Pressemeddelelse – d. 6. august 2007

 

Beijings OL busser får dansk miljøteknologi

 

Grundfos NoNOx og den største kinesiske motorproducent Guangxi Yuchai Machinery Company Limited har indgået en millionaftale, som sikrer at Grundfos skal levere virksomhedens urea doserings teknologi til busser som indsættes i Beijing i forbindelse med OL 2008

 

Vejen er banet for at langt den største del de busser, der transporterer folk under legene i Beijing lever op til strenge krav til udstødningsgasser fra dieselmotorer.

 

”Aftalen er meget betydningsfuld for både Grundfos og kinesiske Yuchai. Ordren er en klar indikation af, at miljøteknologi har et stort markedspotentiale i Kina. Det samlede marked for dieselmotorer i Kina bliver større end USA og Europa tilsammen”, fortæller Morten Winther fra Grundfos NoNOx Division.

 

To år før tid

Beijing indfører i 2008 Euro 4 emissions standarden for tunge dieselkøretøjer hvilket er to år før tid i forhold til resten af Kina som først introducerer lovgivningen i 2010.  Det betyder, at Guangxi Yuchai Machinery Company Limited, allerede to år før lovgivningens indførsel i resten af Kina i 2010, bliver den første kinesiske motorproducent som efterlever Euro 4 emissionsgrænsen.

 

Chefen for Guangxi Yuchai Machinery Company Limited Euro 4 udviklingsprogram Dr. Li udtaler, at samarbejdet med Grundfos har givet Yuchai et teknologiforspring på markedet. Han forventer, at Yuchai, med dette initiativ, kan vise lovgiverne i Kina at de Kinesiske virksomheder, baseret på Europæisk teknologi og partnerskaber, har alle muligheder for at bidrage til reduktion af CO2 og NOx emission.

 

Perspektiver for fremtiden

Morten Winther, Sales and Business development manager, Grundfos NoNOx  betegner aftalen som særdeles vigtig for Grundfos fremtidige indsats i Kina og Asien generelt. 

 

”Yuchai er set med vores optik langt fremme i forskning og udvikling af næste generations motorteknologi. Denne aftale og fremtidige aftaler kan bidrage til, at Kina får løst en vigtig del af nationens NOx og CO2 problematik. Vores løsning udmærker sig desuden ved at reducerer dieselforbruget med 4-6 % og deraf reduktionen i CO2. Derfor er vi stolte af, at være blevet valgt som samarbejdspartner for projektleverancen til OL 2008”, konstaterer Morten Winther.

 

 

Yderligere oplysninger:

Morten Winther, Sales & Business Development Manager, Grundfos NoNOx Division

telefon: 87 50 14 00

 

 

www.grundfos.com/nonox

 

 

 

 

 

 

 

 

Fakta:

 

Yuchai Guangxi Yuchai Machinery Company Limited:

Yuchai Guangxi Yuchai Machinery Company Limited er den største kinesiske motorproducent indenfor produktionen af motorer til tunge dieselkøretøjer og er langt fremme i udviklingen og implementering af SCR (selective catalytic reduction) teknologi.

 

Grundfos NoNOx A/S:

Udvikler, producerer og markedsfører urea doseringspumper til det automotive segment på globalt plan. Grundfos NoNOx er en selvstændig division i Grundfos koncernen og blev i 2006 bl.a. valgt som leverandør til verdens største motorproducent Cummins.