Ref.: 07-00554-4  Kontakt:  Niels Hoffmeyer                Dasha Krivonos
Dir. tlf:     33 37 36 02 eller                33 37 55 37
(Økonomigruppen i Folketinget)
|
til Det
Energipolitiske udvalg (EPU)
|
I april 2006 udarbejdede Økonomigruppen i Folketinget en minianalyse om â€Danmarks energieffektivitet og Kyoto-protokollen (CO2-emissioner)â€. Analysen var udarbejdet til brug for Folketingets Energiudvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget og Europaudvalget. I dette notat opdateres tallene for energiforbrug og energieffektivitet og tallene for Danmarks CO2-emissioner føres frem til 2006. Endvidere omtales regeringens klimaplan frem til 2012. Herudover er der i notatet foretaget en række supplerende beregninger i relation til energieffektivitet og CO2-emissioner.
           Det er vigtigt at påpege, at når der tales om energieffektivitet i notatet (og i minianalysen fra april 2006), er det produceret BNP pr. energienhed, altså samfundets produktion pr. forbrugt energienhed. Des højere produktion pr. energienhed, des højere energieffektivitet. Det svarer til, at man for eksempel måler bilers energieffektivitet ved at opgøre antal kørte kilometer pr. liter. Det er et effektivitetsmål, der er nemt at forstå og bruge.
           I de officielle publikationer byttes tallene om, og man måler energiintensitet, dvs. energiforbrug pr. produceret enhed BNP. Det betyder, at faldende energiintensitet indikerer stigende effektivitet ved energiudnyttelsen. Det er også en måde at måle på, men målemetoden er måske knap så enkel og forståelig. Der er en entydig – matematisk – sammenhæng mellem de to målemetoder.
Figur 1
Kilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen, samt egne beregninger
Note: Det korrigerede energiforbrug er bruttoenergiforbrug â€renset†for eleksport og elimport.
Det ses af Figur 1, at det danske bruttoenergiforbrug stort set har været konstant i perioden 1972-2006. Altså i snart 35 år. Det er noget af en præstation. Samtidig er vores BNP steget med ca. 80 procent i samme tidsrum. Der er dog en underliggende tendens til at energiforbruget er steget en smule i løbet af de sidste par år.
Det faktiske forbrug svinger meget afhængigt af eleksporten. Af Figur 2 nedenfor ses, at medens Danmark i perioden 1972-1993 stort set kun var nettoimportør af el, så er vi fra 1994 og fremefter i varierende grad blevet eksportør af el. Det påvirker energiforbruget og CO2-emissionerne i Danmark.
Figur 2
Kilde: Energistyrelsen
Figur 3
Kilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen samt egne beregninger
Energieffektiviteten kan måles på to forskellige måder. Enten ved brug af det korrigerede energiforbrug (ekskl. eleksport og elimport) eller ved brug af det mere svingende faktiske energiforbrug, der også medtager energiforbrug ved eleksport. Energistyrelsen i Danmark bruger det korrigerede energiforbrug, medens EU bruger det faktiske energiforbrug ved effektivitetsberegninger (energintensitet).
Af Figur 3 ses det, at vi i 1972 kunne producere godt 0,9 mio.kr. i BNP. pr. Terajoule energiforbrug. I 2006 var tallet steget til ca. 1,7 mio.kr. BNP i pr. energienhed. Det giver en stigning på knap 80 procent i energieffektivitet. Stigningen er en smule mindre for det faktiske energiforbrug, ligesom tallene svinger meget mere.
Det betyder, at vi i perioden 1972-2006 har â€presset†ca. 80 procent mere produktion ud af hver energienhed vi bruger. Det er noget nær verdensrekord. I Tabel 1 nedenfor ses udviklingen i perioden 2000-2006.
Tabel 1: Seneste 6 års udvikling i Dansk energiforbrug og effektivitet
Årlig realvækst i % |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Ændring 2000-06 |
Korrigeret energiforbrug (brutto) |
-0,6% |
-0,3% |
-1,2% |
0,7% |
0,8% |
0,9% |
1,4% |
2,4% |
Energieffektivitet (korrigeret energiforbrug) |
3,9% |
1,0% |
1,8% |
-0,3% |
1,3% |
2,3% |
1,6% |
7,9% |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Faktisk energiforbrug (brutto) |
-3,1% |
2,6% |
-1,4% |
5,7% |
-2,9% |
-1,9% |
6,2% |
8,1% |
Energieffektivitet (faktisk energiforbrug) |
6,6% |
-1,8% |
2,1% |
-5,0% |
5,2% |
5,1% |
-2,9% |
2,2% |
Kilde: Energistyrelsen samt egne beregninger
Figur 4 nedenfor er udarbejdet et mål for energieffektiviteten, hvor der er taget et gennemsnit af det korrigerede energiforbrug og det faktiske energiforbrug. Energieffektiviteten er endvidere opdelt på perioder.
Figur 4
Kilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen, samt egne beregninger
Det ses, at der i perioderne 1972-74 og 1979-84 indtraf særligt store stigninger i energieffektivteten, hvilket primært skyldes at energipriserne tredobledes i hver af perioderne.
           Men det er også bemærkelsesværdigt, at der i perioden 1993-2006 har været næsten ubrudt stigning i energieffektiviteten. Den store stigning i perioden skyldes blandt andet, at den vedvarende energi for alvor bliver udbygget i denne periode, og at kraft-varme udbygningen også begynder at vise sin energieffektivitet i dette tidsrum. Andre politiske beslutninger, spiller også en rolle.
