Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 4. oktober 2006.

(Alm. del).

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        

 

Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for, om han er enig med statsministeren, når denne i sit svar på SAU - spm. 449, jf. folketingsåret 2005-06 skriver, at han ikke mener, at han er skattepligtig af privatbrug af Marienborg. Skatteministeren anmodes i denne forbindelse om at angive hvad hjemmelen er for henholdsvis beskatning/ikke-beskatning.

 

Svar: Statsministeriet har i svaret på spørgsmål 449, folketingsåret 2005-2006, oplyst følgende:

”Siden Marienborg i 1962 blev overdraget til staten som ”vederlagsfri sommerbolig for landets statsminister”, har skiftende statsministre kunnet disponere frit over Marienborg og har benyttet lokalerne i varierende omfang. En del af Marienborg (den ”private fløj” på ca. 200 kvm.) er indrettet til privat brug og vil kunne tjene som bolig for den til enhver tid siddende statsminister, mens selve hovedbygningen er indrettet som repræsentations- og mødelokaler.

Selv om statsminister Anders Fogh Rasmussen således ville kunne anvende den private fløj som bolig, tilkendegav han allerede ved sin tiltrædelse over for Statsministeriet, at han ikke ville anvende Marienborg som privat eller fritidsbolig. I modsætning til sin forgænger anvender Statsministeren således alene Marienborg som arbejdssted, til møder og som ramme om diverse arrangementer.

Udgifter til arrangementer på Marienborg, som ikke kan henføres til funktionen som statsminister, afholdes af Anders Fogh Rasmussen selv eller partiet Venstre. Det er Statsministeriets opfattelse, at statsministerens anvendelse af repræsentationslokalerne på Marienborg til brug for private arrangementer ikke udløser beskatning.

Det kan tilføjes, at Statsministeriet er orienteret om, at statsminister Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med sine årlige selvangivelser siden november 2001 har oplyst, at Marienborg ikke benyttes til privat beboelse, men at ejendommen enkelte dage om året benyttes privat.”

Jeg kan oplyse, at det helt generelt gælder, at naturaliegoder, som alene anvendes til opfyldelse af arbejdstagerens opgaver for arbejdsgiveren, ikke skal beskattes.

Som det fremgår af Statsministeriets oplysninger i svaret, er det kun en længe af Marienborg, der i givet fald kan siges at stå til rådighed for statsministeren som fri bolig. Selve hovedbygningen har karakter af repræsentations- og mødelokaler. Den ”private fløj” er derimod indrettet til privat brug. Anvendes denne bolig privat, vil der skulle ske beskatning efter reglerne om fri helårs- eller sommerbolig i ligningslovens § 16, stk. 3 og 8, eller § 16, stk. 5, 1. pkt.

Som det ligeledes fremgår anvender den nuværende statsminister imidlertid alene denne længe af Marienborg som arbejdssted.

Den private anvendelse, der har fundet sted, drejer sig efter det oplyste om, at repræsentationslokalerne på Marienborg er anvendt som ramme om en række arrangementer.

I en situation, hvor en arbejdstager låner et lokale af sin arbejdsgiver til at afholde et privat arrangement, f.eks. en privat fest eller et møde i litteraturforeningen, eller som her statsministeren, der anvender repræsentations- og mødelokalerne på Marienborg til arrangementer, som ikke kan henføres til funktionen som statsminister, er der ikke tale om, at den pågældende får stillet en fri bolig til rådighed.

Efter hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, om, at værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, vil udgangspunktet herefter være, at godet skal ansættes til markedsværdien. Det vil her sige, hvad vil det koste at leje et tilsvarende lokale.

Der ses imidlertid ikke i praksis at ske beskatning af ansattes fordel ved at kunne benytte lokaler på deres arbejdsplads i fritiden.

Det vurderes at være almindeligt forekommende, at ansatte låner arbejdsgiverens lokaler. Det gælder f.eks. lærere, der låner lærerværelset til private fester, andre ansatte, der på deres arbejdsplads låner kantinen til tilsvarende arrangementer, eller ansatte, der benytter arbejdsgiverens værksted i fritiden. Om sidstnævnte situation er det i ligningsvejledningen direkte anført, at denne fordel ikke beskattes efter praksis.

Der ses ikke at foreligge fortilfælde, der er helt sammenlignelige med statsministerens brug af Marienborg. Henset til det ovenfor anførte kan der argumenteres for, at statsministeren ikke skal beskattes af værdien af den fordel, der består i at kunne benytte Marienborg som ramme for forskellige arrangementer, der ikke kan henføres til ministerfunktionen.

Om den enkelte skatteyder, her statsministeren, i en sådan situation skal beskattes af en given fordel, er en konkret afgørelse, som efter skatteforvaltningsloven foretages af told- og skatteforvaltningen i forbindelse med den almindelige ligning.