Dagsordenspunkt 1:             Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvår 2007

 

Resumé

Det nye formandskab (Tyskland) har forud for rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007, som det er normal praksis, fremlagt sit arbejdsprogram vedrørende ECOFIN’s arbejde.

 

Baggrund og Indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det tyske formandskab tager udgangspunkt i formandskabets eget arbejdsprogram, som blev offentliggjort i december 2006, samt det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Tyskland, Portugal og Slovenien har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002.

 

Formandskabet har følgende overordnede prioriteter for ECOFIN’s arbejde:

 

1.        Økonomisk-politisk samarbejde

2.        EU’s budget

3.        Finansielle tjenesteydelser

4.        Skatter og afgifter 

5.        Bedre regulering

 

1. Økonomisk-politisk samarbejde

Fra årsskiftet indførte Slovenien euroen, hvilket udvidede euroområdet til 13 lande og flere af de nye medlemslande kan forventes at ansøge om optagelse i euroen i løbet af 2007. Under det tyske formandskab ventes ECOFIN at følge Sloveniens implementering af euroen tæt, ligesom man fra formandskabets side vil bistå eventuelle fremtidige medlemmer af ERMII-samarbejdet i deres ansøgningsforberedelser.

 

ECOFIN ventes i foråret 2007 at evaluere medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer. Her lægges der fra formandskabets side op til, at landenes programmer grupperes efter fælles karakteristika og drøftes under ét samt at der i evalueringerne lægges særlig vægt på landenes forskellige udfordringer. ECOFIN forventes at behandle stabilitets- og konvergensprogrammerne på rådsmøderne i februar, marts og maj 2007.

 

Implementeringen af den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt forventes fortsat i løbet af 1. halvår af 2007, både vedr. den forbyggende og den korrigerende del, herunder vurderinger af landenes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer. Det tyske formandskab lægger i denne forbindelse op til øget fokus på den langsigtede holdbarhed i medlemslandenes offentlige finanser.

 

Som led i forberedelserne af Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007, ventes formandskabet at fremlægge et ”Key Issues Paper”, som skal danne grundlag for prioriteterne for ECOFIN’s fremtidige arbejde for at sikre beskæftigelse, vækst og velstand. Formandskabet fremhæver følgende prioriteter: kvalitet af de offentlige finanser, øget finansiel integration, bedre regulering, harmonisering af skattesystemerne samt forbedrede betingelser for iværksætteri og innovation.

 

I forlængelse af Lissabon-strategien og medlemslandenes nationale reformprogrammer, som behandledes i november 2006, ventes ECOFIN under det tyske formandskab at drøfte Kommissionens fremskridtsrapport og de opdaterede overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG), herunder landespecifikke anbefalinger.

 

2. EU’s budget

Kommissionen ventes på rådsmødet den 8. maj 2007 at præsentere ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2008. ECOFIN ventes forud for dette at drøfte rådets overordnede prioriteter for budgettet for 2008. Budgettet for 2008 ventes endeligt vedtaget under det kommende portugisiske formandskab i 2. halvår 2007.

 

Som opfølgning på aftalen om EU’s finansielle perspektiver 2007-13 udestår enighed om rådsafgørelsen om egne indtægter, som bl.a. fastlægger de tekniske bestemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-budgettet, herunder bestemmelserne vedr. rabatter. Formandskabet ventes at skulle arbejde videre med dette med henblik på at søge at opnå enighed.

 

På rådsmødet den 7. november 2006 præsenterede Revisionsretten sin års­beretning for regnskabsåret 2005 med tilhørende revisionserklæ­ring. Beretningen ventes behandlet i Rådets budgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse af en henstilling til Europa-Parlamentet. Henstillingen ventes drøftet i ECOFIN den 27. februar 2007.

 

3. Finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes det tyske formandskab i 1. halvår af 2007 at fortsætte arbejdet med implementeringen af handlingsplanen for de finansielle markeder samt at følge op på Kommissionens hvidbog vedrørende den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010. Formandskabet vil således fortsætte og fremskynde det arbejde der pågår i Rådets arbejdsgrupper, særligt vedrørende tiltag til udbygningen af et effektivt fælles betalingsområde i euro.

 

Formandskabet forventes ligeledes at fortsætte bestræbelserne på at lette strukturerne i tilsynet af det finansielle marked, idet et effektivt tilsyn kan øge den finansielle integration mellem medlemslandene. Således ventes ECOFIN i det 1. halvår af 2007 at prioritere bedre regulering af den finansielle sektor og øget konvergens i tilsynspraksis højt. I den forbindelse ventes ECOFIN at behandle den planlagte rapport vedr. ”Lamfalussy-processen” på rådsmødet i maj 2007. Derudover ventes ECOFIN at arbejde videre på forbedring af virksomhedernes markedsadgang i forhold til grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i den finansielle sektor.

 

I ECOFIN ventes endvidere en drøftelse af Kommissionens meddelelse om indskydergaranti samt en drøftelse af behovet for større gennemsigtighed vedr. hedge fonde. Ydermere forventes ECOFIN i 1. halvår af 2007 at støtte Kommissionens arbejde på et ”Solvency II” direktivforslag, som skal øge forsikringsinstitutters finansielle stabilitet og konkurrenceevne samt øge beskyttelsen af forsikringstagere.

 

Endelig ventes ECOFIN i løbet af det tyske formandskab at drøfte Kommissionens hvidbog om investeringsforeninger.

 

4. Skatter og afgifter

Formandskabet ventes at fortsætte strategien om forenkling og modernisering af afgiftssystemet med det mål at bekæmpe skattesvig. Det tyske formandskab vil i den forbindelse støtte initiativer til indførelse af generel omvendt betalingspligt på moms, ligesom arbejdet på en forenkling af reglerne for handel med afgiftspligtige varer inden for det indre marked, ventes fremskyndet.

 

Der ventes på ECOFIN i 1. halvår af 2007 en videre drøftelse af en række allerede fremsatte momsrelaterede forslag indeholdt i den såkaldte ”momspakke”, herunder beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B) og administrative forenklingsforslag (One Stop Shop og 8. momsdirektiv).

 

Formandskabet ventes desuden at fortsætte arbejdet med harmonisering af skattesystemerne, således at de administrative byrder i forbindelse med selskabers grænseoverskridende aktiviteter reduceres. Formandskabet vil derfor arbejde for fremskridt i det tekniske arbejde vedr. en fælles konsolideret selskabsskattebase i EU, der ventes drøftet på ECOFIN i juni 2007.

 

Endelig ventes ECOFIN at drøfte yderligere harmonisering af energibeskatning (beskatning af diesel anvendt til kommercielle formål) samt medlemslandenes fortsatte efterlevelse af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning.

 

5. Bedre regulering

Formandskabet ventes – i tæt samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet – at fortsætte arbejdet i ECOFIN og Rådet (konkurrenceevne) med bedre regulering. Udgangspunkt for arbejdet er de seks foregående formandskabers initiativer for bedre regulering (2004-2006). Det ventes, at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, udveksling af ”best practice” medlemslandene imellem samt udvikling af konsistent metodologi til måling af de administrative byrder.

 

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mål og med at integrere en fælles metode til måling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedrørende konsekvensvurderinger.

 

Endelig ventes ECOFIN på rådsmødet i januar 2007 at drøfte en ekstern evaluering af Kommissionens konsekvensvurderingssystem. 

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Præsentationen af det tyske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke umiddelbart statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det tyske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det tyske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår af 2007.

 

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det tyske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår af 2007.

