Folketinget — Retsudvalget

Christiansborg, den 9. januar 2007

 

 

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

 

Invitation til møde med Institut for Menneskerettigheder om Statusrapport 2006

Retsudvalget har de seneste fire år afholdt møder med Institut for Menneskerettigheder om instituttets årlige statusrapport om Menneskeret i Danmark.

 

Statusrapporten omdeles i Retsudvalget. Vedlagt rapportens indholdsfortegnelse og forord. I forordet omtales bl.a. en række principielle sager. Rapporten i sin helhed kan rekvireres hos undertegnede.

 

Mødet med Institut for Menneskerettigheder om Statusrapport 2006 afholdes tirsdag 16/1 2007 kl. 15.00-16.30 i vær. S-092

 

I lighed med tidligere år inviteres andre udvalg, hvis sagsområder behandles i rapporten, til at deltage i mødet.

 

Hermed inviteres AMU, PØU, SOU, SUU, UUI og EuroparÃ¥det (ERD) til at deltage i mødet. Tilmelding bedes meddelt overass. Signe Draabe Bruunsgaard tlf. 55 36 og e-mail [email protected] senest fredag den 12. januar 2007, kl. 12.00.

 

Mødet afholdes som et lukket møde, hvor instituttet præsenterer statusrapporten, hvorefter udvalgsmedlemmerne kan stille spørgsmål til rapporten.

 

Fra Institut for Menneskerettigheder forventes at deltage:

-          Bestyrelsesformand Claus Haagen Jensen

-          Direktør Morten Kjærum

-          Leder af National Afdeling Birgitte Kofod Olsen.

 

Baggrund:

Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni 2002. Instituttet er et dansk centrum for opsamling og fremme af viden om menneskerettigheder i Danmark, i Europa og internationalt. Instituttets statusrapport gennemgÃ¥r lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans. Statusrapporten offentliggøres pÃ¥ FN´s Menneskerettighedsdag den 10. december.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

Jørgen Nielsen,

udvalgssekretær.