J.nr. mst-405-00012 |
|
Den 27. juli 2007 |
|
|
|
|
Vedtagelse af ændring af annex II og III i havkonventionen OSPAR for det Nordøstatlantiske område vedrørende lagring af CO2 i undergrunden under havet.
Baggrund
Parterne til London konventionen vedtog i november 2006 en ændring af protokollen til konventionen, der gør det muligt at lagre CO2 i undergrunden under havet. Ændringen af Londonkonventionens protokol trådte i kraft den 10. februar 2007 og de tilhørende tekniske retningslinier blev vedtaget den 22. juni 2007
Beslutningen i Londonkonventionen er nu fulgt op af en tilsvarende ændring i OSPAR konventionen med henblik på en harmonisering af de to konventioner. Ved OSPAR kommissionens møde i Ostende den 25. juni – 29. juni 2007 forelå et forslag fra Norge støttet af Holland, Frankrig og Storbritannien om ændring i OSPAR konventionens annex II om dumpning og afbrænding og annex III om forurening fra offshore kilder.
Forslaget omfattede en pakke, der indeholdt:
-  Forslag til ændring af annex II og III, som er i overensstemmelse med ændringen af Londonkonventionen.
-Â Â Forslag til beslutning om tekniske retningslinier inklusive forslag til format for implementeringsrapport.
-  Tysk forslag til beslutning om forbud mod lagring af CO2 i havets vandsøjle og på havbunden.
Det tyske beslutningsforslag om forbud mod lagring af CO2 i havets vandsøjle og på havbunden skulle ses i lyset af, at der tidligere har været ønsker om sådanne deponeringer. Deponeres CO2 i vandsøjlen eller på havbunden må det anses for at udgøre en væsentligt større risiko for det marine miljø end deponering i undergrunden under havbunden. Med en vedtagelse af den foreslåede ændring af OSPAR konventionens annex II og III vil der ikke længere være grundlag for at foretage lagring af CO2 på havbunden og i havets vandsøjle med de risici en sådan lagring kan medføre.
Konceptet om at opfange CO2 og opbevare den underjordisk kan være en hensigtsmæssig måde at anbringe CO2 på. I de internationale klimaforhandlinger under FN, er der fokus på rensnings- og lagringsteknologien (CCS) generelt, herunder lagring i undergrunden under havet.
Administrativt grundlag
Anvendelsen af teknologien i Danmark kræver særlig tilladelse af transport – og energiministeren. Energistyrelsen har oplyst, at undergrundsloven indeholder en formulering om, at loven også finder anvendelse på brugen af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding af råstoffer. Transport- og energiministeren kan efter lovens bestemmelser meddele tilladelse til, at undergrunden anvendes til lagring eller andre formål end indvinding. En sådan tilladelse kan meddeles efter, at sagen har været forelagt Folketingets Energipolitisk Udvalg til orientering og eventuelle bemærkninger. I godkendelsesprocessen vil berørte parter, herunder Miljøministeriet blive hørt.
Mødets forløb
Der har i ugerne op til OSPAR kommissionsmødet og under selve mødet været meget markante synspunkter og indlæg fra EU Kommissionen om fællesskabskompetence i sagen. På de indholdsmæssige og faglige spørgsmål har Kommissionen og Danmark været meget enige.
EU medlemslandenes synspunkter blev i forbindelse med OSPAR mødet i Ostende samordnet pÃ¥ et koordineringsmøde under ledelse af det tyske formandskab inden forhandlingerne i selve OSPAR kommissionen fandt sted.Â
Â
Status
Der blev den 26. juni 2007 opnået enighed om den samlede pakke med følgende forbedringer set med danske øjne:
Ændringerne af konventionen træder i kraft 30 dage efter 7 af de 16 kontraherende parter har ratificeret ændringerne.
Det må forventes, at EU-Kommissionen fremsætter ratifikationsforslag, således at EU-parterne til OSPAR-konventionen ratificerer samtidig.
Samlet vurdering
Det vurderes, at det er et tilfredsstillende forhandlingsresultat set med danske øjne