Departementet |
|
|
|
|
|
|
|
Til udvalgets orientering kan oplyses, at
Miljøstyrelsen lige før påske sendte et vejledningsmateriale om vurdering af deponeringsanlæg
for havbundssedimenter på land (spulefelter) i høring. Høringsfristen var 25.
april 2007, men høringsmaterialet kan stadig ses på nedenstående link:
http://www.mst.dk/Vand/Vand+hoeringsmateriale/Vejledning/2007_3_30_h%C3%B8ring_spulefelter.htm.
Arbejdsgruppen vedrørende havbundssedimenter, der blev nedsat for at bistå Miljøstyrelsen med at behandle problemerne omkring håndtering af havbundssedimenter såvel når de klappes (dumpes i havet) som når de håndteres på land, har rådgivet ministeriet mht. udarbejdelsen af vejledning om klapning (Vejledning nr. 9607 af 1. oktober 2005). Arbejdsgruppen, som blandt andet består af Kommunernes Landsforening, Sammenslutningen af Danske Havne, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Kystdirektoratet, miljøcentrene samt Skov- og Naturstyrelsen, har fortsat rådgivet Miljøstyrelsen, herunder særligt set på spørgsmål i forhold til deponering på land.
Â
Til belysning af spørgsmålene omkring deponering af havbundssediment på land, har Miljøstyrelsen igangsat flere projekter, som belyser udsivningen fra spulefelter. Området er teknisk kompliceret, og i 2006 iværksattes et projekt, som analyserer udsivningen fra tre spulefelter. Projektet er netop færdiggjort. Projekt-rapporten vil udgøre grundlaget for arbejdet med at vurdere om eksisterende spulefelter kan videreføres med yderligere reducerede krav, samtidig med at EU's deponeringsdirektiv og deponeringsbekendtgørelsen (nr. 650 af 29. juni 2001) overholdes. Rapporten kan ikke stå alene uden yderligere forklaringer. Derfor har Miljøstyrelsen udarbejdet et vejledningsmateriale om spulefelter, som hjælp til vurderingen.
Jeg oplyste i svar til Per Clausen (EL) den 16. august 2006 (S 6245), at vejledningen om klapning ville blive revideret af hensyn til kommunalreformen og blive sendt i høring sent på efteråret, men den er blevet forsinket.
Årsagen hertil er, at det i august, 2006 bl.a. var forudsat, at der ville ske en større ændring af klapningsreglerne, idet reglerne om miljøkonsekvensvurdering for klapning i Natura-2000 områder forventedes medtaget i klapbekendtgørelsen. Det blev imidlertid af tidsmæssige årsager besluttet, at reglerne om miljøkonsekvensvurdering skulle indgå i en samlet Natura-2000 bekendtgørelse. Der blev derfor i slutningen af 2006 alene udstedt en bekendtgørelse om klapning, der ændrede myndighedsforholdene. Den samlede Natura-2000 bekendtgørelse forventes udstedt inden 1. juli 2007.
Når udarbejdelsen af spulefelts-vejledningsmaterialet er afsluttet, udestår en revision af både deponeringsbekendtgørelsen og uddannelsesbekendtgørelsen (nr. 612 af 22. juni 2004) for personale på deponeringsanlæg, for at arbejdsgruppens kommissorium er opfyldt. Og efter udstedelsen af Natura-2000 bekendtgørelsen skal klapvejledningen opdateres, jf. ovenfor.
Jeg finder det derfor vigtigt at arbejdsgruppen fortsætter sit konstruktive arbejde, så alle aktørerne på området fortsat er samlet rundt om bordet.
Connie Hedegaard      |
/ |
Karsten Skov |