Foreningen af Danske Ral- og

Sandsugere

Skov- og Naturstyrelsen; Landsplanområdet

Haraldsgade 53

2100 København Ø

 

 

 

 

 

­31. juli 2007

Sagsnr.: 170988

 

 

 

 

 

Miljøministerens skrivelse af 3. juli 2007 til Folketingsudvalget vedrørende ændringer i administrationen af reglerne om fartøjsgodkendelserne.

 

Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere modtaget ovennævnte skrivelse til orientering.

 

Foreningen vil indledningsvis understrege, at det fortsat er råstofloven af 1996 med tilhørende praksis, der er gældende. Såfremt udviklingen medfører, at den gældende praksis skal justeres, eksempelvis administrationen af fartøjsgodkendelserne, skal der forinden af råstofmyndigheden føres en drøftelse herom med branchen.

 

En sådan drøftelse har ikke fundet sted, og derfor må Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere som udgangspunkt forbeholde sig sin ret til i henhold til den gældende råstoflov at indbringe mulige afgørelser som følge af den bebudede praksisændring for Naturklagenævnet.

 

Foreningen har flere gange undervejs i forløbet af revisionen af råstofloven påpeget, at de klager, der er rejst over det gældende tilladelsessystem, efter foreningens opfattelse kan afhjælpes gennem administrative tilpasninger i henhold til den gældende råstoflov.

 

Vi vil derfor foreslå, at der snarest muligt holdes et møde herom mellem repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen og bestyrelsen i Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere. Hvis Skov- og Naturstyrelsen er indstillet på at holde et sådant møde, skal vi venligst udbede os et antal mulige mødedatoer, som vi kan forelægge for foreningens bestyrelse.

 

Kopi af denne skrivelse er til orientering sendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Miljøministeriet og Naturklagenævnet.

 

 

Med venlig hilsen

Foreningen af Danske

Ral- og Sandsugere

Per Bjerregaard Jepsen