmere.

 

 

 

9. Høring

Programmet vil blive behandlet i EU-specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 2. februar 2007.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at Beskæftigelseskomitéens arbejdsprogram indeholder relevante emner. 

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det vurderes, at der er bred enighed om Beskæftigelseskomitéens arbejdsprogram for 2007.  

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

4. SPC’s arbejdsprogram 2007

- Information fra formanden

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Arbejdet i Komitéen for Social Beskyttelse koncentreres som hidtil om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, pensionernes økonomiske holdbarhed og tilstrækkelighed samt kvalitet, fri adgang og bæredygtighed for så vidt angår sundheds- og ældrepleje. Hertil kommer drøftelser af sociale tjenesteydelser samt evt. handel med mennesker.

 

2. Baggrund

Det forventes, at formanden for Komitéen for Social Beskyttelse på rådsmødet i lighed med de foregående år vil orientere om Komitéens planlagte aktiviteter i 2007.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Arbejdet vil som i de tidligere år begynde med vedtagelse af et sæt nøglebudskaber sammen med EMCO til brug for forårsmødet i Det Europæiske Råd. Medlemsstaterne skal til efteråret præstere en let opdateringsrapport om social beskyttelse og inklusion med vægt på bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, pensionernes bæredygtighed m.v. samt bæredygtigheden af og kvaliteten i sundheds- og ældreplejen.

 

Der vil blive afholdt en række mere dybtgående eksaminationer af emner vedrørende social beskyttelse og social inklusion, herunder en seance målrettet børns sociale vilkår. Der forventes også drøftelser af de bag menneskehandel liggende sociale årsager.

 

I løbet af året vil komitéen endvidere drøfte sociale tjenesteydelser, hvortil kommer, at Kommissionen forventes at fremkomme med yderligere en meddelelse herom.

 

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Programmet har ikke i sig selv sådanne konsekvenser. Eventuelle opfølgende tiltag vil skulle vurderes nærmere.

 

9. Høring

Arbejdsprogrammet vil blive behandlet på et møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 2. februar 2007.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at arbejdsprogrammet for Komitéen for Social Beskyttelse indeholder relevante emner.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at tage orienteringen til efterretning.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Arbejdsprogrammet for 2007 har ikke tidligere været forelagt.

5. Muligheder og udfordringer som følge af den demografiske udvikling i Europa

1. (Evt.) Et positivt svar fra Europa – struktur og prioriteter for EPSCO’s arbejdsprogram

                      - Udveksling af synspunkter

2. Ældres bidrag til økonomisk og social udvikling

                      - Rådskonklusioner

 

Nyt notat

 

1. Resumé

I forlængelse af Kommissionens meddelelse om demografi af 12. oktober 2006 har formandskabet fremlagt et diskussionsoplæg til ministrene forud for rådsmødet den 22. februar. Diskussionsoplægget fokuserer på den videre færd i forhold til diskussionen af demografiens udfordringer inden for EPSCO-rådsformationen. Derudover er der fremlagt et resolutionsforslag om ældres bidrag til økonomisk og social udvikling.

 

Forslaget til rådsresolution om ældres bidrag til den økonomiske og sociale udvikling, udarbejdet af Rådets arbejdsgruppe, peger på politikker, der kan fremme ældres bidrag til den økonomiske og sociale udvikling. Navnlig ældre som forbrugere fremhæves.

  

2. Baggrund

Kommissionen vedtog den 12. oktober 2006 en meddelelse om Europas demografiske fremtid. I forlængelse af meddelelsen har det tyske formandskab fremlagt et diskussionsoplæg om den videre færd i forhold til diskussionen af demografiens udfordringer inden for EPSCO-rådsformationen.

 

Udkastet til resolutionsforslag om ældres bidrag til økonomisk og social udvikling behandles fortsat i Rådets arbejdsgruppe og er en opfølgning på Kommissionens meddelelse om demografi af 12. oktober 2006.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet er ikke relevant. 

