26. juni 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2007

 

Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2007

 

1.             Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 2. halvÃ¥r 2007

KOM-dokument foreligger ikke

­- Præsentation

 

2.             Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

 

a)             Stabilitets- og konvergensprogrammer

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dsudtalelser

 

b)            Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tjekkiet

KOM(2007) 0725

- RÃ¥dsbeslutning

 

c)             Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Ungarn

KOM-dokument foreligger ikke

- Opfølgning

 

3.             Udvidelse af euroomrÃ¥det med Cypern og Malta

KOM(2007) 0256, KOM(2007) 0259

- Vedtagelse

 

4.             Offentlige finanser i ØMU’en

KOM(2007) 0316

- Udveksling af synspunkter

 

5.             (Evt.) Relationer til tredjelande

 

a)             Opfølgning pÃ¥ EU-USA topmødet

KOM-dokument foreligger ikke

- Orientering

 

b)            Dialog med andre tredjelande

KOM-dokument foreligger ikke

           - Orientering/udveksling af synspunkter

 

6.             IASB – finansiering og organisering

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

7.             Galileo – finansielle aspekter

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

 

          8. Makrofinansiel assistance til Libanon

KOM-dokument foreligger ikke

- Sagen er ikke på dagsorden for Rådsmødet den 10.07.2007, men forventes behandlet på et kommende Rådsmøde

 

9.              Eventuelt

 

 

Siden sidst

          - Ingen punkter

 

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde:

 

 

1.             Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 2. halvÃ¥r 2007

 

2.             Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

 

a)             Stabilitets- og konvergensprogrammer

 

b)            Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tjekkiet

 

c)             Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Ungarn

 

3.             Udvidelse af euroomrÃ¥det med Cypern og Malta

 

4.             Offentlige finanser i ØMU’en

 

5.       (Evt.) Relationer til tredjelande

 

a)             Opfølgning pÃ¥ EU-USA topmødet

 

b)            Dialog med andre tredjelande

 

          8. Makrofinansiel assistance til Libanon

 

 

Dagsordenspunkt 1:             Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 2. halvår af 2007

 

Resumé

Det nye formandskab (Portugal) ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2007, som det er normal praksis, at fremlægge sit arbejdsprogram vedrørende ECOFIN’s arbejde for 2. halvår af 2007.

 

Baggrund og indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det portugisiske formandskab tager udgangspunkt det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Tyskland, Portugal og Slovenien har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002. Portugal har ikke offentliggjort et selvstændigt program for ECOFIN’s arbejde i 2. halvår af 2007.

 

Formandskabet ventes at have følgende overordnede prioriteter for Rådet (ECOFIN)’s arbejde:

 

1.        Økonomisk-politisk samarbejde

2.        EU’s budget

3.        Finansielle tjenesteydelser

4.        Skatter og afgifter 

5.        Bedre regulering

6.        Øvrige

 

1. Økonomisk-politisk samarbejde

Fra 1. januar 2008 ventes Cypern og Malta at indføre den fælles valuta, euroen. Rådet (ECOFIN) ventes mødet den 10. juli 2007, efter at sagen har været forelagt Rådet i dets sammenhæng af stats- og regeringschefer, at give sin formelle godkendelse af de to landes eurodeltagelse. Under det portugisiske formandskab ventes ECOFIN at følge Cypern og Maltas forberedelser op til implementering af euroen tæt, så denne kan forløbe så hurtigt og problemfrit som muligt. Desuden vil man fra formandskabets side bistå eventuelle fremtidige medlemmer af ERMII-samarbejdet i deres ansøgningsforberedelser.

 

Implementeringen af den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt forventes fortsat i løbet af 2. halvår af 2007, både vedr. den forbyggende og den korrigerende del, herunder en række sager i relation til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Desuden ventes de to udestående stabilitets- og konvergensprogrammer for hhv. Østrig og Tjekkiet behandlet på ECOFIN den 10. juli 2007.

 

I efteråret 2007 forventes medlemslandene at aflevere deres anden fremskridtsrapport for det nationale reformarbejde under Lissabon-strategien. Fremskridtsrapporterne, som ventes behandlet i november 2007, er de sidste i den nuværende treårige cyklus (2005-2007), og ventes at spille en afgørende rolle for opdateringen af retningslinierne for beskæftigelse (EG) samt de overordnede økonomisk-politiske retningsliner (BEPG) – herunder de ledsagende landespecifikke anbefalinger.

 

2. EU’s budget

Kommissionen præsenterede pÃ¥ RÃ¥dsmødet den 8. maj 2007 ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2008. Forud for dette havde ECOFIN pÃ¥ mødet den 27. marts 2007 vedtaget en række prioriteter for det kommende Ã¥rs budget, bl.a. vedr. budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. ECOFIN foretager sin første læsning af budgetforslaget den 13. juli 2007 og den anden læsning den 23. november 2007. Den endelige aftale om budgettet for 2008 ventes indgÃ¥et med Europa-Parlamentet i december 2007.

 

Den 24. april 2007 vedtog Europa-Parlamentet, på baggrund af Revisionsrettens årsberetning med tilhørende revisionserklæring samt ECOFIN’s henstilling fra 27. februar, en decharge til Kommissionen for gennemførelsen af EU’s budget for 2005. Revisionsretten ventes at præsentere sin årsberetning for EU’s budget for regnskabsåret 2006 i løbet af det portugisiske formandskab.

 

3. Finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes det portugisiske formandskab i 2. halvår af 2007 at fortsætte arbejdet med implementeringen af handlingsplanen for de finansielle markeder samt at følge op på Kommissionens hvidbog vedrørende den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010.

 

Formandskabet forventes ligeledes at fortsætte bestræbelserne på at lette strukturerne i tilsynet af det finansielle marked, idet et effektivt tilsyn kan øge den finansielle integration mellem medlemslandene. Således ventes ECOFIN i det 2. halvår af 2007 at prioritere bedre regulering af den finansielle sektor og øget konvergens i tilsynspraksis højt. I den forbindelse ventes ECOFIN under portugisisk formandskab at drøfte ”Lamfalussy-processen” mhp. evaluering af erfaringerne med processen. Derudover ventes ECOFIN at behandle dele af Kommissionens kommende initiativer til revision af EU-reguleringen af investeringsfonde. Kommissionen ventes at fremsætte de initiativer, som ikke kræver direktivændringer, i løbet af 2. halvår af 2007.

 

Kommissionen ventes i juli 2007 at fremsætte et direktivforslag om solvenskrav til forsikringsselskaber, det såkaldte ”Solvens II”. Forslaget, som vil harmonisere tilsynskravene på tværs af grænserne, ventes at lægge op til, at forsikringsselskabernes solvenskrav i højere grad skal afhænge af risikoeksponeringen, således at der skabes incitament til øget risikostyring. Dette vil medføre større sikkerhed for de europæiske forsikringstagere. Direktivforslaget skal ses som et led i styrkelsen af det indre marked for forsikringsydelser og styrkelsen af de europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne.

 

Endelig kan enkelte konkrete initiativer i relation til Kommissionens nyligt fremlagte grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet forventes at blive drøftet i ECOFIN i løbet af 2. halvår af 2007.

 

4. Skatter og afgifter

Rådet ventes i 2. halvår af 2007 at have de afsluttende drøftelser af den såkaldte momspakke, som omfatter beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B) samt administrative forenklingsforslag (One Stop Shop og 8. momsdirektiv). Under tysk formandskab opnåede Rådet politisk enighed om et samlet kompromisudspil, dog med et udestående vedr. beskatningsstedet for B2C-ydelser. Det forventes at momspakken vil blive formelt vedtaget inden 31. december 2007 med henblik på virkning fra 2010.

 

Kommissionen ventes at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for en rapport om de økonomiske og samfundsmæssige virkninger af anvendelsen af nedsat moms på lokale tjenesteydelser. Kommissionens rapport er en konsekvens af den politiske aftale i ECOFIN fra 24. januar 2006, hvor man forlængede ordningen vedr. reducerede momssatser for arbejdskraftintensive tjenesteydelser til udgangen af 2010.

 

Det portugisiske formandskab ventes desuden at fortsætte arbejdet med harmonisering af skattesystemerne, herunder minimumssatserne for alkoholbeskatning. Rådet drøftede alkoholbeskatningen på Rådsmødet den 28. november 2006 og formandskabet forventer, med udgangspunkt i Kommissionen analyser af alkoholbeskatningens betydning for konkurrencesituationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter, at have en ny drøftelse i løbet af 2. halvår 2007.

 

Endelig ventes ECOFIN at vedtage det reviderede rejsegodsdirektiv, som der opnåedes politisk enighed om den 28. november 2006. Også forslaget til et Fiscalis 2013 ventes, efter Europa-Parlamentets vedtagelse, at blive vedtaget af Rådet i det kommende halvår.

 

5. Bedre regulering

Formandskabet ventes – i tæt samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet – at fortsætte arbejdet i ECOFIN og Rådet (konkurrenceevne) med bedre regulering. Udgangspunkt for arbejdet er de seks foregående formandskabers initiativer for bedre regulering (2004-2006). Det ventes, at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, udveksling af ”best practice” medlemslandene imellem samt udvikling af konsistent metodologi til måling af de administrative byrder.

 

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mål og med at integrere en fælles metode til måling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedrørende konsekvensvurderinger.

 

6. Øvrige

Kommissionen ventes, på baggrund af Rådets tidligere drøftelse af effekterne af globalisering og øgede faktorbevægelser, at præsentere Rådet for en rapport vedr. de nationale reguleringshindringer for øgede intra-EU investeringer og de afgørende faktorer for migration af især højtuddannet arbejdskraft.

 

Statistik

Kommissionen ventes ligeledes at præsentere sine analyser af effekterne af et såkaldt ”Single Flow”-system for statistisk rapportering af intern varehandel i EU. Systemet, som indebærer at handler mellem to EU-lande alene afrapporteres i det eksporterende land, skal søge at lette de administrative byrder for virksomhederne i EU.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Præsentationen af det portugisiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke umiddelbart statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det portugisiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det portugisiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår af 2007.

 

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det portugisiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår af 2007.

 

 

 

 

 

 

