|
 |
Jord & Affald |
|
Den 23. marts 2007 |
|
|
|
|
|
|
Høring af regeringsudspillet â€Den nye affaldssektorâ€
Regeringens udspil har været i høring i perioden 8. februar til 16. marts 2007. Miljøstyrelsen har den 12. marts 07 afholdt dialogmøde med høringsparterne. Der var tilmeldt ca. 60 deltagere.
Følgende organisationer har fremsendt skriftlige høringssvar:
affald danmark
Brancheforening for genanvendelse af organiske restprodukter og jordbrugs formål
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Fjernvarme
Dansk Transport og Logistik
DI
Dong Energy
Forbrugerrådet
Fødevareministeriet
Genvindingsindustrien (GI)
Greenpeace
Håndværksrådet
KL
Landbrugsrådet
Marius Pedersen A/S
A/S NomiÂ
I/S Reno Djurs
Randers kommune
RenoSam
SKAT
Sundhedsstyrelsen
Viborg Kommune
Økonomi & Erhvervsministeriet
Aabenraa Kommune
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering
Udspillet generelt
Det overordnede indtryk af de høringssvar, der er kommet til regeringens affaldsudspil, er i langt overvejende grad positivt. Der er stadig bred opbakning til de initiativer, der er ført over fra anbefalingerne fra arbejdsgruppen i 2004. Overordnet udtrykker følgende parter opbakning til udspillet:
RenoSam ønsker konkrete, langsigtede mål og visioner, så Danmark kan bevare og udbygge sin internationale førerposition på affaldsområdet. RenoSam nævner bl.a. en massiv indsats for teknologiudvikling og for at udnytte ressourcerne i affaldet mest muligt.
DAKOFA savner en klarere kobling mellem energipolitikken og regeringens udspil på affaldsområdet, så CO2målsætningerne ikke betyder, at affald, der i dag genanvendes, i fremtiden bliver brændt til ulempe for miljøet.
Danmarks Naturfredningsforening, KL og RenoSam efterlyser et større fokus på miljøet.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Udspillet sigter ikke mod at opstille nye miljømål, men at effektivisere sektoren. Miljømålene på affaldsområdet findes i regeringens Affaldsstrategi 2005-08, som skal revideres om ca. et år. Den nye organisering af affaldsområdet vil give affaldsstrategien en ny rolle. Først når parterne har indgået forlig om organiseringen, og det er fastlagt hvilke roller, myndigheder, borgere og virksomheder får, er det hensigtsmæssigt at tage fat på at opstille nye miljømål og virkemidler.
KL, RenoSam og Reno Djurs mener, at forslaget vil medføre øget regulering, centralisering og bureaukratisering, som de mener, er paradoksalt, når det erklærede mål er ønsket om effektivisering af den offentlige affaldshåndtering.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Det er korrekt, at der er tale om en centralisering. Formålet er ikke at detailstyre sektoren, men at sikre, at den fungerer samfundsøkonomisk mere effektivt. På regelforenklingsområdet skyldes centraliseringen, at de kommunale regler har været unødigt forskellige i et omfang, der ikke afspejler de faktiske forskelle i kommunernes affaldshåndtering. For at sikre konkurrence er det nødvendigt, at reglerne er gennemsigtige og ens. For deponerings- og forbrændings-området skal en central myndighed sørge for, at der sker en mere smidig strukturtilpasning, hvis fuld markedsregulering ikke er et hensigtsmæssigt alternativ. Miljøstyrelsen vil i tæt dialog med branchen sikre, at der ikke sker en unødig bureaukratisering, når reglerne udformes.
RenoSam, affald danmark, KL, Dansk Erhverv, DTL, nomi i/s, DONG Energy og Dansk Byggeri bifalder alle, at der skal være frit valg mellem godkendte affaldsbehandlere for det genanvendelige erhvervsaffald.
KL mener, at det fortsat skal være muligt at oprette kommunale indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Hvis en kommune vælger dette, vil den nye ansvarsfordeling ikke gælde for virksomhederne i den kommune, og virksomhederne vil så have pligt til at bruge den kommunale ordning.
Håndværksrådet ønsker, at kommunerne skal forpligtes til at stille indsamlingsordninger for husholdningslignende affald til rådighed for alle erhvervsdrivende – som så skal have mulighed for at afmelde den kommunale ordning.
Dansk Erhverv og Marius Pedersen A/S vil gerne have mulighed for ikke at være omfattet af en kommunal indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald, så virksomhederne ikke er tvunget til at være omfattet af to ordninger for samme affald
Miljøstyrelsen vurderer, at kommunerne ikke fremover skal kunne have kommunale indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Virksomheder i hele landet skal kunne vælge frit mellem anlæg, der genanvender erhvervsaffald.
Miljøstyrelsen vurderer desuden, at kommunerne ikke skal kunne tilbyde erhverv at deltage i de kommunale indsamlingsordninger for genanvendeligt affald. Konsekvensen af dette forslag ville blive, at virksomheder altid kunne vælge det kommunale alternativ, hvis det var billigere end et privat tilbud. Dette ville virke konkurrenceforvridende ift. de private aktører på markedet, der tilbyder disse ydelser. Samtidig ville der være risiko for at almindelige husholdninger kom til at dække mer-udgifterne ved indsamling af affaldet fra virksomheder, der foretrak en kommunal indsamlingsordning fordi det alternative private tilbud var dyrt. Det ville typisk være i tilfælde, hvor en virksomhed er beliggende i et yderområde, hvor der skal køres langt for at hente affaldet.
Miljøstyrelsen er enig i, at kommunerne også fremover skal lave indsamlingsordninger for dagrenovationslignende affald for erhverv, dvs. for affald, der skal forbrændes eller deponeres. Virksomhederne skal kunne fritages for denne ordning, hvis de kan dokumentere, at de får afhentet dagrenovationslignende affald [af en godkendt indsamler og kan dokumentere at det håndteres i overensstemmelse med bestemmelserne for dagrenovation i det kommunale affaldsregulativ]
Dansk Erhverv, DTL og nomi i/s ønsker, at der også skal være frit valg mellem godkendte affaldsbehandlere for affald til forbrænding og deponering, mens Marius Pedersen A/S ønsker større konkurrence på forbrændingsområdet.
