Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

 

 

 

 

 

­28. juni 2007

Sagsnr.: 170988

 

 

 

 

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven

 

Bestyrelsen i Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere har evalueret forløbet af ovennævnte forslag til ændring af råstofloven L 161, herunder ikke mindst gennemførelsen af mødet 21. maj 2007 mellem Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og repræsentanter for Dansk Industris Landgrusgravsindustri.

 

Som det fremgår af foreningens skrivelse af samme dato til medlemmerne af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har foreningen været stærkt kritisk overfor, at der ikke var indbudt repræsentanter for Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere til dette møde.

 

Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere har efterfølgende fra formanden for Landgrusgravsindustrien modtaget resultatet af dette møde med de vilkår for den fremtidige ral- og sandsugning, som også medlemmerne af Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere havde skullet acceptere, hvis lovforslaget var blevet vedtaget.

 

Foreningens bestyrelse kan ikke gå ind for dette resultat.

 

Vi mener ikke, at et udbud af efterforsknings- og indvindingsrettigheder til ral- og sandsugningen - således som det er beskrevet - vil give firmaerne et incitament til at investere i nye indvindingsområder. N

 

Incitament til udlægning af nye indvindingsområder vil opstå, når de benyttede områder er ved at være tømte for råstoffer, og hvor der fortsat er afsætningsmuligheder af råstoffer. Derfor skal udlægningen af nye ressourceområder ske på branchens initiativ, og ikke i form af halvårlige udbudsrunder fra staten.

 

Vi mener heller ikke, at et udbud virker konkurrencefremmende. Et udbud flytter konkurrencen fra selve indvindingen og over til en konkurrence om sikring af ressourceområderne, hvilket jo reducerer antallet af tilbudsgivere til kun at omfatte dem med egne sikrede ressourcer.

 

Foreningen mener kun, at et udbud kan komme på tale, når flere interessenter til afdækning af de samme mulige råstofressourcer ikke kan blive enige om at optræde og ansøge i fællesskab. I en sådan situation kan et udbud mellem interessenterne være eneste mulighed for at få løst op på en fastlåst situation.

 

Den eller de råstofindvindere, der har taget initiativ til at få efterforsket og udlagt deres egne ressourcer, skal have en indvindingstilladelse med eneret i så lang en periode, at vedkommende med rimelig sikkerhed kan få dækket deres omkostninger ind gennem leverancer af råstoffer fra det udlagte område. Branchen mener, at perioden med eneret bør være mindst 10 år og med mulighed for en forlængelse, såfremt vilkårene for indvindingen og afsætningen samt andre forhold ikke har ændret sig væsentlig i den hidtidige periode med eneret.

 

Branchen kan ikke acceptere, at et indvindingsområde, som en eller flere råstofindvindere har bekostet efterforskningen og udlægningen af, senere - efter en periode hvor de har haft eneret - kan udbydes, og hvor vinderen af et sådant udbud kan få tildelt en eneret til området, selvom vedkommende ikke har afholdt nogen omkostninger til områdets udlæggelse.

 

Hvis den oprindelige tilladelseshaver ikke kan få forlænget sin eneret til ressourcerne, skal området overgå til en statslig drift og være åben for udnyttelse af alle ral- og sandsugere.

 

Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere opfordrer herudover til, at et antal på aldrig under 75 statslige områder bliver et supplement til de indvindingsområder, som branchen på eget initiativ får udlagt. De statslige områder skal også løbende suppleres med udlægningen af nye områder ved siden af en mulig udvidelse af omfanget og udnyttelsen af de eksisterende områder, hvor langt hovedparten jo er de tidligere og nu konverterede overgangsområder. Det er meget afgørende for især de mindre ral- og sandsugningsfirmaer, at denne indvindingsmulighed hele tiden opretholdes i fuldt omfang, da det er deres eneste mulighed for fortsatte aktiviteter, primært til leverancer til lokalsamfundene der således også sikres deres forsyningsbehov.

 

Igen med henvisning til begivenhederne omkring 21. maj 2007 vil Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere gerne understrege, at den kun varetager medlemmernes interesser på ral- og sandsugningens område. Flere af de medlemmer af foreningen, der har valgt at indmelde deres landgrusgravsaktiviteter under Dansk Industri, har klart tilkendegivet overfor foreningens bestyrelse, at Dansk Industri for deres vedkommende kun skal varetage deres interesser på landgrusgravningens område.

 

Repræsentanter for foreningens ledelse vil meget gerne have et møde med Miljøministeriet til en drøftelse og uddybning af dette brev.

 

Såfremt mødet ønskes berammet inden for de kommende 3 uger, hvor undertegnede sekretær for Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere er på ferie, bedes en henvendelse herom i stedet rettet til foreningens formand Jette Rohde, Rederiet Peter Rohde A/S på tlf. 32 96 30 32.

 

Dette brev er samtidig til orientering sendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og til Skov- og Naturstyrelsen.

 

 

Med venlig hilsen

Foreningen af Danske

Ral- og Sandsugere

Per Bjerregaard Jepsen