Bilag

 Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel	Forløb/status
Det portugisiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram	Det portugisiske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 10. juli 2007. Kommissionen offentliggjorde sit arbejdsprogram for 2007 ultimo oktober 2006, herunder for ECOFIN’s arbejde.
De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)   Traktatens artikel 99 EF (kvalificeret flertal)	Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU.   Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter RÃ¥det pÃ¥ baggrund af Det Europæiske RÃ¥ds konklusioner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinier bestÃ¥ende af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen (EG). Da BEPG er det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelses-politikkerne, for sÃ¥ vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker; BEPG skal sikre den generelle økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner.” Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der blev gennemført pÃ¥ forÃ¥rstopmødet i marts 2005, hvor det bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treÃ¥rig cyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinier bestÃ¥ende af BEPG’erne og EG’erne. Den første periode i den nye cyklus er 2005-2008.   Som en del af de integrerede retningslinier blev BEPG’erne for 2005-2008 udarbejdet af ECOFIN i første halvÃ¥r af 2005. Retningslinierne blev forelagt Det Europæiske RÃ¥d den 16.-17. juni 2005 og endeligt vedtaget af ECOFIN den 12. juli 2005.   ECOFIN udarbejdede som led i forberedelsen af Det Europæiske RÃ¥d den 8.-9. marts 2007 et ”key issues” papir indeholdende forslag til fremadrettede prioriteringer i forhold til de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og de nationale reformprogrammer.
Traktatens artikel 104 EF (kvalificeret flertal)	Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabilitets- og Vækstpagten.   Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlemslande konvergensprogrammer. Hovedparten af de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer blev behandlet af ECOFIN pÃ¥ møderne den 27. februar og 27. marts 2007. Østrigs opdaterede stabilitetsprogram og Tjekkiets opdaterede konvergensprogram ventes behandlet pÃ¥ ECOFIN den 10. juli 2007.   ECOFIN opnÃ¥ede pÃ¥ et møde den 20. marts 2005 enighed om en aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret pÃ¥ Det Europæiske RÃ¥d den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter udmøntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. RÃ¥dets forordninger nr. 1466/97 og 1467/97, som ændret ved RÃ¥dets forordninger 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27. juni 2005.   Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-programmer blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.   ECOFIN ventes under det portugisiske formandskab at fortsætte implementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, bÃ¥de mht. til den forebyggende og den korrigerende arm.
Samarbejde om økonomisk politik – løbende   Traktatens artikel 99 EF (kvalificeret flertal)	ECOFIN drøftede den 17. februar og den 8. marts 2005 Kommissionens synteserapport vedr. Lissabon-strategien som et led i ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske RÃ¥d den 22.-23. marts 2005. Konklusionerne fra topmødet fremhæver nødvendigheden af at effektivisere og rationalisere de Ã¥rlige strukturpolitiske afrapporteringer sÃ¥ledes, at medlemsstaterne udarbejder ét nationalt reformprogram, der bÃ¥de inkluderer de strukturpolitiske initiativer, landet har taget, og dem det pÃ¥tænker at tage i fremtiden.   Som led i implementeringen af den relancerede Lissabon-strategi behandlede ECOFIN den 28. november 2006 de første fremskridtsrapporter for det nationale reformprogram under Lissabon-strategien. Under det portugisiske formandskab forventes medlemslandene at aflevere deres anden og sidste fremskridtsrapport i den indeværende cyklus (2005-2007). Fremskridtsrapporterne ventes, pÃ¥ baggrund af Kommissionens Ã¥rlige fremskridtsrapport, at blive behandlet pÃ¥ ECOFIN den 4. december 2007.   Fremskridtsrapporterne ventes at blive afgørende for opdateringen af BEPG’erne og de dertilhørende landespecifikke anbefalinger (se ovenfor), som forventes vedtaget pÃ¥ DER i 1. halvÃ¥r af 2008.
Makroøkonomisk dialog (Køln-processen)	Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes i forbindelse med ECOFIN to gange årligt.
Budgetsager	EU’s budget for 2008: Kommissionen præsenterede pÃ¥ RÃ¥dsmødet den 8. maj 2007 ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2008. Forud for dette havde ECOFIN pÃ¥ mødet den 27. marts 2007 vedtaget en række prioriteter for det kommende Ã¥rs budget, bl.a. vedr. budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. ECOFIN foretager sin første læsning af budgetforslaget den 13. juli 2007 og den anden læsning den 23. november 2007. Den endelige aftale om budgettet for 2008 ventes indgÃ¥et med Europa-Parlamentet i december.   Egne indtægter: Som opfølgning pÃ¥ aftalen om EU’s finansielle perspektiver 2007-2013 nÃ¥ede RÃ¥det den 16. april 2007 til enighed om rÃ¥dsafgørelsen om egne indtægter, som bl.a. fastlægger de tekniske bestemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-budgettet, herunder bestemmelserne vedr. rabatterne til enkelte medlemslande.   Den 24. april 2007 vedtog Europa-Parlamentet, pÃ¥ baggrund af Revisionsrettens Ã¥rsberetning med tilhørende revisionserklæring samt ECOFIN’s henstilling fra 27. februar, en decharge til Kommissionen for gennemførelsen af EU’s budget for 2005. Revisionsretten ventes at præsentere sin Ã¥rsberetning for EU’s budget for regnskabsÃ¥ret 2006 i løbet af det portugisiske formandskab.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB)	ECOFIN nÃ¥ede den 28. november 2006 til enighed om fornyelsen af EIB’s eksterne lÃ¥nemandat for perioden 2007-2013. Det eksterne lÃ¥nemandat omfatter rammen for udlÃ¥n til 3. lande, herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Middelhavslande, Asien, Latinamerika samt Sydafrika.   Det nye eksterne lÃ¥nemandat for 2007-13 er pÃ¥ 27,8 mia. euro, hvoraf 2 mia. euro kan allokeres i 2010 betinget af en positiv midtvejsevaluering.   De 25,8 mia. euro under hovedmandatet fordeles med 8,7 mia. euro til før-tiltrædelseslande, 12,4 mia. euro til EU’s nabo- og partnerlande, 3,8 mia. euro til Asien og Latinamerika samt 900 mio. euro til Sydafrika.
Udvidelse af euroomrÃ¥det	ECOFIN drøftede den 7. juni 2006 Kommissionens og ECB’s rapporter vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og Litauen samt Kommissionens forslag om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet. Der var her generel enighed om, at Slovenien opfylder konvergenskriterierne og derfor ville kunne optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Den formelle optagelse af Slovenien blev vedtaget pÃ¥ ECOFIN den 11. juli 2006.   ECOFIN drøftede den 5. juni 2007 Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for Cypern og Malta samt Kommissionens forslag til optagelse af disse to lande i eurosamarbejdet. Der er generel enighed om, at bÃ¥de Cypern og Malta opfylder konvergenskriterierne og derfor vil kunne optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008. Den formelle optagelse ventes at blive vedtaget pÃ¥ ECOFIN den 10. juli 2007 efter forelæggelse for RÃ¥det i dets sammensætning af stats- og regeringschefer den 21.-22. juni 2007.
Bedre regulering	ECOFIN ventes i 2. halvÃ¥r af 2007 at fortsætte det arbejde med bedre regulering som de tidligere formandskaber (Irland, Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) igangsatte i december 2004 og som det tyske formandskab fortsatte i 1. halvÃ¥r af 2007.   Det ventes, at formandskabet vil fokusere pÃ¥ fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, styrkelse af forenklingsprogrammet samt følge den eksterne vurdering af Kommissionens konsekvensvurderingssystem, som offentliggjordes ultimo 2006.   Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mÃ¥l og med at integrere en fælles metode til mÃ¥ling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedr. konsekvensvurderinger.
Globalisering	I forbindelse med uformelt økonomi- og finansministermøde den 9.-10. september 2005 bad ministrene om en rapport om globalisering, som særligt skulle behandle 1) øget fleksibilitet pÃ¥ arbejdsmarkedet gennem yderligere reformer, 2) fuldførelse af det indre marked, herunder for sÃ¥ vidt angÃ¥r serviceydelser, 3) yderligere reguleringsmæssige reformer, og 4) øget ekstern Ã¥benhed.   Rapporten blev udarbejdet af Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) og fremlagt for ECOFIN den 6. december 2005. Der blev i den forbindelse vedtaget konklusioner om hÃ¥ndtering af udfordringerne ved globalisering.   Globaliseringsdrøftelserne har været fortsat i 1. halvÃ¥r af 2006, herunder pÃ¥ uformelt økonomi- og finansministermøde den 7.-8. april 2006 samt pÃ¥ ECOFIN den 7. juni 2006 som led i forberedelsen af EU-USA-topmødet.     ECOFIN drøftede pÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006, pÃ¥ baggrund af rapporten fra EPC’s globaliseringsgruppe, effekterne af globalisering og de øgede faktorbevægelser. RÃ¥det opfordrede Kommissionen til at analysere de nationale reguleringsforhindringer for øgede intra-EU investeringer samt at belyse de afgørende økonomiske faktorer for migration – særligt for højtuddannet arbejdskraft. Kommissionen forventes at forelægge resultaterne for ECOFIN i løbet af 2. halvÃ¥r 2007.
Statistik	Der blev pÃ¥ ECOFIN den 8. november 2005 opnÃ¥et politisk enighed om forslag til forordning til ændring af forordning 3605/93 – herunder tre annekser – og vedtaget konklusioner vedrørende kvaliteten af statistiske data, prioritering af statistiske behov, Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB), Eurostats uafhængighed og Statusrapport om Informationskravene i ØMU’en. Der blev ligeledes opnÃ¥et enighed om et mandat for en ny rÃ¥dgivende ”høj-niveau” gruppe med henblik pÃ¥ at fremme Eurostats uafhængighed, integritet og pÃ¥lidelighed.   PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 vedtog rÃ¥det, pÃ¥ baggrund af den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport pÃ¥ statistikomrÃ¥det, konklusioner som fremhæver nødvendigheden af reduktioner af de administrative byrder forÃ¥rsaget at statistikrapportering i EU. Desuden opfordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter sine analyser af mulighederne for at overgÃ¥ til et ”Single Flow”-system for intern varehandel i EU, sÃ¥ledes at handler mellem to EU-lande alene afrapporteres af det eksporterende land. Resultatet af disse analyser forventes at foreligge i oktober 2007.

 

 

 

 

 

Skatteområdet

 

