Dagsordenspunkt 1:             Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Polen

Resumé

Rådet ventes at vedtage en rådsbeslutning under artikel 104.8, der fastslår, at Polens finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004 – der anbefaler Polen at bringe det offentlige budgetunderskud ned under 3 pct. af BNP i 2007 – viser sig at være utilstrækkelige.

Baggrund

Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør (5. juli 2004).

Polens offentlige budgetunderskud for 2003 blev opgjort til 4,1 pct. af BNP i Kommissionens forårsprognose (og senere revideret til 4,7 pct. af BNP).

ECOFIN vedtog derfor på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af henstillinger fra Kommissionen en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen, jf. Traktatens artikel 104.6, og en rådshenstilling til Polen om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7. ECOFIN vedtog endvidere en udtalelse om det polske konvergensprogram af maj 2004.   

En henstilling skal fastsætte en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Kommissionen og Rådet fandt, at der i tilfældet vedrørende Polen forelå sådanne særlige omstændigheder i lyset af, at underskuddet ved indtrædelsen i EU lå signifikant over 3-procentsgrænsen og i lyset af den strukturelle omstilling til markedsøkonomi.

Kommissionen og Rådet fandt derfor, at Polens konvergensprogram (programmet fra maj 2004 og efterfølgende opdateringer) – med planer om at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2007 – samt Rådets udtalelser herom burde udgøre grundlaget for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud[1]. 

Rådshenstillingen til Polen af 5. juli 2004 anbefaler således flg.:

·        de polske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør hurtigst muligt

·        de polske myndigheder bør iværksætte tiltag inden for en mellemfristet finanspolitisk ramme for at nÃ¥ myndighedernes mÃ¥l om at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2007 pÃ¥ en troværdig og holdbar mÃ¥de og i overensstemmelse med planen for reduktion af underskuddet specificeret i RÃ¥dets udtalelse af 5. juli 2004 om det polske konvergensprogram (5,7 pct. af BNP i 2004, 4,2 pct. af BNP i 2005, 3,3 pct. af BNP i 2006 og 1,5 pct. af BNP i 2007)

·        de polske myndigheder bør beslutsomt implementere de i konvergensprogrammet planlagte tiltag,

·        de polske myndigheder bør senest den 5. november 2004 iværksætte effektive tiltag for at nÃ¥ mÃ¥let for budgetunderskuddet i 2005

·        de polske myndigheder opfordres til at anvende eventuelle ekstra provenuer til at reducere budgetunderskuddet og sikre at stigningen i gældskvoten bringes til ophør.

 

Indhold

Kommissionen har den 14. november 2006 offentliggjort en henstilling om en rådsbeslutning, der fastslår, at Polens finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004 viser sig at være utilstrækkelige.

 

Eurostats beslutning vedrørende pensionsordninger af 2. marts 2004 indebærer, at individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de offentlige finanser. Polen gennemførte i 1999 en pensionsreform med delvis omlægning til sådanne fondsbaserede ordninger. Polen har en overgangsordning i forhold til Eurostat-beslutningen, som indebærer, at de pågældende polske pensionsordninger kan medregnes i de offentlige finanser til og med 2006, men at pensionsordningerne ikke længere må medregnes fra og med 2007 (de nationale indberetninger vedr. offentlige finanser i april 2007). Pensionsreformen vil styrke de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, men skønnes at forringe de offentlige finanser med omtrent 2 procentenheder årligt på kort sigt, så længe ordningerne udviser overskud fordi indbetalingerne er større end udbetalingerne, jf. tabel 1.

 

Tabel 1. Polens offentlige finanser
		2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Saldoen på de offentlige finanser
	Anbefalet saldo i henstillingen af 5. juli 2004 / Polens første konvergensprogram af maj 20041	-5,7	-4,2	-3,3	-1,5
	Polens konvergensprogram af november 20042	-5,4	-3,9	-3,2	-2,2
	Polens seneste skøn i udkastet til 2007-budgettet Polens seneste konvergensprogram af januar 2006 Inkl. effekterne af pensionsreformen / Eurostat-beslutningen3	-3,8 (-5,6)	-2,9 (-4,7)	-2,1 -2,6 (-4,6)	-1,7 (-2,2) -4,1	-1,2 (-1,9) -3,7	-0,5
	Kommissionens seneste skøn i prognosen af 6. nov. 2006 Inkl. effekterne af pensionsreformen / Eurostat-beslutningen4	-3,9 (-5,7)	-2,5 (-4,4)	-2,2 (-4,2)	(-2,0) -4,0	(-1,8) -3,9
	Strukturelle budgetforbedringer
	Polens seneste konvergensprogram af januar 2006		1,2	0,2	0,4	0,2
	Kommissionens seneste skøn i prognosen af 6. nov. 2006		1,8	0,0	0,2	0,3
	Output gap: Kommissionens skøn	0,5	-0,3	0,4	0,3	0,1
	1)       Pensionsreformen / Eurostat-beslutningen skønnedes at ville forringe saldoen med ca, 1,6 procentenheder Ã¥rligt 2)       Pensionsreformen / Eurostat-beslutningen skønnedes at ville forringe saldoen med ca, 1,5 procentenheder Ã¥rligt 3)       Skønnedes at forringe saldoen med 1,8% in 2004, 1,8% in 2005, 2,0% in 2006, 1,9% in 2007 og 1,8% in 2008 4)       Skønnes at forringe saldoen med 1,8% in 2004, 1,9% in 2005, 2,0% in 2006, 2,0% in 2007 og 2,1% in 2008