 Bilag

 Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel	Forløb/status
Det tyske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram	Det tyske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 30. januar 2007. Kommissionen offentliggjorde sit arbejdsprogram for 2007 ultimo oktober 2006, herunder for ECOFIN’s arbejde.
De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)   Traktatens artikel 99 EF (kvalificeret flertal)	Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU.   Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter RÃ¥det pÃ¥ baggrund af Det Europæiske RÃ¥ds konklusioner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinier bestÃ¥ende af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen (EG). Da BEPG er det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for sÃ¥ vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker”. Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der blev gennemført pÃ¥ forÃ¥rstopmødet i marts 2005, hvor det bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treÃ¥rig cyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinier bestÃ¥ende af BEPG’erne og EG’erne. Den første periode i den nye cyklus er 2005-2008.   Som en del af de integrerede retningslinier blev BEPG’erne for 2005-2008 udarbejdet af ECOFIN i første halvÃ¥r af 2005. Retningslinierne blev forelagt Det Europæiske RÃ¥d den 16.-17. juni 2005 og endeligt vedtaget af ECOFIN den 12. juli 2005.   ECOFIN udarbejdede som led i forberedelsen af Det Europæiske RÃ¥d den 23.-24. marts 2006 et ”key issues” papir indeholdende forslag til fremadrettede prioriteringer i forhold til de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og de nationale reformprogrammer.   ECOFIN ventes under det tyske formandskab – pÃ¥ baggrund af Kommissionens Ã¥rlige fremskridtsrapport fra december 2006 om de nationale reformprogrammer – at arbejde videre med opdatering BEPG’erne. Der lægges heri op til, at de generelle BEPG’er ledsages af landespecifikke anbefalinger.
Traktatens artikel 104 EF (kvalificeret flertal)	Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabilitets- og Vækstpagten.   Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlemslande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer forventes behandlet af ECOFIN pÃ¥ møderne i februar, marts og maj 2007.   ECOFIN opnÃ¥ede pÃ¥ et møde den 20. marts 2005 enighed om en aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret pÃ¥ Det Europæiske RÃ¥d den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter udmøntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. RÃ¥dets forordninger nr. 1466/97 og 1467/97, som ændret ved RÃ¥dets forordninger 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27. juni 2005.   Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-programmer blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.   ECOFIN ventes under det tyske formandskab at fortsætte implementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder at vedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer. Fra formandskabets side vil der blive lagt særlig vægt pÃ¥ langsigtet bæredygtighed i medlemslandenes offentlige finanser.
Samarbejde om økonomisk politik – løbende   Traktatens artikel 99 EF (kvalificeret flertal)	ECOFIN drøftede den 17. februar og den 8. marts 2005 Kommissionens synteserapport vedr. Lissabon-strategien som et led i ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske RÃ¥d den 22.-23. marts 2005. Konklusionerne fra topmødet fremhæver nødvendigheden af at effektivisere og rationalisere de Ã¥rlige strukturpolitiske afrapporteringer sÃ¥ledes, at medlemsstaterne udarbejder ét nationalt reformprogram, der bÃ¥de inkluderer de strukturpolitiske initiativer, landet har taget, og dem det pÃ¥tænker at tage i fremtiden.   Som led i implementeringen af den relancerede Lissabon-strategi behandlede ECOFIN den 28. november 2006 de opdaterede nationale reformprogrammer. Dette skete pÃ¥ baggrund af Kommissionens Ã¥rlige fremskridtsrapport om de nationale reformprogrammer, som offentliggjordes i december 2006.
Makroøkonomisk dialog (Køln-processen)	Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes i forbindelse med ECOFIN to gange årligt.
Budgetsager	EU’s budget for 2008: Kommissionen ventes pÃ¥ rÃ¥dsmødet den 8. maj 2007 at præsentere ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2008 inden for rammerne af de finansielle perspek­tiver og de fastlagte retningslinier for budgettet. ECOFIN foretager sin første læsning af budgetforslaget den 13. juli og den anden læsning i november. Den endelige aftale om budgettet for 2008 ventes indgÃ¥et med Europa-Parlamentet i december under det portugisiske formandskab.   Egne indtægter: Som opfølgning pÃ¥ aftalen om EU’s finansielle perspektiver 2007-2013 udestÃ¥r at opnÃ¥ enighed om rÃ¥dsafgørelsen om egne indtægter, som bl.a. fastlægger de tekniske bestemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-budgettet, herunder bestemmelserne vedr. rabatter. Formandskabet vil skulle arbejde videre med disse med henblik pÃ¥ at søge at opnÃ¥ enighed.   PÃ¥ mødet i ECOFIN den 7. november 2006 præsenterede Revisionsretten sin Ã¥rs­beretning for regnskabsÃ¥ret 2005 med tilhørende revisionserklæ­ring. Herefter behandles beretningen i RÃ¥dets budgetudvalg og Coreper med henblik pÃ¥ udarbejdelse af henstilling fra RÃ¥det til Europa-Parla­men­tet­ om meddelelse af decharge til Kom­missionen for gennemførelsen af bud­get­tet,­ jf. artikel 276, stk. 1 i EF-trak­ta­ten­. Henstillingen forventes drøftet i ECOFIN den 27. februar 2007.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB)	ECOFIN nÃ¥ede den 28. november 2006 til enighed om fornyelsen af EIB’s eksterne lÃ¥nemandat for perioden 2007-2013. Det eksterne lÃ¥nemandat omfatter rammen for udlÃ¥n til 3. lande, herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Middelhavslande, Asien, Latinamerika samt Sydafrika.   Det nye eksterne lÃ¥nemandat for 2007-13 er pÃ¥ 27,8 mia. euro, hvoraf 2 mia. euro kan allokeres i 2010 betinget af en positiv midtvejsevaluering.   De 25,8 mia. euro under hovedmandatet fordeles med 8,7 mia. euro til før-tiltrædelseslande, 12,4 mia. euro til EU’s nabo- og partnerlande, 3,8 mia. euro til Asien og Latinamerika samt 900 mio. euro til Sydafrika.
Udvidelse af euroomrÃ¥det	ECOFIN drøftede den 7. juni 2006 Kommissionens og ECB’s rapporter vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og Litauen samt Kommissionens forslag om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet. Der var her generel enighed om, at Slovenien opfylder konvergenskriterierne og derfor ville kunne optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Den formelle optagelse af Slovenien blev vedtaget pÃ¥ ECOFIN den 11. juli 2006.   ECOFIN forventes under det tyske formandskab at følge den praktiske indførelse af euroen i Slovenien tæt og forventes pÃ¥ ECOFIN den 30. januar 2007 at blive orienteret af Kommissionen om seneste status for indførelsen.   Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) har den 5. december 2006 fremlagt konvergensrapporter for medlemslandene uden for euroomrÃ¥det (eksklusiv Danmark og Storbritannien) med henblik pÃ¥ behandling i ECOFIN den 30. januar 2007.   Cypern og evt. Malta ventes i løbet af forÃ¥ret 2007 at ansøge om optagelse i ØMU’en. I sÃ¥ fald vil ECB og Kommissionen aflægge beretning for ECOFIN om, hvorvidt disse lande opfylder konvergenskriterierne.
Bedre regulering	ECOFIN ventes i 1. halvÃ¥r af 2007 at fortsætte det arbejde med bedre regulering som de seks tidligere formandskaber (Irland, Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) igangsatte i december 2004.   Det ventes, at formandskabet vil fokusere pÃ¥ fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, styrkelse af forenklingsprogrammet samt følge den eksterne vurdering af Kommissionens konsekvensvurderingssystem, som offentliggjordes ultimo 2006.   Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mÃ¥l og med at integrere en fælles metode til mÃ¥ling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedr. konsekvensvurderinger.   Bedre regulering ventes drøftet pÃ¥ ECOFIN den 30. januar 2007 og den 27. februar 2007.
Globalisering	I forbindelse med uformelt økonomi- og finansministermøde den 9.-10. september 2005 bad ministrene om en rapport om globalisering, som særligt skulle behandle 1) øget fleksibilitet pÃ¥ arbejdsmarkedet gennem yderligere reformer, 2) fuldførelse af det indre marked, herunder for sÃ¥ vidt angÃ¥r serviceydelser, 3) yderligere reguleringsmæssige reformer, og 4) øget ekstern handelsÃ¥benhed.   Rapporten udarbejdet af Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) blev fremlagt for ECOFIN ved mødet den 6. december 2005. Der blev i den forbindelse vedtaget konklusioner om hÃ¥ndtering af udfordringerne ved globalisering.   Globaliseringsdrøftelserne har været fortsat i 1. halvÃ¥r af 2006, herunder pÃ¥ uformelt økonomi- og finansministermøde den 7.-8. april 2006 samt pÃ¥ ECOFIN den 7. juni 2006 som led i forberedelsen af EU-USA-topmødet.     ECOFIN drøftede pÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006, pÃ¥ baggrund af rapporten fra EPC’s globaliseringsgruppe, effekterne af globalisering og de øgede faktorbevægelser. RÃ¥det opfordrede Kommissionen til at analysere de nationale reguleringsforhindringer for øgede intra-EU investeringer samt at belyse de afgørende økonomiske faktorer for migration – særligt for højtuddannet arbejdskraft. Kommissionen forventes at forelægge resultaterne for ECOFIN i løbet af 2. halvÃ¥r 2007.
Statistik	Der blev pÃ¥ ECOFIN den 8. november 2005 opnÃ¥et politisk enighed om forslag til forordning til ændring af forordning 3605/93 – herunder tre annekser – og vedtaget konklusioner vedrørende kvaliteten af statistiske data, prioritering af statistiske behov, Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB), Eurostats uafhængighed og Statusrapport om Informationskravene i ØMU’en. Der blev ligeledes opnÃ¥et enighed om et mandat for en ny rÃ¥dgivende ”høj-niveau” gruppe med henblik pÃ¥ at fremme Eurostats uafhængighed, integritet og pÃ¥lidelighed.   PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 vedtog rÃ¥det, pÃ¥ baggrund af den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport pÃ¥ statistikomrÃ¥det, konklusioner som fremhæver nødvendigheden af reduktioner af de administrative byrder forÃ¥rsaget at statistikrapportering i EU. Desuden opfordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter sine analyser af mulighederne for at overgÃ¥ til et ”Single Flow”-system for intern varehandel i EU, sÃ¥ledes at handler mellem to EU-lande alene afrapporteres af det eksporterende land. Resultatet af disse analyser forventes at foreligge i oktober 2007.

 

 

 

 

 

Skatteområdet

 

Sag/initiativ/hjemmel	Forløb/status
Skattepakken   Traktatens artikel, 94EF (enstemmighed)	EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skattepakken, dvs.   1.                  Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet) 2.                  Beskatning af renter og royalties og 3.                  Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.   ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og rente-/royaltydirektivet samt en rÃ¥dsresolution om rentebeskatning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.   Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikraft-træden afhænger af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunder Schweiz) og dels mellem hvert EU-land og ti omrÃ¥der tilknyttet UK og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 var opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerne vil anvende direktivet med virkning fra denne dato.   For punkt 2 og 3 henvises til nedenfor.
Renter og royalties   Traktatens artikel 94EF (enstemmighed)	Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni 2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. ovenfor.   Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen foreslÃ¥r en præcisering af direktivet, sÃ¥ledes at et EU-land undlader kildebeskatning af renter og royalties pÃ¥ betingelse af, at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.   ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnÃ¥ enighed om ændring af rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt medlemsland ikke kunne acceptere ændringsforslaget.   Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvÃ¥r af 2007.
Adfærdskodeks for er­hvervsbeskatning   Mellemstatslig aftale af 1. december 1997.	Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende pÃ¥ser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har gruppen set pÃ¥ EU-landenes regler og praksis for transfer pricing og udveksling af information.   ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. RÃ¥det godkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den principielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.   ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den 7. december 2004, den 7. juni og 6. december 2005, den 7. juni 2006 og senest den 28. november 2006.   Der forventes en ny afrapportering fra adfærdskodeksgruppen til ECOFIN i løbet af 1. halvÃ¥r 2007.
Selskabsbeskatning   Traktatens artikel 94	EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse pÃ¥ baggrund af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.   Økonomi- og finansministrene havde pÃ¥ deres uformelle møde i september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolideret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).   Kommissionen præsenterede pÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og planerne for det videre arbejde.   Sagen ventes drøftet pÃ¥ ECOFIN ved udgangen af 1. halvÃ¥r 2007.Â

 

 