Sag/initiativ/hjemmel	Forløb/status
Skattepakken   Traktatens artikel, 94EF (enstemmighed)	EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skattepakken, dvs.   1.                  Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet) 2.                  Beskatning af renter og royalties og 3.                  Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.   ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og rente-/royaltydirektivet samt en rÃ¥dsresolution om rentebeskatning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.   Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikraft-træden afhænger af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunder Schweiz) og dels mellem hvert EU-land og ti omrÃ¥der tilknyttet UK og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 var opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerne vil anvende direktivet med virkning fra denne dato.   For punkt 1, 2 og 3 henvises til nedenfor.
Rentebeskatningsdirektivet	Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje Ã¥r aflægge rapport til RÃ¥det om, hvorledes direktivet virker, og eventuelt foreslÃ¥ RÃ¥det de ændringer af direktivet, som mÃ¥tte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrejninger.   En arbejdsgruppe drøfter mulige ændringer af direktivet.   Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvÃ¥r af 2007.
Renter og royalties   Traktatens artikel 94EF (enstemmighed)	Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni 2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. ovenfor.   Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen foreslÃ¥r en præcisering af direktivet, sÃ¥ledes at et EU-land undlader kildebeskatning af renter og royalties pÃ¥ betingelse af, at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.   ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnÃ¥ enighed om ændring af rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt medlemsland ikke kunne acceptere ændringsforslaget.   En arbejdsgruppe drøftede sagen den 30. maj 2007, hvor et andet land ikke kunne acceptere et kompromisforslag.   Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvÃ¥r af 2007.
Adfærdskodeks for er­hvervsbeskatning   Mellemstatslig aftale af 1. december 1997.	Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende pÃ¥ser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har gruppen set pÃ¥ EU-landenes regler og praksis for transfer pricing og udveksling af information.   ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. RÃ¥det godkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den principielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.   ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den 7. december 2004, den 7. juni og 6. december 2005 samt den 7. juni og 28. november 2006.   ECOFIN drøftede den 5. juni 2007 den seneste rapport fra gruppen, men nÃ¥ede ikke til enighed om godkendelse af denne. Rapporten ventes at blive viderebehandlet under portugisisk formandskab.   Der forventes desuden en ny afrapportering fra adfærdskodeksgruppen til ECOFIN inden udløbet af 2. halvÃ¥r 2007.
Selskabsbeskatning   Traktatens artikel 94	EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse pÃ¥ baggrund af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.   Økonomi- og finansministrene havde pÃ¥ deres uformelle møde i september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolideret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).   Kommissionen præsenterede pÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og planerne for det videre arbejde.   Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvÃ¥r af 2007.Â
Kommissionens meddelelser om direkte beskatning		Kommissionen har sendt RÃ¥det tre meddelelser af 19. december 2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked (KOM(2006)823, KOM(2006)824 og KOM(2006)825).   I den første meddelelse redegør Kommissionen for baggrunden for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænseoverskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination, dobbeltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Det udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB), jf. ovenfor, er en systematisk mÃ¥de til at fjerne disse grundlæggende skattehindringer pÃ¥. Imidlertid vil CCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller alle EU-lande og derfor er der behov for mere mÃ¥lrettede tiltag pÃ¥ kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at sikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, bÃ¥de for at undgÃ¥ de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.   Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vejledning om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgørelser, for sÃ¥ vidt angÃ¥r direkte beskatning.   De to andre meddelelser vedrører to omrÃ¥der, hvor de nuværende skattesystemer kan medføre sÃ¥danne skattemæssige hindringer, nemlig -         den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende tilfælde, -         fraflytningbeskatning, dels nÃ¥r en person flytter fra et EU-land til et andet, dels nÃ¥r et selskab flytter aktiver fra anvendelse i et EU-land til et andet.   I den førstnævnte meddelelse foreslÃ¥r Kommissionen en undersøgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning inden for EU.   ECOFIN tog den 27. marts 2007 meddelelserne til efterretning.   Sagen ventes ikke behandlet i 2. halvÃ¥r 2007.
Momspakken		ECOFIN nÃ¥ede den 5. juni 2007 til politisk enighed om en ”momspakke” omfattende:    ·        B2B/B2C-reglerne om beskatningssted for grænseover-skridende tjenesteydelser ·        ”Mini One Stop Shop” ·        Nye regler for momsgodtgørelse (8. momsdirektiv)   RÃ¥det ventes i 2. halvÃ¥r af 2007 at have de afsluttende drøftelser af momspakken. Under tysk formandskab opnÃ¥ede RÃ¥det politisk enighed om et samlet kompromisudspil, dog med et udestÃ¥ende vedr. beskatningsstedet for B2C-ydelser. Det forventes at momspakken vil blive formelt vedtaget inden 31. december 2007 med henblik pÃ¥ virkning fra 2010.   For sÃ¥ vidt angÃ¥r de enkelte delementer henvises til nedenfor.
Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser:   Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser mellem momspligtige, B2B   Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private, B2C		Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin strategi fra 2000 for udviklingen i EU’s momsregler og forslag til revision af 6. momsdirektiv. Kommissionen foreslÃ¥r, at reglerne for beskatningssted ændres sÃ¥ledes, at hovedreglen bliver forbrugslandsbeskatning. I første omgang for handel mellem momspligtige virksomheder (B2B) og derefter for handel til private (B2C).   Kommissionen fremsatte i juli 2005 forslag om, at beskatningsstedet for visse grænseoverskridende ydelser (B2C) inden for EU ændres fra oprindelsesland til forbrugsland.   B2B- og B2C-forslagene har senest været behandlet pÃ¥ ECOFIN den 5. juni 2007 som del af en samlet ”momspakke”.   Drøftelserne ventes afsluttet i løbet af 2. halvÃ¥r af 2007.
Forslag til momsforenklinger ’One Stop Shop’ mv. (herunder nyt 8. momsdirektiv og harmoniserede fradragsretsregler)		Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter pÃ¥ at reducere administrative byrder for virksomheder med grænseoverskridende salg. Det gælder særligt de virksomheder, der ikke er etablerede i de lande, hvor de har momspligtige aktiviteter.   PÃ¥ grund af vanskeligheder med at opnÃ¥ enighed om en omfattende One Stop Shop udarbejdede det tyske formandskab et kompromisforslag om en ”Mini One Stop Shop”, der kun skal dække B2C teleydelser, e-handelsydesler og radio- og TV-spredningsydelser. Forslaget blev drøftet som en del af ”momspakken” pÃ¥ ECOFIN 5. juni 2007.   PÃ¥ ECOFIN den 5. juni 2007 opnÃ¥ede man politisk enighed om hovedlinierne i kompromisforslag til nyt 8. momsdirektiv.   Forslagene kan forventes at træde i kraft sammen med de øvrige ændringer i momspakken den 1. januar 2010.
Nedsat moms		Der blev uden drøftelse pÃ¥ RÃ¥dsmødet (miljø) den 22. december 2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningen for nedsat moms pÃ¥ arbejdskraftintensive tjenesteydelser (6. momsdirektivs bilag K). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formel beslutning om en to-Ã¥rig forlængelse med udløb 31. december 2005.   ECOFIN har løbende drøftet Kommissionens forslag til revision af 6. momsdirektivs bilag H, der lister de varer og ydelser, hvor medlemslandene har mulighed for at anvende nedsat moms, og anvendelsesomrÃ¥det for nedsat moms generelt, herunder mulige skadevirkninger pÃ¥ det indre marked, senest pÃ¥ rÃ¥dsmøderne den 8. november og 6. december 2005.   Der blev indgÃ¥et en politisk aftale om nedsat moms pÃ¥ ECOFIN den 24. januar 2006. Som opfølgning herpÃ¥ vedtog ECOFIN den 14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om nedsat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reducerede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag K) forlænges til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mulighed for at søge om anvendelse af bilag K inden 31. marts 2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni 2007 opfordres til at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for en rapport om virkningerne af nedsat moms pÃ¥ lokale tjenesteydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indre marked. Analyserne skal gennemføres af en uafhængig økonomisk tænketank.   Kommissionens kommende rapport ventes drøftet i ECOFIN i 2. halvÃ¥r 2007.
Moms på rejsebureauer		Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2007.
Postmoms		Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget 2. halvår 2003. Der har i 1. halvår 2004 været afholdt et enkelt møde om forslaget. Kommissionens forslag går ud på at ophæve fritagelsen i det 6. momsdirektiv vedr. det offentlige postvæsens ydelser. Forslaget forventes ikke drøftet i 2. halvår 2007.
Svigsbekæmpelse		Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 vedtoges konklusioner, som lægger vægt pÃ¥ vigtigheden i at bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svig strategi som kan komplementere de nationale bestræbelser pÃ¥ dette omrÃ¥de. RÃ¥det opfordrede Kommissionen til at forberede en sÃ¥dan strategi med vægten lagt pÃ¥ en styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere informationsdeling medlemslandene imellem.   PÃ¥ ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en foreløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. PÃ¥ det grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrer Kommissionen til dels at fremme visse af forslagene som lovforslag inden Ã¥rets udgang med henblik pÃ¥ vedtagelse i RÃ¥det inden udgangen af 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag med henblik pÃ¥ en rapport til RÃ¥det inden Ã¥rets udgang.   PÃ¥ møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt pÃ¥ uformelt ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre momssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøftet. PÃ¥ ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog RÃ¥det konklusioner, der opfordrer Kommissionen til inden Ã¥rets udgang at komme med en teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene vil kunne vælge at indføre generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer (herunder et eventuelt pilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførelse af moms i afgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B inden for EU.
Registreringsafgift og Ã¥rlig ejerafgift for motorkøretøjer		Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af biler.    I fortsættelse af et arbejdsgruppemøde i 1. halvÃ¥r 2007 har sagen været vendt i ECOFIN som et frokostpunkt. Drøftelserne forventes fortsat pÃ¥ arbejdsgruppeniveau i 2. halvÃ¥r 2007.
Fjernsalgsdirektivet		Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest været behandlet i rÃ¥dsarbejdsgruppen primo 2005. Der kunne ikke opnÃ¥s enighed om reglerne for indførsel. Direktivet har ikke været forhandlet siden.   I øjeblikket drøftes en ændring af hele cirkulationsdirektivet (92/12) – dvs. den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer – i en arbejdsgruppe under Kommissionen, og det forventes, at man i den forbindelse genoptager forhandlingen vedrørende fjernsalgsforslaget. Drøftelserne forventes fortsat pÃ¥ arbejdsgruppeniveau i løbet af 2. halvÃ¥r 2007. Â
Beskatning af alkohol   Traktatens artikel 93 (enstemmighed)		PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 drøftedes forslag til justeringer af minimumssatserne for alkoholbeskatning, som ikke automatisk justeres i takt med inflationen og derfor realt falder i værdi. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk inflationskorrektion. Skønt der med fÃ¥ undtagelser var generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes det ikke at opnÃ¥ enighed.   RÃ¥det opfordrede sÃ¥ledes Kommissionen til at udfærdige en analyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesituationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skal ogsÃ¥ se pÃ¥ en mere smidig procedure for regelmæssige beslutninger der kan inflationskorrigere minimumssatsen.   Kommissionens analyse forventes præsenteret i løbet 2. halvÃ¥r 2007, og forventes drøftet pÃ¥ arbejdsgruppeniveau.
Revision af rejsegodsdirektivet		PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 opnÃ¥edes der politisk enighed om det finske formandskabs kompromisudspil til revision af rejsegodsdirektivet 69/169.   Det endelige kompromis indebærer en forhøjelse af beløbsgrænsen for indførelse af varer til 430 euro for flyrejsende og skibsrejsende samt 300 euro for alle øvrige rejsende. Beløbsgrænsen gælder for alle, der rejser til et EU-land fra tredjelande.   Direktivets endelige vedtagelse, der afventer vedtagelsen af et parallelt toldforslag, forventes at ske i løbet af 2. halvÃ¥r 2007.
Kommerciel diesel		Kommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve de eksisterende EU-minimumssatser for kommerciel diesel (ogsÃ¥ kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslÃ¥et at hæve minimumsafgiften for blyfri benzin.   Drøftelserne blev taget op pÃ¥ arbejdsgruppeniveau af det tyske formandskab i april 2007, men er pt. indstillet pga. uenigheder om bl.a. satsniveauet. Drøftelserne af forslaget ventes genoptaget, enten under portugisisk formandskab eller under efterfølgende formandskaber.
Fiscalis-programmet		Det nuværende Fiscalis-program dækker perioden 2003-2007. Programmet har til formÃ¥l at forbedre beskatningssystemernes virkemÃ¥de i det indre marked bl.a. ved informationsudveksling mellem medlemsstaterne om bedste administrative praksis.    Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt Fiscalis-program dækkende frem til 2013.   Efter forhandlinger og mindre ændringer støttede et stort flertal af medlemslandene i oktober 2006 et kompromisforslag fra formandskabet. Formandskabet har efterfølgende haft drøftelser med det relevante udvalg i Europa-Parlamentet, hvis mindre ændringsforslag i store træk er indarbejdet i kompromisforslaget.   Europa-Parlamentet forventes i den nærmeste fremtid at behandle forslaget i plenarforsamlingen, og herefter forventes programmet vedtaget som et A-punkt pÃ¥ et kommende rÃ¥dsmøde.

 

 

 

 

 

 

  

Det finansielle område

 