DONG Energy og Dansk Byggeri ønsker at udvide med â€højværdigt†affald, som er forbrændingsegnet affald, som kan brændes pÃ¥ kraftværkerne. Der er dog ogsÃ¥ en vis forstÃ¥else for, at eventuelle udvidelser mÃ¥ afvente udfaldet af EU’s affaldsdirektiv.
Dansk Energi, Dansk Byggeri og NOMI i/s mener, at medforbrændingsanlæg bør indgå i forslagene om frit valg på genanvendelsesområdet. Det skal skabe sammenhæng mellem regler og forslagene i regeringens energiplan.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen er ikke enig i, at erhvervsaffald til medforbrænding lige nu bør sættes frit. Hvis det skal ske, skal det først være, når udfaldet af det nye forslag til EU’s affaldsdirektiv er kendt, og det skal besluttes, hvordan affaldsforbrændingssektoren i Danmark fremover skal organiseres. Det indgår i regeringsudspillet, at virksomhederne skal kunne vælge frit mellem deponeringsanlæg indenfor deponiregioner.
RenoSam rejser spørgsmÃ¥let om, hvordan der følges op i de tilfælde, hvor de nationalt fastsatte miljømÃ¥l om genanvendelse ikke nÃ¥s og understreger, at kommunerne ikke vil være â€bagstopper†for de økonomisk uattraktive genanvendelige affaldsfraktioner.
affald danmark påpeger, at det skal afklares, hvem der sikrer, at der ikke sker miljødumping, når behandlingen af det genanvendelige erhvervsaffald ikke længere er kommunernes ansvar. Endelig understreger affald danmark, at kravene til genanvendelsesanlæggene skal være åbne og objektive og at kravene for at blive affaldsindsamler skal være klare.
KL vil gerne have afklaret, hvordan og med hvem kommunerne skal føre tilsyn.
Danmarks Naturfredningsforening er bekymret for, at øget frit valg vil føre til lavere genanvendelse, hvis f.eks. papir- eller plastpriserne falder og udtrykker også bekymring over, om det kommunale tilsyn er en tilstrækkeligt prioriteret opgave.
Greenpeace påpeger, at miljøbelastningen fra en eventuel øget transport som følge af frit valg af behandlingsanlæg bør inddrages ved beslutningen om, hvor affaldet skal behandles.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen er enig i at frit valg betyder, at kommunerne ikke længere skal tilrettelægge ordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Miljøstyrelsen vurderer, at det er det kommunale tilsyn med både affaldsproducenter og -behandlere, som skal sikre, at reglerne bliver overholdt, sådan at den høje miljøstandard kan fastholdes. Kommunerne skal fremover føre tilsyn med de virksomheder, indsamlere og behandlingsanlæg, som ligger i deres kommune. Kommunerne skal føre tilsyn med, at indsamlerne kun modtager korrekt sorteret affald fra virksomheder. Indsamlerne har ansvaret for, at affald er korrekt sorteret, når det afhentes fra virksomhederne. Kommunerne får derved ansvar og pligt til sikre, at den nuværende høje miljøstandard fastholdes.
Det er miljøstyrelsens vurdering, at evt. ændret transportbelastning ikke vil have væsentlig miljømæssig betydning i forhold til de gevinster som frit valg vil medføre.
Dansk Erhverv, DTL, Håndværksrådet og GI bifalder, at registreringen og godkendelsen af transportører, indsamlere og behandlingsanlæg gøres national frem for kommunal. KL anser det nationale register for transportører, indsamlere og behandlingsanlæg for en administrativ forenkling. KL ønsker dog en præcisering af, hvem der kan inddrage eller tilkende en autorisation.
Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at det kan være svært at placere ansvaret for affaldet entydigt, hvis en vognmand lader sig registrere både som transportør og som indsamler.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen vurderer, at den kommende tilrettelæggelse af krav til optagelse i registre skal afklares mellem Miljøstyrelsen og de relevante aktører. Kravene til optagelse i registret skal være proportionale og ikke diskriminerende. Tilsvarende skal gælde for en administrativ tilbagekaldelse af godkendelsen. Overdragelse af ansvaret for håndtering af affald fra en virksomhed til en indsamler skal fremgå af kontrakten mellem virksomheden og indsamleren, så der aldrig er tvivl om hvornår vognmanden agerer som indsamler (og overtager ansvaret for affaldet) eller transportør (og ikke overtager ansvaret for affaldet).
GI er tilfredse med, at der fremover skal stilles nationale frem for kommunale behandlingskrav til affaldet.
KL og RenoSam ønsker, at det fremhæves, at kildesortering stadig er et krav. KL ønsker endvidere, at der opstilles retningslinier for, hvilke miks af genanvendeligt affald, der er genanvendelige i reguleringsmæssig forstand, så indsamlere ikke ubegrænset kan blande genanvendeligt affald med fare for at genanvendelsesmuligheden forsvinder.
DAKOFA påpeger, at EU strategier på genanvendelses- og ressourceområdet forudsætter etablering af fælles standarder.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen fastslår, at det nye forslag til en ændret organisering ikke ændrer ved de eksisterende krav til kildesortering. Dog anbefaler Miljøstyrelsen, at det kommer til at fremgå af den politiske aftale. Der ændres ikke på, i hvilket omfang forskellige fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald må sammenblandes, i forhold til de nuværende regler om sammenblanding. Spørgsmålet om sammenblanding er også aktuelt i forbindelse med revision af EU-transportforordningen, hvor det vil blive nødvendigt igen at tage stilling til det. Miljøstyrelsen vil i den forbindelse inddrage de relevante aktører i drøftelserne.
Dansk Erhverv og DTL foreslÃ¥r, at der skal sikres større ensartethed i kommunernes klassificering af affald, f.eks. ved at etablere klageadgang over afgørelserne eller give miljøministeren en â€call-in†beføjelse.
affald danmark mener, at der sker stor udskiftning i genanvendelsesmetoderne for farligt affald, og at det derfor kan være vanskeligt at klassificere behandlingerne for farligt affald korrekt. De skriver, at det er vigtigt, at der fastlægges en klar ansvarsfordeling mellem stat og kommune og at der sikres præcise og opdaterede nationale anvisninger til brug for det kommunale tilsyn.
