Industri                                                                                                 jnr. MST 1449-00007
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens â€Grønbog om markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og andre beslægtede politiske formÃ¥lâ€
1. Status
Rådssekretariatet fremsendte den 3.april 2007 Kommissionens ovennævnte grønbog til medlemslandene. Grønbogen forelå i dansk oversættelse den 10. maj 2007. Grønbogen skal ses i forlængelse af de energi- og klimapolitiske målsætninger, som blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007, samt EU’s 6. miljøhandlingsprogram, den reviderede bæredygtighedsstrategi fra 2006 samt den relancerede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, der alle anbefaler en mere intensiv brug af markedsbaserede styringsinstrumenter i miljøpolitikken.
Med grønbogen ønsker Kommissionen at igangsætte en diskussion om at fremme brugen af markedsbaserede styringsinstrumenter både i de enkelte medlemslande og på fællesskabsniveau. Kommissionen anmoder om at modtage reaktioner på grønbogens idéer og forslag senest 31. juli 2007.
Et grundnotat om grønbogen har endnu ikke været forelagt for Folketinget.
Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.
Formandskabet agter at få vedtaget et sæt korte generelle konklusioner om grønbogen på Rådsmøde(miljø) den 28.-29. juni 2007. En substansdrøftelse af grønbogen i Rådet forventes ikke at finde sted under tysk formandskab.
2. Formål og indhold
Kommissionen angiver, at formålet med grønbogen er at skabe debat om anvendelsen af markedsbaserede instrumenter (MBI) og at fremme anvendelsen heraf såvel på EU-niveau som på nationalt niveau. Kommentarerne vil indgå i kommissionens overvejelser om opfølgning på grønbogen, idet der dog særligt peges på, at kommissionen vil inddrage kommentarerne i overvejelser om en mulig revision af energibeskatningsdirektivet.
EU-grønbogen gennemgår de større indsatsområder på miljøområdet så som: energiforbrug og luftforurening, transport, vandmiljø, affald og biodiversitet. Endvidere behandler grønbogen en række tværgående og overordnede emner så som: rationalet for brug af MBI og deres anvendelse i en EU-sammenhæng, grønne skattereformer og miljøskadelige subsidier. For hvert område rejses der en række spørgsmål, og der peges på mulige løsninger for fremme af MBI. Endelig indeholder grønbogen en omtale af Kommissionens kommende initiativer.
Generelt om brug af markedsbaserede instrumenter
Grønbogens 2. afsnit omhandler brug af MBI på nationalt og på EU-niveau, og gennemgår de traditionelle begrundelser for brug af MBI (omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter) samt ligheder og forskelle mellem regulering via afgifter og regulering via omsættelige kvoter. Muligheder for medlemslandenes brug af grønne skattereformer omtales, og vedrørende miljøskadelige subsidier vil Kommissionen i 2008 fremlægge en plan for en reform sektor for sektor.
Brug af markedsbaserede instrumenter med sigte på at påvirke energianvendelsen
Grønbogens afsnit 3 behandler MBI på energiområdet med fokus på energibeskatningsdirektivet og sammenhænge til EU-kvotesystemet for CO2. Der rejses to problemstillinger: 1) bør energibeskatningsdirektivet ændres, så det i højere grad kan bidrage til opfyldelse af EU-politikker på energi- og miljøområdet og 2) Skal eventuelle miljørelaterede afgiftselementer undtages for beskatning såfremt miljøformålet er dækket af EU-kvotesystemet.
Med henvisning til energibeskatningsdirektivets nuværende udformning rejses spørgsmålet om direktivet bør søges ændret, så det i højere grad kan bidrage til opfyldelse af EU-målsætninger om fremme af energi-effektivitet og fremme af miljøvenlige energiformer. Der peges på muligheden af at lade en del af (minimums-)afgiftsgrundlaget være bestemt af brændslernes CO2-emission. For det resterende afgiftsgrundlag peges på, at dette – i højere grad end tilfældet er for det eksisterende energibeskatningsdirektiv – entydigt bør være energiindholdet i brændslerne. Det betyder, at energielementet og alle andre miljøelementer skal respektere energibeskatningsdirektivets minimumssatser. Ligesom der i det nuværende direktiv er stor forskel på minimumsafgiften alt efter om brændslet anvendes som drivmiddel eller til opvarmning, vil der også i et evt nyt direktiv kunne differentieres efter hvor brændslet anvendes, og muligvis kan afgiftsgrundlaget differentieres yderligere efter anvendelse. Kommissionen vil undersøge disse muligheder nærmere.