Sag/initiativ/hjemmel	Forløb/status
Handlingsplanen for de finansielle markeder	Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder (1999-2004) indeholder 42 forslag, hvoraf 41 er vedtaget eller politisk godkendt. Forslag til 14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende flytning af hjemsted), som er det eneste af de 42 forslag, der endnu ikke er fremsat, indgÃ¥r nu i anden fase af Kommissionens selskabsretlige handlingsplan, jf. nedenfor.   Kommissionen har udsendt en hvidbog om den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser 2005-2010.   I hvidbogen fremlægger Kommissionen behovet for nye EU initiativer om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af nye initiativer. Kommissionen lægger i hvidbogen op til at formueforvaltning og detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser, herunder realkreditmarkedet, er omrÃ¥der der vil blive fokuseret pÃ¥ i den fremtidige politik pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de.
Direktivet om markedet for finansielle instrumenter (MiFID)	Den nationale implementering af direktivet skal træde i kraft den 1. november 2007.
’Clearing og afvikling’	Aktørerne pÃ¥ værdipapirmarkederne nÃ¥ede den 7. november 2006 til enighed om en ”Code of Conduct”.   ECOFIN forventes i løbet af 2. halvÃ¥r 2007 at følge arbejdet med gennemførelsen af det frivillige regelsæt og med arbejdet med clearing og afvikling af værdipapirhandelen – herunder TARGET2-betalingssystemet.
14. selskabsdirektiv	Forslaget har til formÃ¥l at give selskaber med hjemsted i ét medlemsland mulighed for at flytte hjemstedet til et andet medlemsland og specificerer betingelserne herfor. Forslaget indgÃ¥r i anden fase af Kommissionens selskabsretlige handlingsplan.   Det forventes, at Kommissionen i løbet af sommeren 2007 vil fremsætte et direktivforslag.
Direktiv om betalinger i det indre marked	Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til direktiv om betalinger i det indre marked samt om ændring af direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF.   FormÃ¥let med forslaget er at skabe et indre marked for betalingstjenester, sÃ¥ledes at grænseoverskridende betalingstransaktioner sker lige sÃ¥ hurtigt og billigt som tilsvarende indenlandske betalingstjenester. Forslaget skal skabe den lovgivningsmæssige ramme for opbygningen af et ”Single Euro Payment Area” (SEPA) betalingsformidlingssystem, der skal kunne gennemføre grænseoverskridende betalingstransaktioner.   RÃ¥det og Europa-Parlamentet nÃ¥ede til enighed om forslaget i marts 2007. Direktivet træder i kraft den 1. november 2009.
Direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber (Solvens II)	Kommissionen ventes i juli 2007 at fremsætte direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber (Solvens II).   Forslaget vil i højere grad end de hidtidige regler være risikobaseret, og reglerne vil betyde en højere grad af harmonisering af tilsynsfunktionen. Reglerne skal ses som led i en styrkelse af det indre marked for forsikringsydelser, og de forventes at styrke europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne. Direktivet vil desuden styrke incitamentet til bedre risikostyring i forsikringsselskaberne og dermed styrke beskyttelsen af forsikringstagerne.
Direktivforslag om erhvervelse af større aktieposter i finansielle virksomheder	Kommissionen fremsatte den 12. september 2006 et forslag til ændring af direktiver, der regulerer finansielle tjenesteydelser mht. bestemmelser om erhvervelse af større aktieposter i finansielle virksomheder, herunder ændring af regler, kriterier og tidsfrister, for proceduren i forbindelse med tilsynsgodkendelse for større aktieerhvervelse for kreditinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber samt fondsmæglere. FormÃ¥let er at opnÃ¥ en mere effektiv og transparent godkendelsesproces sÃ¥ledes, at barriererne for konsolideringen pÃ¥ tværs af grænser i den finansielle sektor nedbrydes.   RÃ¥det og Europa-Parlamentet nÃ¥ede til enighed om direktivet i marts 2007. Direktivet forventes at træde i kraft i februar 2009.
”Lamfalussy-processen”	Lamfalussy-processen vedrørende finansielle tjenesteydelser evalueres i 2007. Som et led i denne evaluering forventes ECOFIN-rådet at drøfte erfaringerne med processen i løbet af det portugisiske formandskab.
Hvidbog om ”asset management”	Kommissionen offentliggjorde den 15. november 2006 en hvidbog om investeringsfonde (i Danmark anvendes betegnelsen investeringsforeninger). I hvidbogen opridser Kommissionen en række forslag til fremme af det indre marked for investeringsfonde.   Udgangspunktet i hvidbogen er, at der ikke i øjeblikket er et presserende behov for en gennemgribende revision af EU-reguleringen. Kommissionen vil særligt se pÃ¥:   ·        Effektivisering af den europæiske investeringsforeningsindustri, ·        fjernelse af administrative barrierer for grænseoverskridende markedsføring, ·        øgede muligheder for grænseoverskridende fusioner af investeringsforeninger, ·        asset pooling (fælles forvaltning af aktiver), ·        europæisk pas til administrationsselskaber, ·        styrkelse af tilsynssamarbejdet, ·        forbedringer af det indre marked til gavn for investorerne, ·        forenklede prospekter og distributionssystemer.   Kommissionen forventer at kunne fremlægge de initiativer, som ikke kræver direktivændringer i løbet af 2. halvÃ¥r 2007. Initiativer, der kræver direktivændringer, forventes fremlagt i 1. halvÃ¥r 2008.
Indskudsgaranti	Kommissionen har den 27. november 2006 udsendt en meddelelse om indskydergarantiordninger. Her vurderes det, at der i mange tilfælde kan gennemføres forbedringer af indskudsgarantiordningerne, uden at der pÃ¥ kort sigt er behov for at ændre det gældende direktiv.   ECOFIN ventes at følge Kommissionens arbejde i løbet af 2. halvÃ¥r 2007.
Hedge fonde	Formandskabet lægger op til en drøftelse af hedge fonde og disses indvirkning pÃ¥ de finansielle markeder, herunder øget gennemsigtighed, investorbeskyttelse og beskyttelse af markedets integritet.   ECOFIN ventes at følge arbejdet i Kommissionen med vurderingen af, om der er behov for EU-initiativer om hedge fonde.
Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet KOM(2007)226	Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2007 en grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked.[1]   Kommissionen mener, at integrationen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet kan videreudvikles gennem:   1.      Øget konkurrence. Fælles regler pÃ¥ visse omrÃ¥der forventes at øge konkurrencen pÃ¥ tværs af grænser og giveforbrugerne konkrete fordele i form af lavere priser og flere valgmuligheder, 2.      Øget forbrugertillid. Dette forventes opnÃ¥et gennem en tilstrækkelig, ensartet forbrugerbeskyttelse, og ved information om tilsynskontrol af de finansielle udbydere, sÃ¥ledes at forbrugerne kan være trygge ved produkter udbudt fra udbydere i andre medlemslande   3.      Styrkelse af forbrugernes evne til at gennemskue finansielle produkter. Formidlingen af den rette information skal finde sted pÃ¥ rette tid og sÃ¥ledes at forbrugerne har mulighed for at anvende informationen til at træffe finansielle valg.
Ændring af direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse	Kommissionen overvejer at foreslå en mindre udvidelse af direktivets anvendelsesområde, så der gives mulighed for at stille sikkerhed i flere typer aktiver samt at præcisere og ændre direktivet på en række mindre væsentlige punkter.

 

 

Dagsordenspunkt 2a:           Stabilitets- og konvergensprogrammer for Østrig og Tjekkiet

 

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 10. juli 2007 behandle det opdaterede stabilitetsprogram for Østrig og det opdaterede konvergensprogram for Tjekkiet.

 

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal Ã¥rligt udarbejde henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land fremlægger i sit program mÃ¥l og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de offentlige finanser pÃ¥ kort og mellemlang sigt samt mÃ¥l og tiltag i relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

 

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC).  

 

Processen vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammer er et led i gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten i overensstemmelse med RÃ¥dets forordninger nr. 1466/97 og 1467/97 som ændret ved RÃ¥dets forordninger 1055/2005 og 1056/2005 samt den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammer, jf. reformen af Pagten.

 

Den reformerede Pagts centrale ændring mht. stabilitets- og konvergensprogrammer vedrører reglerne for den mellemfristede budgetmålsætning (Medium-Term Objective, MTO). Den reformerede Pagt fastholder den grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’, men som noget nyt differentieres målsætningen i lyset af det enkelte lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen renset for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen skal på et senere tidspunkt efter vedtagelse i Rådet differentieres i lyset af den samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt).

 

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3) sikring af et budgetmæssigt råderum.

 

Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere begrænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker de offentlige finanser på lang sigt. 

 

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årlige strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP. 

 

På Rådsmødet den 10. juli 2007 behandles det opdaterede stabilitetsprogram for Østrig og det opdaterede konvergensprogram for Tjekkiet.

 

Indhold

 

Stabilitetsprogram for Østrig

Det offentlige budgetunderskud skønnes i det østrigske stabilitetsprogram til 1,1 pct. af BNP i 2006. Underskuddet ventes gradvist reduceret med 0,2 procentenheder af BNP årligt i 2007 og 2008 og til sidst at blive vendt til et lille overskud på 0,4 pct. af BNP i 2010.

 

Konsolideringen efter 2007 er ”back-loaded” og baserer sig på et fald i de offentlige udgifter på 1,8 procentenheder af BNP frem til 2010, hovedsageligt som følge af tilbageholdenhed i de sociale udgifter, herunder til arbejdsløshedsunderstøttelse og pensioner, og den gradvise udfasning af nogle specifikke udgifter, herunder militært materiel. De offentlige indtægter ventes reduceret med 0,5 procentenheder af BNP i samme periode.

 

Kommissionen vurderer, at risici ved budgetfremskrivningerne i det store hele synes balancerede for 2007 og 2008. Det budgetmæssige resultat kan dog risikere at blive dårligere end forventet i 2009 og 2010. Det bemærkes, at de forventede effektivitetsforbedringer af en reform i den offentlige administration fortsat er usikre, samt at der ventes øgede udgifter til uddannelse, FoU og infrastruktur i programperioden. Det er desuden en mulighed, at skatten sænkes.

 

Den offentlige gæld udgør 62,2 pct. af BNP i 2006 og ventes reduceret med 5,4 procentenheder til 56,8 pct. af BNP i 2010. Østrig vil dermed komme til at overholde margin kravet i Stabilitets- og Vækstpagten om en offentlig gæld på maksimalt 60 pct. af BNP med en lille margin.

 

Programmets budgetskøn baseres på, at realvæksten i BNP vil falde fra 3,1 pct. i 2006 til 2,7 pct. i 2007 og til 2,3 pct. i 2008 for herefter at stabilisere sig på cirka 2,6 pct. i perioden 2009 til 2010. Outputgabet skønnes ifølge Kommissionens beregningsmetode at svinge mellem -0,3 og 0,3 i perioden 2006 til 2010.

 

Østrigs strukturelle saldo – opgjort efter den fælles EU-metode - skønnes at blive gradvist forværret med 0,1 procentenheder årligt i 2007 og 2008 til -1,2 pct. af BNP i 2008. Den årlige strukturelle ændring i pct. af BNP ligger under således klart under benchmark, som er en årlig forbedring på 0,5 pct. af BNP. Ifølge Østrigs program skønnes den strukturelle saldo dog at blive forbedret med i alt 0,6 procentenheder i samme periode. Dette skyldes, at Østrig – modsat Kommissionen - betragter udgifterne til en række indkøb af militært materiel mellem 2007 og 2009 som engangsudgifter (”one-off measure”).

 

Tabel 1.1
Makroøkonomiske nøgletal for Østrig
			2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Offentlige finanser (pct. af BNP):
	Offentlige indtægter		n.a.	48,0	47,6	47,4	47,2	47,1
	Offentlige udgifter (inkl. renter)		n.a.	49,2	48,7	48,3	47,5	46,9
	Faktisk budgetsaldo		-1,6	-1,1	-0,9	-0,7	-0,2	0,4
	Primær budgetsaldo		1,3	1,9	2,0	2,1	2,6	3,1
	Offentlig gæld		63,5	62,2	61,2	59,9	58,5	56,8
	Outputgab1		-1,1	-0,3	0,1	-0,1	0,1	0,3
	Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)1		-1,1	-1,0	-1,1	-1,2	n.a.	n.a.
	Strukturel budgetsaldo (Komm.)1,2	Â	-1,1	-1,0	-1,1	-1,2	n.a.	n.a.
	Øvrige nøgletal (pct.):
	Real BNP-vækst		2,0	3,1	2,7	2,3	2,5	2,6
	Inflation (HICP)		2,1	1,5	1,6	1,7	1,7	1,8
	Beskæftigelsesvækst		1,3	1,6	1,3	0,7	0,7	0,7
	Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)		5,2	4,8	4,5	4,2	4,1	3,9

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

           2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Østrig af marts 2007.

 

Østrigs mellemfristede finanspolitiske strategi angives at være et balanceret budget over konjunkturcyklen og den mellemfristede målsætning (MTO) for den strukturelle saldo angives således til 0,0 pct. af BNP i slutningen af programperioden. Det synes ikke sandsynligt, at MTO’en opnås i 2009, mens den strukturelle saldo ventes at blive en anelse bedre end målsætningen i 2010. I forhold til sidste års konvergensprogram er målet for realiseringen af MTO dog udskudt med ”næsten” to år på trods af et gunstigere makroøkonomisk scenarium

 

Da Østrig MTO er mere krævende end landets ”minimum benchmark” (estimeret til ca. -1½ pct. af BNP) burde opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen i forhold til eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud overholdes.

 

Kommissionen vurderer, at der er små risici knyttet til udsigterne for den langsigtede finanspolitiske holdbarhed i Østrig. Dette skyldes bl.a. faldende pensionsudgifter som andel af BNP og faldende udgifter til uddannelse.

 

Kommissionen påpeger dog, at større overskud på den primære saldo på mellemlangt sigt samt en højere beskæftigelsesfrekvens for de ældre vil kunne bidrage til at mindske risici i forhold til holdbarheden.

 

Konvergensprogram for Tjekkiet

Det offentlige budgetunderskud skønnes i det tjekkiske konvergensprogram til 3,5 pct. af BNP i 2006.[2] Underskuddet ventes forøget med 0,5 procentenheder til 4,0 pct. af BNP i 2007 – primært som følge af diskretionære stigninger i de sociale udgifter – for herefter at blive reduceret til hhv. 3,5 pct. af BNP i 2008 og 3,2 pct. af BNP i 2009.

 

Ifølge programmet vil reduktionen af underskuddet på den primære saldo (-2,4 pct. af BNP i 2006) være noget større (som følge af stigende renteudgifter). Underskuddet ventes således over programperioden reduceret med i alt 0,8 procentenheder til -1,6 pct. af BNP i 2009.

 

Konsolideringsplanen efter 2007 baserer sig på en stigning i de offentlige indtægter på 0,4 procentenheder af BNP over programperioden. Der er tale om ”andre indtægter” (disse er ikke udspecificeret, men det drejer sig formentlig om overførsler fra EU) som mere end kompenserer for et fald i de samlede skatteindtægter. De offentlige udgifter ventes forøget med 0,5 procentenheder af BNP fra 2006 til 2007 og reduceret tilsvarende i 2009. Der er over programperioden planlagt en gradvis reduktion i det offentlige forbrug (i alt 1,1 procentenheder af BNP) primært som følge af en begrænsning af de offentlige lønninger.

 

Kommissionen vurderer, at risici ved budgetfremskrivningerne i det store hele synes balancerede. Det bemærkes dog, at konsolideringsplanen er meget afhængig af reduktionen i det offentlige forbrug, og at programmet ikke tydeligt anfører, hvilke konkrete tiltag, Tjekkiet i den forbindelse vil gennemføre.