 

5. Formål og indhold

Det tyske formandskab har fremlagt et diskussionsoplæg om den videre færd i forhold til diskussionen af demografiens udfordringer inden for EPSCO-rådsformationen.

 

Diskussionsoplægget fremhæver en række prioriterede emner, som skal danne grundlag for den fremtidige diskussion. Bl.a. kan fremhæves:

a)      Aldring; ældres bidrag til økonomisk og social udvikling.

b)      Familievenlighed: En faktor for virksomhedsplacering og familiers mobilitet.

c)      Menneskelig kapital, herunder fremme af veluddannede og højtkvalificerede kvinder pÃ¥ arbejdsmarkedet samt en højere beskæftigelsesrate for ældre.

d)      Adgang til høj kvalitet i plejesektoren.

e)      Bedre muligheder for personer med indvandrerbaggrund, herunder især børn og unge.

f)       Styrkelse af den inter-generationelle solidaritet.

g)      Balancen mellem familie- og arbejdsliv, herunder pasningsansvar.

h)      Den demografiske udviklings pÃ¥virkning af den sociale sammenhængskraft.

 

Der stilles herefter 4 processuelle spørgsmål til ministrene:

1. Mener Rådet, at der med Lissabon-strategien og den åbne koordinations metode er en tilstrækkelig ramme til at støtte Medlemsstaterne i deres indsats for at håndtere demografiske ændringer, eller skal der defineres yderligere mål og arbejdsmetoder for at lette overvågningen og erfaringsudvekslingen på EU-niveau?
2. Er medlemsstaterne enige i, at der bør udvikles en flerårig strategi for at håndtere udfordringer relateret til demografi?
3. Er listen over prioriterede emner tilstrækkelig til at forberede EPSCO-rådsformationen på diskussioner relateret til demografi?
4. Er medlemsstaterne enige i, at Kommissionens Ã¥rlige fremskridtsrapport bør vurdere medlemsstaternes fremskridt i hÃ¥ndtering af den demografiske udvikling?

 

Det forventes desuden, at formandskabet vil lægge op til iværksættelse af erfaringsudveksling om familiepolitiske tiltag.

 

Resolutionsforslaget peger på initiativer/indsatsområder til fremme af politikker, der kan øge ældres bidrag til den økonomiske og sociale udvikling, hvilket ses som et af de centrale fokuspunkter i den samlede strategi over for den demografiske udfordring. Udgangspunktet er, at den længere levealder og det stigende antal ældre giver mulighed for at forbedre konkurrencekraft og innovation i den europæiske økonomi. I politikforslagene er der navnlig taget udgangspunkt i ældre som forbrugere og social og kulturel ressource.

 

I resolutionen understreges det, at ældre skal ses som aktive, bidrag-ydende deltagere i samfundet, både økonomisk, socialt og kulturelt. Ældre udgør en stor og voksende forbrugergruppe, som giver nye økonomiske muligheder (´silver economy´). Ældre har ressourcer og potentiale, som samfundet har brug for, og som kan bidrage til samfundets sammenhængskraft. Samtidig er ældre en meget heterogen gruppe, hvilket der skal tages hensyn til, når deres potentiale skal mobiliseres og deres behov håndteres.

 

Resolutionen foreslår at fremme følgende politikområder:

 

I forhold til Kommissionen nævnes flere forslag om overvågning og analyse af samt dialog om den demografiske udvikling. Tilpasningerne af de økonomiske og sociale strukturer til ældres behov og til et samfund for alle aldre i 2008 foreslås også rapporteret.