Figur 5
Kilde: Eurostat samt egne beregninger
Note: Der anvendes det faktiske energiforbrug (dvs. inklusiv eleksport)
           Af Figur 5 ovenfor ses, at der siden 1991 har været en stigning i dansk energieffektivitet pÃ¥ 30 procent, medens energieffektiviteten i EU (de 15 â€gamle†EU-lande før 2004) kun er steget med 15 procent. Det er især indenfor de sidste 10 Ã¥r, at dansk energieffektivitet er løbet fra EU-15.
           Af Figur 6 nedenfor fremgÃ¥r, at Danmark (og Japan) stadig har den højeste energieffektivitet i verden.Â
Figur 6
Kilde: â€Energistatistik 2005â€, Energistyrelsen
Note: Schweiz er ikke med i data, men har en ligeså høj energieffektivitet som Danmark og Japan.
           I Figur 7 er vist udviklingen i CO2-emissionerne inddelt i forskellige perioder.
Figur 7
Kilde: Energistyrelsen samt egne beregninger
Det ses, at CO2-emissionerne svinger meget i perioden 1972-2006 indenfor intervallet 50-72 mio. tons pr. år. Toppen nås i 1996, hvor der var rekord i dansk eleksport.
Bunden nås i 1988-1990 samt i 2005. I 1988-90 var der rekordimport af el. Samtidig var 1990 (desværre!) basisår for Kyoto-protokollens nedbringelse af CO2-emissionerne. Det er sværere for Danmark at nedbringe CO2-emissionerne med 21 procent i perioden 2008-2012 i forhold til 1990 som basisår, når netop dette år i forvejen var atypisk lavt.
           Både i 2003 og 2006 var eleksporten meget stor, og det er baggrunden for de høje CO2-emissioner i disse år.
           Generelt er niveauet for CO2-emissionerne i perioden 1994-2006 pÃ¥virket i opadgÃ¥ende retning af, at Danmark netop i denne periode blev eksportør af el. Det ses dog ogsÃ¥, at der trods den store eksport er en samlet nedadgÃ¥ende tendens i perioden 1996-2006. Vi er tilsyneladende blevet mere â€emissionseffektive†i denne periode (jf. figur 8 pÃ¥ næste side).
Men der er heller ingen grund til at skjule, at der er en underliggende tendens til at nedgangen i CO2-emissionerne er stoppet i 2005 og 2006. Det viser tallene for de korrigerede CO2-emissioner (korrigerede for eleksport og elimport).
I Figur 8 nedenfor er lavet nogle beregninger der viser udviklingen i vores â€emissionseffektivitetâ€, dvs. hvor mange tons CO2, der bliver udledt pr. forbrugt brændselsenhed (faktisk energiforbrug). Des lavere tallet er, des bedre.
Figur 8
Kilde: Energistyrelsen samt egne beregninger
               Det ses af Figur 8, at CO2-emissionerne pr. forbrugt energienhed i hele perioden 1972-1996 næsten konstant lå i intervallet 70-75 tons pr. forbrugt terajoule. I perioden 1997-2006 er CO2-emissionerne imidlertid faldet, og ligger i intervallet 60-70 tons pr. energienhed, svarende til et fald (eller en forbedring) på 1 ton pr. år for hver enhed energi, der bruges.
           Så vi er blevet mere effektive med hensyn til at udlede mindre CO2 pr. forbrugt energienhed. Faldet skal blandt andet ses i lyset af, at der i samme periode bruges mere vedvarende energi og naturgas og mindre olie og kul. Men det store spørgsmål er, om vi er blevet effektive nok!
I Figur 9 nedenfor er vist en opgørelse over udviklingen i de globale og de danske CO2-emissioner siden 1972.
Figur 9
Kilde: Klimarapport III, IPPC
Det ses, at medens Danmarks CO2-emissioner har været næsten konstante siden 1972, dog med en nedadgående tendens siden 1996, er de globale CO2-emissioner steget voldsomt. Siden 1972 har stigningen været på næsten 80 procent.
          Â
           Det mest alarmerende er imidlertid, at de globale emissioner er steget næsten eksplosivt efter 1994. Man kan se, at stigningen i tiårs perioden 1994-2004 næsten var ligeså stor som i hele den foregående periode på 21 år fra 1972 til 1993. Og de globale CO2-emissioner stiger fortsat med stor hastighed i dag.
I Figur 10 nedenfor er en figur der viser forløbet af samlede danske emissioner af drivhusgasser omregnet til et samlet tal, nemlig millioner tons CO2-ækvivalenter (det drejer sig om CO2, metan, lattergas og de såkaldte industri-gasser).
Figur 10
Kilde: Energistyrelsen samt egne beregninger
           De samlede emissioner er sidst opgjort til 72,5 mio. tons i 2006, hvilket er over basisåret (1990) der er på 69,3 mio. tons. I regeringens oplæg til en dansk klimaplan (december 2006) er regnet med et fald til 67,8 mio. tons pr. år i perioden 2008-2012. Det er 13 mio. tons over det danske Kyoto-mål, som er på 54,8 mio. tons pr. år.
Denne manko vil søges nedbragt ved en række konkrete foranstaltninger såsom reduceret kvotetildeling m.v. (5,2 mio. tons), nationale klimatiltag m.v. (4,3 mio. tons) og klimaprojekter i udlandet m.v. (3,5 mio. tons). I den forbindelse vedtog Folketinget den 1. juni 2007 en lov (L 183) om tildeling af CO2-kvoter for perioden 2008-2012 m.v..
Med venlig hilsen
Niels Hoffmeyer og Dasha Krivonos