J.nr. 341-00003

Ref. ASA

Den 24. oktober 2006

 

 

 

 

 

 

 

Vedrørende forholdet mellem REACH forslaget og nationale regler

 

Danmark har i dag en række særregler på kemikalieområdet jf. vedlagte notat af 7. december 2005.

    

Ifølge Rådets fælles holdning kan en medlemsstat opretholde eksisterende strengere regulering i op til 6 år efter at forordningen er trådt i kraft, forudsat at reglerne er notificeret i overensstemmelse med EU – traktaten.

 

I forbindelse med Europa-Parlamentets 2. læsning, har Miljøkomitéen den 10. oktober stemt for ændringsforslag om medlemslandenes ret til at opretholde strengere nationale regler for kemiske stoffer eller produkter, som er omfattet af REACH:

 

Ændringsforslag nr. 105 – opretholdelse af strengere nationale regler om miljøbeskyttelse og arbejdsmiljø

 

Forslaget medfører, at den nuværende ordlyd af artikel 2, stk. 4, som medfører, at REACH ikke påvirker reglerne i visse dele af EU-lovgivningen om miljøbeskyttelse (navnlig vandmiljøet) og beskyttelse af arbejdsmiljøet, ændres.

 

Efter forslaget skal REACH således fortsat respektere reglerne om miljøbeskyttelse og beskyttelse af arbejdsmiljøet, og i tillæg hertil skal REACH tillige respektere strengere nationale regler, der gennemfører EU-lovgivningen om miljøbeskyttelse og beskyttelse af arbejdsmiljøet. Forslaget skal navnlig ses på baggrund af, at disse dele af EU-lovgivningen er vedtaget som såkaldt ”minimumsharmonisering”, som tillader medlemslandene at fastsætte strengere regler.

 

Danmark har støttet forslaget.

 

Â