./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed i 5 eksemplarer den første årsrapport (2006) for arbejdet
i Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed (MCS).
Som opfølgning på beslutningsforslag B166 om kompensation til Rentolinofre, aftalte Folketingets partier i slutningen af 2004 at oprette et center til at indsamle og formidle viden om duft- og kemikalierelaterede symptomer. Videncentret, som har været i EU-udbud, blev åbnet den 1. januar 2006 på Gentofte Hospital under daglig ledelse af forskningsleder Jesper Elberling.
Jeg er meget tilfreds med at kunne fremlægge en første årsrapport for videncentrets arbejde, der vidner om, at videncenteret er kommet utroligt flot fra start, har gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til videncentrets arbejde, og allerede har indsamlet meget ny viden på området.
Connie Hedegaard           |
/ |
     Helge Andreasen |