Udkast til

 

Forslag

 

til

 

Lov om ændring af forskellige love på Miljøministeriets område m.v.

(Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.)

 

§ 1

 

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, foretages følgende ændringer:

 

1. Efter § 11 indsættes:

 

”§ 11 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.”

 

 

§ 2

 

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. Efter § 5 indsættes:

 

”§ 5 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, vand m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.”

 

 

§ 3

 

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005, som ændret senest ved lov nr. 551 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. Efter § 8 indsættes i kapitel 1:

 

”§ 8 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, skibe, platforme, rørledninger m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.”

 

 

§ 4

 

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006, foretages følgende ændringer:

 

1. Efter § 9 indsættes i kapitel 1:

 

”§ 9 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til kemiske stoffer og produkter og andre varer m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.”

 

 

§ 5

 

I lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO₂-kvoter, som ændret senest ved lov nr. 554 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. Efter § 8 indsættes i kapitel 1:

 

”§ 8 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger m.v. eller betingelser for opnåelse m.v. af kreditter eller kvoter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvor oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.”

 

 

§ 6

 

Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning

     Lovforslagets formål er at tilvejebringe hjemmel til, at miljøministeren efter en konkret vurdering kan undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende, og at miljøministeren i tilknytning hertil bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås. Endelig foreslås det at etablere hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at de pågældende internationale vedtagelser og tekniske specifikationer efter en konkret vurdering kan undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.

Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer, mens der ved tekniske specifikationer hovedsageligt forstås standarder, normer, klassificeringer eller koder udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), International Organisation for Standardization (ISO) og European Committee for Standardization (CEN) eller af brancheorganisationer m.v. I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.

De forskrifter, lovforslaget vedrører, er forskrifter omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende, og indeholder hovedsageligt detaljerede tekniske krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som en snæver kreds af erhvervsdrivende inden for professionelle og ofte internationalt orienterede kredse er ansvarlige for overholdelsen af. Forskrifterne er i visse tilfælde affattet på andre sprog end dansk.

 

2. Gældende ret

Der henvises i dag i regler på Miljøministeriets område til en række internationale vedtagelser og tekniske specifikationer. Visse af disse forskrifter er affattet på andre sprog end dansk.

Efter lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (herefter lovtidendeloven) § 2, stk. 2, indføres i Lovtidende alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer, instrukser, vedtægter osv.), dog at det ved kongelig anordning kan bestemmes, at visse grupper af de heromhandlede udfærdigelser ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet forholdes i overensstemmelse med forskrifter, som meddeles af vedkommende minister.

Denne bemyndigelse er på lovforslagets område udnyttet ved kongelig anordning nr. 1603 af 20. december 2006 om, at visse tekniske forskrifter fastsat i medfør af en række love inden for Miljøministeriets område ikke indføres i Lovtidende. Efter den kongelige anordnings § 1 indføres disse tekniske specifikationer ikke i Lovtidende. Oplysning om indholdet af de tekniske specifikationer kan i stedet fås ved gennemsyn i Miljøstyrelsen, jf. den kongelige anordnings § 2. Der findes i dag ikke regler om de internationale vedtagelser.

Som udgangspunkt skal forskrifter, der regulerer borgeres og virksomheders retsforhold, være udfærdiget på dansk. Hvor denne forudsætning undtagelsesvist fraviges, forudsættes det, at en oversættelse er offentligt tilgængelig. Dette krav imødekommes i dag ved, at ministeriet efter forespørgsel vil foranledige de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer oversat. Baggrunden for ikke at oversætte de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer uden forudgående anmodning er dels ressourcemæssige hensyn, dels at oversættelserne ikke efterspørges. Den manglende efterspørgsel antages at bero på, at de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer hovedsageligt benyttes erhvervsmæssigt af en snæver personkreds, for hvem det er fagligt nødvendigt og naturligt at læse forskrifterne på originalsproget.

 

3. Ændring af lovtidendeloven

Ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) er der skabt adgang til, at Lovtidende etableres i elektronisk form, og at Lovtidende i elektronisk form kommer til at udgøre den autoritative kundgørelsesordning for forskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Den autoritative elektroniske kundgørelsesordning vil indebære, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgørelse. Loven bygger på betænkning nr. 1464/2005 fra Udvalget om Elektronisk Lovtidende.

Lovens § 1, nr. 2, indebærer, at lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, ophæves. Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, indeholder som nævnt ovenfor hjemmel til, at det ved kongelig anordning kan bestemmes, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser (anordninger) ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet kundgøres i overensstemmelse med de forskrifter, som meddeles af vedkommende minister.

Baggrunden for ophævelsen af undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, er, at det ressourcemæssige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som må anses for at være bærende for undtagelsesbestemmelsen, ikke længere vil gøre sig gældende, hvis der indføres en elektronisk kundgørelsesordning.