Kommissionens meddelelser om direkte beskatning	Kommissionen har sendt RÃ¥det tre meddelelser af 19. december 2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked (KOM(2006)823, KOM(2006)824 og KOM(2006)825).   I den første meddelelse redegør Kommissionen for baggrunden for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænseoverskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination, dobbeltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Det udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB), jf. ovenfor, er en systematisk mÃ¥de til at fjerne disse grundlæggende skattehindringer pÃ¥. Imidlertid vil CCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller alle EU-lande og derfor er behov for mere mÃ¥lrettede tiltag pÃ¥ kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at sikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, bÃ¥de for at undgÃ¥ de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.   Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vejledning om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgørelser, for sÃ¥ vidt angÃ¥r direkte beskatning.   De to andre meddelelser vedrører to omrÃ¥der, hvor de nuværende skattesystemer kan medføre sÃ¥danne skattemæssige hindringer, nemlig -         den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende tilfælde, -         fraflytningbeskatning, dels nÃ¥r en person flytter fra et EU-land til et andet, dels nÃ¥r et selskab flytter aktiver fra anvendelse i et EU-land til et andet.   I den førstnævnte meddelelse foreslÃ¥r Kommissionen en undersøgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning inden for EU.   Sagen ventes drøftet pÃ¥ ECOFIN 27. marts 2007.
Momspakken	ECOFIN har pÃ¥ flere møder i løbet af 2006 drøftet et udkast til en samlet ”momspakke” omfattende:    ·        B2B/B2C-reglerne om beskatningssted for grænseover-skridende tjenesteydelser ·        ”One Stop Shop” mv. ·        Særordningen for gældende e-handelsydelser til 3.lande.   PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 blev der opnÃ¥et enighed om forlængelse af den eksisterende særlige One Stop Shop for 3. landes salg af e-handelsydelser til private i EU fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2008, men ikke om pakkens øvrige elementer, der ventes behandlet pÃ¥ ECOFIN under det tyske formandskab med henblik pÃ¥ en samlet aftale i juni 2007.    For sÃ¥ vidt angÃ¥r de enkelte delementer henvises til nedenfor.
Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser:   Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser mellem momspligtige, B2B   Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private, B2C	Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin strategi fra 2000 for udviklingen i EU’s momsregler og forslag til revision af 6. momsdirektiv. Kommissionen foreslÃ¥r, at reglerne for beskatningssted ændres sÃ¥ledes, at hovedreglen bliver forbrugslandsbeskatning. I første omgang for handel mellem momspligtige virksomheder (B2B) og derefter for handel til private (B2C).   Kommissionen fremsatte i juli 2005 forslag om, at beskatningsstedet for visse grænseoverskridende ydelser (B2C) inden for EU ændres fra oprindelsesland til forbrugsland.   B2B- og B2C-forslagene har senest været behandlet pÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 som del af en samlet ”momspakke”.   Forhandlingerne ventes fortsat 1. halvÃ¥r af 2007.
Forslag til momsforenklinger ’One Stop Shop’ mv. (herunder nyt 8. momsdirektiv og harmoniserede fradragsretsregler)	Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter pÃ¥ at reducere administrative byrder for virksomheder med grænseoverskridende salg. Det gælder særligt de virksomheder, der ikke er etablerede i de lande, hvor de har momspligtige aktiviteter.   Forslaget blev præsenteret pÃ¥ ECOFIN 16. november 2004. Forslaget er en del af ”momspakken” og blev senest drøftet pÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006.   Forhandlingerne ventes fortsat i 1. halvÃ¥r 2007.
Direktiv om E-handel	Forslaget blev fremsat den 15. maj 2006 og blev knyttet til ”momspakken”.   Da den øvrige del af momspakken ikke er forhandlet færdig besluttede man pÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 endnu en gang at forlænge det det eksisterende direktiv om E-handel til 31. december 2008 (Direktivet vedrører en særordning for 3. lands virksomheders afregning af moms af elektroniske ydelser, der sælges til private i EU).
Nedsat moms	Der blev uden drøftelse pÃ¥ rÃ¥dsmødet (miljø) den 22. december 2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningen for nedsat moms pÃ¥ arbejdskraftintensive tjenesteydelser (6. momsdirektivs bilag K). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formel beslutning om en to-Ã¥rig forlængelse med udløb 31. december 2005.   ECOFIN har løbende drøftet Kommissionens forslag til revision af 6. momsdirektivs bilag H, der lister de varer og ydelser, hvor medlemslandene har mulighed for at anvende nedsat moms, og af anvendelsesomrÃ¥det for nedsat moms generelt, herunder mulige skadevirkninger pÃ¥ det indre marked, senest pÃ¥ rÃ¥dsmøderne den 8. november og 6. december 2005.   Der blev indgÃ¥et en politisk aftale om nedsat moms pÃ¥ ECOFIN den 24. januar 2006. Som opfølgning herpÃ¥ vedtog ECOFIN den 14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om nedsat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reducerede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag K) forlænges til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mulighed for at søge om anvendelse af bilag K inden 31. marts 2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni 2007 opfordres til at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for en rapport om virkningerne af nedsat moms pÃ¥ lokale tjenesteydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indre marked. Analyserne skal gennemføres af en uafhængig økonomisk tænketank.
Moms på rejsebureauer	Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2007.
Postmoms	Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget 2. halvår 2003. Der har i 1. halvår 2004 været afholdt et enkelt møde om forslaget. Kommissionens forslag går ud på at ophæve fritagelsen i det 6. momsdirektiv vedr. det offentlige postvæsens ydelser. Forslaget forventes ikke drøftet i 1. halvår 2007.
Svigsbekæmpelse	Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 vedtoges konklusioner, som lægger vægt pÃ¥ vigtigheden i at bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svig strategi som kan komplementere de nationale bestræbelser pÃ¥ dette omrÃ¥de. RÃ¥det opfordrede Kommissionen til inden juni 2007 at forberede en sÃ¥dan strategi med vægten lagt pÃ¥ en styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere informationsdeling medlemslandene imellem.   ECOFIN drøftede ligeledes mulighederne for en generel ændring af momsreglerne, herunder muligheden for generel omvendt betalingspligt. RÃ¥det forventes at vende tilbage til sagen i forbindelse med rÃ¥dsmødet i juni 2007.
Generalisering af undtagelser fra de generelle momsopkrævningsregler (artikel 27 undtagelser i 6. momsdirektiv)	Kommissionen har marts 2005 fremsat forslag om, at visse momsundtagelser, som RÃ¥det har tiltrÃ¥dt for forskellige medlemslande gennem Ã¥rene, generaliseres, sÃ¥ alle medlemslande kan anvende dem.   Forslaget blev endelig vedtaget pÃ¥ rÃ¥dsmødet (Retlige og Indre Anliggender) den 24. juli 2006.
Registreringsafgift og Ã¥rlig ejerafgift for motorkøretøjer	Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af biler. RÃ¥dets Fiskalgruppe har behandlet forslaget pÃ¥ et enkelt møde i 2. halvÃ¥r 2005.   Drøftelserne forventes under det tyske formandskab fortsat pÃ¥ arbejdsgruppeniveau og muligvis i forbindelse med det uformelle ECOFIN-møde i april 2007.
Fjernsalgsdirektivet	Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest været behandlet i rÃ¥dsarbejdsgruppen primo 2005. Der kunne ikke opnÃ¥s enighed om reglerne for indførsel. Direktivet har ikke været forhandlet siden.   I øjeblikket drøftes en ændring af hele cirkulationsdirektivet (92/12) – dvs. den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer – i en arbejdsgruppe under Kommissionen, og det forventes, at man i den forbindelse genoptager forhandlingen vedrørende fjernsalgsforslaget. Drøftelserne forventes fortsat pÃ¥ arbejdsgruppeniveau i løbet af 1. halvÃ¥r 2007. Â
Beskatning af alkohol   Traktatens artikel 93 (enstemmighed)	PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 drøftedes forslag til justeringer af minimumssatserne for alkoholbeskatning, som grundet flere Ã¥rs inflation har vist sig faldende i realværdi. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk inflationskorrektion. Skønt der med fÃ¥ undtagelser var generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes det ikke at opnÃ¥ enighed.   RÃ¥det opfordrede sÃ¥ledes Kommissionen til at udfærdige en analyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesituationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skal ogsÃ¥ se pÃ¥ en mere smidig procedure for regelmæssige beslutninger der kan inflationskorrigere minimumssatsen.   Kommissionens analyse forventes præsenteret i løbet af 1. halvÃ¥r 2007, og ventes drøftet pÃ¥ arbejdsgruppeniveau.
Revision af rejsegodsdirektivet	PÃ¥ ECOFIN den 28. november 2006 opnÃ¥edes der politisk enighed om det finske formandskabs kompromisudspil til revision af rejsegodsdirektivet 69/169.   Det endelige kompromis indebærer en forhøjelse af beløbsgrænsen for indførelse af varer til 430 euro for flyrejsende og skibsrejsende samt 300 euro for alle øvrige rejsende. Beløbsgrænsen gælder for alle, der rejser til et EU-land fra tredjelande.   Det reviderede direktiv forventes endeligt vedtaget pÃ¥ et kommende ECOFIN.
Nyt samlet momsdirektiv	Kommissionen fremsatte i april 2004 et forslag til et nyt samlet momsdirektiv, som gÃ¥r ud pÃ¥ at samle de forskellige momsdirektiver – herunder de mange ændringer af det 6. momsdirektiv i Ã¥renes løb – i ét samlet momsdirektiv. Forslaget er et led i bestræbelserne pÃ¥ at forenkle fællesskabslovgivningen og gøre den klarere.   Forslaget blev vedtaget af ECOFIN den 28. november 2006 uden drøftelse.
Fiscalis-programmet	Det nuværende Fiscalis-program dækker perioden 2003-2007. Programmet har til formÃ¥l at forbedre beskatningssystemernes virkemÃ¥de i det indre marked bl.a. ved informationsudveksling mellem medlemsstaterne om bedste administrative praksis.    Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt Fiscalis-program dækkende frem til 2013. Drøftelserne indledtes i juli 2006 og forventes fortsat i 1. halvÃ¥r 2007.

 

  

Det finansielle område

 

Sag/initiativ/hjemmel	Forløb/status
Handlingsplanen for de finansielle markeder	Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder (1999-2004) indeholder 42 forslag, hvoraf 41 er vedtaget eller politisk godkendt. Forslag til 14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende flytning af hjemsted), som er det eneste af de 42 forslag, der endnu ikke er fremsat, indgÃ¥r nu i anden fase af Kommissionens selskabsretlige handlingsplan, jf. nedenfor.   ECOFIN vedtog den 5. maj 2006 rÃ¥dskonklusioner vedrørende Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser 2005-2010.   I hvidbogen fremlægger Kommissionen behovet for nye EU initiativer om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af nye initiativer. Kommissionen lægger i hvidbogen op til at formueforvaltning og detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser, herunder realkreditmarkedet, er omrÃ¥der der vil blive fokuseret pÃ¥ i den fremtidige politik pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de.
Direktivet om markedet for finansielle instrumenter (MiFID)	MiFID-direktivet skal være gennemført i medlemsstaternes lovgivning den 1. februar 2007. Den nationale lovgivning skal træde i kraft den 1. november 2007, således at værdipapirmarkederne får ni måneder til at indrette sig på de nye regler.
’Clearing og afvikling’	ECOFIN drøftede den 10. oktober 2006 Kommissionens beslutning om at lade de finansielle markeder selv sørge for den nødvendige integration og effektivisering pÃ¥ omrÃ¥det for handel med værdipapirer understøttet af en ”code of conduct” frem for gennem egentlig lovgivning. Der var generel opbakning til Kommissionens tilgang.     Aktørerne pÃ¥ det finansielle marked nÃ¥ede den 7. november 2006 til enighed om en ”Code of Conduct” og ECOFIN briefedes den 28. november 2006 om arbejdet med implementeringen af denne.   ECOFIN forventes at fortsætte arbejdet med clearing og afvikling af værdipapirhandelen i løbet af 1. halvÃ¥r 2007 – herunder TARGET2-betalingssystemet.
14. selskabsdirektiv	Forslaget har til formål at give selskaber med hjemsted i ét medlemsland mulighed for at flytte hjemstedet til et andet medlemsland og specificerer betingelserne herfor. Forslaget indgår nu i anden fase af Kommissionens selskabsretlige handlingsplan. Handlingsplanen har været i fornyet høring under det østrigske formandskab. En stor del af høringssvarene er positive i relation til behovet for et direktiv om flytning af hjemsted, og det forventes, at Kommissionen – som led i opfølgningen på høringen – vil fremsætte et forslag til direktiv under det tyske formandskab.
Forslag til forordning om gennemførelse af FATF’s særlige anbefaling nr. VII	Kommissionen udsendte den 26. juli 2005 et forslag til forordning vedr. oplysninger om indbetaler ved en elektronisk penge-overførsel. Forordningen skal gennemføre den internationale organisation til bekæmpelse af hvidvask og finansieringen af terrorisme - FATF´s - særlige anbefaling nr. VII, herunder især en tilhørende fortolkende note om den nærmere implemen-tering af anbefalingen. Forslagets formÃ¥l er at sikre, at oplysninger om indbetaler ved en elektronisk pengeoverførsel er tilgængelige for de myndigheder, der har til opgave at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, sÃ¥ledes at arbejdet hermed lettes.   ECOFIN opnÃ¥ede politisk enighed om forslaget den 6. december 2005. Forordningen trÃ¥dte i kraft den1. januar 2007.
Direktiv om betalinger i det indre marked	Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til direktiv om betalinger i det indre marked samt om ændring af direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF.   FormÃ¥let med forslaget er at skabe et indre marked for betalingstjenester, sÃ¥ledes at grænseoverskridende betalingstransaktioner sker lige sÃ¥ hurtigt og billigt som tilsvarende indenlandske betalingstjenester. Forslaget skal skabe den lovgivningsmæssige ramme for opbygningen af et ”Single Euro Payment Area” (SEPA) betalingsformidlingssystem, der skal kunne gennemføre grænseoverskridende betalingstransaktioner.   ECOFIN fik den 28. november 2006 fremlagt en statusrapport for arbejdet pÃ¥ et betalingsdirektivforslag. Arbejdet med direktivforslaget forventes fortsat under det tyske formandskab.
Direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber	Kommissionen ventes i juni 2007 at fremsætte direktiv om solvenskrav (Solvens II).
Direktivforslag om erhvervelse af større aktieposter i finansielle virksomheder	Kommissionen fremsatte den 12. september 2006 et forslag til ændring af 3. skadesforsikringsdirektiv (92/49/EF), livsforsikringsdirektivet (2002/83/EF) og direktivet om markedet i finansielle instrumenter - MIFID (2004/39/EF), genforsikringsdirektivet (2005/68) og af direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (2006/48/EF).   Forslaget omfatter ændring af direktiver, der regulerer finansielle tjenesteydelser mht. bestemmelser om erhvervelse af større aktieposter i finansielle virksomheder, herunder ændring af regler, kriterier og tidsfrister, for proceduren i forbindelse med tilsynsgodkendelse for større aktieerhvervelse for kreditinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber samt fondsmæglere. FormÃ¥let er at opnÃ¥ en mere effektiv og transparent godkendelsesproces sÃ¥ledes, at barriererne for konsolideringen pÃ¥ tværs af grænser i den finansielle sektor nedbrydes.   Direktivforslaget forventes vedtaget i løbet af 1. halvÃ¥r 2007.
”Lamfalussy-processen”	Lamfalussy-processen vedrørende finansielle tjenesteydelser forventes evalueret i 2007, herunder på ECOFIN-mødet den 8. maj 2007.
Hvidbog om ”asset management”	Kommissionen offentliggjorde den 15. november 2006 en hvidbog om investeringsfonde (i Danmark anvendes betegnelsen investeringsforeninger). I hvidbogen opridser Kommissionen en række forslag til fremme af det indre marked for investeringsfonde.   Udgangspunktet i hvidbogen er, at der ikke i øjeblikket er et presserende behov for en gennemgribende revision af EU-reguleringen. Der vurderes dog at være behov for en revision af EU-reguleringen pÃ¥ enkelte omrÃ¥der.   ECOFIN ventes at drøfte sagen om hvidbogen den 8. maj 2007.
Indskudsgaranti	Kommissionen har den 27. november 2006 udsendt en meddelelse om indskydergarantiordninger. Her vurderes det, at der i mange tilfælde kan gennemføres forbedringer af indskudsgarantiordningerne, uden at der pÃ¥ kort sigt er behov for at ændre det gældende direktiv.   ECOFIN ventes at drøfte sagen den 8. maj 2007.
Hedge fonde	Formandskabet lægger op til en drøftelse af hedge fonde og disse indvirkning pÃ¥ de finansielle markeder, herunder øget gennemsigtighed, investorbeskyttelse og beskyttelse af markedets integritet.   ECOFIN ventes at drøfte sagen den 8. maj 2007.