 

Det oprindelige polske program (maj 2004) fremlagde planen om reduktion af underskuddet fra 5,7 pct. af BNP i 2004 til 1,5 pct. af BNP i 2007, der blev godkendt i rådets udtalelse og anbefalet i rådets henstilling. I lyset af pensionsreformen og Eurostat-beslutningen (der på det tidspunkt skønnedes at ville forringe finanserne med ca. 1,6 procentenheder) vurderede rådsudtalelsen imidlertid, at programmets budgetmål muligvis ikke var tilstrækkelige til at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i løbet af programperioden frem mod 2007.

Kommissionen konkluderede ultimo 2004, at det på daværende tidspunkt ikke var nødvendigt med yderligere skridt i proceduren, da Polen vurderedes at have iværksat effektive tiltag vedrørende 2005-budgetmålet inden for henstillingens 4-månedersfrist. 

Det efterfølgende polske program (november 2004) ændrede 2007-budgetmålet fra -1,5 til -2,2 pct. af BNP. I lyset af pensionsreformen og Eurostat-beslutningen (der på det tidspunkt skønnedes at ville forringe finanserne med ca. 1,5 procentenheder) vurderede Rådet i sin udtalelse, at Polen – baseret på programmet og i fravær af budgetforbedrende tiltag – ikke ville være i stand til at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2007. Udtalelsen anbefalede således Polen at styrke tilpasningen af de offentlige finanser og at fastlægge et mål om et mindre underskud i 2007.

Det seneste polske program (januar 2006) fastholdt 2007-budgetmålet på -2,2 pct. af BNP i modstrid med Rådets anbefaling, på trods af stadig mere favorable opgørelser og skøn for de offentlige finanser for årene 2004-2006 i lyset af en høj vækst, og på trods af en opjustering af skønnet for effekterne af pensionsreformen og Eurostat-beslutningen, hvormed 2007-målet om et underskud på 2,2 pct. af BNP ville svare til et underskud på over 4 pct. af BNP. I lyset af pensionsreformen og Eurostat-beslutningen vurderede Rådet i sin udtalelse, at de polske planer ikke fulgte rådets anbefalinger og var forbundet med en række risici samt at en væsentlig budgetforbedrende indsats ville være nødvendig for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2007. Rådet konstaterede endvidere, at det polske program havde fastlagt et mellemfristet mål om et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP, som ikke ville blive efterlevet inden for programperioden, og planlagde strukturelle budgetforbedringer på omtrent ¼ pct. af BNP årligt i programperioden 2006-2008.

Udtalelsen konkluderede således, at programmet indebar nogle fremskridt, men ikke en effektiv korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007 i overensstemmelse med henstillingen. Udtalelsen noterede endvidere, at Kommissionen havde til intention at anbefale yderligere skridt under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud som påkrævet af Stabilitets- og Vækstpagten.

Vurderinger og afgørelser i relation til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud foretages på grundlag af Kommissionens opgørelser og skøn vedrørende de offentlige finanser, ligesom beslutninger under artikel 104.8 vedrørende efterlevelse af henstillinger under artikel 104.7 endvidere baseres på de offentligt meddelte beslutninger fra det pågældende lands regering.

Kommissionens seneste skøn peger på et polsk underskud på 2,0 pct. af BNP i 2007. Polens udkast til 2007-budget fremlægger et forbedret skøn for 2006-underskuddet på 2,1 pct. af BNP og et nyt forbedret mål for 2007-underskuddet på 1,7 pct. af BNP i lyset af en fortsat relativt gunstig økonomisk udvikling. Det nu planlagte 2007-underskud på 1,7 pct. af BNP er imidlertid fortsat højere end det anbefalede underskud på 1,5 pct. af BNP, trods en uventet favorabel økonomisk udvikling i de forudgående år. Polens skønnede 2007-saldo er 0,3 procentenheder bedre end Kommissionens skøn, idet man fra polsk side venter højere skatteindtægter og lavere udgifter til overførsler og offentlige investeringer.      

Polens 2007-budgetmål vil svare til et underskud på ca. 3,7 pct. af BNP, mens Kommissionens 2007-skøn vil svare til et underskud på ca. 4,0 pct. af BNP, når der tages højde for implementeringen af Eurostat-beslutningen i 2007, der nu skønnes at indebære en forringelse af saldoen på ca. 2 procentenheder.

Kommissionen konkluderer samlet, at udviklingen i Polens offentlige finanser ikke kan betragtes som værende på linje med Rådets anbefalinger om en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007.

