|
|
|
|
Den 4. september 2007 |
|
|
|
|
Baggrund
Regeringspartierne indgik den 29. marts 2004 en aftale med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om bl.a. udskiftning af 175 MW ældre vindmøller på land med 350 MW nye vindmøller inden udgangen af 2009.
Idet udskiftningsordningen kun er blevet implementeret meget langsomt, har der flere gange været henvendelser fra statslig side til de tidligere amter og til kommunerne med opfordring om at tilvejebringe plangrundlaget for ordningen. Senest har miljøministeren og formanden for KL med brev af 11. januar 2007 skrevet til kommunerne med en klar opfordring til at bygge videre på de tidligere amters planlægning og vedtage lokalplaner for vindmølleområder.
Med udgangen af juli 2007 var der igangsat VVM planlægning for 45 af de af amterne udpegede områder dækkende i alt 435 MW. Af disse var der vedtagne VVM-planer for 24 områder med i alt 176 MW.
Hvad angår lokalplanlægningen, var der vedtaget 12 lokalplaner med i alt 89 MW. Heraf er 2 lokalplaner vedtaget i 1. kvartal 2007 med i alt 15,6 MW (Drantum, Gettrup) og en lokalplan i 2. kvartal (Endelave) med 1 MW.
Skov- og Naturstyrelsen sendte den 29. juni 2007 et spørgeskema ud til de kommuner, som er omfattet af vedlagte liste over 51 potentielle områder, der er aktuelle i udskiftningsordningen, og som ikke har afsluttet planlægningen.
Denne status baserer sig på besvarelser fra kommunerne samt oplysninger fra PlansystemDK m.v., som Skov- og Naturstyrelsen har indhentet om de kommuner, som ikke havde svaret ved fristens udløb.
Vedtagne lokalplaner
Der er vedtaget 12 lokalplaner med en samlet kapacitet på godt 89 MW.
Kommunernes forventning til vedtagelse af lokalplaner
Der er igangsat og/eller færdiggjort kommunal planlægning for 34 ud af 53[1] områder. Det gælder bl.a. kommunerne Allerød, Middelfart, Svendborg, Langeland, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Aalborg/Vesthimmerland, Rebild og Jammerbugt. Kommunerne forventer, at lokalplaner for 19 vindmølleområder kan vedtages endeligt medio 2008 eller før. De 19 områder har en samlet kapacitet på 217 MW.
Kommune |
Område |
Forventet vedtagelse af lokalplan |
MW |
Allerød |
Kollerød |
Inden udgangen af 07 |
7,2 |
Vordingborg |
Masnedø |
Ultimo september 07 |
4,0 |
Holbæk |
Ny Bjergby |
September 07 |
4,6 |
Middelfart |
Ejby |
Tidligst ultimo 07 |
4,6 |
Svendborg |
Søby |
Ultimo oktober 07 |
4,6 |
Langeland |
Lejbølle |
September/oktober 07 |
14,4 |
Ringkøbing-Skjern |
Hestkær |
Tidligst januar 08 |
7,2 |
Ringkøbing-Skjern |
Hemmet |
Tidligst foråret 08 |
13,5 |
Ringkøbing-Skjern |
Kloster/vognkær |
Tidligst december 07 |
15,0 |
Struer |
Struer |
Tidligst primo 08 |
14,0 |
Thisted |
Tilsted |
Tidligst primo 08 |
7,0 |
Tønder |
Drengsted |
Tidligst primo 08 |
18,0 |
Viborg |
Skansen |
September 07 |
4,0 |
Viborg |
Gørup |
Februar 08 |
4,0 |
Aalb/Vesthimmerland |
Nørrekær Enge |
Jan/februar 08 |
54,0 |
Aalborg |
Lyngdrup |
Jan/februar 08 |
16,0 |
Rebild |
Brostrup |
Forår 08 |
9,0 |
Jammerbugt |
Saltum |
December 07 |
4,6 |
Jammerbugt |
Drøstrup |
Første halvdel af 08 |
11,5 |
Herudover er der området Kappel I, hvor miljøministeren har indkaldt Storstrøms Amt forslag til regionplantillæg og VVM-redegørelse. Det forventes, at ministeren kan udstede et landsplandirektiv, som muliggør opstilling af 2 vindmøller på i alt ca. 8 MW inden for udskiftningsordningens tidsramme. Endvidere er VVM-tillægget for Kyndby indbragt for landsretten, mens lokalplanforslaget for Skjern Øst er sat i bero efter indsigelse fra Ribe Stift.
