J.nr. DEP-319-00002

 

Den 26. oktober 2006

 

 

 

 

Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 25. september 2006 anmodet om besvarelse af følgende spørgsmål ad rådsmøde nr. 2750 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2006:

 

Spørgsmål 2:    

”Ministeren bedes – som lovet på europaudvalgsmødet den 15. september – sende et notat der redegør for de konkrete tiltag i Kommissionens forordningsforslag om plantebeskyttelsesmidler, der har til hensigt at fremme substitution (KOM (2006) 0388).”

 

Svar:

I Kommissionens forordningsforslag om plantebeskyttelsesmidler (KOM (2006) 0388) indgår der forslag om substitution.

 

Aktivstoffer

Ved godkendelsen af aktivstoffer, der foregår på EU niveau, kan man udpege visse stoffer til at være kandidater til substitution. De stoffer, der udpeges skal give anledning til en vis bekymring, men de skal ikke være så slemme, at de slet ikke kan godkendes. Det angives i forslaget, at stoffer udpeges som kandidater til substitution, hvis der allerede findes godkendte aktivstoffer, der er betydeligt mindre giftige for forbrugere eller sprøjteførere eller giver anledning til væsentligt mindre risiko for miljøet.

 

Hvis et stof udpeges som kandidat til substitution, godkendes det kun for 7 år i modsætning til de normale 10 års godkendelse.

 

Plantebeskyttelsesmidler

Når medlemsstaterne skal godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, der er kandidat til substitution, skal de i følge forslaget foretage en sammenlignende vurdering. Plantebeskyttelsesmidlet kan ikke godkendes, hvis denne vurdering med afvejning af risici og fordele, jf. et bilag til forslaget, viser følgende:

a)      For sÃ¥ vidt angÃ¥r de i ansøgningen angivne anvendelser eksisterer der allerede et godkendt plantebeskyttelsesmiddel eller en metode til ikke-kemisk bekæmpelse eller forebyggelse, der er betydeligt sikrere for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet

b)      Plantebeskyttelsesmidlet eller metoden til ikke-kemisk bekæmpelse eller forebyggelse i litra a) er ikke forbundet med væsentlige økonomiske eller praktiske ulemper

c)      Aktivstoffernes kemiske diversitet er tilstrækkelig til at mindske problemet med resistens hos mÃ¥lorganismen mest muligt.

 

Medlemsstaterne har lov til at give godkendelse til et plantebeskyttelsesmiddel indeholdende et aktivstof, der er kandidat til substitution, uden at foretage en sammenlignende vurdering for en periode på højst 3 år, hvis det er nødvendigt først at få erfaring med eventuelle alternative produkter.

 

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget gentage den sammenlignende vurdering med jævne mellemrum og senest 4 år efter, at godkendelsen er udstedt. Hvis medlemsstaten efter den gentagne sammenlignende vurdering beslutter at tilbagekalde eller at ændre godkendelsen, skal tilbagekaldelsen eller ændringen først træde i kraft 4 år efter beslutningen eller ved udløbet af godkendelsen af aktivstoffet, hvis dette er tidligere.

 

Der skal ikke gives gensidig anerkendelse til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler med aktivstoffer, der er kandidater til substitution.

     

 

 

 

 

 

 

  

 

Â