ECOFIN ventes på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage en rådsbeslutning under artikel 104.8, der på basis af præmisser i lighed med Kommissionens vurderinger

·               konkluderer, at Polen har forbedret sine offentlige finanser og hidtil mere end realiseret sine budgetmÃ¥l, men at den nuværende information tilsiger et 2007-underskud pÃ¥ mere end 3 pct. af BNP, hvilket ikke er i overensstemmelse med RÃ¥dets henstilling om en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007

·               fastslÃ¥r, at Polens finanspolitiske tiltag i opfølgning pÃ¥ RÃ¥dets henstilling under artikel 104.7 af 5. juli 2004 viser sig ikke at være tilstrækkelige til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden for henstillingens frist.

 

Da Polen ikke deltager i euroen, er Polen ikke omfattet af artikel 104.9, hvorefter Rådet – i opfølgning på en beslutning under artikel 104.8 om manglende efterlevelse af en henstilling under artikel 104.7 – kan beslutte at pålægge et land at træffe foranstaltninger til at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud. Rådet kan for lande uden for euroen i stedet vedtage en ny henstilling under artikel 104.7, eventuelt med en ny frist for korrektion af det uforholdsmæssigt stort underskud.

Kommissionen ventes at fremlægge en henstilling om en ny rådshenstilling til Polen, eventuelt i forbindelse med vurderingen af det nye polske konvergensprogram, som ventes fremlagt i starten af december 2006.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelsen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for Polen og Rådets henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. juli 2004 til forhandlingsoplæg.  

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man støtte beslutningen om, at Polens finanspolitiske tiltag er utilstrækkelige i forhold til rådshenstillingen om at bringe det offentlige budgetunderskud ned under 3 pct. af BNP i 2007. Fra dansk side er man enig i, at Polen har forbedret sine offentlige finanser og efterlevet de planlagte og anbefalede budgetmål til og med 2006, men at den tilgængelige information – herunder Kommissionens vurdering og Polens egne planer – peger på et underskud klart over 3 pct. af BNP i 2007, selv om underskuddet med en gunstig udvikling kan blive mindre. Reglerne tilsiger således en beslutning under artikel 104.8 vedrørende utilstrækkelig finanspolitiske tiltag i Polen. Det noteres, at Rådet gentagne gange fra og med tidspunktet for henstillingen og behandlingen af Polens første program har anbefalet Polen en styrket finanspolitisk indsats og mere ambitiøse budgetmål (herunder i lyset af implikationerne af Eurostat-beslutningen vedrørende pensioner og den polske pensionsreform).

Andre landes holdning

Der ventes enighed om en rådsbeslutning under artikel 104.8, der fastslår, at Polens finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004 – der anbefaler Polen at bringe det offentlige budgetunderskud ned under 3 pct. af BNP i 2007 – viser sig at være utilstrækkelige.

 

 

 

Dagsordenspunkt 2a:           Lissabonstrategien, Nationale Reformprogrammer

 

Resumé

Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) eksaminerer hvert år medlemsstaternes og EU’s samlede strukturpolitik. I medfør af den relancerede Lissabon-strategi er den første runde af eksaminationer i år sket på baggrund af medlemslandenes rapporter om fremskridt med de nationale reformprogrammer og Kommissionens rapport om implementering af Fællesskabets Lissabon-program. Fremskridtsrapporterne blev fremlagt i oktober 2006. EPC’s arbejdsgruppe for landeeksaminationer har i forbindelse med eksaminationen udarbejdet en rapport, som diskuterer medlemsstaternes og Fællesskabets tiltag til at skabe arbejdspladser og vækst. Der ventes enighed om udkast til rådskonklusioner herom.

 

Baggrund og indhold

EPC eksaminerer hvert år medlemsstaternes samlede strukturpolitik i sammenhæng med den makroøkonomiske udvikling. En første runde af eksaminationer er i år foretaget på baggrund af medlemslandenes rapporter om fremskridt med de nationale reformprogrammer og Kommissionens rapport om implementering af Fællesskabets Lissabon-program. I henhold til den relancerede Lissabon-strategis treårige cyklus skal medlemslandene hvert tredje år udarbejde et nationalt reformprogram for vækst og beskæftigelse, mens der i de mellemliggende år skal udarbejdes fremskridtsrapporter for det nationale reformarbejde og Fællesskabets Lissabon-program. De første reformprogrammer blev udarbejdet sidste efterår, og de første fremskridtsrapporter er udarbejdet og fremsendt til Kommissionen i oktober 2006.

 

Hvor eksaminationerne tidligere gennemgik den økonomiske politik land for land, er der som noget nyt i år foretaget en horisontal eksamination inden for fire overordnede politikområder: energi, arbejdsmarkeder, innovation og bedre regulering. Formålet er at give et tidligt billede af fremskridt med Lissabon-strategien, som kan udgøre et input til Kommissionens årlige fremskridtsrapport og til rådstopmødet i foråret 2007, samt identificere best-practices og udfordringer inden for de fire nøgleområder.