Miljøcenter Odense har sendt et oplæg til VVM i foroffentlighed for to vindmølleområder i Aabenraa Kommune. Det er miljøcentret, som laver planlægningen, da områderne ligger op til den tyske grænse. Der er interesse for at opstille 5 vindmøller på op til 150 meter syd for Rens Hovedgård og 5-8 vindmøller som udvidelse af en eksisterende vindmøllepark ved Bølå. MC Odense forventer at kunne udstede kommuneplantillæg i november 2007.
Det skal bemærkes, at endelig vedtagelse af en lokalplan ikke nødvendigvis betyder, at opstilling af vindmøllerne begynde. Nogle kommuner forventer, at VVM-redegørelser og lokalplaner vil blive påklaget til Naturklagenævnet, hvilket kan have opsættende virkning for gennemførelse af projektet.
Vindmølleområder, hvor den kommunale planlægning ikke er igangsat
En række kommuner har besluttet ikke at igangsætte en planlægning for et eller flere af de områder, som amterne udpegede, eller har besluttet at gennemføre planlægning i forbindelse med Kommuneplan 09, eller besluttet at undersøge alternative placeringer. Det drejer sig om 9 områder med i alt 69 MW.
Herudover er der områder bl.a. på Lolland, hvor der pt. ikke er interesse fra projektudviklerside, og hvor kommunen derfor ikke har igangsat planlægning.
Kommune |
Område |
MW |
Bemærkninger |
Viborg |
Gammelstrup |
5 |
Beslutning om ikke at vedtage amtets forslag til VVM-tillæg |
Viborg |
Vorning |
4 |
Beslutning om ikke at vedtage amtets forslag til VVM-tillæg |
Favrskov |
Klebgabsvej |
4 |
Beslutning om at udskyde planlægning for området til KP 09 |
Aalborg |
Aalborg Østhavn |
7 |
Beslutning om ikke at gå videre med planlægningen |
Aalborg |
Gåser Kær |
12 |
Beslutning om ikke at gå videre med planlægningen |
Ring.-Skj, |
Barde |
14 |
Beslutning af om at drøfte alternative placeringer med MIM/MC Odense.. |
Brønderslev |
Ryå Øst |
18 |
Mulighed for alternativ beslutning drøftes. |
Odder |
Hadrup |
1 |
Beslutning om ikke at tilvejebringe VVM-tillæg og lokalplan |
Morsø |
Solbjerg |
4 |
Mulighed for alternativ beslutning drøftes. |
Nye områder, som kan muligvis kan indgå i udskiftningsordningen
Vindmølleindustrien har oplyst, at Sorø Kommune og Ringsted Kommune har igangsat eller er ved at igangsætte planlægning for udskiftningsprojekter for vindmøller. Det kan hertil bemærkes, at Vestsjællands Amtsråd i regionplan 2005, der blev endeligt vedtaget i december 2005, ikke udpegede nye vindmølleområder. Amtsrådet besluttede i foråret 2005 at igangsætte en planlægning for nye vindmølleområder med max-højder over 80 m.  Planlægningsarbejdet mundede i december 2005 ud i nogle analyser af et meget stort antal områders egnethed. Analyserne blev ikke udmøntet i et planforslag, som kunne blive behandlet politisk. Derfor er der kun ét område i det tidligere Vestsjællands Amt ved Ny Bjergby, som er med på Skov- og Naturstyrelsens liste over potentielle vindmølleområder for udskiftningsordningen.
Ringkøbing-Skjern Kommune har oplyst, at kommunalbestyrelsen har besluttet at igangsætte planlægning for områderne No II, Videbæk Mose og Vejrup, men der er ingen tidsplan. Det er derfor uvist om opstilling af vindmøller kan ske inden udgangen af 2009.
Morsø Kommune har besluttet at gennemføre en debatfase for et vindmølleområde i Sdr. Herred eventuelt som erstatning for området Solbjerg. Kommunen har oplyst, at det er tvivlsomt om området kan være en del af udskiftningsordningen.
Vesthimmerlands Kommune har igangsat en debatfase for et vindmølleområde ved Svoldrup Kær.
[1] Miljøcenter Odense har i april 2007 fremlagt et debatoplæg til VVM-tillæg for 2 vindmølleområder i Aabenraa Kommune, Bølå og Rens Hedegård Plantage.