Miljø- og Planlægningsudvalget
|
|
|
|
|
|
Â
forsvarsministeriets symposium om â€havmiljø – vores alles ansvar†den 21. maj 2007  Â
Til alle medlemmer af Miljø- og Planlægningsudvalget
Forsvarsministeriet afholder i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark v/Militærteknisk Forening et symposium om â€Havmiljø - vores alles ansvarâ€.
Symposiet afholdes:
mandag den 21. maj 2007 i Ingeniørforeningens konferencelokaler
Kalvebod Brygge nr. 31-33 i København.
Program for symposiet, tilmeldingsblanket samt oplysning om tilmeldingsgebyr kan downloades på Forsvarsministeriets hjemmeside på www.fmn.dk under nyheder. Direkte link er: http://forsvaret.dk/FMN/Nyt+og+Presse/Nyheder/Havmilj%C3%B8.htm
Forsvarsminister Søren Gade indleder symposiet med et indlæg om â€Havmiljø – vores alles ansvar†efterfulgt af miljøminister Connie Hedegaard med et indlæg under titlen â€Havmiljø – forpligtelser og initiativer.
Forsvarsministeriet har – m.h.p. yderligere at udvikle det danske beredskab til bekæmpelse af olie og kemikalieforurening - taget initiativ til:
· At der udarbejdes en risikoanalyse for havmiljøet, herunder risikoen for kemikalieforureninger og udviklingen i skibsfarten som følge af den forøgede udskibning fra olieudskibningshavnen i Primorsk og den generelt stigende olietransport gennem danske farvande,
· at der gennemføres en fornyet kapacitetsundersøgelse af det samlede havmiljøberedskab på baggrund af risikoanalysen, herunder at mulighederne for at nyttiggøre øvrige statslige og private ressourcer i havmiljøberedskabet samt internationalt samarbejde undersøges, samt
· at havmiljøberedskabsplanen på denne baggrund revurderes.
Risikoanalysen for olie- og kemikalieforurening i danske farvande er udarbejdet af COWI A/S på vegne af Forsvarsministeriet. Af kravspecifikationens opgaveformulering fremgår:
Â
Ÿ Formål: Risikoanalysen skal belyse sandsynligheden for samt konsekvenserne af olie- og kemikalie-
forurening i danske farvande. Dette skal gøres med henblik på:
– at indgå i grundlaget for en overordnet vurdering af, hvorvidt målsætningen for det nationale beredskab til forureningsbekæmpelse af havmiljøet er tilstrækkelig. Analysen skal ikke omfatte en vurdering af beredskabet.
– at etablere grundlag for den fortsatte udvikling af beredskabet til bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening på havet.
Ÿ Risikoanalysen skal være et planlægningsværktøj:
– Vise risikoens størrelse og fordeling i danske farvande
– Muliggøre efterfølgende modellering af virkning af forskellige udformninger af beredskabet
Risikoanalysen er afleveret til Forsvarsministeriet ultimo marts 2007 og er på i alt ca. 1000 sider. Hovedrapporten, som er på 178 sider, kan frit downloades på Forsvarsministeriets hjemmeside www.fmn.dk.
Risikoanalysen følges som nævnt ovenfor op af en fornyet kapacitetsundersøgelse med henblik på at sikre, at de samlede ressourcer til forureningsbekæmpelse til søs udnyttes bedst muligt, herunder om disse er placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til risici. Som en del af kapacitetsundersøgelsen har Forsvarsministeriet valgt at afvikle et havmiljøsymposium for at give en bred offentlig kreds mulighed for at blive orienteret om hovedkonklusionerne af risikoanalysen - men ikke mindst i forlængelse af de enkelte indlæg, også at kunne debattere forhold vedrørende havmiljøforureningsbekæmpelse såvel regionalt som lokalt.
Symposiet retter sig ikke kun mod de myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner m.fl., der til daglig beskæftiger sig med havmiljøforureningsbekæmpelsesspørgsmål, men i høj grad også til politikere, kommuner, presse og andre, som nærer særlig interesse for havmiljøområdet.
      Som det fremgår af programmet fokuserer symposiet dels på risikoen for olie- og kemikalieforurening i dag og den forventede udvikling i truslen mod de danske farvande på sigt, og dels på hvad vi gør i dag og hvad vi kan gøre i fremtiden for at imødegå denne trussel.
Skulle medlemmer af Miljø- og Planlægningsudvalget have interesse i at deltage i symposiet bedes tilmelding foretaget gennem Ingeniørforeningen i Danmark, telefon 33 18 48 14, arrangementsnummer 71167 senest den 16. maj 2007
Med venlig hilsen
Henrik Stilling
Orlogskaptajn