Â	EU-Koordination
	J.nr. 341-00003
	Ref. ASA
	Den 24. oktober 2006

 

 

 

 

Vedrørende substitution under godkendelsesordningen i REACH:

forskellen mellem Europa-parlamentets og Rådets fælles holdning

 

Godkendelsesordningen i REACH omfatter følgende stoffer:

1. CMR-stoffer i kategori 1 eller 2 (kraftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske)
2. PBT-stoffer (persistente, bioakkumulerbare og toksiske)
3. vPvB-stoffer (meget persistente, meget bioakkumulerbare)
4. hormonforstyrrende stoffer og andre stoffer, der er problematiske i samme grad som stofferne under 1-3.

 

Europa-Parlamentet har foreslået at en godkendelse forudsætter at 4 betingelser er opfyldt:

·         At der ikke eksisterer egnede alternativer,

·         At de socioøkonomiske fordele overstiger ulemperne

·         At eksponeringen er minimeret og

·         At risikoen er tilstrækkeligt kontrolleret.

 

Parlamentets forslag indeholder således en generel substitutionspligt for alle stoffer omfattet af godkendelsesordningen. Hvis der er egnede alternativer, må stofferne ikke anvendes.

 

Rådets fælles holdning indeholder en substitutionspligt for følgende stoffer under godkendelsesordningen:

1. CMR-stoffer i kategori 1 eller 2, for hvilke der ikke kan fastsættes en nedre grænse for skade på miljø- og sundhed.
2. PBT-stoffer
3. vPvB-stoffer,
4. Hormonforstyrrende stoffer og andre stoffer, der er problematiske i samme grad som stofferne under 1-3, og for hvilke der ikke kan fastsættes en nedre grænse for skade på miljø- og sundhed.

 

Forskellen er således, at Europa-Parlamentets substitutionspligt går videre end Rådets, når det drejer sig om CMR-stoffer og hormonforstyrrende stoffer, for hvilke der kan fastsættes en nedre grænse for skade på miljø og sundhed. Parlamentet kræver her substitution, hvis der er egnede alternativer uanset, at stoffet anvendes i mængder, der ligger under grænsen for skade for miljø og sundhed.

 

For CMR-stofferne, for hvilke der kan fastsættes en nedre grænse for skade på miljø og sundhed gælder i øvrigt, at CMR-stoffer, kategori 1 og 2 er forbudt i kemiske produkter, der kan anvendes af forbrugere. De anvendelser, som kan godkendes efter Rådets fælles holdning er således anvendelser på arbejdspladsen, som til gengæld er omfattet arbejdsmiljøreglernes substitutionspligt.

For så vidt angår varigheden af en godkendelse er forskellen mellem Europa-Parlamentet og Rådets fælles holdning, at Europa-Parlamentet har foreslået en fast tidsbegrænsning på 5 år, mens Rådet kræver, at der skal fastsættes en tidsbegrænsning, men at varigheden af denne fastsættes i forbindelse med den konkrete godkendelse.