Det har i den forbindelse været et udgangspunkt for vurderingen af, om undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens § 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning, dvs. kundgørelse i Lovtidende.

Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, der følger af lovtidendeloven. Sådanne særlige hensyn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget snæver gruppe af berørte personer m.v.

I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilkendegivet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortområde.

Der henvises til punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 106 i folketingsåret 2005-2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form).

 

4. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslÃ¥s der i lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om kemiske stoffer og produkter og lov om CO₂-kvoter indsat hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af de pÃ¥gældende love, efter en konkret vurdering ikke indføres i Lovtidende.

Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer, mens der ved tekniske specifikationer hovedsageligt forstås standarder, normer, klassificeringer eller koder m.v. udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), International Organisation for Standardization (ISO) og European Committee for Standardization (CEN) eller af brancheorganisationer m.v. I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.

De forskrifter, lovforslaget vedrører, er forskrifter omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende, og det er for disse forskrifters vedkommende Miljøministeriets opfattelse, at der gør sig særlige hensyn gældende, der kan begrunde en fravigelse af lovtidendelovens normale kundgørelsesordning. Det skyldes primært, at forskrifterne, der hovedsageligt indeholder tekniske, detaljerede anvisninger om krav til f.eks. virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., næsten udelukkende retter sig mod en snæver kreds af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt og dermed kun i meget begrænset omfang mod privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse. Henvisning til disse forskrifter er på Miljøministeriets område i en række tilfælde nødvendige som led i EU-implementering m.v.

Lovforslagets bestemmelser er ikke på alle punkter udformet sprogligt identisk i de forskellige love, hvilket skyldes hensynet til at afspejle de forhold, der reguleres i medfør af de enkelte love. Der er ikke hermed tilsigtet nogen begrænsning af bestemmelserne i forhold til de enkelte loves anvendelsesområder.

Kravene i forskrifterne kan vedrøre meget forskelligartede forhold, herunder f.eks. niveau for miljøpræstationer, emballering, mærkning eller produktionsprocesser m.v. Som eksempler fra Miljøministeriets nuværende lovgivning kan nævnes § 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1663 af 14. december 2006 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer, hvor brændstoffer defineres under henvisning til en konkret standard. Endvidere kan nævnes bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin. I bekendtgørelsens bilag 6, punkt 1, stilles krav om anbringelse af en kobling i overensstemmelse med en konkret standard.

Hvor de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, foreslås det, i overensstemmelse med Justitsministeriets bemærkninger i forarbejderne til ændringen af lovtidendeloven som omtalt i punkt 2 i dette lovforslag, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om disse forskrifter i stedet kan fås. Det forudsættes, at miljøministeren i hvert enkelt tilfælde overvejer, på hvilken måde det er mest hensigtsmæssigt at give adgang til oplysning om indholdet af forskrifterne. Ophavsretlige aspekter fører til, at det i forlængelse af den nuværende ordning hovedsageligt vil ske ved gennemsyn i den myndighed, der administrerer ordningen.

Endelig foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, efter en konkret vurdering skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. Forslaget er begrundet i, at forskrifterne i vidt omfang retter sig mod virksomheder, der arbejder i internationale, professionelt orienterede sammenhænge, hvor arbejdssproget er et andet end dansk. Det er i disse tilfælde sædvanligt og ofte fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuancer m.v., at forskrifterne anvendes på originalsproget. Der er således i praksis ikke et behov for, at disse forskrifter foreligger på dansk, hvor forskrifterne oprindeligt er affattet på et andet sprog.

Hvor forskrifterne undtagelsesvist omfatter personer uden for de nævnte erhvervskredse, som må forudsættes at være bekendt med det sprog, hvorpå forskrifterne er affattet, vil det forhold, at reglerne ikke foreligger på dansk, kunne få betydning for, om manglende overholdelse af reglerne f.eks. bør medføre straf.

 

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

 

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

 

8. Miljømæssig konsekvensvurdering

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

9. Andre konsekvenser

     Lovforslaget vurderes ikke at have andre konsekvenser i øvrigt.

 

10. Forholdet til EU-retten

     Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

 

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Beskæftigelsesministeriet, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Miljøcenter Nykøbing Falster, Miljøcenter Odense,

Miljøcenter Ribe, Miljøcenter Ringkøbing, Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Aalborg, Miljøcenter Århus, Miljøklagenævnet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Naturklagenævnet, Skatteministeriet, Socialministeriet,

Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), 3F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen for bæredygtig udvikling, Advokatrådet, Affald Danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centraladministration, Akademirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien,

Batteriforeningen, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Bilfærgernes Rederiforening,

Biologforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Byggesocietet, Campingrådet, Centralforeningen af autoreparatører i Danmark, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, DANAK, DAKOFA (Dansk Komité for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykle Union, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Miljøundersøgelser,

Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akustisk Selskab, Dansk Akvakultur,

Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Cyklistforbund, Dansk Energi,

