Sammenligning af vigtige skøn fra                 Vismændene og Finansministeriet over  udviklingen i dansk økonomi i 2006-2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                 Til brug for Finansudvalgets møde med                  

                                                                                        Vismændene, torsdag den 14. december 2006.

 

Sammenligning mellem Vismændenes og Finansministeriets skøn over dansk økonomi

 

Tabel 1 viser i oversigtsform nøgletallene fra de økonomiske Vismænd og Finansministeriet over skøn for dansk økonomi 2006-2008. De fremhævede tal bør specielt bemærkes, idet der en særlig stor forskel mellem DØR og FM.

 

Tabel 1: Udvalgte nøgletal for dansk økonomi. Sammenligning af Vismændenes (DØR) og Finansministeriets (FM) skøn for 2006-2008

	2006		2007		2008
	DØR	FM	DØR	FM	DØR	FM
1. BNP i faste priser, pct.	3,3	3,3	2,1	2,2	1,6	1,2
2. Privat forbrug i faste priser, pct.	4,5	4,2	3,1	2,2	2,4	1,2
3. Offentligt forbrug i faste priser, pct.	0,7	1,1	1,3	1,3	1,1	1,1
4. Timelønsomkostninger, pct.	3,3	3,8	4,3	4,3	4,6	4,3
5. Kontantpris på boliger, pct.	20,7	21,0	9,0	6,0	2,7	2,0
6. Ledighed i pct.	4,3	4,3	4,0	3,9	4,1	3,9
7. Off. saldo i % af BNP (overskud)	3,6	3,4	3,4	3,3	3,4	3,1
8. Betalingsbalance i % af BNP (overskud)	2,4	2,3	1,7	2,0	1,5	2,2
9. Off. investeringer, pct.	2,0	8,1	2,0	-10,0	2,0	1,0

Kilde: Vismandsrapporten (december 2006) samt Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet (december 2006).

 

 

1. Skønnet over væksten i dansk økonomi (BNP) er næsten identisk for Vismændene og Finansministeriet med 3,3 pct. i 2006 og 2,1-2,2 pct. i 2007. I 2008 øges forskellen dog, da Finansministeriet skønner 1,2 pct. og Vismændene 1,6 pct.            

 

2. Det private forbrug anslås at stige med ca. 4-4,5 pct. i 2006 og med mindre stigninger i de følgende år i begge prognoser. Specielt Finansministeriet forventer et markant fald, da de skønner, at væksten flader ud fra 4,2 pct. i 2006 til 1,2 pct. i 2008. Vismændene skønner også et fald men ikke så kraftigt, da vismændene vurderer, at væksten i det private forbrug vil blive det dobbelte af Finansministeriets skøn i 2008.

 

Finansministeriet hårdere opbremsning i det private forbrug skyldes formentlig, at der rent beregningsteknisk er indregnet effekten af, at indbetalingerne til den Særlige Pensionsopsparing (SP) genindføres i 2008 i henhold til gældende lovgivning. [1]

 

3. Det offentlige forbrug vurderes lidt forskelligt for 2006, hvor Vismændene regner med 0,7 pct. i vækst og Finansministeriet regner med 1,1 pct. Skønnene fra Finansministeriet og Vismændene er identiske for 2007 og 2008, da de begge forventer en vækst på henholdsvis 1,3 pct. og 1,1 pct. for de to år.

 

4. Prognosen over timelønsomkostninger er en særlig ubekendt faktor, da der i foråret 2007 er overenskomstforhandlinger, hvor evt. høje lønstigninger kan presse timelønsomkostninger yderligere. Vismændene og Finansministeriet har samme vurdering af væksten i lønomkostninger, da begge skønner, at lønomkostningerne stiger ca. 4,3 pct. i 2007 og nogenlunde samme stigningstakst for 2008.

 

5. Kontantprisen på boliger forventes at stige ca. 21 pct. i 2006. Både Vismændene og Finansministeriet er enige i, at væksten i boligpriserne aftager markant de efterfølgende år, og forventes kun at stige ca. 6-9 pct. i 2007, og flader helt ud i 2008 på ca. 2-3 pct.

 

6. Ledigheden er i 2006 på 4,3 pct. og skønnes at falde yderligere i 2007 til ca. 4,0 pct. og for derefter at stabilisere sig omkring 4 pct.

 

7. Den offentlige saldo er både hos Vismændene og Finansministeriet positiv på omkring 3,5 pct. af BNP i 2006 og 2007.

 

8. Vismændene forventer, at overskuddet på betalingsbalancen i % af BNP falder fra 2,4 pct. i 2006 til 1,5 pct. i 2008. Finansministeriet forventer derimod, at overskuddet i % af BNP forbliver nogenlunde konstant på 2,2-2,3 pct. af BNP i perioden 2006-2008.

 

Det skal bemærkes, at overskuddet på betalingsbalance ikke afspejler kapacitetspresset i dansk økonomi, da overskuddet holdes oppe af en positiv nettoformueindkomst fra udlandet og betydelige indtægter fra søfragt mv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9. Figur 1 viser Vismændenes og Finansministeriets skøn over stigningen i de offentlige investeringer for 2006 til 2008.

 

Figur 1

Kilde: Vismandsrapporten (december 2006) samt Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet (december 2006). Finansministeriets skøn er de mørke felter til højre for de forskellige år. Offentlige investeringer udgjorde ca. 27 mia. kr. i 2005.

 

Skønnene er vidt forskellige, hvilket figuren tydeligt viser. Vismændene har en forholdsvist mekanisk vækst på de offentlige investeringer på 2,0 pct. for alle årene. Derimod forventer Finansministeriet en høj vækst på de offentlige investeringer på 8,1 pct. for 2006. For 2007 forudsætter Finansministeriet en markant nedgang i de offentlige investeringer, således der sker et direkte fald på 10 pct. i de offentlige investeringer i 2007. Finansministeriet forudser et fald i 2007 på de offentlige investeringer efter ekstraordinære høje udgifter for 2006, som skyldes engangsudgifter til strukturreformen. Investeringsfaldet afspejler de vedtagne kommunale budgetter for 2007. 

 

Umiddelbart vil Finansministeriets antagelse om opkrævning af SP-bidrag fra 2008 og deres prognose med et direkte fald i de offentlige investeringer for 2007 bidrage til, at dansk økonomi bliver mindre ophedet end Vismændene skønner i deres beregninger. Det ser man ved, at den private forbrugsvækst i Finansministeriets prognose kun er det halve (1,2 pct.) af Vismændenes skøn (på 2,4 pct.) for 2008.

 

Med venlig hilsen

 

Flemming Dengsø Nielsen (3601) og Niels Hoffmeyer (3602)