Klassificering bør fortsat være en kommunal opgave, fordi kommunerne via deres opgave med at føre affaldstilsyn med virksomhederne besidder den fornødne kompetence og det konkrete kendskab til virksomhedernes affald. Miljøstyrelsen er ikke enig i, at en klageadgang eller mulighed for â€call-in†er hensigtsmæssig.
Klassificering af farligt affald som genanvendeligt, forbrændingsegnet eller deponeringsegnet vil indgå i evalueringen af fritvalgsordningen, der skal gennemføres, når den har fungeret i 3 år.
RenoSam mener ikke, at den foreslåede model for farligt affald giver tilstrækkelig sikkerhed for, at det farlige affald håndteres korrekt. Det er RenoSams opfattelse, at kommunerne bør have et mere vidtrækkende ansvar for det farlige affald, end der lægges op til.
KL og affald danmark finder det vanskeligt at skelne mellem genanvendeligt og ikke-genanvendeligt farligt affald. KL og affald danmark mener, at alt farligt affald skal være omfattet af den nye ansvarsmodel. Heraf følger, at kommunerne ikke længere skal have ansvaret for at sikre kapaciteten til genanvendelse og forbrænding af farligt affald.
Sundhedsstyrelsen udtrykker bekymring for, om der vil være tilstrækkeligt kommunalt tilsyn til at sikre korrekt behandling af det farlige affald.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen vurderer, at der ikke vil ringere sikkerhed for korrekt håndtering af farligt genanvendeligt erhvervsaffald i den nye model. Allerede i dag fritages store mængder farligt erhvervsaffald til genanvendelse affald fra de kommunale indsamlingsordninger. I den nye model, vil der kun kunne vælges blandt anlæg og indsamlere, der er godkendt til at håndtere det farlige affald, og som får ansvaret for korrekt håndtering af det.
Miljøstyrelsen vurderer ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at give mere vidtrækkende frit valg for det farlige erhvervsaffald end for det øvrige (â€ufarligeâ€) affald, sÃ¥ der ogsÃ¥ frit kan vælges anlæg og indsamlere, hvis affaldet skal deponeres eller forbrændes. Her bør kommunerne fortsat have ansvaret for at sikre den fornødne behandlingskapacitet.
Styrelsen er enig i, at det [fortsat] er vigtigt, at der føres et tilstrækkeligt kommunalt tilsyn med håndtering af farligt for at forebygge forurening og sikre en korrekt miljømæssig behandling.
KL mener, at de kommunale modtagestationer skal være rene driftsenheder, som ikke udfører myndighedsopgaver.
affald danmark ønsker at bevare den faglige viden, der findes på modtagestationerne, og ønsker afklaring af, om modtagestationerne stadig skal kunne fungere som beredskab i forhold til det farlige affald og spørger, om der i så fald kan opkræves et generelt virksomhedsgebyr for beredskabet.
affald danmark, Håndværksrådet og Sundhedsstyrelsen mener, at erhverv skal kunne aflevere mindre mængder farligt affald – svarende til en husholdning – på genbrugspladsen.
Både KL og affald danmark mener, at kommunerne skal have mulighed for at videreføre indsamlingsordninger for specielle fraktioner af farligt affald. KL mener, at virksomhederne skal være forpligtede til at være tilsluttet, mens affald danmark foreslår, at det skal undersøges, om kommunerne fortsat skal stille disse ordninger til rådighed og om virksomhederne skal kunne vælge mellem den kommunale og en eventuel privat ordning.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen er enig i, at de kommunale modtagestationer skal være rene driftsenheder. Modtagestationerne skal fremover ikke håndtere genanvendeligt farligt erhvervsaffald, og det skal ikke være muligt at gebyrfinansiere denne aktivitet. Dette skyldes, at kommunerne fremover ikke må have indsamlingsordninger for farligt erhvervsaffald, der kan genanvendes.
Det vil fortsat være op til den enkelte kommune, hvordan den tilrettelægger affaldsopgaverne for det erhvervsaffald, der ikke genanvendes, men går til forbrænding eller deponering. Det står således kommunerne frit for, om de vil drive modtagestationerne videre for dette affald.
Miljøstyrelsen er enig i, at virksomheder skal kunne aflevere mindre mængder af farligt affald på genbrugsstationerne, fordi selv små mængder farligt affald, der håndteres forkert, kan give stor skade på miljøet. Miljøstyrelsen foreslår, at virksomhedernes gebyr for, at genbrugspladsen stilles til rådighed, også omfatter håndteringen af farligt affald på genbrugspladsen.
Dansk Erhverv, DTL, GI, Håndværksrådet, Marius Pedersen A/S og DONG Energy er enige i, at der skal ske en øget adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle. Dansk Byggeri og GI giver i deres høringssvar udtryk for, at de er tilfredse med, at de fælleskommunale selskaber nu bliver rene driftsselskaber uden myndighedskompetence.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at en skarpere adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle vil bidrage til en øget troværdighed i sektoren.
affald danmark ønsker en afklaring af, hvorvidt myndighedsopgaver kan varetages i direkte forlængelse af driftsopgaver, f.eks. affaldsindsamling, og om de fortsat kan finansieres over renovationsgebyret.
Aabenraa kommune påpeger, at der generelt mangler en præcisering af, hvad der er driftsopgaver og hvad der er myndighedsopgaver. Kommunen nævner konkret, at det er uklart, om styring af udliciterede opgaver kan betragtes som en myndigheds- eller en driftsopgave.
Af hensyn til fleksibiliteten i opgavevaretagelsen ønsker RenoSam ikke en skarp adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle. KL og RenoSam ønsker, at der defineres en række myndighedsopgaver, som ikke kan løses i de fælleskommunale selskaber og dermed, at de fælleskommunale selskaber skal have lov til at løse alle andre typer af opgaver. affald danmark ønsker en adskillelse af kommunernes rolle som myndighed og driftsherre, men ønsker ligesom de andre kommunale organisationer, at de fælleskommunale selskaber fortsat skal kunne varetage en række myndighedslignende opgaver som f.eks. sagsforberedende arbejde.
