Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Christiansborg

J.nr. 502-00002

1240 København K

 

  

Den 7. juni 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

./.

 
Til udvalgets orientering fremsendes hermed  

·         bekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2007 om etablering af miljøzoner og

·         bekendtgørelse om partikelfiltre, kontrol og mærkning af lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.

 

Udvalget modtog den 31. oktober 2006 orientering om høring vedrørende udkast til de to ovennævnte bekendtgørelser. Disse to bekendtgørelser udgør den nærmere implementering af lovændringen vedrørende miljøzoner med partikelfiltre i kommunalt fastlagte miljøzoner.

 

Bekendtgørelse om miljøzoner

Den vedlagte bekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2007 om etablering af miljøzoner trådte i kraft den 31. januar 2007. Bekendtgørelsen indeholder de indholdsmæssige og proceduremæssige rammer for kommunernes afgørelser om den geografiske afgrænsning af miljøzoner etableret i henhold til § 15 a i miljøbeskyttelsesloven.

 

Bekendtgørelse om partikelfiltre, kontrol og mærkning af lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.

Den vedlagte bekendtgørelse om partikelfiltre, kontrol og mærkning af lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. træder i kraft den 1. juli 2007. Bekendtgørelsen fastlægger navnlig følgende:

·         at det er synsvirksomhederne, der udfører miljøzonekontrol og administrerer miljøzonemærkerne - der reelt set udgør ”tilladelserne” for de danske køretøjer til at køre i en miljøzone,

·         kravene til et effektivt partikelfilter,

·         hvornÃ¥r synsvirksomhederne skal udstede henholdsvis inddrage miljøzonemærker,

·         kravene til de udenlandske køretøjers dokumentation for lavt partikeludslip,

·         nærmere regler vedrørende Miljøstyrelsens administration af dispensationsbestemmelsen i loven,

·         at det er Færdselsstyrelsen, der fører tilsyn med synsvirksomhedernes miljøzonekontrol og miljøzonemærkeadministration, herunder træffer afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af synsvirksomhedens ret til at drive synsvirksomhed i tilfælde af for eksempel grov eller gentagen tilfælde af uforsvarlig partikelkontrol og

·         at der kan klages over synsvirksomhedernes afgørelser til Færdselsstyrelsen, og at Færdselsstyrelsens afgørelser i klagesager ikke kan pÃ¥klages til hverken miljøministeren eller trafikministeren.

 

Det bemærkes, at en række forhold vedrørende godkendelse, tilsyn, sanktioner m.v. i forhold til synsvirksomhederne i samspil med vedlagte bekendtgørelse reguleres af Transport- og Energiministeriets allerede eksisterende regulering i forhold til synsvirksomhederne.

 

Miljøstyrelsen vil informere danske og udenlandske vognmænd om de nye regler i samarbejde med Færdselsstyrelsen og de involverede kommuner.

 

 

 

 

 

 

Connie Hedegaard          

/

Karsten Skov