Finansministeriet
offentliggør i dag arbejdspapiret: â€Indkomstudvikling og -fordeling i
Danmarkâ€.
Arbejdspapiret indeholder en analyse af væksten i de disponible indkomster og
ændringerne i indkomstfordelingen i Danmark frem til 2004, som er det seneste
Ã¥r med detaljerede indkomstoplysninger.
Arbejdspapiret fastslår bl.a. følgende:
• Historisk kraftig indkomstfremgang i 2004
• Små udsving i
indkomstforskellene i de senere år
• Stor mobilitet ud
af lavindkomstgruppen
Historisk kraftig
indkomstfremgang for alle indkomstgrupper i 2004
Væksten i befolkningens
disponible realindkomster var i 2004 næsten tre gange så stor som den
gennemsnitlige vækst de sidste tyve år. Konkret voksede befolkningens
realindkomster med 4,4 procent i gennemsnit i 2004. Halvdelen af stigningen i
de disponible indkomster i 2004 skyldes skattenedsættelserne på
arbejdsindkomst og suspensionen af SP-bidraget.
De beskæftigede har oplevet en særlig kraftig indkomstfremgang på fem
procent, som afspejler nedsættelserne af indkomstskatten, der netop var
målrettet de beskæftigede. Men ikke-beskæftigede, som eksempelvis ledige og
pensionister, havde også en historisk set høj real indkomstfremgang på i
gennemsnit godt tre procent i 2004. For folkepensionister afspejler
fremgangen blandt andet den supplerende pensionsydelse (â€Ã¦ldrecheckenâ€).
Små udsving i indkomstforskellene
Indkomstforskellene har ikke ændret sig for gruppen af beskæftigede fra
2003 til 2004. For hele befolkningen er indkomstforskellene derimod vokset
med 0,3 pct.-enheder målt ved den såkaldte Gini-koefficient. Den lille
stigning i indkomstforskellene ændrer ikke ved Danmarks position som et af de
lande i den vestlige verden, hvor indkomstforskellene er mindst.
I hele perioden fra 2000
til 2004 er indkomstforskellene steget med 0,1 pct.-enheder i gennemsnit om
Ã¥ret. I perioden 1994 til 2000 steg indkomstforskellene 0,4 pct.-enheder i
gennemsnit om året. Udviklingen i de senere år har således været mere
afdæmpet.
Stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen
Danmark er ifølge den seneste OECD-undersøgelse fra 2005 det land i den
vestlige verden, hvor den mindste andel af befolkningen er i lavindkomstgruppen.
I 2004 er 4,9 procent af befolkningen i Danmark i lavindkomstgruppen.
Mobiliteten ud af lavindkomstgruppen er meget høj. Omkring halvdelen af dem,
der er i gruppen i et år, er ude af gruppen året efter. De personer, der var
i lavindkomstgruppen i 2003, havde således en gennemsnitlig indkomstfremgang
på 90 procent i 2004, idet fx studerende fik arbejde, ledige fandt
beskæftigelse osv.
Over halvdelen af lavindkomstgruppen består af studerende, selvstændige og
beskæftigede lønmodtagere. Der optræder stort set ingen pensionister,
efterlønsmodtagere eller førtidspensionister i lavindkomstgruppen.
Lavindkomstgruppen bliver defineret som de personer, der har indkomster på
under 50 procent af medianindkomsten. Medianindkomsten er indkomsten for den
person, der i det enkelte år er lige i midten af indkomstfordelingen. I og
med, at medianindkomsten er vokset betydeligt, er "overliggeren" så
at sige blevet hævet tilsvarende. Lavindkomstgruppen er af den grund vokset
siden midten af 1990’erne og er fra 2003 til 2004 øget med 0,4 pct.-enheder.
Samtidig er der tale om en stor vækst i den gennemsnitlige realindkomst og
købekraft blandt personer i lavindkomstgruppen.
|