Grønbogen omtaler, at CO2-udledning ved elektricitetsproduktion i dag reguleres via EU-kvotesystemet, mens elektricitetsproduktion er undtaget fra beskatning i henhold til energibeskatningsdirektivet. Ligeledes peges på, at CO2-udledninger fra visse forbrændings- og industrianlæg er omfattet af EU-kvotesystemet, mens energibeskatningsdirektivet undtager væsentlige energiintensive anlæg fra beskatning. Kommissionen vil nærmere undersøge om – som i ovennævnte eksempler - CO2-emission, der er reguleret via EU-kvotesystem bør undtages for beskatning af et eventuelt miljørelateret afgiftsgrundlag i et revideret energibeskatningsdirektiv.
Endelig omtaler grønbogen hensynet til EU´s globale konkurrenceevne forÃ¥rsaget af at lande uden for EU ikke bidrager i samme omfang som EU til begrænsning af CO2-udledninger, og pÃ¥peger nødvendigheden af at analysere mulighederne for at tilvejebringe nødvendige incitamenter for at tilskynde EU's handelspartnere til at træffe effektive foranstaltninger pÃ¥ omrÃ¥det. Grønbogen rejser herunder spørgsmÃ¥let om brug af importafgifter â€border-tax-ajustmentsâ€, men peger samtidig pÃ¥ at mulige tekniske og legale problemer i forbindelse hermed skal undersøges nærmere.
Brug af markedsbaserede instrumenter på miljøområdet i øvrigt
Endelig behandler 4. afsnit i grønbogen andre miljøområder, så som transport, luftforurening, affaldshåndtering, vandmiljø og biodiversitet. På transportområdet har Kommissionen foreslået, at luftfart omfattes af EU-kvotesystemet og der peges på, at anvendelse af MBI til regulering af udledninger fra skibstrafik bør overvejes nøje af hensyn til både legale og håndhævelsesmæssige hensyn. For vejtransport vil Kommissionen offentliggøre en model for, hvorledes vejafgifter vil kunne fastlægges og en strategi for hvorledes de eksterne omkostninger trinvis kan internaliseres for alle transportformer.
For luftforureninger så som NOx og SO2 vil kommissionen undersøge mulighederne for om omsættelige kvoter, fx mellem to medlemslande, kunne være en mulighed for en omkostningseffektiv implementering af det annoncerede nye NEC-direktiv, der fastsætter grænser for medlemslandenes udledning af specifikke luftforurenende stoffer. Kommissionen vil også undersøge om omsættelige kvoter vil kunne anvendes i forhold til implementering af IPPC-direktivet om miljøgodkendelse af forurenende virksomheder.
For vandmiljøet og affaldshÃ¥ndtering peges pÃ¥ de nuværende muligheder for at medlemslandene gør brug af MBI. Særligt for deponering af affald rejses spørgsmÃ¥let om Kommissionen bør igangsætte et arbejde med henblik pÃ¥ en harmoniseret minimums-deponeringsafgift. Endvidere omtales mulighederne af brugen af diverse gebyrer pÃ¥ biodiversitetsomrÃ¥det (fx for jagtrettigheder og fiskeri), men der omtales ogsÃ¥ – med henvisning til amerikanske erfaringer –mulighed for at udvikle et egentlig marked for biodiversitetsprojekter, fx vÃ¥domrÃ¥de-projekter.Â
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en grønbog, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke relevant. Såfremt grønbogen eventuelt udmøntes i konkrete forslag vil der i denne forbindelse ske en vurdering af nærhedsprincippet.
5. Konsekvenser for Danmark
Grønbogen har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser, da der er tale om et debatoplæg, som alene indbyder til at afgive et høringssvar til Kommissionen. Såfremt Kommissionen efterfølgende vælger at fremlægge forslag på en række af de i grønbogen omtalte områder, herunder forslag der eventuelt vil kunne påvirke afgiftsniveauet i Danmark, vil der i forbindelse hermed blive gennemført en vurdering af forslagenes konsekvenser for Danmark.
6. Høring
Grønbogen har været udsendt i høring. Der er ved høringsfristens udløb den 23. april 2007 modtaget høringssvar fra de nedenfor omhandlede organisationer.
Alle svarerne støtter kommissionens forslag om at oprette et dialogforum for den fremtidige diskussion af anvendelsen af markedsbaserede instrumenter på miljøområdet.