Dansk Energi Brancheforening, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galvanisør Union, Dansk Gartneri Dansk Gasteknisk Center, Dansk Handel og Service (DHS),

Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Standard, Dansk Textil og Beklædning, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandrelaug, Danske Fjernvarmeværkers forening, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mejeriers Fællesorganisation, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DASU (Dansk Automobil Sports Union), De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Det Norske Veritas (DNV), Det Økologiske Råd, DHI – Institut for Vand og Miljø, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG, DTC

Dyrenes Beskyttelse, Elsam, Emballageindustrien, Embedslægeforeningen, Energi E2, ENERGINET.DK, Eurofins, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, FMK-sekretariatet, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af danske biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljøakkrediterede Miljøcertifikatorer,

Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri, Foreningen for danske ral- og sandsugere, Friluftrådet, Genvindingsindustrien, Grafisk arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark, Grovvarebranchens Miljøarbejdsgruppe, GrænseRegion Syd,

GTS (Godkendt Teknologisk Service), HORESTA, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTSI Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, IMOKA, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Kalk- og Teglværksforeningen, Kommunekemi, Kyst, Land & Fjord,

Københavns Havn, Københavns Universitet, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Levende Hav,

Landsforeningen Praktisk Økologi, Lif (Lægemiddelindustriforeningen), LO (Landsorganisationen i Danmark), Mejeriforeningen, Mærsk Olie & Gas A/S, Natur og Ungdom, NOAH, Nordisk konservatorforbund, Novo Nordisk, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien i Danmark, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe, RenoSam, Returbat, RUC (Roskilde Universitetscenter), Skov & Landskab,

Skovdyrkerne, SMOK (Sønderjyllands Modtageordning for Olie og Kemikalieaffald),

Spildevandsteknisk Forening, Syddansk Universitet, Søfartens Ledere, Teknologirådet,

Teknologisk Institut, Uniscrap, Ã…rhus Universitet, Aalborg Universitet.

 

12. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angives omfang)	Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angives omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat: Kommuner: Regioner:	Ingen Ingen Ingen	Ingen Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat: Kommuner: Regioner:	Ingen Ingen Ingen	Ingen Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne.	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Bestemmelsens stk. 1 vedrører opretholdelse af muligheden for at undtage visse tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende. Området er i dag reguleret af kongelig anordning nr. 1603 af 20. december 2006 om, at visse tekniske forskrifter fastsat i medfør af en række love inden for Miljøministeriets område ikke indføres i Lovtidende. Forslaget indebærer, at reglerne i den kongelige anordning videreføres i loven. Ved tekniske specifikationer forstås især standarder, normer, klassificeringer eller koder m.v. udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), International Organisation for Standardization (ISO) og European Comittee for Standardization eller af brancheorganisationer m.v. Foruden de tekniske specifikationer indeholder bestemmelsen mulighed for at undtage internationale vedtagelser fra kravet om indførelse i Lovtidende. Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer. I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.

Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse til miljøministeren, og det forudsættes, at afgørelsen af, hvorvidt en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, i hvert enkelt tilfælde beror på en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den konkrete bekendtgørelse, hvori henvisningen til forskriften findes.

Stk. 2 indebærer, at det i alle tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer undtages fra indførelse i Lovtidende, skal angives, hvorledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet kan fås. Det kan f.eks., men skal ikke nødvendigvis, være ved gennemsyn i den myndighed, der administrerer ordningen. Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse til miljøministeren, og som anført vedrørende stk. 1 forudsættes det, at det i hvert enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt kan gives.

Det foreslås ved bestemmelsens stk. 3 at bemyndige miljøministeren til at fastsætte regler om, at de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. Det forudsættes, at miljøministeren benytter bemyndigelsen i tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt at henvise til forskrifter på andre sprog end dansk, og hvor oversættelse ikke er praktisk mulig eller hensigtsmæssig.

Der henvises endvidere til punkt 4 i de almindelige bemærkninger.

 

Til § 2

 

Der henvises til bemærkningerne til § 1.

 

Til § 3

 

Der henvises til bemærkningerne til § 1.

 

Til § 4

 

Der henvises til bemærkningerne til § 1.

 

Til § 5

 

Der henvises til bemærkningerne til § 1.

 

Til § 6

 

Det foreslås, at miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, således at ikrafttrædelse kan ske samtidig med lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form).

Ophævelsen af lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, vil alene have virkning for retsforskrifter, der udstedes efter lovens ikrafttrædelse, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form). Tidspunktet for lovens ikrafttrædelse fastsættes af justitsministeren, jf. lovens § 2, stk. 1. Baggrunden herfor er, at etableringen af Lovtidende i elektronisk form vil kræve iværksættelse af en række foranstaltninger, herunder tilvejebringelse af den fornødne tekniske kapacitet og udvikling af det nødvendige edb-programmel til etableringen af Lovtidende i elektronisk form.