 

Desuden foreslås det, at Kommissionen på forskellig vis understøtter de forskellige politikområder, herunder arbejder for at Europa bliver et førende eksempel på ’silver economy’, bruger strukturfondene til lokale og regionale initiativer samt understøtter udveksling af ’good practice’ vedr. ældre

 

I forhold til medlemsstaterne foreslås det

-         at de skaber passende rammer for, at der kan Ã¥bnes nye markeder inden for ’silver economy’, hvorved der skabes økonomisk vækst,

-         at de udvikler og fÃ¥r mest muligt ud af ældres potentiale, navnlig ved at fremme et positivt billede af ældre som partnere,

-         at de letter adgang til viden og erfaringer i hÃ¥ndtering af konsekvenserne af de demografiske ændringer,

-         at de etablerer partnerskaber med erhvervslivet og ældres organisationer for at fremme udvikling af produkter og service inden for ’silver economy’,

-         at de understøtter lokale initiativer, fx netværk, der fremmer solidaritet mellem generationerne,

-         at de initierer, opmuntrer og støtter diskussion i handlingsorienterede fora om den demografiske udvikling, og at de skaber dialog mellem repræsentanter for økonomi, videnskab og ældre samt udveksler relevante resultater pÃ¥ EU-niveau.

 

Det bemærkes, at resolutionsforslaget fortsat behandles i Rådets socialgruppe, og at der derfor endnu kan ske ændringer i resolutionsforslagets ordlyd.

 

Den demografiske udfordring og arbejdsmarkedet forventes at blive drøftet på EPSCO-rådsmødet den 30. maj 2007.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Diskussionsoplægget og resolutionen vurderes ikke i sig selv at være forbundet med sådanne konsekvenser. Eventuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt af deres karakter – kunne have konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien, som der i givet fald vil skulle tages særskilt stilling til.

 

 

 

9. Høring

Diskussionsoplægget og resolutionsudkastet vil blive behandlet i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 2. februar 2007.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen stiller sig positivt til initiativet til at drøfte dette område og til resolutionen.

 

For så vidt angår diskussionsoplægget kan Danmark støtte, at der bliver sat fokus på den demografiske udfordring. I Danmark eksisterer der et stort og relevant vidensgrundlag, som relaterer sig til Kommissionens ønske om en fælleseuropæisk erfaringsudveksling. For eksempel har Danmark i relation til forholdet mellem familie- og arbejdsliv udviklet konkrete ordninger, som imødekommer behovet for fleksible løsninger og forbedrer muligheden for at forene arbejds- og familieliv (fx fleksible dagtilbud og barselsorlovsordninger; en familiepolitisk forståelsesramme, der definerer familien som en samfundsmæssig ressource og angiver nye veje til at styrke dens robusthed samt nedsættelse af en familie- og arbejdslivskommission). Regeringen kan derfor også støtte erfaringsudveksling om familiepolitiske tiltag, herunder tiltag med relevans for forholdet mellem familie- og arbejdsliv.

 

For så vidt angår resolutionen er det navnlig væsentligt at fremme det generelle billede af ældre som borgere, der på mange områder bidrager positivt til samfundet.

 

I forhold til opmærksomheden på ældre som forbrugere er det ikke noget der hidtil har været politisk fokus på i Danmark. Det vil derfor bero på en nærmere vurdering, hvordan Danmark kan følge op på dette punkt.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan ikke på nuværende tidspunkt siges noget om andre landes holdninger.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6. Forslag til direktiv om ændring og forenkling af procedurerne i eksisterende arbejdsmiljødirektiver 

(KOM (2006) 390)

- (Evt.) generel indstilling

 

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet den 1. december 2006. Nye afsnit er markeret med fed.

 

1.      Resumé

Kommissionen fremsatte den 14. juli 2006 ovennævnte forslag til direktiv.

 

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 137, der bl.a. omhandler forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Med henblik herpå kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter.

 

Formålet med forslaget er at forenkle og rationalisere medlemsstaternes afrapportering vedrørende direktivets praktiske gennemførelse til Kommissionen. Denne rapporteringspligt er pålagt medlemsstaterne i Rammedirektivet (89/391/EØF) og 17 særdirektiver udstedt i medfør af Rammedirektivet. Yderligere 3 direktiver på arbejdsmiljøområdet indeholder en rapporteringspligt, mens andre 3 direktiver på arbejdsmiljøområdet ikke indeholder rapporteringspligt.