Dansk Industri finder, at Kommissionens præsentation af de markedsbaserede instrumenter undlader at nævne de negative effekter ved en ukritisk brug. Videre finder DI, at der ved den forestående revision af EU-direktivet om energibeskatning bør ske en sådan ændring, at den eksisterende dobbeltregulering på CO2- området – både afgifter og omsættelige kvoter – fjernes, ligesom der ikke bør indføres dobbeltregulering på andre områder, herunder på luftkvalitetsområdet, hvorfor et forslag om kvotehandel for NOx ikke kan støttes. DI mener, at der er behov for en harmonisering af de allerede eksisterende energi- og miljøafgifter, og kan derfor tilslutte sig grønbogens forslag om en harmoniseret afgift på deponering af affald.
Landbrugsrådet anfører, at rådet er principielt positiv over for markedsbaserede instrumenter, der støtter op om udviklingen af landbrugs- og fødevaresektoren i EU. Rådet finder dog, at skat er nationalt anliggende, og at provenuet fra eventuelle afgifter skal tilbageføres erhvervet, både for at kompensere for tab af konkurrenceevne og til støtte for den ønskede adfærdsændring. Ved forberedelse af brugen af markedsbaserede instrumenter skal det sikres, at de er effektive i forhold til de fastsatte miljømål og ikke forringer konkurrenceevnen.
Dansk Energi mener, at grønbogen generelt er holdt i en fornuftig tone, og at en højere grad af harmoniserede afgifter kan gavne konkurrencen på tværs af landegrænserne, men peger også på, at det internationale normarbejde er afgørende for en højere energieffektivitet i energiforbrugende produkter og apparater og for fremme af en hurtig teknologisk udvikling. DE anbefaler, at der ikke benyttes generelle energiafgifter som foreslået af Kommissionen, men alene afgifter på brændslerne i forhold til deres miljøbelastning/skadesomkostninger. Dog ikke på de kvoteregulerede områder. Ligeledes skal støtteordninger til vedvarende energi harmoniseres for at kunne spille sammen med det liberaliserede energimarked og CO2-kvotesystemet.
Danmarks Naturfredningsforening har ventet længe på denne grønbog, men mener ikke den lever helt op til målsætningen om at skabe yderligere fremdrift i en målrettet og øget anvendelse af markedsbaserede instrumenter i miljø- og naturpolitikken. DN savner egentlige bud på, hvor disse instrumenter konkret kan bringes i anvendelse på fællesskabsniveau og hvordan de kan komme i samspil med andre reguleringsinstrumenter. DN anbefaler, at disse perspektiver efterlyses i det danske svar til Kommissionen.
Det Økologiske Råd savner forslag til bindende EU-minimumsmål for omlægning af beskatningen fra indkomstskat til miljø- og energiafgifter. Sådanne afgifter er i overensstemmelse med ’forureneren betaler’-princippet og bør også inkludere afgifter på A-kraft. Vedrørende CO2-kvotesystemet, bør international luft- og skibsfart og mindre virksomheder, der ikke er med i det gældende kvotesystem, omfattes. Desuden bør det undersøges, om emissionerne fra vejtransporten kan afgiftsbelægges enten hos bilfabrikanterne (for nye biler) eller hos medlemsstaterne (for den eksisterende bilpark). Vejafgifter efter EURO vignette direktivet bør bringes til også at omfatte miljøomkostninger. DØR mener desuden, at en eventuel afskaffelse af afgifter på det kvoteregulerede område, må medføre enten en betaling for (evt. via auktion) eller en beskatning af tildeling af kvoter.
Sagen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget.
 7. Forhandlingssituationen og andre landes holdninger
Grønbogen er p.t. i høring blandt medlemslandene. Grønbogen er blevet præsenteret af Kommissionen på et møde i Rådets miljøgruppe, og der foreligger endnu ikke konsoliderede udmeldinger fra andre medlemslande om deres holdninger til grønbogen.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens holdning er generelt positiv til Kommissionens grønbog. Regeringen kan tilslutte sig kommissionens overordnede ønske om at fremme brugen af markedsbaserede virkemidler på miljø- og energiområdet. Økonomiske virkemidler er omkostningseffektive og kan sikre en fleksibel rammestyring og prismekanismen skaber bedre vilkår for virksomheder og forbrugeres ansvarlighed for at løse flere opgaver på miljøområdet.
Regeringen vil på baggrund af blandt andet de indkomne høringssvar inden den 31. juli 2007 meddele Kommissionen sine bemærkninger til grønbogen.
Â