 

Arbejdsgruppen for landeeksaminationer i EPC har udarbejdet en rapport, som sammenfatter resultaterne af den horisontale landeeksamination inden for de fire politikområder. Rapporten inkluderer en horisontal vurdering af hovedprioriteterne i forhold til medlemsstaternes videre reformarbejde.

 

Der er udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, som afspejler rapportens hovedkonklusioner.

 

Udkastet til rådskonklusioner

Det forventes, at Rådet vil tiltræde den foreløbige vurdering af reformprogrammerne foretaget af EPC og blandt andet bemærke at:

 

·               Det overordnede billede af fremskridt med Lissabon-strategien er opmuntrende. Alle medlemsstater anerkender behovet for reformer. De første resultater af reformtiltagene begynder allerede at vise sig, men der er stadig meget at gøre. Der er fremskridt at spore i alle lande, dog med nogen variation landene imellem. Den nuværende relativt gunstige økonomiske situation bør udnyttes til at bygge videre pÃ¥ de reformer, som allerede er gennemført, og rette fokus mod omrÃ¥der, hvor fremskridtene har været begrænsede, sÃ¥som øget konkurrence, bedre incitamenter i overførselssystemerne og forlængelse af arbejdslivet, som er et nøgleomrÃ¥de i forhold til at fremme finanspolitisk holdbarhed.

·               Udviklingen af innovationspolitik er et nøgleomrÃ¥de i alle nationale reformprogrammer. Det anerkendes bredt, at succesfuld innovation afhænger af gode rammebetingelser. Der bør gøres mere for at skabe fuld konkurrence pÃ¥ markederne, da det er et nøgleincitament for virksomhedernes innovation. Givet EU-mÃ¥let for F&U investeringer bør der ogsÃ¥ gøres mere for at fremme privat F&U. Særligt bør opmærksomheden rettes mod at understøtte innovation i servicesektoren og skabe af innovationsfremmede rammer for virksomhederne. Medlemsstaterne skal ogsÃ¥ søge at maksimere innovationsresultaterne ved at øge kvaliteten af deres politiktiltag, herunder særligt effektiviteten af offentlige forskningsudgifter.

·               Øget beskæftigelse er en hovedprioritet, og betydelige yderligere tiltag er nødvendige for at nÃ¥ EU-mÃ¥let om en beskæftigelsesfrekvens pÃ¥ 70 procent. En række lande har gennemført beskæftigelsesfremmende skattereformer, men yderligere forbedringer af incitamentsstrukturerne i skatte- og overførselssystemerne og af tilpasningsevnen pÃ¥ arbejdsmarkedet er nødvendige. Øget effektivitet af aktiveringspolitikker og træningsprogrammer er ogsÃ¥ vigtigt. PÃ¥ trods af mange tiltag i landene er det nødvendigt med yderligere fremskridt for at nÃ¥ EU-mÃ¥let om en beskæftigelsesfrekvens pÃ¥ 50 procent for 55-64 Ã¥rige, og selv opnÃ¥else af denne mÃ¥lsætning vil ikke være nok til at hÃ¥ndtere udfordringen fra befolkningsaldringen. Mere skal derfor gøres for at øge arbejdslivet og modvirke tidlig tilbagetrækning eller begrænse stigninger i pensionsudgifterne. Der bør ogsÃ¥ være yderligere fokus pÃ¥ at forbedre beskæftigelsesmulighederne for kvinder og unge.

·               EU er stadig langt fra at have et velfungerende og fuldt integreret indre marked for elektricitet og gas. Fuld implementering af eksisterende direktiver ville være et første skridt mod et efficient energimarked i EU, og udbygning af transmissionslinjer mellem landene, bedre implementering af reglerne for unbundling (afkobling af monopolvirksomhed fra konkurrencepræget virksomhed) og 3.-parts adgang, øget gennemsigtighed i markedet og forbedret samarbejde mellem landenes regulerende myndigheder ville yderligere forbedre markedet. Landene planlægger eller har gennemført mange tiltag for at fremme energieffektivitet og brug af vedvarende energi og bør fortsat adressere incitamenter til og finansielle barrierer for investering i teknologier og infrastruktur, som fremmer energieffektivitet. Indretningen af EU’s kvotehandelssystem, herunder en rational allokering af emissionstilladelser og deltagelse af andre relevante lande, er et nøglespørgsmÃ¥l, og det mÃ¥ forbedres for perioden efter 2012 i forbindelse med gennemgangen i 2007.

·               Der er sket mange fremskridt inden for bedre regulering, særligt i forhold til at mÃ¥le og reducere administrative byrder. Momentum i reformbestræbelserne bør opretholdes, og de nationale strategier for reguleringsmæssig reform bør videreudvikles. Landene bør udnytte erfaringerne fra foregangslande i forhold til konkrete tiltag til at reducere unødvendige administrative byrder for særligt virksomheder. Det er nødvendigt at følge op i forhold til brugen af reguleringsmæssige konsekvensvurderinger og simplificering af eksisterende reguleringer. Der er brug for tiltag pÃ¥ EU-niveau til at understøtte medlemslandenes bestræbelser.

