MILJØstyrelsen                                                                             4.
juni 2007
Kemikalier                                                                                       ep/kemikalier                                       j.nr.
MST-653-000xx
GRUNDNOTAT
Genfremsættelse af forslag til Kommissionens direktiv om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II og III til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler – hårfarve.
Â
1. Status
Kommissionen sendte den 31. maj 2007 ovennævnte forslag til medlemslandene. Â
Forslaget har tidligere været til afstemning d. 7. februar 2007, hvor Kommissionen trak forslaget tilbage på grund af oversættelsesproblemer.
Forslaget har hjemmel i rådsdirektiv 76/768/EØF om kosmetiske produkter.
Der skal stemmes om forslaget den 14. juni 2007 ved forskriftskomitéprocedure (1999/468/EF art.5). Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen direktivet. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktivet.
Europa Parlamentet har ikke behandlet forslaget. Parlamentet har ifølge proceduren kompetence til at underrette Rådet, hvis Europa Parlamentet mener, at et forslag, der er forelagt af Kommissionen i henhold til en basisretsakt vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten.
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at gennemføre endnu et skridt i implementeringen af en vedtaget strategi for lovgivning om hårfarvningsmidler. Strategien er blevet til på baggrund af udtalelser fra EU's Videnskabelige komité for Forbrugerprodukter (SCCP) og er en samlet strategi for Kommissionen og medlemsstaterne.
Permanente hårfarver udgør potentielle sundhedsrisici. Da Kommissionen samtidigt har konstateret, at der ikke er indgivet opdaterede sikkerhedsdatablade for de i forslaget omhandlede hårfarvestoffer m.h.p. anvendelse af midlerne, indstilles der med forslaget til et forbud mod disse stoffers anvendelse i produkter til farvning af hår.
Der er tidligere gennemført forbud mod andre af hårfarvestofferne, hvor industrien ikke har ønsket at dokumentere, at stoffernes anvendelse er sikker.
Forslaget indeholder 85 hårfarvestoffer til optagelse på kosmetikdirektivets liste over kemiske stoffer, der er forbudt at anvende i kosmetik.
Forslaget medfører endvidere, at en række stoffer slettes fra listen over tilladte stoffer og flyttes over på listen over forbudte stoffer.
Forslaget har desuden til formål at sikre, at kosmetiske produkter der ikke er i overensstemmelse med det kommende direktiv 9 måneder efter direktivets ikrafttræden ikke markedsføres af fabrikanter eller importører samt ikke sælges eller afsættes til den endelige forbruger.
3. Nærhedsprincippet
Da formålet med forslagene er at udmønte EU reguleringsbeføjelser i allerede gældende fællesskabsregulering, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at direktivforslaget skal gennemføres i Danmark ved udstedelse af en bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse skal være vedtaget og offentliggjort senest 6 måneder efter direktivets ikrafttræden.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser. Forslaget er primært rettet mod producenterne af kosmetiske produkter, og Danmark har kun få produktionsvirksomheder.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget om at forbyde anvendelsen af visse hårfarvestoffer vil være en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget for miljø med frist den 8. juni 2007 kl. 10.00. Der er ikke indkommet bemærkninger.
6. Forhandlingssituationen
Der har ikke været nogen direkte forhandling af de enkelte stoffer, men forslaget er et skridt til opfyldelse af hårfarvestrategien. Kommissionen har orienteret om den nødvendige ajourføring, og det forventes, at der vil være det nødvendige flertal for forslaget.
7. Dansk holdning
Danmark arbejder pÃ¥ sigt for at fÃ¥ indført en positivliste for hÃ¥rfarver og støtter den strategi, som Kommissionen og medlemslandene er enedes om. Det er derfor et positivt skridt pÃ¥ vejen at fÃ¥ forbudt anvendelsen af de stoffer, som der ikke eksisterer opdateret sundhedsmæssig viden om.Â
Danmark støtter på det grundlag Kommissionens forslag om forbud mod hårfarvestofferne.