 

 

 

Dagsordenspunkt 2:             Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – rådsbeslutning under artikel 104.12 om ophævelse af proceduren for Frankrig

 

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Frankrig.

 

Baggrund

Frankrigs efterlevelse af landets forpligtelser i forhold til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vurderes på basis af ECOFINs afgørelse af 18. januar 2005. ECOFIN behandlede her Kommissionens meddelelse af 14. december 2004 om håndteringen af proceduren for Frankrig (og Tyskland) i lyset af dommen fra Domstolen af 13. juli 2004. Dommen annullerede de konklusioner, som Rådet den 25. november 2003 vedtog i stedet for Kommissionens henstilling om et pålæg, der blev fremlagt i lyset af, at Frankrig ikke havde levet op til den oprindelige henstilling om effektive tiltag og korrektion af uforholdsmæssigt store underskud under artikel 104.7 af 3. juni 2003.  

 

Kommissionens meddelelse tog til efterretning, at Frankrigs handlinger fra tidspunktet for Rådets konklusioner til tidspunktet for Domstolens dom var baseret på den forudsætning, at tidsfristen for korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud i realiteten var ændret fra 2004 til 2005 (jf. fristen i Rådets konklusioner og Kommissionens henstilling om pålæg). I lyset af den særlige situation skabt af dommen fandt Kommissionen således, at en tilfredsstillende løsning på Frankrigs budgetmæssige problemer krævede, at vurderingen af landets tiltag for at bringe de uforholdsmæssigt store underskud til ophør burde referere til 2005 som den relevante tidsfrist, idet Frankrig ikke kunne ændre sin finanspolitik med tilbagevirkende kraft.

 

Kommissionen fandt endvidere, at Frankrigs finanspolitiske tiltag i det store hele synes at være konsistente med korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2005, og konkluderede således, at det ikke på det givne tidspunkt var nødvendigt med yderligere skridt i proceduren, om end budgetsituationen var sårbar. På grundlag af sagens behandling i ECOFIN den 18. januar 2005 offentliggjorde formandskabet konklusioner, der støttede Kommissionens meddelelse og anførte, at Rådet i samarbejde med Kommissionen var rede til at tage passende skridt inden for rammerne af proceduren.

 

Indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet den 30. januar 2007 at træffe en beslutning under traktatens artikel 104.12, der ophæver Rådets beslutning om eksistens af uforholdsmæssigt store underskud i Frankrig af 3. juni 2003. Kommissionen har den 29. november 2006 fremlagt en henstilling om en sådan rådsbeslutning om ophævelse af proceduren for Frankrig.

 

Kommissionen noterer, at Frankrigs offentlige underskud blev nedbragt fra 3,7 pct. af BNP i 2004 til 2,9 pct. af BNP i 2005 ifølge Frankrigs indberetninger og Eurostats verifikation heraf i april 2006, jf. tabel 1. Reduktionen af underskuddet på 0,8 pct.-enheder i 2005 skyldtes en stigning i indtægterne på 1,3 pct.-enheder, som mere end opvejede en stigning i udgifterne på 0,5 pct.-enheder. Den underliggende konjunkturrensede budgetforbedring vurderes at have udgjort ca. 1,2 pct.-enheder i 2005, svarende til en strukturel budgetforbedring på 0,6 pct.-enheder, når der fratrækkes éngangsindtægter på 0,6 pct. Rådets anbefaling var en underliggende budgetforbedring på 0,7 pct.-enheder. Den samlede strukturelle (dvs. ekskl. éngangsindtægter) budgetforbedring i 2004-2005 vurderes imidlertid under ét at have udgjort ca. 1 pct.-enhed (0,4 i 2004 og 0,6 i 2005), svarende til Rådets anbefaling til den underliggende budgetforbedring. 

 

Udviklingen i de offentlige finanser i 2005 var således konsistent med Rådets anbefalinger om et underskud på højst 3 pct. af BNP og en konjunkturrenset budgetforbedring på 0,7 pct.-enheder. Kommissionens prognose af 8. maj 2006 pegede imidlertid på, at underskuddet ville stige marginalt til 3,0 pct. af BNP i 2006 og 3,1 pct. i 2007, hvorfor Frankrigs procedure ikke blev ophævet i foråret 2006.

 

Tabel 1: Frankrig – Rådets anbefalinger samt faktisk og skønnet udvikling i de offentlige finanser
		2003	2004	2005	2006		2007		2008
	Pct. af BNP				Kom2	FRA3	Kom2	FRA3	Kom2	FRA3
	RÃ¥dets anbefalinger (ECOFIN 18. jan. 2005)
	Offentlig saldo	-4,1	-3,7	-3,0
	Konjunkturrenset saldo	-3,8	-3,5	-2,8
	Konjunkturrenset budgetforbedring		0,3	0,7
	Offentlig gæld	63,7	64,9	65,5
	Faktisk og skønnet udvikling (Kommissionen)
	Offentlig saldo	-4,2	-3,7	-2,9	-2,7	-2,7	-2,6	-2,5	-2,2	-1,8
	Engangstiltag	0,0	0,1	0,6	0,2	0,2	0,05	0,0	0,0	0,0
	Konjunkturrenset saldo	-4,1	-3,7	-2,5	-2,3	-2,7	-2,3	-2,3	-1,8	-1,5
	Konjunkturrenset budgetforbedring		0,4	1,2	0,2	-0,2	0,0	0,4	0,5	0,8
	Strukturel saldo 1	-4,1	-3,8	-3,1	-2,6	-2,9	-2,3	-2,3	-1,8	-1,5
	Strukturel budgetforbedring		0,4	0,6	0,5	0,2	0,3	0,6	0,5	0,8
	Realvækst, BNP	1,1	2,3	1,2	2,2	2-2½	2,3	2,3	2,1	2,3
	Outputgab	-0,1	0,0	-0,8	-0,8	-0,4	-0,7	-0,6	-0,9	-0,8
	Offentlig gæld	62,4	64,4	66,6	64,7	64,6	63,9	63,6	63,3	62,6
	Â

1: Offentlig saldo renset for konjunktureffekter og engangstiltag.

2: Kommissionens prognose af 6. november 2006.

3: Frankrigs budget for 2007 (saldo og gæld) og stabilitetsprogram 2005/2006 (Kommissionens beregninger på grundlag af Frankrigs program).

 

En ophævelse af proceduren forudsætter således, at det pågældende land gennemfører en troværdig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, hvor underskuddet også fremadrettet skønnes at ville udgøre under 3 pct. af BNP.

 

Kommissionens seneste prognose af 6. november 2006 bekræfter, at Frankrigs underskud udgjorde 2,9 pct. af BNP i 2005 og fremlægger skøn for konjunkturforhold og offentlige finanser for 2006 og frem, der er mere favorable end den forrige prognose. Kommissionen skønner således, at underskuddet blev nedbragt til 2,7 pct. i 2006 og igen vil falde marginalt til 2,6 pct. i 2007, mens underskuddet på basis af den nuværende politik skønnes at ville falde yderligere til 2,2 pct. i 2008.

 

F.s.v.a. 2006 skyldes den ventede reduktion af underskuddet på 0,2 pct.-enheder til 2,7 pct. af BNP et skønnet fald i udgifterne, særligt udgifter til sociale overførsler og sundhed i lyset af højere aktivitet og effekter af sundhedsreformen fra 2004, ligesom staten vurderes at have overholdt målet om nul real udgiftsvækst, hvilket har kompenseret for fortsatte udgiftsstigninger hos de lokale myndigheder. Indtægterne skønnes at have udvist et svagt fald i 2006, idet højere indtægter som følge af øget aktivitet og dermed skatteprovenu blev opvejet af et fald i engangsindtægterne fra de 0,6 pct. af BNP i 2005 til 0,2 pct. i 2006. Uden engangsindtægter ville underskuddet således have udgjort 2,9 pct. af BNP i 2006, ligesom i 2005. Den strukturelle budgetforbedring i 2006 skønnes at have udgjort 0,5 pct.-enheder.  

 

F.s.v.a. 2007 skyldes det ventede marginale fald i underskuddet på 0,1 pct.-enheder til 2,6 pct. af BNP, der er baseret på 2007-budgettet og en skønnet svag konjunkturfremgang, at udgifterne ventes at falde lidt mere end indtægterne, ca. 0,3-0,4 pct.-enheder. Udgifterne til sociale overførsler skønnes nedbragt i takt med stigende beskæftigelse, og udgifterne i staten ventes at udvise et realt fald på ca. 1 pct. som følge af en planlagt løbende stramning af det statslige udgiftsloft (fra nul realvækst til nul nominel vækst frem mod 2010), mens der ventes nye udgiftsstigninger hos de lokale myndigheder. Det ventede indtægtsfald skyldes især indkomstskattenedsættelser svarende til ca. 0,2 pct.-enheder. Den strukturelle budgetforbedring i 2007 skønnes at ville udgøre 0,3 pct.-enheder.

 

F.s.v.a. 2008 er det ventede fald i underskuddet på 0,4 pct.-enheder til 2,2 pct. af BNP baseret på en antagelse om uændret økonomisk politik og en mindre konjunkturafmatning, der i givet fald vil indebære en strukturel budgetforbedring på 0,5 pct.-enheder.

 

Frankrigs offentlige gæld skønnes at have toppet med ca. 66,6 pct. af BNP i 2005, det højeste niveau nogensinde, og ventes at nå ned på ca. 64 pct. i 2007. Frankrigs mål er at bringe gælden ned under 60 pct. af BNP i 2010.