·               RÃ¥det vurderer, at den tematiske organisering af landeeksaminationen har været nyttig til at give et første billede af reformfremskridt samt identificere best-practice og udfordringer. RÃ¥det inviterer Kommissionen til at tage dette arbejde i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af sin Ã¥rlige fremskridtsrapport. RÃ¥det ser frem til resultaterne af anden runde af den multilaterale overvÃ¥gning i forbindelse med opdatering af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer næste Ã¥r, som vil have klar fokus pÃ¥ landespecifikke anbefalinger. RÃ¥det understreger vigtigheden af fortsatte strukturreformer for en bedre fungerende ØMU og for at høste de fulde gevinster ved den fælles valuta.

·               RÃ¥det bekræfter, at benchmarking sammen med kvalitative vurderinger kan lette udveksling af best-practice og dermed hjælpe landenes reformbestræbelser. I forlængelse af mandatet til at gennemgÃ¥ indikatorer for evaluering af fremskridt med Lissabon-strategien anser RÃ¥det, at den korte liste med 14 strukturelle indikatorer bør bestÃ¥ uændret. EPC’s arbejde med at videreudvikle strukturelle indikatorer og deres brug i forbindelse med overvÃ¥gning er nyttigt, og Eurostat og EPC opfordres til at forbedre strukturdatabasen i 2007. Eksempelvis bør indikatorer for integration af landene i EU udvikles. De strukturelle indikatorer bør forsat være en del af metoden til at evaluere fremskridt med implementeringen af Lissabon-strategien, under hensyntagen til mangel pÃ¥ pÃ¥lidelighed og transparens af indikatorerne, tidsforsinkelser i data samt landeforskelle.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Konsekvenser for gældende dansk ret

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien. En fortsat gennemførelse af reformpolitikken vil imidlertid have betydelige positive effekter for både dansk og europæisk økonomi.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Den danske regerings rapport om fremskridt med det nationale reformprogram blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2005.

 

Holdning

Dansk holdning

Rapporten og udkastet til rådskonklusioner afspejler generelt danske holdninger og hilses velkommen. Danmark støtter rapporten og dens konklusioner, herunder de udpegede hovedprioriteter på energiområdet, som generelt er sammenfaldende med det danske EU-energiindspil, og fremhævelsen af behovet for at hæve tilbagetrækningsalderen i takt med en øget levetid for at sikre holdbare offentlige finanser. Mange lande har som Danmark indført mekanismer, som netop justerer pensionssystemerne i takt med ændringer i levetiden. Fra dansk side lægges også vægt på rapportens budskab om, at det er vigtigt at sikre omkostningseffektivitet og kvalitet af tiltag til at øge innovation, herunder offentlig forskning og udvikling – det er også et hovedelement i regeringens Globaliseringsstrategi.

 

Danmark ser ikke umiddelbart behov for ændringer i de horisontale overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG), men støtter, at disse i forlængelse af Kommissionens landespecifikke anbefalinger i den kommende årlige fremskridtsrapport komplementeres med reviderede landespecifikke retningslinjer i foråret 2007. Disse bør ikke have karakter af ”one-size-fits-all” anbefalinger, men tage hensyn til landenes forskellige udgangspunkter og have en bred, retningsgivende karakter, jf. de hidtidige landespecifikke anbefalinger og de horisontale BEPG’er, således at landenes frihed i den praktiske politikimplementering til at fastsætte de konkrete initiativer og ændringer i den økonomiske politik sikres.

 

Andre landes holdninger

Der ventes at kunne opnås enighed om udkastet til rådskonklusioner.

 

 

 

Dagsordenspunkt 2b:           Globalisering

 

Resumé

Som baggrund for ECOFIN’s videre diskussion af forskellige aspekter af globaliseringen har den Økonomisk-Politiske Komités (EPC) globaliseringsarbejdsgruppe udarbejdet en rapport om politikker, der relaterer sig til udenlandske direkte investeringer og migration. Der ventes enighed om det til rapporten knyttede udkast til rådskonklusioner.

 

Baggrund og indhold

ECOFIN har gennem det seneste år ved flere lejligheder drøftet forskellige aspekter af globalisering og vedtaget en række rådskonklusioner knyttet hertil. I forlængelse heraf har EPC’s globaliseringsarbejdsgruppe senest analyseret politikker, som er direkte rettet mod ind- og udstrømning af udenlandske direkte investeringer (FDI) og af arbejdskraft både inden for EU og mellem EU og resten af verden. Dette arbejde er udmøntet i en rapport, som beskriver de seneste udviklingstendenser i FDI og migration og dertil relaterede politikker samt udstikker muligheder for fremtidige reformer inden for de områder, der i den sammenhæng er mest relevant for ECOFIN: efficient allokering af ressourcer, produktivitet og offentlige finanser. På baggrund af rapporten er udarbejdet et udkast til rådskonklusioner.

 

Udkastet til rådskonklusioner

Rådet forventes at byde rapporten om faktorstrømme velkommen og bemærke at:

 

·               Konkurrencen bliver mere intensiv om FDI og internationalt mobil kvalificeret arbejdskraft, som begge er vigtige faktorer til fremme af produktivitet og dermed levestandard. Europas tiltrækningskraft for internationale faktorstrømme er stærkt afhængig af passende rammebetingelser og kan forøges ved en række mÃ¥lrettede politiktiltag.