 

I de direktiver, hvor der er fastlagt en rapporteringspligt, er der fastlagt forskellige hyppigheder for indsendelse til Kommissionen (hvert fjerde eller femte år.)

 

Disse forskelle udlignes i forslaget, der samtidig sigter på at forbedre og rationalisere den eksisterende retlige ramme, idet forslaget indebærer, at der kun skal udarbejdes en enkel fælles rapport om den praktiske gennemførsel hvert femte år, i stedet for 21 rapporter, der udarbejdes næsten kontinuerligt på grund af de tidsmæssige forskydninger, der skyldes de forskellige direktiver, hvilket medfører uforholdsmæssigt store administrative omkostninger.

 

Europa-Parlamentet behandler i øjeblikket forslaget. Der forventes afstemning i plenum den 1. marts 2007.

 

2.      Baggrund

Direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedirektivet) indeholder en forpligtigelse for medlemsstaterne til at udarbejde en rapport om direktivets praktiske gennemførelse hvert femte år.

 

I forbindelse med Rammedirektivet er der udstedt 17 særdirektiver, der ligesom Rammedirektivet hver især indeholder en forpligtigelse til at udarbejde rapport om direktivets praktiske gennemførelse. Tidsintervallet for udarbejdelse af rapporten varierer fra direktiv til direktiv, men er typisk hver fjerde eller femte år.

 

Tre direktiver på arbejdsmiljøområdet (hvoraf to er særdirektiver under Rammedirektivet) indeholder ikke en forpligtigelse til at udarbejde

en rapport.

 

Andre tre direktiver på arbejdsmiljøområdet, som ikke er særdirektiver under Rammedirektivet indeholder en tilsvarende forpligtigelse til at udarbejde en rapport om direktivets praktiske gennemførelse.

 

Erfaringer fra 1996, hvor den første rapport blev udarbejdet, og frem til nu har vist, at der ikke alene er store tidsforskelle i tidspunkterne for fremsendelse af de forskellige rapporter til Kommissionen, men at de administrative krav gør rapporteringen vanskelig og bureaukratisk.

 

Kommissionen har i meddelelsen ”Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002- 2006” fremført, at man på arbejdsmiljøområdet ”agter at iværksætte en balanceret tilgang, som ved gennemførelsen af retsforskrifterne bygger på den indhøstede erfaring, under iagttagelse af en række hovedprincipper”, bl.a. forenkling og rationalisering af den eksisterende retlige ramme, navnlig ”gennem udarbejdelse af en fælles gennemførelsesrapport i stedet for de specifikke rapporter, som er foreskrevet i de forskellige direktiver”.

 

Rådet noterer sig i sin resolution om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006), at Kommissionen agter at fremlægge forslag til retsakter med henblik på at rationalisere rapporterne om gennemførelse af fællesskabsdirektiverne. Rådet opfordrer Kommissionen, i henhold til sin initiativret, at forelægge det de forslag, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i den ny strategi, især forslag til at rationalisere den nuværende retlige ramme.

 

Europa-Parlamentet henviser i sin beslutning vedrørende Kommissionens meddelelse til, at ”forslaget om at kodificere og forenkle frem for at afregulere den gældende fællesskabslovgivning er i overensstemmelse med det bredere mål om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer” og kræver, at sikkerhed og sundhed bliver en prioritet i programmet for lovgivningsmæssigt forenkling, som skal fastsættes af Rådet, Kommissionen og Parlamentet i fællesskab. Parlamentet anerkender i den forbindelse” prioriteringen af at revidere anvendelsen af gældende fællesskabslovgivning og forslaget om en fælles gennemførelsesrapport, som omfatter alle direktiver”.