 

Kommissionens vurderinger i holdbarhedsrapporten til ECOFIN den 7. november 2006 peger på, at stillingen på de offentlige finanser i Frankrig indebærer behov for en permanent strukturel budgetforbedring på ca. 4 pct. af BNP for at være konsistent med holdbarhed på lang sigt. De senere års reformer af pensions- og sundhedssystemerne har bidraget til en afdæmpning af det fremadrettede udgiftspres, men der er behov for konsolidering og yderligere reformer, herunder styrket styring af udgifterne til social sikring og i de lokale myndigheder.

 

Kommissionen konkluderer samlet, at Frankrig har korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud, idet underskuddet blev bragt under 3-procentsgrænsen til Rådets frist i 2005 og også fremadrettet skønnes at ville overholde denne grænse.

 

Kommissionens henstilling lægger op til en rådsbeslutning under artikel 104.12, der – på basis af præmisser i lighed med Kommissionens vurdering – gør gældende, at 1) en helhedsvurdering tilsiger at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Frankrig er blevet korrigeret, og 2) Rådets beslutning under artikel 104.6 af 3. juni 2003 er ophævet.

 

ECOFIN – der formelt træffer afgørelser vedrørende artikel 104.12 med et flertal på to tredjedele af sine medlemmers vægtede stemmer, idet stemmer afgivet af det berørte land dog ikke medregnes – ventes at vedtage 104.12-beslutningen i enighed.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende Kommissionens henstilling om ophævelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Frankrig har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sager i relation til proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Frankrig har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder forud for ECOFIN den 3. juni 2003, ECOFIN den 25. november 2003 samt ECOFIN den 18. januar 2005. 

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støttes en rådsbeslutning om at Frankrig har korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud, idet man fra dansk side noterer, at Frankrig med fordel kunne styrke den fremadrettede konsolidering og således sikre hurtigere fremskridt mod Frankrigs mellemfristede mål om budgetbalance og mod langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

 

Andre landes holdninger

ECOFIN ventes at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver beslutningen om eksistens af uforholdsmæssigt store underskud af 3. juni 2003 og således ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Frankrig.

 

Dagsordenspunkt 3a:           Forberedelse af DER: Key Issues Paper

 

Resumé

Som led i forberedelsen af ECOFIN’s bidrag til DER forårstopmødet har det tyske formandskab udarbejdet et udkast til Key Issue Paper. Udkastet fokuserer snævert på udvalgte ECOFIN-relaterede emner.

 

Baggrund og indhold

Som oplæg til DER forårstopmødet udarbejder ECOFIN et Key Issue Paper (KIP), der skitserer en række hovedemner til diskussion på DER. Det tyske formandskabs udkast til KIP behandles første gang på ECOFIN den 30. januar.

 

I lighed med budskabet i Kommissionens rapport om fremskridt med Lissabon-strategien anbefaler KIP’en, at medlemslandene udnytter de gunstige konjunkturforhold pt. til at fortsætte konsolideringen og forbedre kvaliteten og holdbarheden af deres offentlige finanser samt gennemføre strukturreformer. I den forbindelse bydes Kommissionens fremskridtsrapport velkommen, og der udtrykkes i det store og hele opbakning til dens budskaber. Trods en lovende start med implementeringen af de nationale reformprogrammer (NRP) og Fællesskabets Lissabon-program (CLP) understreges i KIP’en, at der er behov for en styrket indsats i forhold til holdbarheden af de offentlige finanser, arbejdsmarkedsreformer, forskning, udvikling og innovation, energimarkedernes funktionsmåde samt konkurrence, herunder særligt inden for netværksindustrierne og servicesektoren. I forbindelse med den videre implementering af NRP’er og CLP samt opfølgning på forslaget til opdaterede landespecifikke anbefalinger lægger KIP’en op til, at der særligt fokuseres på:

 

·               Sikring af succesen med euroen pÃ¥ længere sigt gennem en balanceret finanspolitik og yderligere strukturreformer i eurolandene samt effektiv koordinering af den økonomiske politik.

·               Forbedring af holdbarheden og kvaliteten af de offentlige finanser gennem konsolidering og gældsnedbringelse, reform af sociale sikringssystemer, bedre incitamentsstrukturer i skatte- og overførselssystemer, alternative finansieringsmetoder, større vægt pÃ¥ vækstfremmende udgiftskategorier i de offentlige budgetter samt større effektivitet i allokeringen af offentlige midler.

·               Koordination af direkte beskatning.

·               Integration af finansielle markeder i EU med fokus pÃ¥ blandt andet et fælles betalingssystem i EU og bedre overvÃ¥gning af udviklingen pÃ¥ de finansielle markeder.

·               Bedre regulering med fokus pÃ¥ implementering af konsekvensvurderinger og simplificering af lovbestemmelser.

 

I forhold til det videre arbejde lægges der desuden op til, at gennemgangen og om nødvendigt opdateringen af de integrerede retningslinjer i 2008 både omfatter den overordnede politik og en rationalisering af planlægnings- og afrapporteringssystemet.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Konsekvenser for gældende dansk ret

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien. Fortsat samarbejde om den økonomiske politik vil imidlertid have betydelige positive effekter for både dansk og europæisk økonomi.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter overordnet det tyske formandskabs udkast til Key Issue Paper. Generelt kunne der imidlertid ønskes en udbredelse af temaer til flere ECOFIN-relevante områder, herunder energi og klima, samt mere fokus på politikkonklusioner. Papiret kunne desuden indeholde flere specifikke overvejelser om strukturreformer, ligesom behovet for strukturreformer i den aktuelle situation kan knyttes klarere til hensynet til at undgå kapacitetsbegrænsninger. Strukturreformer er vigtige for alle medlemslandene og ikke i særlig grad euroområdet. Endelig kunne ønskes en præcisering af indholdet under de enkelte punkter, herunder om direkte beskatning og bedre regulering.

 

Andre landes holdninger

Der ventes generelt tilslutning til papiret, om end en række lande har udtrykt ønsker på linje med dansk holdning.

 

 

Dagsordenspunkt 3b og 3c:  Forberedelse af DER:

Lissabon-strategien, Kommissionens fremskridtsrapport og opdatering af BEPG

 

Resumé

Kommissionen har den 12. december 2006 fremlagt sin årlige rapport om fremskridt med Lissabon-strategien. Overordnet vurderes at være sket vigtige fremskridt med landenes reformprocesser, om end der fortsat er nogen vej til 2010-målene i strategien. Der er også væsentlige forskelle i landenes reformiver. Kommissionen fremhæver, at den forholdsvis gunstige konjunktursituation bør udnyttes til videre implementering af de nationale reformprogrammer. Rapporten indeholder Kommissionens bud på opdaterede landespecifikke anbefalinger som supplement til de horisontale integrerede retningslinjer. Kommissionens vurdering af den danske reformproces er generelt overordentlig positiv med fremhævelse af dens omfattende, integrerede og inddragende karakter. Særligt aftalerne om velfærdsreformer roses.

 

Baggrund og indhold

Som led i den relancerede Lissabon-strategi udarbejder Kommissionen hvert år en rapport om fremskridt med reformarbejdet på fællesskabsplan og i medlemslandene. Rapporten er baseret på en evaluering af implementeringen af de nationale reformprogrammer (NRP) samt Fællesskabets Lissabon-program (CLP), og den danner grundlag for drøftelserne om Lissabon-strategien på forårstopmødet den 8.-9. marts 2007.

 

Kommissionens overordnede vurdering

Kommissionen anlægger generelt en positiv vurdering af fremskridt med Lissabon-strategien. Mange reformer er gennemført, og de begynder at vise resultater. Særligt identificerer rapporten væsentlige fremskridt med bedre regulering og tilvejebringelse af et gunstigere erhvervsklima samt fremme af forskning, udvikling og innovation. Også i forhold til sikring af finanspolitisk holdbarhed har der været vigtige fremskridt. Implementeringsrapporterne tyder ifølge Kommissionen på, at landene i højere grad anlægger en mere integreret og vidtspændende tilgang, hvor makroøkonomiske politikker og strukturelle reformer er gensidigt forstærkende.

Der er imidlertid store forskelle på dybden og hastigheden i landenes reformprocesser. Og trods fremskridtene er der fortsat behov for øget momentum i landenes reformimplementering, hvis Lissabon-strategiens 2010-mål skal nås. I den forbindelse fremhæves den pt. gunstige konjunktursituation som et ”window of opportunity” for videre fremskridt. Særligt er der behov for styrket indsats inden for områder som finanspolitisk holdbarhed, arbejdsmarkedsreform, forskning og udvikling, klima- og energipolitikker og -innovation samt konkurrence inden for særligt forsyningssektoren og serviceydelser.

Den makroøkonomiske dimension

Forøgelsen af momentum i EU-økonomierne over de seneste par år vurderes – med forsigtighed – delvist at kunne henregnes til effekten af strukturreformer. Blandt andet har en række lande med udsigt til aldrende befolkninger og betydelige udfordringer i forhold til at sikre finanspolitisk holdbarhed konsolideret deres offentlige finanser og gennemført reformer af pensions- og sundhedssystemer – en proces forstærket af Stabilitets- og Vækstpagten. Der er dog fortsat et betydeligt behov for øget indsats for at sikre holdbare offentlige finanser.

Den mikroøkonomiske dimension

EU-strategien for bedre regulering er generelt godt på vej, og der har været betydelige fremskridt i forhold til at måle og nedbringe administrative byrder samt udarbejde konsekvensvurderinger. Erhvervsklimaet er forbedret og forsknings- og udviklingsindsatsen (FoU) er øget, om end EU-målet om FoU-investeringer på 3 pct. af BNP i 2010 ikke er inden for rækkevidde med landenes nuværende nationale målsætninger. Kommissionen fremhæver imidlertid, at det væsentlige er at omsætte FoU investeringer til nye produkter og serviceydelser, hvilket afhænger af de rette rammebetingelser for innovation. Blandt andet fremhæves behovet for bedre samarbejde mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner, modernisering af højere uddannelsesinstitutioner, effektiv konkurrence og lave barrierer for markedsadgang. Generelt vurderer Kommissionen, at der har været utilstrækkelige fremskridt med sikring af effektiv konkurrence og implementering af EU-lovgivning i en række sektorer samt fremme af mere omstillingsparate arbejdsmarkeder. Der er heller ikke sket nogen særlig nedbringelse af statsstøtte, om end en større andel nu har horisontal karakter. Trods øget fokus på klimaudfordringer mv. har fremskridt i forhold til landenes egne mål for elektricitetsproduktion fra vedvarende energikilder, opfyldelse af Kyoto-forpligtelserne samt internalisering af miljømæssige omkostninger også været utilstrækkelige.

Beskæftigelsesdimensionen

Strukturelle forbedringer på arbejdsmarkederne i EU vurderes at være en del af forklaringen på den gradvise forbedring af beskæftigelse og ledighed de senere år. Særligt vurderes pensions- og sundhedsreformer at have bidraget væsentligt til de store observerede stigninger i erhvervsfrekvensen for ældre aldersgrupper. Reformer vurderes også at have bidraget til en aftagende trend i den strukturelle ledighed over de seneste 5 år. EU er imidlertid fortsat et stykke fra at opnå 2010-målene for beskæftigelsesfrekvensen totalt (70 pct.). Kommissionen fremhæver blandt andet behov for yderligere tiltag til at mindske tidlig afgang fra uddannelsessystemet, tilvejebringelse af børnepasningsmuligheder samt skabelse af reelle jobmuligheder for ældre. Medlemslandene viser en betydelig interesse for ”flexicurity”, men mere fokus bør ifølge Kommissionen rettes på fremme af livslang læring, modernisering af lovgivning for beskæftigelsesbeskyttelse (jobbeskyttelse) samt reform af overførselssystemer. Sidstnævnte bør også i højere grad anvendes til at øge incitamenterne til at arbejde, hvor landene hidtil primært har fokuseret på lavere skat på arbejdsindkomst.

