Â
	Den 4. september 2007

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BL stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Spørgsmål BL:

Hvad kan ministeren oplyse om statens engagement i de 4 øvrige store forureningssager i Danmark (Cheminova ved Harboøre, Kærgård Plantage, Grindsted Deponier og Collstrupgrunden ved Esrum Sø)?

 

 

Svar:

Jeg vil gerne starte med at understrege, at det ifølge jordforureningsloven er regionerne, der har opgaven med at rydde jordforureninger op. De 4 nævnte sager, Kærgård Plantage, Cheminova, Grindsted og Collstrupgrunden er derfor som udgangspunkt regionernes opgave.

 

Cheminova ved Harboøre og Kærgård Plantage adskiller sig dog fra alle øvrige jordforureninger i Danmark ved forureningernes omfang og kompleksitet. Det er også derfor, at regeringen ekstraordinært er gået ind i sagerne og har været med til at finansiere afværgeforanstaltninger. Udgifterne i de 2 sager deles ligeligt mellem de respektive regioner og staten.

 

De 2 store jordforureninger er meget specielle i forhold til de øvrige store sager mht. forhistorie, forureningens karakter og omfang. Sagerne danner ikke præcedens, hverken juridisk eller politisk.

 

Danske regioner og Miljøstyrelsen udarbejdede i juni 2007 en rapport om de store jordforureninger i Danmark, som jeg har sendt til udvalget. Rapporterne har vist, at amterne løste opgaven med de store jordforureninger tilfredsstillende. Regionerne har overtaget opgaven med de store jordforureninger efter amterne, og viderefører deres gode arbejde med løbende at prioritere og optimere indsatsen i forhold til drikkevand og sundhed.

 

Rapporten viser, at regionerne følger en prioritering i overensstemmelse med jordforureningsloven. Jeg ser derfor ingen grund til, at staten engagerer sig yderligere i et område, hvor regionerne i forvejen har godt fat.

 

Rapporten fremhæver desuden, at der ingen miljømæssig begrundelse er for at behandle de store jordforureninger særskilt i forhold til de øvrige jordforureninger. Den tekniske rapport siger netop, at regionerne forstår at prioritere ud fra et samlet hensyn til sundhed og miljø. Ansvaret er lagt ud til regionerne, og så skal de også have lov til at foretage en prioritering og bestemme indsatsen herefter.

 

Jordforureninger prioriteres efter jordforureningsloven, der siger at den offentlige indsats skal rettes mod forureninger, der udgør en risiko for sundhed og drikkevand med mindre, der er særligt tungvejende hensyn til sundhed og/eller det omgivende miljø. I både Cheminova og Kærgård plantage er det vurderet, at der er et tungvejende hensyn til det omgivende miljø. Cheminova og Kærgård plantage er således, som jeg sagde indledningsvist, helt enkeltstående. Og der ville næppe være sket noget i sagerne uden at staten var gået ind i dem.

 

Grindsted deponier og Collstrupgrunden er på ingen måde ukendte sager for hverken regionerne, Miljøstyrelsen eller offentligheden. Begge sager er desuden blevet behandlet i den tekniske rapport om de store jordforureninger.

 

Region Syddanmark prioriterer forureningen ved Grindsted by meget højt og overvåger forureningen i forhold til drikkevandet. Regionen er ved at udarbejde en samlet strategi og arbejdsplan for det videre arbejde med undersøgelse og vurdering af Grindsted by. Miljøstyrelsen følger med i sagen og jeg finder ikke her grund til at gribe ind, da regionen er i gang med en række konkrete vurderinger af sagen.

 

Region Hovedstaden viderefører opgaven med Collstrupgrunden efter det tidligere Frederiksborg Amt og overvåger forureningen. Frederiksborg Amt har indhegnet området, så mennesker ikke kommer i kontakt med den forurenede jord og har lavet indledende vurderinger af hvilke foranstaltninger, der kan være relevante for at nedbringe belastningen af Esrum sø.

 

På nuværende tidspunkt ligger Collstrupgrunden uden for jordforureningslovens indsatsområder, idet den ikke er en trussel over for sundhed eller drikkevand. Forureningen udgør en mulig trussel mod overfladevand – Esrum sø - og implementering af vandrammedirektivet kan betyde, at overfladevand i højere grad skal prioriteres i fremtiden. Forureningen vil derfor skulle vurderes, og det endelige oprydningsbehov afgøres, når de endelige miljømål og indsatsprogrammer for overfladevand bliver fastsat ultimo 2009 af de statslige miljøcentre.

 

Først når de endelige vandplaner og miljømål foreligger, kan vi tage stilling til, om det er nødvendigt at foretage en yderligere indsats på Colstrupgrunden. På nuværende tidspunkt mener jeg ikke, at der er nogen grund til at foretage yderligere i sagen.

 

Vi har hele tiden vidst, at jordforurening er en stor opgave, og at indsatsen vil strække sig over mange år. Det var en forudsætning ved jordforureningslovens vedtagelse i 1999, at opgaverne ikke ville kunne løses her og nu.

 

Det er sådan, at staten overfører midler til regionerne til løsning af jordforureningsopgaven. Regionerne får det samme beløb på omkring 330 mio. kr., som amterne havde før. Dertil kommer, at der i år er indgået en aftale om regionernes økonomi for 2008, hvor regionerne får 50 mio. kr. mere årligt til jordforureningsområdet. Disse ekstra midler vil indgå i regionernes samlede prioritering og blive brugt der, hvor der er størst miljømæssig gevinst.