 

Programmet udskyder reduktionen af underskuddet til under 3 pct.-grænsen med mindst 2 år til trods for, at konjunktursituationen skønnes at ville være forholdsvis favorabel. Den primære årsag til at udskyde korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med mindst ét år er det forventede udgiftsskred i 2007 som følge af væsentligt forhøjede sociale overførsler samt en stigning i de offentlige udgifter til forskning og udvikling.

 

 

 

Tabel 1.2
Makroøkonomiske nøgletal for Tjekkiet
			2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Offentlige finanser (pct. af BNP):
	Offentlige indtægter		40,4	39,9	39,9	40,4	40,3	n.a.
	Offentlige udgifter (inkl. renter)		44,0	43,4	43,9	43,9	43,4	n.a.
	Faktisk budgetsaldo		-3,6	-3,5	-4,0	-3,5	-3,2	n.a.
	Primær budgetsaldo		-2,5	-2,4	-2,6	-2,0	-1,6	n.a.
	Offentlig gæld		30,4	30,6	30,5	31,3	32,2	n.a.
	Outputgab1		-0,7	0,9	1,1	1,0	1,0	n.a.
	Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)1		-3,4	-3,9	-4,4	-3,9	-3,5	n.a.
	Strukturel budgetsaldo (Komm.)1,2	Â	-3,4	-3,9	-4,4	-3,9	-3,5	n.a.
	Øvrige nøgletal (pct.):
	Real BNP-vækst		6,1	6,0	4,9	4,8	4,8	n.a.
	Inflation (HICP)		1,6	2,4	2,6	2,5	2,5	n.a.
	Beskæftigelsesvækst		0,7	1,6	1,0	0,5	0,2	n.a.
	Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)		7,9	7,2	6,7	6,5	6,5	n.a.

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

           2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Tjekkiet af marts 2007.

 

Den offentlige gæld udgør 30,4 pct. af BNP i 2006 og ventes forøget med 1,8 procentenheder til 32,2 pct. af BNP i 2009. Tjekkiet overholder med god margin kravet i Stabilitets- og Vækstpagten om en offentlig gæld på maksimalt 60 pct. af BNP.

 

Programmets budgetskøn baseres på, at realvæksten i BNP vil falde fra 6,0 pct. i 2006 til 4,9 pct. i 2007 for herefter at stabilisere sig på 4,8 pct. i perioden 2008 til 2009. På baggrund af de høje vækstrater skønnes outputgabet ifølge Kommissionens beregningsmetode at være positivt på omkring 1,0 i perioden 2006 til 2009.

 

Tjekkiets strukturelle saldo – opgjort efter den fælles EU-metode – skønnes at blive forværret fra -3,9 pct. af BNP i 2006 til -4,4 pct. af BNP i 2007 for herefter gradvist at blive forbedret til -3,5 pct. af BNP i 2009. Den årlige strukturelle forbedring fra 2007 til 2009 på 0,5 pct. af BNP svarer til benchmark.

 

Tjekkiets overordnede mellemfristede finanspolitiske mål angives at være langsigtet finanspolitisk holdbarhed, især ved at gøre fremskridt mod den mellemfristede målsætning (MTO) for den strukturelle saldo på -1,0 pct. af BNP. I forhold til sidste års konvergensprogram er fristen for realiseringen af MTO dog udskudt med ét år til 2013. Da Tjekkiets MTO er mere krævende end landets ”minimum benchmark” (estimeret til ca. -1½ pct. af BNP) burde opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen i forhold til eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud overholdes.

 

Kommissionen anfører, at den budgetmæssige stilling i programmet overordnet set ikke vurderes at være i overensstemmelse med Rådets henstilling af 5. juli 2004 under artikel 104.7 om en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i Tjekkiet senest i 2008, jf. endvidere dagsordenspunkt 2b.

 

I det tjekkiske konvergensprogram udskydes korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud til 2010. Kommissionen bemærker, at denne udskydelse givet de gode vækstudsigter og lavere end forventet budgetunderskud i 2006 vil resultere i en procyklisk finanspolitisk ekspansion.

 

Kommissionen vurderer, at der er store risici knyttet til udsigterne for den langsigtede finanspolitiske holdbarhed i Tjekkiet som følge af markant stigende pensionsudgifter som andel af BNP og stigende sundhedsudgifter. Ifølge Kommissionen indebærer den forventede budgetmæssige stilling i slutningen af programperioden – selv inden der er taget højde for de langsigtede budgetmæssige effekter af en aldrende befolkning – risici i forhold til den langsigtede holdbarhed.

 

Kommissionen påpeger, at en konsolidering af de offentlige finanser udover det allerede planlagte samt implementering af strukturreformer, især på pensions- og sundhedsområdet med henblik på at styre udgifterne, vil kunne bidrage til at mindske risici i forhold til holdbarheden.

 

RÃ¥dsudtalelser

Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitetsprogrammet for Østrig og konvergensprogrammet for Tjekkiet, der bl.a. anbefaler, at:

 

·               Østrig bør udnytte de gunstige økonomiske forhold og det lavere-end-forventede underskud i 2006 til at ”frontloade” og styrke tilpasningen i 2008 og fortsætte den finanspolitiske konsolidering mod MTO og derefter; Østrig bør implementere stærke bÃ¥nd pÃ¥ udgifterne; Østrig bør anvende alle bedre-end-forventede skatteindtægter til konsolideringen;

·               Tjekkiet bør begrænse budgetoverskridelserne i 2007 og sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008; Tjekkiet bør justere udgiftssammensætningen med henblik pÃ¥ at reducere andelen af obligatoriske udgifter; Tjekkiet i lyset af den skønnede stigning i aldersrelaterede udgifter bør forbedre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved at implementere de nødvendige pensions- og sundhedsreformer.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.  Danmarks eget konvergensprogram blev fremlagt på rådsmødet den 27. februar 2007.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2006 for Østrig og Tjekkiet.

 

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås enighed om.

 

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitetsprogrammet for Østrig og konvergensprogrammet for Tjekkiet.

 

Dagsordenspunkt 2b:           Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tjekkiet

 

Resumé

Rådet ventes at vedtage en rådsbeslutning under artikel 104.8 om, at Tjekkiets finanspolitiske tiltag, i opfølgning på rådshenstillingen af 5. juli 2004 under artikel 104.7 om at bringe det offentlige budgetunderskud under 3 pct. af BNP i 2008, er utilstrækkelige.

 

Baggrund     

Tjekkiets offentlige budgetunderskud for 2003 blev opgjort til 12,9 pct. af BNP i forbindelse med offentliggørelsen af Kommissionens forårsprognose den 7. april 2004 og Tjekkiets konvergensprogram af 13. maj 2004.[3] Såvel Kommissionen som Tjekkiet vurderede, at budgetunderskuddet fortsat ville være væsentligt højere end 3 pct. af BNP i hvert fald i 2004 og 2005.

 

Kommissionen iværksatte som følge heraf proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for Tjekkiet i kraft af vedtagelsen af en rapport den 12. maj 2004 med hjemmel i Traktatens artikel 104.3. Rapporten konkluderede bl.a., at overskridelsen af referenceværdien for budgetunderskuddet i 2003 ikke var en følge af en usædvanlig begivenhed uden for Tjekkiets kontrol eller et alvorligt økonomisk tilbageslag.

 

Den tjekkiske økonomi var i recession i slutningen af 1990’erne, men oplevede herefter vækstrater på omkring 3 pct. i årene fra 2000 til 2004. Kommissionen fandt, at den pæne vækst i perioden 2001-2003 primært var drevet af høj indenlandsk efterspørgsel, der blev understøttet af ekspansiv finanspolitik.

 

Ifølge Kommissionen var forringelsen af den offentlige budgetsaldo fra 1999 til 2003 især relateret til 1) operationer i relation til institutioner med ansvar for markedstransformation af den tjekkiske økonomi – især CKA (Czech Consolidation Agency), der varetager opgaver vedrørende omstrukturering, privatisering og konsolidering af banksektoren og det øvrige erhvervsliv – herunder de statsgarantier, som især i 2003 forøgede det offentlige underskud markant. 2) store stigninger i statens udgifter til pensioner og andre sociale ydelser fra midten af 1990’erne.

 

ECOFIN vedtog på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af henstillinger fra Kommissionen en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Tjekkiet – jf. Traktatens artikel 104.6 – og en rådshenstilling til Tjekkiet om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør – jf. Traktatens artikel 104.7.

Rådshenstillingen anbefalede bl.a., at de tjekkiske myndigheder: 

 

·               Bringer situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør hurtigst mulig.

·               Iværksætter foranstaltninger i en mellemfristet ramme med henblik pÃ¥ at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2008 pÃ¥ en troværdig og holdbar mÃ¥de i overensstemmelse med den plan for reduktion af underskuddet, som er indeholdt i Tjekkiets konvergensprogram af maj 2004 og RÃ¥dets udtalelse herom, jf. tabel 1 nedenfor.

·               Beslutsomt gennemfører de foranstaltninger, der er planlagt i konvergensprogrammet, herunder særligt besparelser i de statslige lønudgifter og udgifter i individuelle ministerier samt anvender indtægter, der eventuelt viser sig højere end budgetteret, til reduktion af budgetunderskuddet.

·               Senest den 5. november 2004 (4 mÃ¥neder efter henstillingen) effektivt gennemfører tiltagene rettet mod at opnÃ¥ mÃ¥let for underskuddet i 2005.

·               Gennemfører reformer af pensions- og sundhedssystemer for at forbedre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.

 

Rådet støttede den 18. januar 2005 Kommissionens vurdering af, at Tjekkiet havde iværksat effektive tiltag inden fristen den 5. november 2004, og at der ikke på daværende tidspunkt var behov for yderligere skridt under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

 

Indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet den 10. juli 2007 under Traktatens artikel 104.8 at tage stilling til Tjekkiets opfølgning på Rådets henstilling af 5. juli 2004 under Traktatens artikel 104.7.

 

I det tjekkiske konvergensprogram fra november 2005 blev fastsat et mål for det offentlige budgetunderskud på 2,7 pct. af BNP i 2008, jf. tabel 1. Af rådsudtalelsen vedrørende konvergensprogrammet fra den 24. januar 2006 fremgår det bl.a., at Tjekkiet blev opfordret til – i sammenhæng med et bedre budgetmæssigt resultat for 2005 såvel som bedre udsigter for den økonomiske vækst – at styrke konsolideringsindsatsen i forhold til den strukturelle budgettilpasning i lyset af den begrænsede margin mellem budgetmålet for 2008 (året for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud) og referenceværdien og med henblik at fremme realiseringen af MTO.

 

 

 

Tabel 1. Tjekkiets offentlige budgetsaldo

	2004	2005	2006	2007	2008	2009
	----------------pct. af BNP----------------
Kommissionens forårsprognose 2007	2,9	3,6	2,9	3,9	3,6	-
Konvergensprogram marts 2007	-	3,6	3,5	4,0	3,5	3,2
Konvergensprogram november 2005	3,0	3,6	3,5	3,3	2,7	-
RÃ¥dshenstillingen af 5. juli 2004	5,3	4,7	3,8	3,3	< 3,0

Kilde: Tjekkiets konvergensprogram fra hhv. november 2005 og marts 2007, Kommissionens henstilling til en rådsbeslutning under Artikel 104.8 fra maj 2007, rådshenstillingen af 5. juli 2004 samt Kommissionens forårsprognose  2007.

Anm.: Tallet i parentes er renset for effekterne af statsgarantier.

 

I det seneste tjekkiske konvergensprogram fra marts 2007 udskydes reduktionen af underskuddet til under referenceværdien på 3 pct. af BNP med mindst 2 år til trods for, at konjunktursituationen skønnes at ville være forholdsvis favorabel. Den primære årsag til at udskyde korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med mindst ét år er det forventede udgiftsskred i 2007 som følge af væsentligt forhøjede sociale overførsler samt en stigning i de offentlige udgifter til forskning og udvikling. Programmets konsolideringsplan indebærer et offentligt budgetunderskud på 4,0 pct. af BNP i 2007, 3,5 pct. af BNP i 2008 samt 3,2 pct. af BNP i 2009. I programmet præsenteres ligeledes en alternativ tilpasningsprofil, der indebærer at underskuddet reduceres til 3,3 pct. af BNP i 2008 og 2,8 pct. af BNP i 2009. Sidstnævnte baserer sig på den nye tjekkiske regerings erklæring om gennemførelse af en række politiktiltag med henblik på at reducere andelen af de obligatoriske udgifter. Disse tiltag er imidlertid endnu ikke færdigbehandlet og vedtaget. 