·               FDI er blevet en vigtig drivkraft for økonomisk globalisering og viden spill-over. For nærværende er EU den største modtager i verden af FDI, men emerging-markets’ andel af total FDI samt af FDI i høj-værdiskabende industriproduktion, serviceydelser samt forskning og udvikling vil fortsat øges i takt med, at deres uddannelsesniveau kommer tættere pÃ¥ niveauet i EU. Det er derfor vigtigt at forbedre medlemslandenes evne til at udnytte viden spill-over.

·               Rammebetingelser spiller en vigtig rolle for FDI-strømme. Forskelle i produkt- og arbejdsmarkedsreguleringer har direkte betydning for EU’s kapacitet til at udnytte fordelene ved globaliseringen. RÃ¥det bekræfter i den forbindelse sin forpligtelse til at gennemføre det indre marked i forhold til at reducere tilbageværende barrierer for tilstrømning af investeringer til EU. Særligt fuldførelsen af et indre marked for finansielle ydelser er vigtigt.

·               Anvendelse af finansielle incitamenter til at tiltrække FDI er vokset betydeligt. Sammen med højere FDI-mobilitet giver det anledning til nogen bekymring, da de positive effekter i ét land meget vel kan ske pÃ¥ bekostning af omkostninger i andre lande. Medlemslandene bør styrke konsekvensvurderinger af ordninger udformet til at tiltrække og fastholde internationalt mobile produktionsfaktorer.

·               For at understøtte EU-landes FDI i lande uden for EU er et stabilt og attraktivt investeringsmiljø med lovgivnings- og reguleringsmæssig sikkerhed, herunder regler for beskyttelse af investeringer og intellektuel ejendomsret, højt prioriteret. Det er presserende at opnÃ¥ en succesfuld afgørelse pÃ¥ Doha-runden med en ambitiøs og omfattende multilateral handelsaftale, som reducerer handelsbarrierer og forvridende subsidier. Parallelt hermed, og byggende pÃ¥ WTO-platformen, er der behov for komplementerende mekanismer, som giver mulighed for yderligere forbedringer af markedsadgang og af erhvervsklimaet.

·               Politikker for arbejdskraftmobilitet gennem migration fortjener øget opmærksomhed fra bÃ¥de modtagende og afgivende lande. Migration kan medvirke til at absorbere ændringer i behovet for forskellige typer arbejdskraft og dermed øge effektiviteten i udnyttelsen af ressourcer i modtagerlandet.

·               Alle medlemslande har en lang række politikker til at regulere migration. RÃ¥det understreger – med fuld opmærksomhed pÃ¥ de politiske udfordringer ved migrationspolitikker – at de økonomiske aspekter af migrationspolitikker bør fuldt indgÃ¥ i overvejelserne, særligt for sÃ¥ vidt angÃ¥r politiktiltag til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og til at hÃ¥ndtere kvalifikationsefterslæb og mismatch, for at Europa fortsat kan være i frontlinjen i forhold til innovation samt forskning og udvikling.

·               I forhold til migration inden for EU bør konkrete tiltag implementeres for at lette arbejdskraftbevægelser. Forslag om overførsel af pensionsrettigheder og gensidig anerkendelse af kvalifikationer er pt. under overvejelse.

·               RÃ¥det opfordrer Kommissionen til at gøre status over de mange nationale produktmarkedsreguleringer, som bidrager til at hindre udenlandske investeringer i det europæiske marked, og til at analysere de økonomiske faktorer for migration af arbejdskraft til Europa. Med hensyn til sidstnævnte inviteres Kommissionen til at afrapportere til RÃ¥det i anden halvdel af 2007.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Konsekvenser for gældende dansk ret samt statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte konsekvenser for gældende dansk ret, statsfinanserne eller samfundsøkonomien. Fortsat indhøstning af gevinsterne ved globalisering vil dog kunne give et betydeligt bidrag til væksten i samfundsøkonomien.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

Holdning

Dansk holdning

Rapporten og udkastet til rådskonklusioner afspejler generelt danske holdninger og hilses velkommen. Danmark støtter rapporten og dens konklusioner. Generelt arbejdes fra dansk side for, at EU i stigende grad beskæftiger sig med globaliseringsrelaterede emner, så der skabes større bevidsthed i EU og medlemslandene herom.

 

For så vidt angår FDI lægges der fra dansk side særligt vægt på betydningen af gode rammebetingelser, herunder behovet for nedbringelse af barrierer indenfor EU. Fra dansk side lægges tillige vægt på, at der arbejdes på at modvirke anvendelse af forvridende instrumenter til at tiltrække investeringer inden for EU og globalt. Finansielle incitamenter, herunder særligt selektiv statsstøtte og skattesubsidier, bør anvendes i begrænset omfang og kun efter grundige konsekvensvurderinger, da det kan forvride konkurrencen og medføre ressourcespild samt trækker modsat i forhold til det overordnede hensyn til sunde offentlige finanser. Danmark lægger desuden vægt på, at der opnås et balanceret og ambitiøst resultat af Doha-runden.

