Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Christiansborg

J.nr. 439-00006

1240 København K

 

  

Den 3. november 2006

 

 

 


Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

 

Folketinget vedtog i 1997 lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (Spildevandsrensning i det åbne land). Hovedsigtet med loven var at sikre en forbedret spildevandsrensning i det åbne land, idet spildevandsudledningen herfra er en medvirkende årsag til manglende opfyldelse af målsætningen for vandløb og søer.

 

I aftale om Vandmiljøplan III 2005 – 2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne fra den 2. april 2004, er det aftalt, at regeringen skal udarbejde en redegørelse vedrørende fremdriften i reduktionen af spildevandsudledninger fra den spredte bebyggelse.

 

Text Box: ./.Jeg vedlægger redegørelsen, som beskriver status for den eksisterende spildevandsrensning i det åbne land, status for amternes regionplanlægning og kommunernes spildevandsplanlægning samt den forventede tidshorisont for gennemførelsen af indsatsen for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Redegørelsen skal endvidere ses som en opfølgning på den første statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land, der blev udarbejdet i 2001.

 

Af redegørelsen fremgår, at mange kommuner er godt i gang, men også at en række kommuner halter bagefter. At der er kommuner der først forventer at afslutte deres samlede indsats omkring 2016 stemmer ikke overens med vandrammedirektivets generelle tidsplan, og er heller ikke i overensstemmelse med den tidligere ministers forventninger og udmeldinger til kommunerne om samme.

 

På baggrund af tal fra redegørelsen har Miljøstyrelsen vurderet, at et stort antal ejendomme har fået forbedret rensning de seneste år. Fortsætter denne udvikling i alle kommuner, skønner Miljøstyrelsen, at indsatsen i det åbne land kan være i mål med udgangen af i 2012.

 

Text Box: ./.Til udvalgets orientering vedlægger jeg min henvendelse til kommunerne, hvori det indskærpes, at de kommuner der endnu ikke har planlægningen af indsatsen i det åbne land helt på plads, skal komme videre i processen.

 

 

 

 

Connie Hedegaard

/

Karsten Skov