 

Kommissionens forårsprognose skønner det offentlige budgetunderskud i Tjekkiet til 3,9 pct. af BNP i 2007 og 3,6 pct. af BNP i 2008 (under antagelse om ”ingen nye politiktiltag”).

 

Kommissionen konkluderer, at Tjekkiet baseret på budgettet for 2007 og det seneste konvergensprogram planlægger at overskride budgetmålet for 2007 (3,3 pct. af BNP) fastlagt i rådshenstillingen under artikel 104.7 og budgetmålet for 2008 (2,7 pct. af BNP) fastsat i konvergensprogrammet for 2005 og efterfølgende godkendt af Rådet. Dette bekræftes af Kommissionens forårsprognose.    

 

Kommissionen har derfor i overensstemmelse med Traktatens artikel 104.8 rettet en henstilling til Rådet med henblik på en rådsbeslutning om, at Tjekkiets foranstaltninger i opfølgning på Rådets henstilling af 5. juli 2004 om en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 er utilstrækkelige.

Kommissionen bemærker, at der ikke efter vedtagelsen af Rådets henstilling kan siges at have været uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser i Tjekkiet. Tværtimod har den økonomiske situation i forhold til de offentlige finanser været signifikant mere gunstig end forventet.

Det forventes, at Kommissionen snarligt vil stille forslag om en fornyet rådshenstilling til Tjekkiet under Traktatens artikel 104.7.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Iværksættelsen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for Tjekkiet og Rådets første henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. juli 2004 til forhandlingsoplæg. Tjekkiets opfølgning på rådshenstilling af 5. juli 2004 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 18. januar 2005 til orientering.

Holdning

 

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støtter man den ventede rådsbeslutning under artikel 104.8 om, at Tjekkiets finanspolitiske tiltag er utilstrækkelige i forhold til rådshenstillingen af 5. juli 2004 under artikel 104.7 om at bringe det offentlige budgetunderskud under 3 pct. af BNP i 2008. Afgørelsen under artikel 104.8 er faktuel, da Tjekkiet ikke har gennemført de anbefalede stramninger.

Fra dansk side lægges vægt på, at Tjekkiet bør gennemføre sit konvergensprogram effektivt, idet en styrkelse af Tjekkiets offentlige finanser først og fremmest er afgørende for at sikre den samlet set bedst mulige udvikling i den tjekkiske økonomi.

Vedrørende andre landes holdning

Rådet ventes at vedtage en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.8., der slår fast, at Tjekkiet ikke har iværksat virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på rådshenstillingen under Traktatens artikel 104.7 af 5. juli 2004.

 

 

 

Dagsordenspunkt 2c:           Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Ungarns – opfølgning

 

Resumé

På mødet forventes ECOFIN at tage stilling til Ungarns opfølgning på Rådets henstilling af 10. oktober 2006 under artikel 104.7. Kommissionen har i en meddelelse vurderet, at der på baggrund af den nuværende information ikke er behov for yderligere skridt i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Ungarn.

 

KOM(2007)XXX

Baggrund

ECOFIN vedtog på rådsmødet den 5. juli 2004 en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.6 om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn og en rådshenstilling til Ungarn under Traktatens artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2008. Som opfølgning på en rådsbeslutning i januar 2005 under Traktatens artikel 104.8, om at Ungarn ikke havde iværksat virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på rådshenstillingen fra juli 2004, vedtog ECOFIN på rådsmødet den 8. marts 2005 en ny henstilling under artikel 104.7 om at bringe det offentlige budgetunderskud i Ungarn under 3 pct. af BNP i 2008. ECOFIN vedtog på rådsmødet den 8. november 2005 endnu en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.8 om, at Ungarns finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen fra marts 2005 var utilstrækkelige, samt rådskonklusioner, der udtrykte bekymring vedrørende udviklingen i de offentlige finanser og de makroøkonomiske ubalancer.

 

På ECOFIN-mødet den 10. oktober 2006 behandlede Rådet Kommissionens udkast til en fornyet rådshenstilling til Ungarn under Traktatens artikel 104.7. Rådet vedtog bl.a. anbefalinger om, at

 

·               De ungarske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2009.

·               De ungarske myndigheder bør reducere underskuddet pÃ¥ en troværdig og holdbar mÃ¥de i overensstemmelse med den flerÃ¥rige plan for reduktionen af underskuddet specificeret i rÃ¥dsudtalelsen om det justerede konvergensprogram offentliggjort den 1. september 2006.

·               De ungarske myndigheder bør begrænse forværringen af den finanspolitiske situation i 2006, sikre en ”front-loadet” og holdbar væsentlig korrektion af det strukturelle underskud og implementere reformer mÃ¥lrettet mod at reducere de offentlige udgifter.

·               De ungarske myndigheder bør sikre, at den offentlige bruttogældskvote bringes pÃ¥ en stram nedadgÃ¥ende bane, og at den budgetmæssige kontrol forbedres ved styrkede budgetregler og styrkelse af de institutionelle rammer.

 

Samtidig forpligtede de ungarske myndigheder sig til på halvårlig basis at aflægge rapport til Kommissionen og Rådet om fremskridt i forhold til at imødekomme henstillingen. Første implementeringsrapport blev afleveret den 26. april 2007.

Rådet fastsatte fristen for at iværksætte effektive tiltag til at realisere målene for budgetunderskuddet i 2006 og 2007 til den 10. april 2007.

Indhold

På baggrund af en vurdering fra Kommissionen forventes ECOFIN på mødet den 10. juli 2007 at tage stilling til Ungarns opfølgning på Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7.

Den offentlige saldo i 2006 og 2007

Det offentlige underskud udgjorde i 2006 9,2 pct. af BNP, hvilket er lavere end skønnet i konvergensprogrammet fra september 2006, som udgjorde grundlaget for Rådets henstilling (se tabel 1). Det bedre end forventede udfald skyldes bl.a. højere indtægter fra nyligt vedtagne skattetiltag, herunder en momsstigning, samt lavere udgifter til bl.a. offentlige investeringer.

Målet for det offentlige underskud i 2007 er 6,8 pct. af BNP, hvilket bl.a. forventes opnået via skattestigninger og lavere offentlige udgifter, herunder fastfrysning af lønudgifter, nedskæring i prissubsidier og lavere offentlige investeringer.

På baggrund af data for 1. kvartal 2007 har de ungarske myndigheder nedjusteret skønnet for det offentlige underskud i 2007 til 6,6 pct. af BNP. I forårsprognosen 2007 skønner Kommissionen imidlertid, at underskuddet vil blive 6,8 pct. af BNP, idet Kommissionen bl.a. forventer en mindre effekt af de fastfrosne udgifter.

Kommissionen vurderer, at Ungarn tilsyneladende er på rette spor med hensyn til at nå målet om et offentligt underskud på 6,8 pct. af BNP i 2007. Kommissionen vurderer endvidere, at det burde være muligt at opnå et lavere end forventet underskud i 2007, bl.a. i lyset af et lavere end forventet underskud i 2006. Dette vil være højst ønskeligt, særligt i forhold til fremskridtene mod at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2009.

Den offentlige saldo i 2008 og frem

I fremskridtsrapporten fra de ungarske myndigheder bekræftes målene for den offentlige saldo for 2008 og frem fremsat i konvergensprogrammet fra september 2006. Der er ikke redegjort for budgetudviklingen efter 2007, og der mangler en vurdering af de budgetmæssige effekter af de allerede implementerede samt planlagte reformer.

 

 

Tabel 1
Makroøkonomiske nøgletal for Ungarn
			2006	2007	2008
	Faktisk budgetsaldo (pct. af BNP)	Rapport april 2007	-9,2	-6,6	n.a.
		COM maj 2007	-9,2	-6,8	-4,9
		CP december 2006	-10,1	-6,8	-4,3
		CP september 2006	-10,1	-6,8	-4,3
	Primær budgetsaldo (pct. af BNP)	Rapport april 2007	-5,3	-2,5	n.a.
		COM maj 2007	-5,3	-2,7	-1,0
		CP december 2006	-6,2	-2,4	0,0
		CP september 2006	-6,3	-2,4	-0,2
	Konjunkturrenset budgetsaldo (pct. af BNP)	Rapport april 2007	-9,7	-6,7	n.a.
		COM maj 2007	-9,6	-6,9	-4,7
		CP december 2006	-10,5	-6,6	-3,8
		CP september 2006	-10,5	-6,7	-3,9
	Strukturel budgetsaldo (pct. af BNP)	Rapport april 2007	-9,0	-5,7	n.a.
		COM maj 2007	-9,4	-6,1	-4,6
		CP december 2006	-9,8	-5,6	-3,7
		CP september 2006	-9,7	-5,8	-3,6
	Offentlig gæld (pct. af BNP)	Rapport april 2007	66,0	66,2	n.a.
		COM maj 2007	66,0	67,1	68,1
		CP december 2006	67,5	70,1	71,3
		CP september 2006	68,5	71,3	72,3
	Outputgab (pct. af BNP) Â	Rapport april 2007	1,1	0,1	-0,4
		COM maj 2007	1,0	0,2	-0,4
		CP december 2006	0,9	-0,4	-1,2
		CP september 2006	0,8	-0,3	-0,9
	Real BNP-vækst (pct.)	Rapport april 2007	3,9	2,2	2,6
		COM maj 2007	3,9	2,4	2,6
		CP december 2006	4,0	2,2	2,6
		CP september 2006	4,1	2,2	2,6
	Inflation (HICP) (pct.)	Rapport april 2007	4,0	7,0	3,5
		COM maj 2007	4,0	7,5	3,8
		CP december 2006	3,9	6,2	3,3
		CP september 2006	3,5	6,2	3,3

Anm: Rapport april 2007 er rapporten fra de ungarske myndigheder af 26. april 2007, COM maj 2007 er Kommissionens forårsprognose 2007, CP september hhv. december 2006 er Ungarns konvergensprogrammer fra september og december 2006.

Kommissionen skønner, at underskuddet i 2008 vil falde yderligere til 4,9 pct. af BNP. Dette er ca. ½ procentpoint mere end målet på 4,3 pct. af BNP underliggende Rådets anbefaling. Forskellen afspejler bl.a., at Kommissionen ikke har indarbejdet effekterne af planlagte, men endnu ikke gennemførte, tiltag samt usikkerheden om effekten af de fastfrosne udgifter.

Kommissionen påpeger, at forskellen indikerer et behov for yderligere tiltag fra de ungarske myndigheder. Budgetudkastet for 2008 bør specificere tiltag, der understøtter målet og eventuelt overskyder det, baseret på et bedre end forventet udfald af underskuddet i 2007.

Kommissionen fremhæver endvidere, at korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2009 afhænger af en stram implementering af strukturreformer særligt i lyset af, at fastfrysningen af bl.a. de offentlige lønninger ophører.

Den offentlige gæld

De ungarske myndigheder skønner i fremskridtsrapporten, at den offentlige gæld vil stige til 66,2 pct. af BNP i 2007, hvilket er mindre end skønnet i konvergensprogrammet fra december 2006. Kommissionen skønner imidlertid, at den offentlige gæld vil stige til 67,1 pct. af BNP i 2007 og nå et niveau på ca. 68 pct. af BNP i 2008.

Samlet set vurderer Kommissionen på baggrund af den nuværende information, at Ungarn har iværksat tiltag i overensstemmelse med Rådets henstilling af 10. oktober 2006 og finder derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for yderligere skridt i proceduren om uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Ungarn.

Kommissionen fremhæver dog, at korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2009 er forbundet med risici og usikkerheder. Der mangler bl.a. specificering og implementering af de omfattende planlagte strukturreformer, og det er nødvendigt med en effektiv håndhævelse af den planlagte reduktion af de offentlige udgifter, herunder via forbedrede budgetregler.