Fremdrift med Fællesskabets Lissabon-program

Kommissionen anfører, at 75 pct. af de annoncerede tiltag er leveret fra Kommissionens side. Af succeser nævnes blandt andet vedtagelsen af servicedirektivet og nye rammer for statsstøtte til FoU og innovation samt aftale om det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. En række væsentlige forslag til EU-love er imidlertid fortsat til behandling i Europaparlamentet og Rådet, herunder om overførsel af pensionsrettigheder og indførelse af et system for intellektuel ejendomsret.

Fremdrift inden for de fire hovedfokusområder

Kommissionen vurderer, at der er behov for øget indsats inden for de fire prioritetsområder fra forårstopmødet 2006, herunder i forhold til de særlige tiltag til implementering inden udgangen af 2007.

·               Flere investeringer i viden og innovation: Kommissionen fremhæver, at øgede FoU-investeringer skal gÃ¥ hÃ¥nd i hÃ¥nd med etablering af de rette rammebetingelser til at støtte innovation, herunder moderniserede højere uddannelsesinstitutioner og stærke forbindelser mellem erhvervsliv, universiteter og forskningscentre. Der skal desuden arbejdes videre med EU’s innovationsstrategi. Der skal følges op pÃ¥ Fælles Teknologiinitiativer, Det Europæiske Institut for Teknologi, intellektuelle ejendomsret, standarder, førende markeder (”lead market”-strategi) og offentlig indkøb.

·               Frigøre erhvervspotentialet, særligt i smÃ¥ og mellemstore virksomheder: Kommissionen anbefaler, at der pÃ¥ forÃ¥rstopmødet fastsættes et fælles mÃ¥l for reduktion af administrative byrder pÃ¥ 25 pct. i 2012, samt at de foreslÃ¥ede særlige fokusomrÃ¥der, pakken af ”lavthængende frugter” for administrative reduktioner og den foreslÃ¥ede metode til mÃ¥ling af omkostninger tiltrædes. Kommissionen vil foretage analyser af nøgleomrÃ¥der pÃ¥ vare- og servicemarkeder for at identificere særlige hindringer for effektiv konkurrence. ForÃ¥rstopmødet anbefales at tilskynde medlemslandene til hurtig og effektiv implementering af servicedirektivet i tæt samarbejde med Kommissionen.

·               Større omstillingsparathed pÃ¥ arbejdsmarkederne baseret pÃ¥ ”flexicurity”: Kommissionen vil efter konsultation med arbejdsmarkedets parter fremlægge en meddelelse om flexicurity medio 2007 med henblik pÃ¥ at opnÃ¥ enighed om nogle fælles principper i EU. Medlemslandene bør i 2007: 1) sikre at unge, der forlader skolen tidligt, fÃ¥r tilbudt job, træning eller anden beskæftigelsesmulighed inden 6 mÃ¥neder, 2) styrke børnepasningsmuligheder, 3) gennemføre mÃ¥lrettede initiativer til at forlænge arbejdslivet.

·               Energi og klimaændringer: Kommissionens har i januar fremlagt sin strategiske energiredegørelse og meddelelsen om klimaudfordringerne, som vil danne grundlag for forÃ¥rstopmødets drøftelse af disse emner.

 

Blandt de oplistede initiativer i rapporten – som hovedsagelig er en gentagelse af tidligere formulerede initiativer – indgår et forslag om en ny kvantitativ målsætning i form af reduktion af de administrative byrder med 25 pct. frem til 2012. I forlængelse af Lahti-topmødet er også forslaget om etablering af ”lead markets” inkluderet. Hertil kommer det parallelle arbejde med nye målsætninger på energi- og klimaområdet, jf. Kommissionens udspil hertil.

Ejerskab af Lissabon-strategien

Kommissionen vurderer, at der er behov for styrket ejerskab i medlemslandene frem mod næste treårige periode for Lissabon-strategien, der igangsættes i 2008. Endvidere skal medlemslandene fortsat udveksle erfaringer og identificere best practices.

Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger

I forlængelse af den nye 3-årige cyklus i Lissabon-strategien har Kommissionen ikke fremlagt forslag til nye horisontale integrerede retningslinjer (IG – som udgøres af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, BEPG, og beskæftigelsesretningslinjerne, EG). Men som opfølgning på de landespecifikke vurderinger i sidste års fremskridtsrapport har Kommissionen i år udarbejdet deciderede landespecifikke anbefalinger som supplement til IG’erne.

De landespecifikke anbefalinger fremgår i konklusionsteksten for hver landevurdering og afspejler Kommissionens vurdering af, hvor der for det enkelte land ligger særlige udfordringer og er behov for øget indsats til håndtering af disse. Konklusionsteksten omfatter desuden en overordnet bedømmelse af landenes reformfremskridt og udpeger en række fokusområder for landenes videre reformarbejde. Kommissionen har indstillet, at den samlede konklusionstekst for hvert land tiltrædes på DER som supplement til IG’erne.

Den overordnede bedømmelse af fremskridt med implementering af de nationale reformprogrammer er formuleret som ”meget gode fremskridt”, ”gode fremskridt”, ”nogle gode fremskridt”, ”fremskridt” og ”begrænsede fremskridt”. Seks lande er tildelt topkarakter, herunder Danmark, og for disse lande har Kommissionen ikke foreslået landespecifikke anbefalinger. Kommissionens forslag til nye landespecifikke anbefalinger for de øvrige lande er – på linje med tidligere landespecifikke anbefalinger – generelt bredt formulerede, således at der inden for de enkelte områder er frihed for landene i den praktiske politikimplementering.

Landeanbefalingerne er særligt fokuseret på forbedringer af uddannelses- og træningssystemer. Mere end halvdelen af EU-landene får således anbefalinger knyttet til dette område, herunder særligt fremme af livslang læring. En række andre anbefalingsområder med tilknytning til arbejdsmarkedet er også fremherskende, blandt andet reformer af skatte- og overførselssystemer, modernisering af jobbeskyttelsesregler samt styrket aktiv arbejdsmarkedspolitik. Forbedring af finanspolitisk holdbarhed, styrket forskning og udvikling samt forbedring af konkurrencen på produkt- og servicemarkeder figurerer også i anbefalingerne for en lang række lande.

Kommissionen har for alle lande angivet en række fokusområder for fremtidige reformtiltag. Disse er generelt lige så bredt formulerede som anbefalingerne og angives af Kommissionen som potentielle fremtidige anbefalinger.

Kommissionens vurdering af den danske implementeringsrapport

Vurderingen af Danmarks reformarbejde er meget positiv. Særligt fremhæves dets omfattende, integrerede og inddragende karakter, som udgør en ”benchmark” for andre lande. Kommissionen konkluderer, at der er gjort meget store fremskridt med gennemførelsen af det nationale reformprogram og med opfølgning på konklusionerne fra forårstopmødet i 2006. Her fremhæves særligt aftalerne om velfærdsreformer. Kommissionen udpeger som fokusområder for videre opfølgning på reformprogrammet følgende:

·               Tiltag til at øge beskæftigelsen pÃ¥ mellemlangt sigt (til 2015), herunder tiltag rettet mod at forbedre beskæftigelsesincitamenterne og øge integrationen pÃ¥ arbejdsmarkedet af ældre og immigranter

·               Gennemførelse af de foreslÃ¥ede ændringer af konkurrencelovgivningen og sikring af, at myndighederne udnytter de nye muligheder fuldt ud

·               Yderligere tiltag til at styrke kapaciteten pÃ¥ energiforbindelserne til udlandet

·               Identificere yderligere emissions-reducerende politikker og tiltag

·               Styrket indsats for at forbedre primær og sekundær uddannelse og øge antallet af unge med ungdoms- og videregÃ¥ende uddannelser, hvis de eksisterende tiltag viser sig utilstrækkelige.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Konsekvenser for gældende dansk ret

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien. En fortsat gennemførelse af reformpolitikken vil imidlertid have betydelige positive effekter for både dansk og europæisk økonomi.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Den danske regerings rapport om fremskridt med det nationale reformprogram blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2006.

 

Holdning

Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen og noterer sig med tilfredshed den meget positive vurdering af implementeringen af Danmarks NRP. Regeringen finder det positivt, at Kommissionen helt overvejende fokuserer på implementering og fremskridt mod eksisterende målsætninger, og den deler vurderingen af vigtigheden af at udnytte de aktuelle gunstige konjunkturforhold til at øge momentum i reformer. Regeringen støtter også fremhævelsen af, at det væsentlige er at få omsat resultaterne fra FoU til markedsparate innovationer, og at dette særligt kræver gode rammebetingelser for innovation. Endvidere finder regeringen det positivt, at Kommissionen har valgt at fremlægge forslag til bredt formulerede landespecifikke anbefalinger, som sikrer udstrakt rum for medlemsstaterne til at fastsætte de konkrete initiativer og ændringer i den økonomiske politik i forbindelse med den praktiske politikimplementering. Det vil kunne styrke Lissabon-strategien og landenes reformarbejde via mere målrettede evalueringer, benchmarking og mere effektiv peer pressure. Et centralt element i overvågningsprocessen er udpegningen af de primære indsatsområder i de enkelte lande – disse indsatsområder vil typisk afvige landene imellem og kræver derfor landespecifikt fokus. Denne proces skal blandt andet bidrage til, at landene fører en sund makroøkonomisk politik, som understøtter overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagtens bestemmelser.

 

Andre landes holdninger

Der ventes generelt tilslutning til Kommissionens fremskridtsrapport og supplering af BEPG’erne med landespecifikke anbefalinger.

 

 

Dagsordenspunkt 3d:           Forberedelse af DER: Bedre regulering

 

Resumé

ECOFIN ventes på baggrund af en præsentation ved Kommissionen at have en indledende drøftelse af to meddelelser om bedre regulering, herunder Kommissionens meddelelse om en strategisk gennemgang af programmet for bedre regulering i EU og Kommissionen ventede meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i EU.

 

KOM(2006) 689, KOM(2006) 690, KOM(2006) 691

 

Baggrund 

ECOFIN udtrykte i oktober 2004 støtte til udviklingen af en fælles metode til måling af de administrative byrder, som EU-regulering pålægger erhvervslivet samt til at fastsætte kvantitative reduktionsmål på bestemte områder inden for erhvervsreguleringen. Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20. oktober 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles metode (baseret på den såkaldte Standard Cost Model[1]) til måling af de administrative byrder i EU.

 

Det Europæiske Råd (DER) opfordrede den 15.-16. december 2005 Kommissionen til at begynde at måle de administrative byrder fra januar 2006. Kommissionen opfordrede i en meddelelse til DER i foråret 2006 alle medlemsstater til at måle de administrative byrder inden udgangen af 2007.

 

Det blev på DER den 15.-16. juni 2006 konkluderet, at der var gjort fremskridt på alle områder inden for bedre regulering. DER opfordrede Kommissionen til at fremsætte passende forslag senest i begyndelsen af 2007 forud for DER’s forårsmøde. I konklusionerne fra ECOFIN den 10. oktober 2006 opfordrede Rådet bl.a. Kommissionen til at fokusere forenklingsarbejdet på at reducere administrative byrder inden for prioritetsområder identificeret af medlemslandene.

 

Konkurrenceevnerådet noterede sig den 4. december 2006 Kommissionens meddelelse om en strategisk gennemgang af programmet for bedre regulering i EU.

 

Indhold

På ECOFIN den 30. januar 2007 ventes Kommissionen at præsentere to meddelelser om bedre regulering. Dels meddelelsen om en strategisk gennemgang af programmet for bedre regulering i EU af 14. november 2006 (KOM(2006)689). Dels en meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i EU, som forventes fremsat den 24. januar 2007.