 

For så vidt angår migration lægger Danmark vægt på balancerede løsninger i forhold til overførsel af pensionsrettigheder og gensidig anerkendelse af kvalifikationer. Der lægges fra dansk side desuden særlig vægt på fjernelse af barrierer og bedre incitamenter for forskeres mobilitet over landegrænser, som er et afgørende element i forhold til at fremme excellence i forskning og udvikling i EU. Mere generelt er det vigtigt at få gennemført reformer af de europæiske arbejdsmarkeder, som kan øge omstillingsevnen, herunder ved at øge mulighederne for produktionstilpasninger, opkvalificere arbejdsstyrken samt nedbryde de insider-outsider strukturer, som er gældende i mange lande.

 

Andre landes holdninger

Der ventes at kunne opnås enighed om udkastet til rådskonklusioner.

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 3:             Statistik – reduktion af de statistiske byrder

 

Resumé

Rådet (ECOFIN) ventes den 28. november 2006 at drøfte Kommissionens meddelelse om ”Reduction of the response burden, simplification and priority-setting in the field of Community statistics  2006”, samt at drage rådskonklusioner herom.

 

Baggrund og indhold

Kommissionens meddelelse ”Reduction of the response burden, simplification and priority-setting in the field of Community statistics” er en del af Kommissionens generelle initiativ fra 2005 om ”Bedre regulering” som opfølgning på Europa-Parlamentets og Rådets opfordring til regelforenkling mhp. at styrke konkurrenceevne og vækst gennem reduktion af de administrative byrder. I denne sammenhæng fokuserer meddelelsen på statistikaspektet, herunder svarbyrdeaspekter for virksomheder.

 

Der lægges på statistikområdet op til en trestrenget strategi baseret på:

 

1.             Forenkling

- Indholdsmæssige forenklinger

- Metodemæssige forenklinger

2.             Prioritering

3.             En styrket planlægningsproces

 

I forbindelse med gennemgangen af de tre strategiområder lægges der op til:

 

Ad. 1) Forenkling

a)          Der skitseres en række indholdsmæssige forenklingsinitiativer:

·        Intrastat, som vedrører Fællesskabets statistikker for varehandel mellem medlemslandene, nævnes som det vigtigste initiativ. PÃ¥ kort sigt lægges der op til, at man fortsætter bestræbelserne pÃ¥ at reducere svarbyrden vha. de traditionelt anvendte virkemidler (eksempelvis ændrede tærskelværdier og reduceret detaljeringsgrad i anvendte nomenklaturer). PÃ¥ mellemlangt og langt sigt foreslÃ¥s det, at man indfører et single-flow system med virkning fra 2010. Systemet vil medføre, at landene fremover kun skal indsende eksportoplysninger fsva. intra-EU-handel (importen kan sÃ¥ beregnes ud fra de andre landes eksport). Der er imidlertid en del bekymring mht. metodens betydning for tallenes kvalitet, samt om den teknologiske platform er til stede i 2010.

·        Revisionen af erhvervsstrukturforordningen (SBS) nævnes som et eksempel pÃ¥ et tiltag, hvor det er lykkedes at reducere omfang, detaljeringsgrad og frekvens. Det er behovet for primært at fokusere pÃ¥ EU-totaler og brugen af administrative data, der tillægges betydning for forenklingsprocessen.

·        Statistikker vedr. produktionen af færdigvarer (Prodcom) – En række tiltag skal minimere byrden placeret pÃ¥ industrien ved bl.a. at reducere listen over produkter, der skal indberettes.

·        Landbrugsstatistikker – En række forslag om betydelige forenklinger og strømlining af disse statistikker er ved at blive implementeret. Det indebærer bl.a. at standse indsamlingen af mÃ¥nedlige absolutte priser samt at gennemgÃ¥ lovgivningen vedrørende forskellige undersøgelser og statistikker.

 

b)          Herudover skitseres en række metodemæssige forenklinger og udviklingstiltag, som vil kunne bidrage til at reducere svarbyrden:

·        Brug af European sampling, som vil kunne reducere den samlede stikprøvestørrelse og sÃ¥ledes ogsÃ¥ den samlede svarbyrde. Baggrunden er, at europæiske totalsummer giver mulighed for forenkling i forhold til at bruge nationale indikatorer.

·        Brug af fortløbende surveys, som vil kunne reducere størrelsen af stikprøver i forbindelse med europæiske totalsummer og samtidig gøre det muligt at producere nationale indikatorer ved en lavere frekvens.

·        Brug af administrative data vil kunne reducere de nationale statistiske institutioners indsats og svarbyrden for virksomhederne ved at den relevante information ikke længere skal skaffes gennem en specifik statistisk undersøgelse.

·        Data warehouse løsninger, som muliggør adgang til samt integration og genbrug af micro-data.

·        Anvendelse af differentierede statistikkrav, herunder fritagelse for mindre lande/økonomier.