På mødet den 10. juli forventes ECOFIN at tage Kommissionens vurdering til efterretning.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Iværksættelsen af proceduren om uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Ungarn og Rådets første henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. juli 2004 til forhandlingsoplæg. Ungarns opfølgning på rådshenstillingen af 5. juli 2004 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 18. januar 2005 til forhandlingsoplæg. Rådets anden henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. marts 2005 med henblik på  forhandlingsoplæg. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den finanspolitiske situation i Ungarn forud for ECOFIN 11. oktober 2005. Rådsbeslutningen under artikel 104.8 om, at Ungarns finanspolitiske tiltag var utilstrækkelige i forhold til rådshenstillingen af 8. marts 2005, samt rådskonklusioner om den finanspolitiske situation i Ungarn blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for EOCFIN den 8. november 2005. Rådets tredje henstilling under artikel 104.7 til Ungarn blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 10. oktober 2006.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark støtter Kommissionens vurdering af, at der på baggrund af den nuværende information ikke er behov for yderligere skridt i proceduren om uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Ungarn.

 

Danmark lægger vægt på, at Ungarn bør gennemføre sit konvergensprogram effektivt, idet en styrkelse af Ungarns offentlige finanser først og fremmest er afgørende for at sikre den samlet set bedst mulige udvikling i den ungarske økonomi.

 

Andre landes holdninger

Alle medlemslande forventes at støtte Kommissionens vurdering af, at der på baggrund af den nuværende information ikke er behov for yderligere skridt i proceduren om uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Ungarn.

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 3:             Udvidelse af euroområdet med Cypern og Malta

 

Resumé

Cypern og Malta opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen, og Kommissionen har derfor fremsat forslag om, at Cypern og Malta optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008. Alle medlemslande ventes at støtte forslagene.

 

KOM(2007)256 og KOM(2007)259

Baggrund og indhold

Kommissionen har i sin konvergensrapport af 16. maj 2007 vurderet, at Cypern opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og har derfor fremsat forslag om, at Cypern optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008, jf. traktatens artikel 122 stk. 2.

 

Kommissionen har endvidere vurderet, at Malta opfylder konvergenskriterierne, givet en rådsbeslutning om at ophæve proceduren om uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Malta. Proceduren blev ophævet på ECOFIN-mødet den 5. juni 2007, hvorefter Malta opfylder alle konvergenskriterierne. Kommissionen har ligeledes fremsat forslag om, at Malta optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008.

 

ECB har også udarbejdet en konvergensrapport om Cypern og Malta.

 

Beslutningen om optagelse af Cypern og Malta i eurosamarbejdet træffes af ECOFIN med kvalificeret flertal på baggrund af konvergensrapporterne og Kommissionens forslag samt efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer.

 

Sagen blev behandlet på ECOFIN-mødet den 5. juni 2007, hvor ministrene drøftede Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for Cypern og Malta samt Kommissionens forslag om optagelse af de to lande i euroen.

 

Optagelsen af Cypern og Malta i eurosamarbejdet ventes formelt vedtaget på ECOFIN-mødet den 10. juli 2007 efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer i forbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 21.-22. juni 2007.

 

Optagelsen af Cypern og Malta i eurosamarbejdet indebærer, at forordning 974/98 vedr. introduktion af euroen samt forordning 2866/98 vedr. omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen, skal ændres.

 

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet forventes på plenarforsamlingen den 20.-21. juni 2007 at godkende Kommissionens forslag og støtte Cypern og Maltas optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslagene om Cypern og Maltas optagelse i eurosamarbejdet har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da det forventes, at Cypern og Maltas optagelse i eurosamarbejdet blandt andet vil bidrage til visse effektivitetsgevinster samt et gennemsnitligt lavere rentespænd for Cypern og Malta og heraf afledt højere økonomisk aktivitet i de to lande, skønnes isoleret, at fortegnet på den økonomiske aktivitet i Danmark principielt er positivt, men omfanget meget småt i kraft af landenes størrelse.

 

Optagelsen af Cypern og Malta i euroen medfører, at forholdene i de to lande vil indgå i grundlaget for ECB’s fastlæggelse af renten, og at Cypern og Malta opnår medindflydelse på denne rente.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 5. juni 2007.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støttes, at Cypern og Malta opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008.

 

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene støtter, at Cypern og Malta opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008.

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 4:             Offentlige finanser i ØMU’en

 

Resumé

EU-landene ventes generelt at være positive over for formålene i Kommissionens meddelelse om sikring af effektivitet i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, der har til formål at EU-landene skal sikre mellemfristede budgetpositioner, som er tæt på balance og forebygger uforholdsmæssigt store underskud, og som er konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. ECOFIN vil muligvis vedtage rådskonklusioner vedrørende Pagtens forebyggende del.

 

Baggrund

EU-landene vedtog på ECOFIN den 20. marts og Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005 en reform af Stabilitets- og Vækstpagten. Reformen blev den 7. juli 2005 udmøntet i en revision af Pagtens lovgivning i form af to supplerende forordninger (forordningerne 1055/2005 og 1056/2005 om ændring af Pagtens oprindelige to forordninger, forordningerne 1466/97 og 1467/97).

 

ECOFIN vedtog konklusioner om de første erfaringer med den reformerede Pagt på rådsmødet den 11. juli 2006. ECOFIN fandt, på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen, at det første års erfaringer var relativt positive, især i forhold til proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, men at der samtidig var en række udfordringer med hensyn til blandt andet styrket gennemførelse af Pagtens forebyggende del og sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

 

Indhold

Kommissionen har den 13. juni 2007 offentliggjort den årlige rapport om offentlige finanser i ØMU’en samt en meddelelse om sikring af effektivitet i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del. ECOFIN ventes på rådsmødet den 10. juli 2007 at drøfte Kommissionens meddelelse og eventuelt vedtage rådskonklusioner, fx overordnede konklusioner af principiel eller procesmæssig karakter om arbejdet med at styrke gennemførelsen af Pagtens forebyggende regler.

 

Reformen af Pagten medførte øget vægt på og styrkelse af reglernes forebyggende del, der overordnet har til formål, at EU-landene skal sikre mellemfristede budgetpositioner, som er tæt på balance og forebygger uforholdsmæssigt store underskud, og som er konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

 

Reglerne indebærer således, at det enkelte EU-lands mellemfristede målsætning (MTO) for den strukturelle saldo skal sikre en sikkerhedsmargin, der gør det muligt at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at det faktiske underskud i det enkelte år holdes under 3 pct. af BNP. Målsætningen bør desuden i princippet sikre et budgetmæssigt manøvrerum og hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

 

Den reformerede Pagt indeholder en aftale om, at det enkelte lands MTO mere eksplicit skal fastlægges i lyset af finanspolitikkens samlede langsigtede holdbarhed og således tage højde for aldringens effekter på de offentlige finanser, når metoderne er udviklet og der er enighed om det i Rådet. Det enkelte land fastlægger foreløbig sin MTO i lyset af sin aktuelle offentlige gæld og potentielle vækst, idet målsætningen for den strukturelle saldo skal være mere ambitiøs desto højere gæld og desto lavere vækst. De mellemfristede målsætninger for de lande, der er med i euroen eller i ERM-II (fastkurssamarbejdet for EU-lande uden for euroen), skal ligge mellem et underskud på højst 1 pct. af BNP og ’balance eller overskud’, målt på den strukturelle saldo. Flere lande har valgt målsætninger, der er mere ambitiøse end reglerne tilsiger, typisk fordi målsætningerne er knyttet til en national strategi om sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

 

EU-landene er endvidere forpligtet til at sikre fremskridt mod deres respektive målsætninger gennem strukturelle budgetforbedringer, idet indsatsen bør være bedre i ’gode tider’, mens indsatsen kan være mere begrænset i ’dårlige tider’. De lande, der er med i euroen eller ERM-II, bør sikre strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP årligt, indtil de har nået deres mellemfristede målsætninger.

 

Med reference til disse regler noterer Kommissionen – på linje med sidste års vurdering af det første års erfaringer med reglerne – at mens der er en meget velfungerende gennemførelse af de korrigerende regler, dvs. proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, er der fortsat udfordringer med at sikre fuld gennemførelse af de forebyggende regler. Nu hvor de fleste EU-lande har korrigeret eller er lige ved at korrigere deres uforholdsmæssigt store underskud, er den store udfordring at drage fordel af den gunstige konjunkturudvikling og sikre hurtige fremskridt mod de mellemfristede målsætninger.

 

EU-landenes gennemsnitlige underskud, der toppede med over 3 pct. af BNP i 2003, er blevet næsten halveret til 1,7 pct. af BNP i 2006 og skønnes fortsat at falde i år og næste år. Den gennemsnitlige strukturelle saldo skønnes ligeledes at være blevet forbedret foreløbig tre år i træk, herunder med over 0,5 pct. af BNP årligt i både 2005 og 2006. Der ventes imidlertid kun moderate strukturelle budgetforbedringer i 2007 og 2008, hvor der fortsat vil være gode tider, og Pagtens principper derfor tilsiger strukturelle budgetforbedringer på mindst 0,5 pct. af BNP for lande, som endnu ikke opfylder deres mellemfristede målsætninger.

 

Forbedringerne af de offentlige finanser i 2006 skyldes i høj grad uventet høje merindtægter under det økonomiske opsving. Kommissionen finder, at udviklingen i indtægterne er mere gunstig end skønnet af landene i deres stabilitets- og konvergensprogrammer, men at de offentlige udgifter til gengæld også udvikler sig mindre gunstigt end planlagt. Merindtægterne synes således i nogen grad at blive anvendt til finansiering af ekstra udgifter.

 

Kommissionen lægger i lyset heraf vægt på, at landene lever op til Pagtens principper om konsolidering i gode tider og undgår at gentage tidligere tiders fejl, hvor den utilstrækkelige konsolidering under højkonjunkturen omkring 2000 var hovedårsagen til de efterfølgende finanspolitiske problemer, der blev forstærket af lavkonjunkturen.    

 

Kommissionens meddelelse fremlægger i lyset heraf en række forslag, der har til formål at sikre en mere effektiv gennemførelse af de forebyggende regler. Der er tale om forslag til uformelle principper og tiltag, der ikke indebærer nye regler eller lovgivning, men udgør et led i implementeringen af den reformerede Pagt:

 

-                 I forbindelse med vurderingerne af EU-landenes finanspolitik kan der ske en styrkelse af analyserne af den makroøkonomiske situation, herunder prisudvikling, konkurrenceevne og betalingsbalance samt spørgsmÃ¥let om gode og dÃ¥rlige tider. FormÃ¥let er at bidrage til økonomisk tilpasning i landene i euroomrÃ¥det, særligt nÃ¥r de afviger fra den generelle konjunkturudvikling i euroomrÃ¥det, og at bidrage til en finanspolitik, der understøtter en holdbar konvergensproces (’catching-up’) i EU-landene med relativt lav levestandard, fortrinsvis de nye lande.

 

-                 Kommissionen foreslÃ¥r, at EU-landenes stabilitets- og konvergens-programmer og vurderingerne heraf lægger større vægt pÃ¥ analyser og planer for kvalitet og effektivitet i de offentlige finanser, det vil sige sammensætningen af offentlige indtægter og udgifter og ændringer heri samt det forventede økonomiske afkast heraf, sikring af optimal anvendelse og finansiering af offentlige midler etc. Landene kan sÃ¥ledes styrke sammenhængen mellem deres stabilitets- og konvergensprogrammer (SCP) og deres nationale reformprogrammer (NRP) i relation til strategien for vækst og beskæftigelse, herunder ved at SCP systematisk vurderer effekterne pÃ¥ de offentlige finanser af strukturreformer i NRP.

 

-                 EU-landene kan sikre et styrket nationalt ejerskab i forhold til deres mellemfristede budgetmÃ¥l, herunder gennemførelsen af mÃ¥lene i de Ã¥rlige budgetter. Kommissionen finder, at de nationale regeringer generelt bør sikre øget involvering af de nationale parlamenter i relation til stabilitets- og konvergensprogrammerne samt RÃ¥dsudtalelserne herom, eller de nationale planer, der ligger til grund for programmerne og deres budgetmÃ¥l. Landene bør endvidere sikre styrket koordination pÃ¥ tværs af regeringsniveauer, stat og lokale myndigheder, i forhold til budgetmÃ¥lene. Kommissionen stiller spørgsmÃ¥l om, om man bør indføre og offentliggøre et ’stabilitetsprogram for euroomrÃ¥det’, der sammenfatter og danner baggrund for vurderingerne af de individuelle eurolandes programmer.