 

Som led i initiativet ”Bedre lovgivning” foreslog Kommissionen i 2003 en strategi for ”ajourføring og forenkling af fællesskabsretten” med det formål at gøre den afledte fællesskabsret mere forståelig, aktuel og brugervenlig. På den baggrund udvalgte Kommissionen 19 politikområder, hvor der kan foretages en forenkling, herunder sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

 

Rådet har i november 2004 ligeledes udpeget området sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som en af prioriteringerne i forbindelse med forenklingen af fællesskabslovgivningen,

 

3.      Hjemmelsgrundlag

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 137, der bl.a. omhandler forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Med henblik herpå kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter.

 

Rådet træffer afgørelse efter fremgangsmetoden i artikel 251 (Fælles beslutningstagen med Parlamentet) og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

 

4.      Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at nærhedsprincippet finder anvendelse, da forslaget vedrører et område, hvor Fællesskabet ikke har enekompetence, nemlig beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

 

Regeringen er enig med Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet målene med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da ændring og ophævelse af direktivernes bestemmelser ikke kan ske på nationalt plan.

 

Forslaget vil desuden forbedre ordningen for evaluering af direktiverne om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og medføre en betragtelig lettelse af den administrative byrde, der er forbundet hermed.

 

5.      FormÃ¥l og indhold

Formålet med forslaget er, at forenkle og rationalisere de bestemmelser i fællesskabsdirektiverne om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, der forpligter medlemsstaterne og Kommissionen til at udarbejde rapporter om direktivernes praktiske gennemførelse.

 

Rapporteringspligten følger af 21 direktiver på arbejdsmiljøområdet. 3 direktiver på arbejdsmiljøområder indeholder ingen rapporteringsforpligtigelse.

 

I de direktiver, hvor der er fastlagt en rapporteringspligt, er der fastlagt forskellige hyppigheder for indsendelse til Kommissionen (hvert fjerde eller femte år).

 

Disse forskelle udlignes i forslaget, der samtidig sigter på at forbedre og rationalisere den eksisterende retlige ramme, idet forslaget indebærer, at der kun skal udarbejdes en enkel fælles rapport om den praktiske gennemførsel hvert femte år, i stedet for 21 rapporter, der udarbejdes næsten kontinuerligt på grund af de tidsmæssige forskydninger, der skyldes de forskellige direktiver, hvilket medfører uforholdsmæssigt store administrative omkostninger.

 

 

6.      Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres jf. artikel 137’s henvisning til artikel 251 (Fælles beslutningstagen med Parlamentet).

 

Europa-Parlamentet behandler i øjeblikket forslaget. Der forventes afstemning i plenum den 1. marts 2007.

 

7.      Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ingen gældende dansk ret på området, da forpligtelsen i direktiverne til at udarbejde rapporter kun er rettet mod de danske myndigheder.

 

Forslaget betyder således ingen ændring i dansk ret.

 

8.      Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveau

Forslaget har alene betydning for de danske myndigheders administrative byrder i forbindelse med udarbejdelse af rapporterne. De administrative byrder forventes at blive betydelig formindsket.

 

De administrative byrder forventes at blive formindsket ved, at der skal udarbejdes én rapport i stedet for 21 rapporter. Men da spørgeskemaet, som skal lægges til grund for udarbejdelsen af rapporten, ikke er udarbejdet endnu, er omfanget af den nye rapport ukendt. Det forventes, at de administrative byrder ved afholdelse af møder med arbejdsmarkedets parter vil blive formindsket betydelig, idet det forudsættes, at der ikke skal holdes møde(r) for hvert enkelt direktiv, der rapporteres for. Groft skønnet vil de færre afholdte møder betyde en administrativ lettelse på 1/10 mandår.

 

9.      Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Høringsfristen var sat til mandag den 23. oktober 2006. Følgende høringssvar er modtaget:

 

LO og FTF støtter forslaget om at udarbejde en rapport om den praktiske gennemførelse af EU-direktiverne på arbejdsmiljøområdet hvert 5. år.