KL skriver, at myndighedsopgaver normalt er skattefinansierede og spørger, om kravet om adskillelse af myndighed og drift vil medføre merudgifter for kommunerne.
Miljøstyrelsens bemærkninger
På affaldsområdet bør der i lighed med øvrige områder hvor kommunerne udfører driftsopgaver være en klar adskillelse mellem myndigheds- og driftsopgaver. Miljøstyrelsen vurderer dog, at der altid vil være en gråzone, hvor det kun er en konkret vurdering, der kan afgøre, om der er tale om en myndighedsopgave. Miljøstyrelsen vil i samarbejde med aktørerne fastlægge, hvilke myndighedslignende opgaver, som evt. kan varetages af fælleskommunale selskaber når der skal udformes konkrete regler om den nye organisering.
Miljøstyrelsen vurderer, at kravet om adskillelse af myndighed og driftsopgaver ikke vil medføre merudgifter.
Der er bred opbakning til at give erhverv adgang til de kommunale genbrugspladser. RenoSam, KL, affald danmark, DI, Dansk Byggeri og Håndværksrådet ønsker, at erhverv skal have adgang til genbrugspladserne med affald, der i art og mængde svarer til en husholdnings affald.
GI er skeptisk overfor at give erhverv adgang til genbrugspladserne og finder punktet om adgangen til de kommunale genbrugspladser så væsentligt, at det er afgørende for deres indstilling til det samlede regeringsudspil.
DTL mener som udgangspunkt, at erhverv kun bør kunne aflevere affald på genbrugspladser, hvor det vejes og hvor der betales efter affaldstype. DTL støtter modstræbende princippet om, at erhverv skal have adgang på genbrugspladserne med mindre mængder affald, mens affald danmark finder det afgørende, at der ikke skal etableres bomme og vægte på genbrugspladserne. Marius Pedersen A/S mener ikke, at erhverv skal have adgang til genbrugspladserne.
Aabenraa kommune påpeger, at erhvervs adgang til genbrugspladserne vil kræve en udbygning af de kommunale genbrugspladser og at omkostningerne hertil bør regnes ind i de økonomiske konsekvenser.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen vurderer at der er en bred opbakning til forslaget. Miljøstyrelsen vurderer samtidig at det ikke kan undgås, at affaldsmængderne på de kommunale genbrugspladser stiger en smule. Der forventes dog ikke væsentlige stigninger, idet mange virksomheder allerede nu kommer på genbrugspladserne, og virksomhederne kun skal have adgang med mindre mængder affald. Det vurderes derfor ikke at være et problem at give virksomheder adgang til genbrugspladserne.
Dansk Byggeri og GI mener, at erhvervs adgang til genbrugspladserne kan give en dårligere sortering af affaldet i forhold til indsamling af affaldet med private vognmænd. Derfor må erhverv ikke aflevere mere end en almindelig husholdning.
Danmarks Naturfredningsforening ser åbningen af genbrugspladserne for erhverv som et positivt tiltag, som kan bidrage til en øget genanvendelse.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen mener, at virksomheders adgang til genbrugspladserne vil give en bedre affaldssortering. Det skyldes, at virksomheder, som kun har en lille mængde af en bestemt slags affald, fremover kan udsortere dette og aflevere til genanvendelse frem for at smide det i den almindelige container til forbrænding. Virksomheder med store og ensartede mængder affald til genanvendelse skal indgå aftaler med private aktører om indsamling af dette affald. De konkrete mængdegrænser fastlægges i samarbejde med interessenterne, når den politiske aftale er faldet på plads.
KL mener, at det kan give kapacitetsproblemer på genbrugspladserne, når de skal åbnes for erhverv, både i forhold til stigende affaldsmængde og i forhold til adgangsforhold på den enkelte plads. KL ønsker, at kommunerne skal have mulighed for at oprette særlige genbrugspladser for erhverv.
Aabenraa kommune har – i modsætning til landets øvrige kommuner – tre velfungerende private genbrugspladser for erhverv. Aabenraa kommune ønsker ikke, at erhverv skal have adgang til de kommunale genbrugspladser, da det vil skabe ulige konkurrence i forhold til de private genbrugspladser. Hvis dette krav fastholdes, ønsker Aabenraa kommune selv at fastsætte gebyret for erhvervs adgang til genbrugspladserne.
Miljøstyrelsen er enig i, at det næppe kan undgås helt, at en mindre del af erhvervsaffaldet flytter fra private pladser til kommunale med den nye ordning. Styrelsen kender ikke til andre kommuner, der har private erhvervs-genbrugsstationer som i Aabenraa. Styrelsen vurderer dog, at princippet om, at virksomheder kun må komme med affald, der i mængde og art svarer til en husholdnings, vil begrænse problemets omfang.
GI skriver, at affaldet på genbrugspladserne ikke indberettes til ISAG og derfor forsvinder fra affaldsstatistikken.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen er ikke enig i, at der mangler affaldsdata om dette. Genbrugspladser indberetter i dag til ISAG-systemet og skønner en fordeling mellem erhvervs- og husholdningsaffald. I den nye affaldsdatamodel vil de aktører, der modtager affald fra en kommunal genbrugsstation, skulle indberette data om dette. I den forbindelse vil det ikke være muligt at se, hvilke virksomheder, der afleverer hvilke mængder af affald pÃ¥ genbrugsstationen. Miljøstyrelsen vurderer imidlertid, at da virksomhederne kun vil kunne aflevere mindre mængder af affald pÃ¥ genbrugsstationerne, vil det ikke være problematisk, at affald, der indberettes til affaldsdatamodellen, fremstÃ¥r som affald fra kommunen, der ikke er opdelt pÃ¥ borgere og virksomheder. Â
Håndværksrådet og Danske Anlægsgartnere ønsker adgang til genbrugspladserne på tværs af kommunegrænserne, så anlægsgartnere og håndværkere kan aflevere affald i kundens bopælskommune. Dette vil styrke princippet om forureneren betaler.