·        Udveksling af f.eks. regnskabsdata samt standardformat for udveksling af statistiske data (SDMX mv.)

 

Det anføres, at en række konkrete initiativer, der gør brug af ovenstående redskaber, vil blive introduceret i det kommende 5-årsprogram.

 

Ad. 2) Prioritering

Som et sekundært element i den anførte trestrengede strategi anføres, at der må introduceres en prioriteringsmekanisme mhp. vurdering af såvel ny som eksisterende statistikproduktion. Alle nye statistikforslag, der indebærer en øget svarbyrde, bør gøres til genstand for en cost-benefit analyse. Herudover annonceres som noget nyt, at alle eksisterende aktivitetsområder i 5-årsprogrammet bør gøres til genstand for en tilsvarende cost-benefit analyse inden programperiodens udløb i 2012.

 

Ad. 3) Planlægningsprocessen

Endelig understreges det, at den løbende planlægningsproces skal justeres, så den i langt højere grad understøtter simplificerings- og prioriteringsprocessen. Der skal eksempelvis i højere grad fokuseres på produktions- og svarbyrdeomkostninger, ligesom en mere systematisk inddragelse af brugerinteresserne skal sikres gennem CEIES (Det Europæiske Rådgivende Udvalg for Statistisk Information på det Økonomiske og Sociale Område). Anbefalingerne udmønter sig i to konkrete forslag:

·        En reform af CEIES (indebærer bl.a. en ændring af udvalgets navn til Det Europæiske Udvalg for Fællesskabets Politik for Statistisk Information. Udvalget skal fokusere pÃ¥ brugerbehov i koordineringen af strategiske mÃ¥l og prioriteringer i Fællesskabets politik for statistisk information. Det fÃ¥r en vigtigere rolle i udarbejdelsen af Fællesskabets statistiske program og Kommissionens Ã¥rlige statistiske arbejdsprogram. Udvalget kan samtidig rÃ¥dgive om bedre imødekommelse af brugernes kvalitetskrav. Antallet af medlemmer reduceres desuden fra 79 til 25).

·        Fastsættelse af retningslinier for en tættere involvering af de nationale statistiske institutioner i programplanlægningen ifm. reformen af ”basic legal framework” (EU’s basislovgivning for statistik).

 

Kommissionens meddelelse munder ud i en opfordring til Europa-Parlamentet og RÃ¥det om at tilslutte sig forslagene.

 

Der ventes draget rådskonklusioner om meddelelsen, hvor ECOFIN giver sin tilslutning til meddelelsen, herunder dens strategiske tilgang og arbejdsplan. Kommissionen opfordres til at implementere de forskellige mål og rapportere om de videre fremskridt inden oktober 2007, inklusiv en indikation af ændringen i den samlede byrde.

 

ECOFIN lægger vægt på, at det er nødvendigt med ambitiøse tiltag for at skabe en betydelig reduktion i de administrative byrder, der kan henføres til krav om rapportering af statistik. I denne sammenhæng giver ECOFIN sin tilslutning til Kommissionens forpligtelse om at udføre cost-benefit analyser for alle nye statistikforslag, der indebærer en øget svarbyrde, samt til den planlagte systematiske prioritering for alle områder i det flerårige statistiske program 2008-2012.

 

ECOFIN anerkender, at selvom et fuldt engagement er nødvendigt for at minimere den statistiske svarbyrde samt for at opnå adgang til eksisterende data og bruge disse data i et maksimalt omfang, så kan de statistiske prioriteter, som er formuleret og overvåget i EFC 2006 Status Rapport, nødvendiggøre nye eller forbedrede statistiske undersøgelser. ECOFIN anerkender også, at det fortsat vil være nødvendigt, at SMV’er tilfredsstiller visse krav om rapportering af statistik.

 

ECOFIN støtter fuldt ud Kommissionens mål om en forenkling af Intrastat, hvilket vil være en nøglefaktor ifm. at nå den samlede reduktion af den statistiske rapporteringsbyrde. ECOFIN giver et særskilt tilsagn til den dobbelte tilgang (twin-track), hvorunder den traditionelle forenkling suppleres med et skift til et single-flow system på mellemlangt sigt. ECOFIN lægger vægt på, at reduktionen i den statistiske svarbyrde ikke påvirker kvaliteten af de nationale statistikker. Kommissionen opfordres til at analysere gennemførligheden af en single-flow metode eller alternative metoder med samme virkning, samt at analysere overgangsspørgsmål og præsentere en tidsplan til ECOFIN i oktober 2007.

 

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører initiativer, der skal reducere svarbyrderne ifm. statistikproduktionen i EU. Det er initiativer, der nødvendigvis må tages på EU-niveau, og regeringen skønner på den baggrund, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der skønnes ikke at være nogen umiddelbare statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

På sigt kan der forventes færre administrative byrder for virksomhederne samlet set.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den omtalte meddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man generelt initiativer, der kan reducere administrative byrder uden at det medfører kvalitetsmæssige forringelser af nævneværdig grad.

 

Andre landes holdninger

Der ventes at opnås enighed om et sæt rådskonklusioner.