Liste over høringsparter vedhæftet

 

Industri

J.nr. MST-523-00005

Ref. RALAS

 

 

Den 23. april 2007

 

 

 

 

 

 

Revideret udkast til bekendtgørelse om regulering af partikelemissionen fra små fyringsanlæg (brændeovne)

 

     

Vedlagt følger et revideret udkast til en ”bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion”. Udkastet er revideret i lyset af de svar, som Miljøstyrelsen modtog under høringen og notifikationen i efteråret 2005.

 

Bekendtgørelsen skal fortsat regulere emissionen af partikler fra mindre fyringsan­læg med en indfyret effekt pÃ¥ mindre end 300 kW. Da bekendtgørelsen bl.a. retter sig imod brændeovne, har den fÃ¥et undertitlen Brændeovnsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsens indhold

Bekendtgørelsen kræver fortsat, at brændeovne kan overholde en emissionsgrænse på 10 g partikler pr. kg tørt træ afprøvet efter norsk standard og stiller krav til dokumentation for, at emissionsgrænsen overholdes. Emissionsgrænsen vil, hvis bekendtgørelsen gennemføres træde i kraft den 1. april 2008. 

 

Af hensyn til EU’s regler om det indre marked anerkender bekendtgørelsen tillige brændeovne, som lever op til tilsvarende partikelkrav i andre EU-lande, herunder Østrig og Tyskland. 

 

Af samme grund er bekendtgørelsens kontrolbestemmelser nu i overensstemmelse med de kontrolbestemmelser, der i forvejen kræves i de fælleseuropæiske standarder for området, nemlig ”system 3” for overensstemmelsesattestering, se bygningsreglementets bilag 7.

 

For centralvarmekedler vil bekendtgørelsen medføre krav om, at emissionen af CO, kulbrinter og partikler lever op til krav tilsvarende de, som stilles i den fælleseuropæiske kedelstandard, EN303-5 klasse 3.

 

Det nye udkast til bekendtgørelsen indeholder ikke som tidligere en senere yderligere stramning af partikelkravene for brændeovne. En fornyet overvejelse heraf afventer det igangværende arbejde med at udvikle en fælleseuropæisk standardiseret målemetode for partikelemissioner samt Kommissionens arbejde under direktivet om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (2005/32/EF af 6. juli 2005).

 

For se­rieproducerede anlægstyper, skal sælgeren sørge for, at der bliver udtaget et eller flere enheder, som så skal testes af et uvildigt afprøvningsinstitut. På baggrund af disse tests udsteder afprøvningsinstituttet en prøvningsattest, som dokumenterer at kravene er opfyldt, og sælger skal lade en kopi heraf følge hver enhed. Den, der lader det konkrete fyringsanlæg tilslutte, skal forevise afprøvningsat­testen for skorstensfejeren, når denne kontrollerer den nye installation.

 

Bekendtgørelsens krav gælder, med visse undtagelser, også for ikke-seriefremstillede enkelteksemplarer.

 

Som det oprindelige udkast præciserer bekendtgørelsen endvidere den kommunale hjemmel til at udstede påbud til konkrete fyringsanlæg med forslag til indholdet af sådanne påbud. Den indeholder også hjem­mel til at fastsætte kommunale forskrifter.

Bemærkninger til udkastet?

Miljøstyrelsen beder om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er styrelsen i hænde senest den 8. juni 2007. Det vil være en væsentlig hjælp for styrelsen, at svar sendes pÃ¥ e-mail til [email protected] med angivelse af journalnummeret, MST-523-00005.

 

Eventuelle spørgsmÃ¥l kan stilles til undertegnede (telefon 32 66 04 05).

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Rasmus Brandt Lassen