Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg  Christiansborg  |
|
J.nr. SNS-4133-00010 |
|
|
|
|
|
|
Forsøgsudsætning af genetisk modificerede gåsemadplanter på et areal ved Jægerspris Kasserne.
Som jeg med brev af 19. juni 2007 orienterede udvalget om, har Skov- og Naturstyrelsen fra virksomheden Aresa Biodetection ApS modtaget en ansøgning om godkendelse til forsøgsudsætning af en genetisk modificeret gåsemadplante (Arabidopsis thaliana).
De genetisk modificerede gåsemadplanter skal kunne spore landminer og ueksploderet sprængstof, fordi de skifter farve fra grøn til rød, når de i jorden møder NO2, som udskilles, når jordbakterier nedbryder miner og sprængstoffer. Den røde farve er anthocyanin, som er et naturligt farvestof i planter.
Virksomheden har i 2006 gennemført forsøgsmæssige udsætninger på Amager af genetisk modificerede gåsemadplanter.
På baggrund af de faglige vurderinger fra Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Danmarks Fødevareforskning samt indkomne høringssvar har Skov- og Naturstyrelsen nu udarbejdet vedlagte notat om sagen – herunder en samlet vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af forsøgsudsætningen.
Skov- og Naturstyrelsen har indstillet, at der meddeles godkendelse til, at forsøgsudsætningen kan gennemføres på en række vilkår om forberedelse, gennemførelse og afslutning af forsøget, egenkontrol under og efter vækstforsøget, sikkerhedsforanstaltninger, affaldsbortskaffelse og afrapportering.
Ifølge § 9, stk. 1i lovbekendtgørelse nr. 981 af lov om miljø og genteknologi af 3. december 2002 er det miljøministeren, der træffer afgørelse om, hvorvidt en forsøgsudsætning kan godkendes.
I overensstemmelse med tidligere praksis orienterer jeg hermed udvalget om, at jeg i denne sag følger Skov- og Naturstyrelsens indstilling.
Connie Hedegaard     /     Hans Henrik Christensen