KL og affald danmark opfordrer kommunerne til at udvise fleksibilitet, men ønsker ikke en egentlig udligningsordning.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen vurderer, at en udligningsordning mellem kommunerne vil blive meget kompliceret og formentlig ikke vil være proportional med gevinsterne. Miljøstyrelsen vurderer, at de økonomiske udgifter nogenlunde går op mellem de enkelte kommuner. Miljøstyrelsen opfordrer til en frivillig ordning mellem kommunerne om adgang og eventuel betaling på tværs af kommunegrænserne.
Danske Anlægsgartnere og Håndværksrådet foreslår, at borgerens affald vedbliver med at være borgerens, også når det er hentet af en erhvervsdrivende, så der allerede er betalt gebyr for affaldet. Håndværksrådet foreslår, at Miljøstyrelsen i gangsætter undersøgelser af, hvor meget af håndværkernes affald, der oprindeligt stammer fra husholdninger. Dette vil bidrage til en belysning af krydssubsidieringsproblematikken.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen vurderer, affaldsbortskaffelse er et mellemliggende mellem den enkelte håndværker og hans kunde. Hvis håndværkeren opkræves et særligt gebyr for affaldsbortskaffelsen, må dette indgå i håndværkerens pris og betales af kunden. Miljøstyrelsen vil ikke umiddelbart iværksætte en undersøgelse i forbindelse med arbejdet med erhvervs adgang til genbrugsstationerne. De nye regler for genbrugspladser vil indgå i den evaluering, der skal gennemføres efter 3 år.
Dansk Erhverv og GI skriver, at det kun er virksomheder, som benytter genbrugspladsen, der skal betale for det. Dansk Byggeri giver udtryk for, at virksomheder og husholdninger i den samme kommune skal betale det samme gebyr. I modsat fald ønsker Dansk Byggeri et forbud mod, at virksomheder kommer på genbrugspladsen. Marius Pedersen A/S ønsker, at der indføres klippekort eller lignende, så det kun er de virksomheder, der benytter ordningen, som betaler til den.
DTL, HÃ¥ndværksrÃ¥det, RenoSam, KL og affald danmark støtter, at virksomheder kan opkræves et gebyr nogenlunde svarende til en husholdning, sÃ¥ længe der afleveres mængder svarende til en husholdning. KL og affald danmark er enige i dette og understreger, at der mÃ¥ være tale om et â€til rÃ¥digheds-gebyr†og at differentiering mellem brugergrupper bør være en mulighed.
Forbrugerrådet understreger vigtigheden af, at der ikke sker krydssubsidiering mellem husholdninger og erhverv.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen vurderer, at der skal etableres landsdækkende principper for gebyrer for virksomheders adgang til genbrugspladser. Det er en politisk beslutning at vælge disse principper og det indgår i de politiske forhandlinger.
RenoSam og affald danmark mener ikke det reelt er muligt direkte at sammenligne gebyrer kommunerne imellem på grund af grundlæggende forskelle kommunerne imellem f.eks. i form af forskellig geografi, erhvervs-, bolig- og befolkningssammensætning.
KL understreger, at sammenlignelighed kun kan skabes gennem benchmarking, som tager højde for disse forskelle og at en eventuel sådan benchmarking skal være på frivillig basis.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen er enig i, at øget gennemsigtighed ikke nødvendigvis skaber sammenlignelighed i de kommunale renovationsgebyrer. Gennemsigtigheden vil dog sandsynligvis både interessere kommunalpolitikere, erhverv og borgere i de enkelte kommuner. Miljøstyrelsen vurderer, at den øgede gennemsigtighed vil skabe øget fokus på omkostningerne for håndtering af affald i kommunerne.
affald danmark spørger, om generelle informationsaktiviteter om genanvendeligt erhvervsaffald (f.eks. erhvervsaffaldskonsulenter) fortsat kan gebyrfinansieres, når det genanvendelige erhvervsaffald ikke længere er en kommunal opgave.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Kommunerne har ikke pligt til at have erhvervsaffaldskonsulenter, men har flere steder valgt at tilbyde virksomhederne denne service. Miljøstyrelsen forstår erhvervsaffaldskonsulenternes rolle som typisk vejledende og potentielt også tilsynsførende. Det kan derfor ikke udelukkes, at de udfører myndighedsopgaver. Erhvervsaffaldskonsulenterne får indblik i konkurrencefølsomme oplysninger, når de besøger virksomhederne. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, hvis de er ansat i et affaldsselskab, der er potentiel konkurrent. De skal derfor være kommunalt ansatte.
Miljøstyrelsen vurderer, at kommunerne også fremover kan gebyrfinansiere erhvervsaffaldskonsulenterne via deres administrationsgebyr for virksomheder.
[juridisk tjek: skatte eller gebyrfinansiering]
GI bakker op om færre og enklere regler om affald, men ønsker at forenklingen gennemføres mere konsekvent ved faste nationale regler, og kun undtagelsesvis lokale dispensationer fra disse.
Marius Pedersen A/S støtter, at der sker en forenkling af de kommunale regulativer.
KL og affald danmark foreslår at sproget i affaldsregulativer i større omfang skal være identisk med teksten i Affaldsbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Det er ikke hensigten med udspillet at begrænse det kommunale selvstyre på affaldsområdet. Det skal fortsat være kommunalbestyrelsens opgave at bestemme serviceniveauet. Mange kommuner har imidlertid vedtaget affaldsordninger, der i substans er lig andre kommuner, men hvor regulativerne er formuleret forskelligt. Fremover skal regulativerne formuleres ens, hvis indholdet er det samme. På de områder, hvor der gennemføres ens nationale regler, som f.eks. for genanvendeligt erhvervsaffald, skal formuleringerne i regulativet således være ens.
Miljøstyrelsen er enig i, at formuleringen af affaldsregulativerne så vidt muligt skal være identisk med teksten i Affaldsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen finder det altså vigtigt, at regulativerne som skal bruges i praksis af borgere og erhvervene er formuleret på en klar og tydelig måde, så reglerne også håndteres ens og forstås ens.