 

DA er enig med regeringen i, at forslaget lægger op til en langt mere hensigtsmæssig måde at foretage rapportering af direktivernes praktiske gennemførelse. DA tillægger det stor betydning, at gennemførelsesrapporternes opbygning fastlægges i et samarbejde mellem Kommissionen og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på arbejdspladsen. DA kan således tiltræde regeringens indstilling om, at man fra dansk side stiller sig positivt over for forslaget.

 

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har ingen bemærkninger.

 

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) har ingen bemærkninger.

10.   Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for forslaget. Regeringen finder, at forslaget betyder en langt mere hensigtsmæssig måde at foretage rapportering af direktivernes praktiske gennemførelse.

 

11.  Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred enighed i RÃ¥det om forslaget.

 

Der henvises til, at Rådet i sin resolution om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006) opfordrer Kommissionen, til især at forelægge de forslag, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i den ny strategi, især forslag til at rationalisere den nuværende retlige ramme.

 

12.  Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 1. december 2006.
7. Meddelelse fra Kommissionen om "Ny Fællesskabsstrategi for arbejdsmiljø 2007-2012"

- Information fra Kommissionen

 

Nyt notat

 

1. Resumé

Kommissionen ventes at offentliggøre sin meddelelse om en ny fællesskabsstrategi for arbejdsmiljø den 21. februar 2007. Den nye strategi vil gælde for 2007-2012 og skal afløse fællesskabsstrategien for arbejdsmiljø 2002-2006, der ophørte med udgangen af 2006.

 

Det forventes, at meddelelsen vil fastlægge de overordnede retningslinier for fællesskabets indsats på arbejdsmiljøområdet. Fællesskabsstrategien forventes at rette sig til alle aktører på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter i Danmark har ydet en stor indsats for at få indflydelse på den kommende strategi.

 

2. Baggrund

Kommissionen ventes at offentliggøre sin meddelelse om en ny fællesskabsstrategi for arbejdsmiljø den 21. februar 2007. Den nye strategi vil gælde for 2007-2012 og skal afløse fællesskabsstrategien for arbejdsmiljø 2002-2006, der ophørte med udgangen af 2006.

 

Det forventes, at meddelelsen vil fastlægge de overordnede retningslinier for Fællesskabets indsats på arbejdsmiljøområdet. Fællesskabsstrategien forventes at bygge på den eksisterende strategi og rette sig til alle aktører på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter i Danmark har ydet en stor indsats for at få indflydelse på den kommende strategi. Strategien er den 6. i rækken af arbejdsmiljøstrategier.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Meddelelsen forventes at henvise til EU-Traktatens artikel 137.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Formålet med fællesskabsstrategien er at fastlægge de overordnede retningslinier for Fællesskabets indsats på arbejdsmiljøområdet.

 

Strategien forventes at bygge på den eksisterende strategi og på evalueringen af dens resultater ved at kombinere forskellige instrumenter: modernisering og forenkling af lovgivning, økonomiske incitamenter og udvikling af samarbejdsrelationer mellem alle aktører på arbejdsmiljøområdet. Målene er forøget produktivitet og kvalitet i arbejdet på linje med Lissabonstrategien ved at reducere antallet af arbejdsulykker og arbejdsrelateret sygefravær. Det præcise indhold kendes endnu ikke, da fællesskabsstrategien ikke er offentliggjort.

 

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den kommende fællesskabsstrategi forventes ikke at medføre ændring i dansk ret.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Afhængig af fællesskabsstrategiens indhold kan der vise sig at være behov for en nærmere analyse af disse forhold, hvilket også vil kunne gøre sig gældende i forhold til eventuelle forslag i opfølgning af fællesskabsstrategien.

 

9. Høring

Fællesskabsstrategien vil blive sendt i høring hos EU-Specialudvalget, når Kommissionen har offentliggjort den.

 

10.   Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering afventer med interesse Kommissionens udspil, som forventes at kunne støttes fra dansk side.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

 

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Fællesskabsstrategien for arbejdsmiljø 2007-2012 har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.