 

Strategisk gennemgang af programmet for bedre regulering i EU

Kommissionens meddelelse indeholder en status for det hidtidige arbejde med bedre regulering i EU og forslag til at udbygge programmet for bedre regulering med en række initiativer i forhold til regelforenkling, administrative lettelser, konsekvensanalyser, tilbagetrækning af forslag, implementering og kodificering. Meddelelsen er ledsaget af to særskilte arbejdsdokumenter om regelforenkling og administrative lettelser (KOM(2006)690 og KOM(2006)691).

 

Regelforenkling

I Kommissionens meddelelse afrapporteres om det seneste års regelforenklingsindsats. Samtidig præsenteres nye mål for arbejdet. Som et nyt element vil forenklingsinitiativerne blive inkluderet i Kommissionens lov- og arbejdsprogram for 2007. Kommissionen lancerede i 2005 et større rullende regelforenklingsprogram, der blev udviklet på baggrund af interessenter og medlemslandenes bidrag. I første omgang dækkede regelforenklingsprogrammet perioden 2005-2008 med over 100 initiativer vedrørende f.eks. toldkoder, affaldsrammedirektiv og betalingsservice.

 

I meddelelsen opdateres det rullende forenklingsprogram for perioden 2006-2009. I dette program har Kommissionen identificeret yderligere 43 nye forenklingsinitiativer på områder som f.eks. landbrug, mærkning og statistik.

 

Administrative lettelser for virksomheder

Kommissionen annoncerer at ville fremsætte et forslag til en handlingsplan om måling af administrative omkostninger og reduktion af virksomheders administrative byrder primo 2007, jf. nedenfor.

 

Kommissionen foreslår, at DER på forårstopmødet 2007 – med udgangspunkt i denne handlingsplan – godkender:

 

·               Et fælles reduktionsmÃ¥l for virksomhedernes administrative byrder pÃ¥ 25 pct. inden 2012. MÃ¥let skal gælde for EU og medlemsstaterne i fællesskab

·               Prioriterede reguleringsomrÃ¥der – bÃ¥de pÃ¥ europæisk og nationalt niveau – for mÃ¥ling og reduktion af de administrative byrder

·               Den fælles mÃ¥lemetode og metodologien

·               En række konkrete tiltag, hvor en betydelig fremgang hurtigt vil kunne konstateres.

 

Konsekvensanalyser af ny regulering

Kommissionen foreslår, at der oprettes en særlig enhed – Impact Assessment Board – til at kvalitetssikre Kommissionens konsekvensvurderinger. Denne enhed vil skulle operere på tværs af Kommissionens tjenestegrene og derfor referere direkte til Kommissionsformanden. Enheden skal tilbyde rådgivning og afgive holdninger om de gennemførte analyser. Enheden skal endvidere generelt medvirke til at sikre, at analyserne er af høj kvalitet, at der analyseres forskellige muligheder, og at de er anvendelige i den videre beslutningsproces.

 

Tilbagetrækning, screening og kodificering

Kommissionen har gennemgået alle de forslag, der afventer en beslutning i Rådet og Europa-Parlamentet og er blevet fremsat før Kommissionens tiltrædelse i november 2004 for at vurdere om forslagene er i overensstemmelse med vækst- og beskæftigelsesprioriteterne eller om de er forældede. Det har til dags dato ført til, at 68 forslag er blevet trukket tilbage og det foreslås, at yderligere 10 forslag trækkes tilbage fra arbejdsprogrammet for 2007.

 

Endvidere vil Kommissionen i løbet af 2007 foreslå nye initiativer til at hindre problemer i forbindelse med implementering af EU-lovgivning på nationalt plan. Endelig vil Kommissionen gøre en større indsats for at kodificere lovgivning[2], herunder præsentere omkring 350 kodificeringsinitiativer inden 2008.

 

Handlingsplan for administrative lettelser i EU

Kommissionens handlingsplan med fokus på måling og reduktion af administrative byrder som følger af EU-regulering ventes at indeholde 1) Udvælgelse af prioritetsområder for forenklingsindsatsen 2) Fastsættelse af kvantitative reduktionsmål og 3) En strategi for øjeblikkelige forenklingstiltag.

 

Efter at have konsulteret medlemslande og andre interessenter forventes Kommissionen at fremsætte forslag til, hvilke prioritetsområder forenklingsindsatsen skal fokusere på.

 

For så vidt angår fastsættelse af kvantitative reduktionsmål ventes Kommissionen som nævnt at foreslå, at DER på forårstopmødet 2007 fastsætter et overordnet politisk mål om at reducere europæiske virksomheders administrative byrder med 25 pct. i 2012. Efterfølgende ventes Kommissionen med hjælp fra medlemslandene at igangsætte målinger af de administrative byrder, der er relateret til EU-regulering og opstille forenklingsforslag på disse reguleringsområder. Dette skal ske samtidig med, at medlemslandene måler og reducerer administrative byrder i national og regional regulering. Det ventes, at Kommissionen på basis af målingerne vil opstille specifikke kvantitative delmål på de prioriterede områder, alt afhængig af lettelsespotentialet inden for de udvalgte sektorer.

 

Det forventes, at handlingsplanen vil indeholde initiativer, som skal gennemføres øjeblikkeligt, dvs. under det tyske EU-formandskab. For at realisere administrative lettelser med så kort en tidshorisont ventes Kommissionen at opfordre Rådet og Europa-Parlamentet til at overveje en ”fast-track” procedure for vedtagelsen af disse initiativer i EU.

 

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning. Regeringens mål om at reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det derfor relevant både at fokusere på byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering. Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

 

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hverken Kommissionens meddelelse om en strategisk gennemgang af programmet for bedre regulering eller Kommissionens ventede meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i EU vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i EU kan derimod medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne må vurderes fra sag til sag. Hvis der bliver tale om medfinansiering fra medlemsstaterne til målinger på europæisk niveau, vil dette kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hverken Kommissionens meddelelse om en strategisk gennemgang af programmet for bedre regulering eller Kommissionens ventede meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i EU vil medføre direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Generelt vil administrative lettelser for virksomheder have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hverken Kommissionens meddelelse om en strategisk gennemgang af programmet for bedre regulering eller Kommissionens ventede meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i EU medfører direkte administrative konsekvenser for erhvervslivet. Hovedformålet med at gennemføre konkrete regelforenklinger i EU er at reducere europæiske virksomheders administrative byrder.

 

Høring

Kommissionens meddelelse om en strategisk gennemgang af initiativet om bedre regulering i EU samt de to arbejdsdokumenter om henholdsvis regelforenkling samt måling og reduktion af administrative byrder i EU har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 17. november 2006. Høringssvarene fremgår af samlenotat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2006.

 

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rÃ¥dsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001, forud for rÃ¥dsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001, forud for rÃ¥dsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002, forud for rÃ¥dsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002, forud for rÃ¥dsmødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002, forud for rÃ¥dsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002, forud for rÃ¥dsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003, forud for rÃ¥dsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004, forud for rÃ¥dsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004, forud for rÃ¥dsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004, forud for rÃ¥dsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7. og 8. marts 2005, forud for rÃ¥dsmødet (ECOFIN) og (Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005, forud for KonkurrenceevnerÃ¥dsmødet d. 6.-7. juni 2005, forud for rÃ¥dsmødet (ECOFIN) den 8. november 2005, forud for rÃ¥dsmødet (Konkurrenceevne) den 29. maj 2006, forud for rÃ¥dsmødet (ECOFIN) den 10. oktober 2006 samt forud for rÃ¥dsmødet (Konkurrenceevne) den 4. december 2006. Folketingets Europaudvalg har desuden modtaget tre grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002, et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse om bedre regulering i marts 2005 samt listen med danske EU forenklingsforslag i juni 2005.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

 

Danmark støtter, at den fælles målemetode til måling af de administrative byrder i EU tages i anvendelse snarest muligt på de mest byrdefulde områder, da målemetoden er et godt udgangspunkt for systematisk regelforenkling. Danmark lægger vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering af nye regler og forenkling af eksisterende regulering.

 

For at sikre fortsat fremdrift i arbejdet med bedre regulering, har man fra dansk side arbejdet for bl.a. at få indført et kvantitativt mål for reduktionen af de administrative byrder for de europæiske virksomheder. Danmark støtter, at der fastsættes et fælles overordnet politisk reduktionsmål på 25 pct. Danmark støtter desuden, at der på de mest byrdetunge reguleringsområder opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU.

 

Danmark støtter Kommissionens forstærkede indsats og gennemførelse af det nye rullende forenklingsprogram, at der udvælges nogle fokusområder for forenklingsindsatsen, samt at der udarbejdes en strategi for øjeblikkelige forenklingstiltag, som skal sikre hurtige og mærkbare forenklingsresultater. Danmark støtter ligeledes Kommissionens screening af ventende forslag med henblik på at vurdere deres fortsatte relevans samt indflydelse på konkurrenceevnen. 

 

Danmark hilser det velkomment, at Kommissionen etablerer en central enhed til bedre koordinering og styring af arbejdet med konsekvensanalyser på tværs af Kommissionens tjenestegrene. Dette vil kunne sikre, at der opbygges fornødne kompetencer og kritisk masse i forhold til konsekvensanalyserne. Danmark lægger vægt på, at der bliver udarbejdet grundige konsekvensanalyser forud for al lovgivning og politikformulering med fokus på at sikre omkostningseffektive løsninger.

 

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering som en mulighed for også at kunne forbedre f.eks. miljøbeskyttelsesniveauet.

 

Andre landes holdninger

Der er generel støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byrder i EU. Enkelte lande er imidlertid skeptiske i forhold til fastsættelsen af kvantitative reduktionsmål.

 

Dagsordenspunkt 4:             Konvergensrapporter fra Kommissionen og ECB

 

Resumé

På rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’s rapporter vedrørende konvergenssituationen i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet og Sverige. Kommissionen vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke bør ændres i landenes status som medlemslande med dispensation.

 

Baggrund og indhold

I henhold til Traktatens artikel 122 stk. 2 skal Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) mindst hvert andet år, eller på anmodning fra et land med dispensation, aflægge beretninger til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet undersøger, hvorvidt landet med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende konvergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med Traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)/ECB.

 

Beslutningen om optagelse af et land i eurosamarbejdet træffes af ECOFIN med kvalificeret flertal på baggrund af konvergensrapporterne og efter høring af Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- og regeringschefer.

 

På nuværende tidspunkt udgør lande med dispensation Danmark, UK, Sverige, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet, Rumænien, og Bulgarien. Danmark og UK har en særlig status som følge af forbeholdene overfor ØMU’ens tredje fase og er således ikke genstand for en evaluering af ECB og Kommissionen i deres respektive konvergensrapporter.

 

Konvergensrapporterne af 5. december 2006 indeholder ikke en vurdering af Slovenien og Litauen, da Slovenien er blevet optaget i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007, og Litauen blev vurderet i maj 2006. Da Rumænien og Bulgarien først er blevet optaget i EU den 1. januar 2007, indgår disse lande heller ikke i rapporterne.

 

Ifølge Traktatens artikel 121 stk. 1 skal de ni lande vurderes på fem kriterier:

 

1.             Den nationale lovgivnings forenelighed med Traktaten og ESCB/ECB-statutten

2.             Prisstabilitet

3.             Holdbare offentlige finanser (inkluderer bÃ¥de vurdering af budgetsaldoen og den offentlige gæld)

4.             Valutakursstabilitet

5.             Rentekonvergens

 

Status for de ni landes opfyldelse af konvergenskriterierne fremgår af tabel 1.