Forbrugerrådet, DONG, Dansk Erhverv, DTL, NOMI i/s, Håndværksrådet, DI, KL, affald danmark,
RenoSam, Danske Anlægsgartnere, GI, Dansk Byggeri og Sundhedsstyrelsen udtrykker opbakning til Affaldsdatamodellen, da det giver administrativ lettelse og kommunernes tilsyn bliver bedre.
Detaljeringsniveauet for indberettede data
GI og DTL bemærker, at kun nødvendige data skal indberettes. I forhold til kommunernes tilsyn bemærker KL og affald danmark, at det er nødvendigt at kunne følge affaldsstrømmen fra affaldsproducent til affaldsbehandler.
Miljøstyrelsens bemærkninger:
Miljøstyrelsen er enig i, at affaldsstrømmen skal kunne følges fra affaldsproducent til affaldsbehandler. Den nærmere tilrettelæggelse af systemet vil ske i tæt samarbejde med de relevante aktører, når de konkrete regler udformes, efter den politiske aftale er indgået. Miljøstyrelsen lægger vægt på, at der ikke sker dobbeltregistrering af affaldet og vurderer, at data i affaldsdatamodellen har et detaljeringsniveau så kommunerne kan bruge dem til tilsyn, planlægning og statistik. Miljøstyrelsen skal desuden bruge data til bl.a. nationale statistikker og til indberetninger til Eurostat. Affaldsdatamodellen skal også kunne anvendes af andre aktører, som ønsker adgang til data, eksempelvis indsamlere, der ønsker overblik over affaldsmængder i eksempelvis kommuner og som ønsker at byde på affald i forbindelse med udbud i de enkelte kommuner.
KL og affald danmark bemærker, at det administrativt vil blive tungt at fÃ¥ indsamlet og kvalitetssikret dataene, sÃ¥ det kan bruges i forbindelse med tilsyn og planlægning. KL vurderer at mange kommuner i dag ikke prioriterer denne opgave særlig højt. Det er derfor KL’s vurdering, at den samlede administrative lettelse ved affaldsdatamodellen er begrænsede, og anfægter de forventede økonomiske besparelser, der er anført i Regeringsudspillet.Â
Miljøstyrelsens bemærkninger:
Skønnet over effektiviseringsgevinst ved indførelse af affaldsdatamodellen, er baseret på det forarbejde, der blev igangsat af arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren. Dette arbejde er samlet i Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 964 2004. Miljøstyrelsen vurderer, at dette skøn fortsat er kvalificeret.
Information skal samles
KL foreslÃ¥r, at data skal være tilgængeligt ét sted, sammen med det nationale register, regulativsystem mv., sÃ¥ viden kan delagtiggøres.Â
Miljøstyrelsens bemærkninger:
Den nærmere udformning af den konkrete brugerflade vil blive fastlagt, når udformningen af datamodellen konkretiseres. Når modellen konkretiseres, bliver relevante aktører inddraget, så konkrete ønsker og forslag tages op igen.
DI, DTL og Dansk Erhverv er enige i, at der er behov for en mere effektivitetsbaseret regulering af forbrændings- og deponeringssektoren. De bifalder, at yderligere initiativer på forbrændingsområdet afventer udfaldet af forhandlingerne af affaldsdirektivet.
nomi i/s kan støtte alle de initiativer, der er udmeldt på deponerings- og forbrændingsområdet, men ønsker dog mere markante tiltag især på forbrændingsområdet, hvor fri konkurrence, innovation og gennemsigtighed og effektivitet er helt fraværende.
Forbrugerstyrelsen er positive overfor tiltagene om øget gennemsigtighed i sektorerne, herunder om adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver.
KL mener, at der bør etableres enighed i sektoren om forslag til fremtidig regulering af forbrændings- og deponeringsområdet, inden der gennemføres ændringer.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Effektivisering af forbrændings- og deponeringssektoren indgik i den brede arbejdsgruppes kommissorium. Det var ikke muligt at opnå enighed om nogen forslag. Styrelsen vurderer, at interesserne i branchen er så forskellige, at der aldrig vil kunne opnås enighed om en ny regulering. Det er styrelsens vurdering, at det er nødvendigt at træffe en politisk beslutning om sektorens fremtid og at inddrage parterne i den nærmere tilrettelæggelse af reguleringen.
RenoSam afviser, at effektiviseringspotentialet er så stort, som udspillet lægger op til, med henvisning til, at tallene, der ligger bag opgørelsen af potentialet, stammer tilbage fra år 2000 og at der er gennemført betydelige effektiviseringer i sektoren siden da – dokumenteret vha. benchmarking, som sektoren gennem de sidste 6 år selv har gennemført. RenoSam mener, at det nævnte strukturpotentiale på 65 mio. kr. skyldes en historisk overkapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene, der aktuelt er erstattet af balance mellem affaldsmængder og forbrændingskapacitet. Den del af strukturpotentialet, der stammer fra, at affaldet flyttes til områder med højere varmepriser, anses for urealistisk.
Miljøstyrelsen er opmærksom på, at effektiviseringspotentialet ikke er opdateret. Det er netop hensigten med den foreslåede benchmarking at opdatere effektiviseringspotentialet. Se i øvrigt kommentarerne under benchmarking.
Afvente nyt affaldsdirektiv
affald danmark, KL, DONG Energy DAKOFA, DI, nomi i/s, Marius Pedersen A/S og Dansk Byggeri har forståelse for, at en ny organisering af forbrændingsområdet afventer udfaldet af affaldsdirektivet.
RenoSam og KL mener, at regeringen bør afvente udfaldet af forhandlingerne af nyt affaldsdirektiv, før den gennemfører organisatoriske ændringer og kun gennemføre de forslag, der med størst sandsynlighed lader sig gennemføre uden senere at komme i konflikt med en ny EU-regulering.
KL vil have afklaret, hvorvidt de nye EU regler vil diktere, om erhvervsaffald i fremtiden kan være omfattet af en anvisningsordning.