 

-                 Kommissionen opfordrer til, at landene indfører mellemfristede rammer for finanspolitikken, der fx indebærer flerÃ¥rige regler for udviklingen i de offentlige udgifter, og sikrer konsistens mellem disse planer samt stabilitets- og konvergensprogrammerne og de Ã¥rlige budgetter. Kommissionen henviser til de positive erfaringer med mellemfristede rammer og regler for finanspolitikken i nogle EU-lande.

 

-                 Kommissionen foreslÃ¥r, at EU-landene i deres stabilitets- og konvergensprogrammer fremlægger skøn for udviklingen i de offentlige finanser under forudsætning af uændret politik, herunder for at styrke fokus pÃ¥ de nødvendige ændringer af den økonomiske politik, som er pÃ¥krævet for at overholde landenes respektive mellemfristede budgetmÃ¥l. Landene bør sÃ¥ præcist som muligt specificere de tiltag, der planlægges gennemført for at nÃ¥ budgetmÃ¥lene.

 

-                 Samarbejdet skal i stadig højere grad sikre konsistens mellem de mellemfristede planer for finanspolitikken og det overordnede mÃ¥l om finanspolitisk holdbarhed pÃ¥ lang sigt. Kommissionen vil opprioritere arbejdet med at udvikle de metoder, der i medfør af aftalen om reform af Pagten skal danne grundlag for landenes fastsættelse af konkrete mellemfristede budgetmÃ¥l (MTO’er), som tager højde for den samlede holdbarhed ved at indregne de fremadrettede stigninger i de aldringsrelaterede nettoudgifter i kravene til finanspolitikken.

 

-                 Kommissionen finder, at der i vurderingerne af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer bør lægges større vægt pÃ¥ overvÃ¥gning af gennemførelsen af tidligere budgetplaner med henblik pÃ¥ at identificere og rette op pÃ¥ Ã¥rsagerne til afvigelser fra budgetmÃ¥lene. Der bør især fokuseres pÃ¥ udviklingen i de offentlige udgifter, idet landene generelt baserer deres konsolideringsplaner pÃ¥ udgiftskontrol og budgetskred som hovedregel skyldes overskridelser af udgiftsrammerne.

 

Når det særligt gælder eurolandene, kan der arbejdes med at sikre styrket konsistens mellem de mellemfristede mål og de årlige budgetter inden for rammerne af eurogruppens midtvejsevaluering af finanspolitikken (Mid-Term Review of Fiscal Policies). Eurogruppen har for nylig besluttet at gennemføre en sådan årlig strategisk drøftelse af finanspolitikken forud for de enkelte eurolandes udarbejdelse og vedtagelse af det kommende års budget inden for rammerne af de nationale budgetprocedurer.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrørende reform af Stabilitets- og Vækstpagten blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for en række møder i ECOFIN ultimo 2004 og primo 2005, senest m.h.p. forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 8. marts 2005. Folketingets Europaudvalg modtog en redegørelse for aftalen om reform af Stabilitets- og Vækstpagten – indgået på ECOFIN den 20. marts 2005 og DER den 22.-23. marts 2005 – dateret den 31. marts 2005, jf. EUU alm. del. – Bilag 81. ECOFIN’s drøftelse af det første års erfaringer med den reformerede Pagt blev forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN den 11. juli 2006.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man Kommissionens overordnede intention om at styrke effektiviteten af Pagtens forebyggende regler med fokus på efterlevelse af EU-landenes mellemfristede budgetmål. Det er afgørende, at arbejdet med alle relevante dele af finanspolitikken, herunder fx de offentlige finansers kvalitet og prioriteringen af udgiftsområder, foregår inden for rammerne af overordnede mellemfristede mål for de offentlige finanser i konsistens med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

 

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at være positive over for at overveje nærmere hvordan man kan styrke Pagtens forebyggende regler.

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 5:             Relationer til tredjelande

 

Resumé

Rådet (ECOFIN) vil eventuelt den 10. juli 2007 af det afgåede tyske formandskab og Kommissionen blive orienteret om resultatet af EU-USA-topmødet den 30. april 2007 samt – på baggrund af en præsentation ved Kommissionen – udveksle synspunkter om dialogen med tredjelande inden for det økonomiske område.

 

Baggrund og indhold

På topmødet den 20. juni 2005 vedtog EU og USA en økonomisk deklaration i form af at et initiativ til fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst[4]. Initiativet fokuserer bl.a. på øget samarbejde om regulering, øget integration af de respektive finansmarkeder, tilskyndelse til innovation og udvikling af teknologi, fremme af handel, rejseaktivitet og sikkerhed, facilitering af gensidige investeringer, fremme af energieffektivitet, beskyttelse af ophavsret samt styrkelse af samarbejde vedr. konkurrencepolitik, offentlige indkøb og tjenesteydelser. 

 

De enkelte landes regeringer blev på topmødet opfordret til at arbejde videre med opgaverne skitseret i den økonomiske deklaration, herunder til at udarbejde et fælles arbejdsprogram for de aftalte prioriteter. Det endelige fælles EU-USA arbejdsprogram blev godkendt på et uformelt EU-USA ministermøde den 30. november 2005. 

 

På EU-USA topmødet den 21. juni 2006 besluttede man at forstærke indsatsen for at fremme økonomisk vækst og innovation samt reducere barrierer for transatlantisk handel og transatlantiske investeringer ved implementering af alle aspekter af det økonomiske initiativ i overensstemmelse med det fælles arbejdsprogram.

 

ECOFIN var involveret både i forberedelsen af og opfølgningen på EU-USA topmødet i 2006.

 

Indhold

ECOFIN ventes den 10. juli 2007 af det afgåede tyske formandskab og Kommissionen at blive orienteret om resultatet af EU-USA topmødet den 30. april 2007.

 

Derudover vil der muligvis på baggrund af en præsentation ved Kommissionen blive udvekslet synspunkter om dialogen med tredjelande inden for det økonomiske og finansielle område med inspiration i det transatlantiske samarbejde.

 

På EU-USA topmødet i år blev bl.a. vedtaget en ramme for transatlantisk økonomisk integration, der udgør det langsigtede fundament for opbygningen af en stærkere og mere integreret transatlantisk økonomi, herunder særligt ved at fremme samarbejde om at reducere de administrative byrder og accelerere arbejdet med prioriterede projekter (de såkaldte ”lighthouse priority projects”) inden for områderne ophavsret, handel, investeringer, finansielle markeder og innovation. Der forventes fremskridt i forhold til de konkrete projekter seneste i forbindelse med EU-USA topmødet i 2008. 

 

Der var ligeledes på topmødet enighed om etablering af det Transatlantiske Økonomiske Råd med repræsentanter for USA og EU (Kommissionen i samarbejde med EU-formandskabet). Rådet skal mellem topmøderne styre arbejdet og overvåge fremskridt i forhold til at sikre konkrete resultater og økonomisk integration mellem EU og USA, herunder på det reguleringsmæssige område. Der lægges op til, at Rådet skal vedtage et arbejdsprogram baseret på det oprindelige initiativ fra 2005. Rådet vil skulle afrapportere hvert halve år og mødes mindst én gang om året.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen i ECOFIN vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. I det omfang ECOFIN’s inddragelse fremmer konkrete resultater i EU-USA samarbejdet, vurderes der at være en potentiel og positiv makroøkonomisk effekt af bl.a. barrierenedbrydende, konkurrencefremmende og teknologiudviklende tiltag.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 11. oktober 2005. Forberedelsen af og opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2006 på det økonomiske område blev forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN henholdsvis den 7. juni og den 11. juli 2006.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt bestræbelserne på at styrke og udnytte det transatlantiske samarbejde, herunder mellem EU og USA.

 

Inden for det økonomiske område lægger man fra dansk side vægt på at få nedbrudt handels- og investeringsbarrierer og styrket samarbejdet vedrørende bl.a. regulering, ophavsret samt forskning og uddannelse.   

 

Topmødets konklusioner for så vidt angår det fremtidige økonomiske samarbejde flugter godt med regeringens langsigtede målsætning om etableringen af en transatlantisk markedsplads.

 

Fra dansk side støtter man bestræbelser på en så konkret opfølgning på EU-USA topmødet i april 2007 som muligt.

 

Danmark støtter ligeledes, at dialogen mellem EU og tredjelande på det økonomiske, finansielle og reguleringsmæssige område fremmes. 

 

Andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene et bredt ønske om at styrke samarbejdet med USA, og det tyske formandskab opnåede i forberedelsesprocessen op til topmødet bred opbakning til bestræbelserne på at skabe fremdrift bl.a. inden for det økonomiske område.

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 8:             Makrofinansiel assistance til Libanon

 

Resumé:

Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag om makrofinansiel assistance til Libanon på 80 mio. euro i perioden 2007-2008. Der ventes enighed blandt medlemslandene om forslaget.

 

KOM(2007)xxx

Baggrund og indhold

Libanon er et af verdens mest forgældede lande. Den offentlige gæld udgjorde i 2006 178 pct. af BNP, og Libanons offentlige underskud steg til 11,1 pct. af BNP i 2006 fra 8,5 pct. af BNP i 2005. Den kritiske finanspolitiske situation skyldes bl.a. konflikten med Israel i 2006 samt effekterne af tidligere økonomisk politik.

Betalingsbalancen forventes endvidere forværret i 2007 som følge af en stor udstrømning af kapital pga. den nuværende usikre politiske situation.

Libanons nye regering, som tiltrådte efter mordet på tidligere premierminister Hariri i 2005, har genoptaget reformprocessen i landet og vedtog i januar 2007 et omfattende reformprogram, som skal forbedre de finanspolitiske, strukturelle og sociale forhold i landet. Reformprocessen foregår imidlertid under vanskelige vilkår som følge af bl.a. den politiske ustabilitet i landet og manglende national konsensus om de nødvendige reformer.

For at afhjælpe Libanons økonomiske situation har IMF i april 2007 besluttet at yde finansiel støtte til Libanon på 77 mio. USD i 2007 (knap 60 mio. euro). Støtten ydes gennem programmet for ”Emergency Post-Conflict Assistance” (EPCA). Programmet udløber ved udgangen af 2007, men Libanon forventes efterfølgende at søge om støtte fra et af IMF’s andre programmer, fx ”Stand-By Arrangement”.

IMF vurderer, at Libanons residuale finansieringsbehov efter støtte fra IMF og Verdensbanken udgør ca. 1,7 mia. euro i 2007 og ca. 0,8 mia. euro i 2008.

På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om mulig makrofinansiel assistance til Libanon på 80 mio. euro, hvoraf 50 mio. euro ydes som lån og 30 mio. euro som gavebistand. Herved vil EU støtte Libanons fiskale konsolidering.

Kommissionen foreslår, at bistanden udbetales i maksimalt tre rater i perioden 2007-2008. Udbetalingen af støtten vil være betinget af, at Libanon opfylder en række kriterier fastlagt i et ’Memorandum of Understanding’, som forhandles efter vedtagelse af rådsbeslutningen.

Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldte Genval-kriterier, der blandt andet angiver, at der skal være tale om en exceptionel støtte i forbindelse med betalingsbalancekriser.

Kommissionen vurderer, at Genval-kriterierne er opfyldt. Ligeledes er kriteriet om, at der maksimalt må ydes 33 pct. af det residuale finansieringsbehov i støtte til Libanon, opfyldt, da den foreslåede bistand udgør ca. 3 pct. af det samlede finansieringsbehov for 2007 og 2008.

Den usikre politiske situation i Libanon kan muligvis medføre problemer i forhold til overgangen fra IMF’s EPCA-program til et andet IMF-program. Dette vil i så fald få konsekvenser for tildelingen af makrofinansiel assistance, som er betinget af IMF’s engagement i landet.

På baggrund af foreløbige drøftelser af Kommissionens kommende forslag ventes landene at bakke om forslaget.

Kommissionen ventes således snarest at fremsætte forslag om makrofinansiel assistance til Libanon på 80 mio. euro. Forslaget ventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet holdning i sagen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil med den foreslÃ¥ede udgiftsramme medføre en udgift pÃ¥ EU's budget til makrofinansiel bistand (gavebistand) pÃ¥ 30 mio. euro i 2007, hvoraf Danmark betaler ca. 2 pct. svarende til ca. 4,5 mio. kr.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støttes tildelingen af makrofinansiel assistance til Libanon.

 

Andre landes holdninger

Alle medlemslandene forventes at støtte et kommende forslag om makrofinansiel assistance til Libanon.