 

 

 

 

Tabel 1
Status for opfyldelse af konvergenskriterierne i landene med dispensation
		Offentlig saldo (pct. af BNP, 2005)	Offentlig gæld (pct. af BNP, 2005)	Inflation (nov. 2005-okt. 2006)	Renteniveau (nov. 2005-okt. 2006)	Dato for ERM II-deltagelse i to år	Lovgivnings- forenelighed
	Tjekkiet	-3,6	30,4	2,2	3,8	(Deltager ikke endnu)	Nej
	Estland1	2,3	4,5	4,3	4,1	28. juni 2006	(Ja)3
	Cypern	-2,3	69,2	2,3	4,1	2. maj 2007	(Nej)4
	Letland	0,1	12,1	6,7	3,9	2. maj 2007	Nej
	Ungarn	-7,8	61,7	3,5	7,1	(Deltager ikke endnu)	Nej
	Malta	-3,2	74,2	3,1	4,3	2. maj 2007	(Nej)4
	Polen	-2,5/-4,42	42,0/47,32	1,2	5,2	(Deltager ikke endnu)	Nej
	Slovakiet	-3,1	34,5	4,3	4,3	28. november 2007	Nej
	Sverige	3,0/2,02	50,4/50,92	1,5	3,7	(Deltager ikke endnu)	Nej

Anm.: Fed skrift markerer, at kriteriet er opfyldt. Inflationskriteriet er beregnet til 2,8 pct. og rentekriteriet til 6,2 pct.

1) Estland har ikke langfristede statsobligationer. I stedet beregnes en rentesatsindikator baseret på bankudlånsrenter. Data er for oktober 2005 til september 2006.

2) Polen har en overgangsordning i.f.t. Eurostats pensionsbeslutning (beslutningen indebærer, at individuelle, aktuariske, fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de offentlige finanser). Polen ønskede en sådan overgangsordning i lyset af en pensionsreform med omlægning til fondsbaserede ordninger, som – givet Eurostat-beslutningen – ville forringe saldoen. Sådanne overgangsordninger ophører fra og med 2007, således at de pågældende polske pensionsordninger ikke længere kan medregnes i de offentlige finanser, hvilket vil forringe saldoen med ca. 2 pct. af BNP. Kommissionens aktuelle skøn indebærer dermed, at underskuddet vil udgøre ca. 4 pct. af BNP i 2007, hvor Polen har frist for at bringe sit underskud under 3 pct. af BNP ifølge Rådets henstilling til Polen. Polen ventes således snarest at få en ny henstilling, evt. med en ny og forlænget frist. Overgangsordninger er også gældende for Sverige og Danmark samt Ungarn og Slovakiet, der dog ikke længere gør brug heraf.

3) Lovgivningen i Estland er i overensstemmelse med Traktaten samt ESCB/ECB-statutten, givet at valutaloven og loven om sikkerhed for den estiske kroon ophæves på tidspunktet for indførelse af euroen.

4) Der er fremsat lovforslag, som fjerner uoverensstemmelserne.

Kilde: ECB’s og Kommissionens konvergensrapporter 2006.

 

1. Lovgivningens forenelighed med Traktaten og ESCB/ECB-statutten

Et af kravene for at blive optaget i eurosamarbejdet er, at centralbanklovgivningen i en medlemsstat skal være i overensstemmelse med Traktatens artikel 108 (vedr. ECB’s og nationale centralbankers uafhængighed) og artikel 109 (vedr. tilpasning af national lovgivning om centralbanker) samt ESCB/ECB-statutten.

Kommissionen og ECB vurderer, at lovgivningen i Estland er i overensstemmelse med Traktaten samt ESCB/ECB-statutten, givet at valutaloven (”Currency Law”) og loven om sikkerhed for den estiske kroon (”Law on the Security of the Estonian Kroon”) ophæves på tidspunktet for indførelse af euroen. Lovgivningen på Cypern og Malta er på nuværende tidspunkt ikke i overensstemmelse med artikel 109 i Traktaten samt ESCB/ECB-statutten, men i begge lande er der fremsat lovforslag, som fjerner uoverensstemmelserne. De øvrige lande opfylder ikke kravet om lovgivningsforenelighed.

2. Prisstabilitet

Kravet om prisstabilitet indebærer, at landenes gennemsnitlige inflationstakt betragtet i en periode på et år før undersøgelsen ikke må overstige inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Inflationskriteriet i rapporten er beregnet for perioden november 2005 til oktober 2006 og udgør 2,8 pct. (beregnet ud fra inflationen i Polen (1,2 pct.), Finland (1,2 pct.) og Sverige (1,5 pct.) plus 1,5 procentpoint).

Af de ni lande opfylder Tjekkiet, Cypern, Polen og Sverige inflationskriteriet, jf. tabel 1. Inflationen i Estland, Letland, Ungarn og Slovakiet forventes at forblive over referenceværdien i den kommende tid, mens inflationen på Malta i den kommende tid forventes at aftage til et niveau tæt på referenceværdien.

 

3. Holdbare offentlige finanser

Kriteriet om holdbare offentlige finanser indebærer, at et medlemsland skal have opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort underskud, som fastslået i Traktatens artikel 104, stk. 6. Det indebærer, at det offentlige budgetunderskud ikke må overstige 3 pct. af BNP, med mindre underskuddet er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau tæt på 3 pct., eller underskuddet er exceptionelt og midlertidigt og ligger tæt på 3 pct. Endvidere må den offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af BNP, med mindre gældskvoten mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig 60 pct. af BNP med en tilfredsstillinde hastighed.

Konvergenskriteriet for den offentlige budgetsaldo indebærer, at medlemsstaterne ikke må have et budgetunderskud, der overstiger 3 pct. af BNP. I 2005 opfyldte fire af landene dette kriterium (Estland, Cypern, Letland og Sverige), jf. tabel 1. De øvrige lande – Tjekkiet, Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet – er underlagt proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Malta havde frist for at korrigere sit underskud i 2006, Polen og Slovakiet har frist i 2007, Tjekkiet i 2008 og Ungarn i 2009.

Med hensyn til den offentlige gæld er det kun Cypern, Malta og Ungarn, der overskrider referenceværdien på 60 pct. af BNP med en gæld på hhv. 69,2 pct., 74,2 pct. og 61,7 pct. af BNP, jf. tabel 1.

4. Valutakursstabilitet

Kravet om valutakursstabilitet indebærer, at et medlemsland skal have deltaget i ERMII i mindst to år uden alvorlige spændinger. Estland har deltaget i ERMII siden den 28. juni 2004 og er således det eneste af landene, der opfylder kriteriet om valutakursstabilitet. Cypern, Malta og Letland har deltaget i ERMII siden den 2. maj 2005 og Slovakiet siden den 28. november 2005. De øvrige lande deltager endnu ikke i ERMII-samarbejdet.

5. Rentekonvergens

Kriteriet om rentekonvergens indebærer, at en medlemsstat over en periode på et år før undersøgelsen skal have haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats, som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end to procentpoint. Rentekriteriet i oktober 2006 er således bestemt ud fra renteniveauet i Polen, Finland og Sverige og udgør 6,2 pct. Med en rente på 7,1 pct. er Ungarn det eneste land, der ikke opfylder kriteriet, jf. tabel 1.

Samlet set konkluderer Kommissionen, at der på nuværende tidspunkt ikke bør ændres i de ni landes status som medlemslande med dispensation.

 

ECB vurderer endvidere, at mange af de betragtede lande har gjort fremskridt med hensyn til økonomisk konvergens, men at der for at fremme en høj grad af vedvarende konvergens kræves yderligere, betydelige bestræbelser i landene. Det gælder først og fremmest behovet for at opnå og fastholde prisstabilitet i sammenhæng med faste valutakurser over for euroen og behovet for at opnå og fastholde sunde offentlige finanser.

 

På rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 ventes en præsentation af Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen forventes ikke at blive drøftet i Europa-Parlamentet.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Konvergensrapporterne fra 2004 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 3. december 2004.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark er enig i Kommissionens vurdering af, at der på nuværende tidspunkt ikke bør ændres i landenes status som medlemslande med dispensation.

 

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene er enige i Kommissionens vurdering.

 

 

Dagsordenspunkt 5:             Sloveniens indførelse af euroen den 1. januar 2007 - statusrapport

 

Resumé

På rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 ventes Kommissionen at præsentere en rapport om status for Sloveniens overgang til euroen den 1. januar 2007. Overgangen er forløbet hurtigt og fleksibelt.

 

Baggrund og indhold

På rådsmødet (ECOFIN) den 11. juli 2006 blev et forslag om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007 endeligt vedtaget. Euroen blev således indført i Slovenien den 1. januar 2007.

 

Kommissionen har udarbejdet en statusrapport for indførslen af euroen i Slovenien. Ifølge rapporten er pengeombytningen fra slovenske tolar til euro gået hurtigt og godt. Kommissionen anfører blandt andet følgende:

 

·               Den 1. januar 2007 kl.4 var 2/3 af alle Sloveniens pengeautomater omstillet til at udbetale euro, og ved udgangen af samme dag var 93 pct. af automaterne omstillet. Omstillingen blev fuldendt den 3. januar.

·               Den 4. januar 2007 blev over halvdelen af alle kontantbetalinger i Slovenien foretaget i euro. To dage senere var tallet 3/4, og den 12. januar foregik stort set alle kontante betalinger i euro.

·               Den 4. januar var mere end halvdelen af de slovenske sedler (i værdi) returneret til bankerne og trukket ud af cirkulation, og den 11. januar var 85 pct. returneret. Det er gÃ¥et mere langsomt med at returnere de slovenske mønter.

 

Euroen har cirkuleret side om side med den slovenske tolar frem til 14. januar 2007, hvorefter kun euroen er lovligt betalingsmiddel i Slovenien. De slovenske borgere kan gratis veksle tolar til euro i forretningsbankerne frem til 1. marts 2007. Herefter kan tolarmønter veksles gratis i Sloveniens nationalbank frem til 2016, mens tolarsedler kan veksles gratis i nationalbanken i en ubegrænset periode.

 

Kommissionen anfører, at der på nuværende tidspunkt ikke er tegn på, at introduktionen af euroen har ført til en generel stigning i inflationen. Spørgsmålet har stor bevågenhed i de slovenske medier, særligt i lyset af, at der ved introduktionen af euroen i 2002 blev rapporteret om prisstigninger på enkelte varer, selvom det ikke gav udslag i generelle samlede inflationsstigninger i euroområdet.

Det slovenske statistikbureau har konstateret, at der i december 2006 har været prisstigninger på ydelser fra bl.a. restauranter, barer og kaffehuse, som ikke har været observeret i de foregående år. Hertil kan bl.a. anføres, at det ikke i sig selv er et udtryk for, at introduktionen af euroen har medført højere inflation, da prisudviklingen kan være et udslag af, at forretninger og virksomheder har timet almindelige pristilpasninger med introduktionen af euroen. For at kunne vurdere, om introduktionen af euroen har haft en påvirkning på prisudviklingen i Slovenien, er det således nødvendigt at betragte prisudviklingen over en længere periode.

På rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 ventes Kommissionen at præsentere statusrapporten.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets holdning

Sagen forventes ikke at blive drøftet i Europa-Parlamentet.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da det forventes, at Sloveniens introduktion af euroen blandt andet vil bidrage til visse effektivitetsgevinster samt et gennemsnitligt lavere slovensk rentespænd og heraf afledt højere økonomisk aktivitet i Slovenien, skønnes isoleret set en (svag) positiv effekt på den økonomiske aktivitet i Danmark.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Sagen om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 6. juni 2006.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark tager Kommissionens rapport til efterretning.

 

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene er enige i at tage Kommissionens rapport til efterretning.