Randers Kommune peger på at det vil være et stort problem for kommuner der ikke selv er medejere af et forbrændingsanlæg, hvis det nye affaldsdirektiv medfører, at deres affald bliver fortrængt af importeret affald og mener, at vi skal være sikret forbrændingskapacitet i Danmark.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen kvitterer for opbakningen til at vente med at beslutte, hvordan den fremtidige regulering af forbrændingssektoren skal se ud, til vi ved hvordan affaldsdirektivet tillader os at regulere import og eksport af affald til forbrænding. Der er efter styrelsens vurdering ikke grund til at forvente, at affaldsdirektivet i øvrigt vil ændre grundlæggende ved rammerne for, hvordan vi organiserer affaldssektoren i Danmark.
Sammenhæng med regeringens energiplan
DAKOFA påpeger i sammenhæng med det nye affaldsdirektiv på, at der allerede nu bør tages stilling til implikationerne om medforbrænding og nyttiggørelse. DAKOFA savner en klarere kobling mellem energipolitikken og regeringens udspil på affaldsområdet og fremfører i den sammenhæng, at det ikke er klart, hvordan regeringen vil sikre, at det udelukkende er dansk affald, som brændes på danske kraftværker. Det skal bidrage til at løse det akutte kapacitetsproblem på forbrændingsområdet.
KL mener, at der er for lidt fokus på sammenhængen mellem affald og energi og for få konkrete forslag om hvad der er det bedste grundlag for en fleksibel kapacitetsplanlægning for forbrændingsområdet. KL ønsker en vurdering af hvilke løsninger der giver mest miljø for pengene. KL mener at der er behov for en samfundsmæssig planlægning der både dækker miljø og energi herunder, hvilke varmemarkeder der skal baseres på affald og om det er miljømæssigt fornuftigt at medforbrænde affald på kraftværker.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Medforbrænding på kraftværker er i henhold til EU-reguleringen nyttiggørelse, men i de danske regler er det forbrænding. Erhvervsaffald, der medforbrændes, skal derfor følge den almindelige kommunale anvisning. Import og eksport af affald til medforbrænding følger transportforordningens regler om nyttiggørelse. Det betyder, at de danske myndigheder ikke kan gøre indsigelse mod transport af dette affald. Regeringen har derfor ingen muligheder for at sikre, at det kun er dansk affald, der medforbrændes. Den konkrete regulering af affald til medforbrænding bliver udformet i forbindelse med implementeringen af regeringens energistrategi og når det er besluttet, hvordan forbrændingssektoren fremover skal organiseres. De relevante parter vil blive inddraget til den tid.
Udbudspligt og frit valg for affald til forbrænding
DONG Energy ønsker ens rammebetingelser og dermed konkurrencevilkår for privatejede og kommunalt ejede forbrændingsanlæg, så kommuner fremover ikke kan anvise affaldet til egne anlæg, men ligesom de private i dag må skaffe affald til anlægget gennem licitationer.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen mener ikke at dette forslag skal imødekommes nu. DONG Energy tilslutter sig at vente med ny organisering af affaldsforbrændingssektoren. Udbud af kommunalt indsamlet affald falder ind under dette område og bliver således drøftet på et senere tidspunkt.
KL, RenoSam og affald danmark er bekymrede for, at en ny organisering vil medføre mangel på deponeringskapacitet. Det skyldes bl.a., at effektiviseringspotentialet ikke er opdateret og at der ikke indgår kapacitetsbehov for deponering af forurenet jord og mellemdeponeret, forbrændingsegnet affald. Parterne ønsker yderligere undersøgelser, før der tages stilling til en ny regulering.
RenoSam og affald danmark ønsker ingen initiativer for deponering, før deponeringsdirektivet er implementeret i sin fulde udstrækning og mener, at der automatisk vil ske en effektivisering, når en række anlæg må lukke som følge af krav fra EU’s deponeringsdirektiv i 2009.
KL kan ikke støtte prislofter, benchmark, ophævelse af hvile-i-sig-selv-princippet samt mulighed for overskud på deponeringsområdet, men mener, at det i en så økonomisk ubetydelig og miljømæssigt tung sektor er at spille hasardspil om meget små penge.
Forbrugerrådet, RenoSam og DAKOFA ønsker fortsat, at deponeringsanlæg skal være kommunalt ejede. RenoSam og DAKOFA mener desuden, at det bør være en offentlig opgave at sikre deponeringskapaciteten.
DAKOFA fremfører, at det kan forekomme svært gennemskueligt at fastholde ønsket om offentligt ejerskab. DAKOFA påpeger, at ophævelse af hvile-i-sig-selv-princippet og den antagelse, at der var et politisk ønske om at sikre, at der var nogen til at rydde op efter deponier betyder, at de oprindelige forudsætninger for bestemmelsen om offentligt ejerskab synes bortfaldet.
Affald danmark mener, at det skal fastlægges, hvad overskuddet kan anvendes til, nÃ¥r â€hvile-i-sig-selv-princippet†erstattes af prislofter.
Aabenraa kommune rejser spørgsmålet om, hvem et evt. overskud skal tilfalde, idet det ikke vurderes, at overskuddet kan supplere skatteudskrevne midler.
Marius Pedersen A/S støtter tanken om, at der skal være færre deponeringsanlæg i Danmark og mener at større enheder vil kunne drives mere effektivt.
Forbrugerrådet forudsætter, at overskud, der optjenes på anlæggene i forbindelse med ophævelse af hvile i sig selv princippet, forbliver i deponeringsanlæggene og dermed i sidste ende kommer forbrugerne til gode, jf. vandsektoren.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen er opmærksom på, at effektiviseringspotentialet ikke er opdateret. Det er netop hensigten med den foreslåede benchmarking at opdatere effektiviseringspotentialet. Styrelsen er enig i, at forurenet jord bør indgå i en vurdering af det fremtidige kapacitetsbehov. Behov for mere viden om f.eks. det fremtidige deponeringsbehov er ikke grund til at udsætte de initiativer, regeringen foreslår. Tværtimod taler det for, at der etableres en central instans, der kan sørge for en strukturel tilpasning af sektoren og for tilstrækkelig deponeringskapacitet, som forsyningssekretariatet får til opgave.
Styrelsen deler ikke bekymringen om, at en ny organisering vil forringe miljøbeskyttelsen. Beskyttelsesniveauet er fastlagt i deponeringsdirektivet og de danske regler og ændres ikke af en ny økonomisk regulering af deponeringsanlæggene.
Styrelsen er enig i, at nye deponeringsanlæg fortsat skal være ejet af en offentlig myndighed. Betragtninger om offentligt ejerskab af deponeringsanlæg uddybes i baggrundsrapporten om deponering.
Styrelsen er enig i, at effektiviseringspotentialet skal opgøres igen, når deponeringsdirektivet nye krav er gennemført efter 2009. Det nye potentiale skal sættes i forhold til de forventede omkostninger ved at gennemføre en ny organisering, der skal realisere potentialet.
Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan et evt. overskud fra deponeringsanlæg skal anvendes. Spørgsmålet forventes afklaret i de politiske forhandlinger om regeringens udspil.
DI, Dansk Energi, Marius Pedersen A/S og DONG Energy bifalder adskillelse af økonomien for forbrændingsanlæg, deponier og øvrige sideordnede aktiviteter for at sikre en gennemsigtig økonomi og ønsker at det sker i form af udskillelse i selvstændige selskaber. Det vil give ensartede rammebetingelser for kommunalt ejede og privatejede anlæg. DONG Energy ønsker, at forbrændingsanlæggene udskilles i selvstændige A/S’er.
RenoSam mener, at forslaget om selskabsgørelse vil medføre øget regulering, centralisering og bureaukratisering og vil isolere og fjerne affaldsopgaverne fra den kommunale administration. Det kan tolkes som starten på en liberalisering og privatisering af sektoren. Ønsker regeringens klare svar på om det er hensigten – ønsker i givet fald en åben debat og ikke at få det listet ind ad bagdøren.
affald danmark, KL, Aabenraa kommune og DAKOFA og RenoDjurs mener, at det er tilstrækkeligt med regnskabsmæssig adskillelse efter årsregnskabsloven frem for fuld selskabsopdeling. De fremfører, at en selskabsgørelse er tung og bureaukratisk, fordi en påtvungen selskabsopdeling betyder selvstændige bestyrelser, regnskaber og skatteforhold. Parterne mener, at det giver bureaukrati i forbindelse med krav om kontrakter mellem selskaberne og fordeling af fællesomkostninger.
RenoSam mener ikke, at der kan blive tale om A/S’er eller andre selskabsformer end I/S'er, hvis kommunerne fortsat skal kunne anvise affald til egne anlæg og dermed have ansvaret for tilstrækkelig kapacitet. De mener, at overdragelse af kommunale opgaver til et aktieselskab vil medføre udbudspligt og der er derfor ingen sikkerhed for, at kommunens anlæg får det affald, som selskabet er etableret for at håndtere. Et krav om selskabsgørelse i form af omdannelse til A/Ser vil svare til et krav om privatisering.
RenoSam peger pÃ¥, at der kan være problemer knyttet til samspillet med den kommunale lÃ¥nebekendtgørelse og at der vil skulle ske en afklaring af de juridiske grænseflader til lov nr. 548 om â€Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaberâ€.
affald danmark mener desuden, at der er behov for afklaring af juridiske usikkerheder i forbindelse med EUs udbudsregler.
KL mener, at ved mindre deponeringsanlæg, der ofte drives i sammenhæng med andre aktiviteter, kan der anvendes en dispensationsmulighed svarende til den som findes i lov om naturgasforsyning (§§ 2 og 5) således at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter gives adgang til dispensation for kravet om selskabsgørelse.
DAKOFA fremfører, at det kunne overvejes hvorvidt en holding-model, hvor der sker en generel juridisk udskillelse og selskabsgørelse af affaldsaktiviteterne, med en regnskabsmæssig udskillelse af de sideordnede aktiviteter kunne være en løsning.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen vurderer, at det er nødvendigt med selskabsgørelse af forbrændings- og deponeringsanlæg for at sikre den fornødne økonomiske gennemsigtighed, da der kun herved etableres en åbningsbalance og hermed en fuld redegørelse for anlæggets kapitalomkostninger.
Derimod lægger udspillet ikke op til at diktere selskabsformen, f.eks. i form af krav om at anlæggene skal etableres som aktieselskaber. Kommunerne kan frit vælge den selskabsform, de finder mest hensigtsmæssig. Det vil således være muligt at etablere fælleskommunale selskaber i form af I/S’er og dermed anvise affald til egne anlæg uden udbudspligt, hvis kommunen foretrækker dette. Dermed deler styrelsen ikke opfattelsen af, at kravet om selskabsgørelse i praksis er et initiativ der peger i retning af en privatisering af sektoren.
Regeringsudspillet lægger op til en selskabsgørelse af deponerings- og forbrændingsanlæg, men ændrer ikke ved kommunernes valgmuligheder mht. organiseringen af de øvrige affaldsaktiviteter.
Styrelsen er derfor ikke enig i vurderingen af, at krav om selskabsgørelse indebærer en voldsom bureaukratisering. Det forudsættes, at der etableres en bagatelgrænse, så (meget) små aktiviteter ikke skal udskilles organisatorisk.
Styrelsen er enig i, at forholdet/samspillet til den kommunale lÃ¥nebekendtgørelse og af de juridiske grænseflader til lov nr. 548 om â€Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber†bør afklares. Dette bør ske i samarbejde med de berørte ressortministerier og aktører i forbindelse med udformningen af de konkrete bestemmelser.
affald danmark, RenoSam og Reno Djurs støtter, at der skal aflægges regnskab efter årsregnskabsloven. Der bør samtidig vurderes, hvilke regnskabskrav, der stilles i forskellig regulering, således at der ikke stilles forskellige krav til regnskaber. I dag stilles der krav efter de kommunale regnskabsprincipper, årsregnskabsloven i elforsyningsloven samt en særlig opgørelse efter varmeforsyningsloven. Desuden skal selskaberne kunne dokumentere, at de følger hvile-i-sig-selv princippet.  [miljøbeskyttelsesloven, elforsyningsloven og de kommunale regler]
RenoSam foreslår selvstændig regnskabsaflæggelse som alternativ til selskabsdannelse og foreslår regnskabsmæssig adskillelse af de enkelte aktiviteter kombineret med en ekstern validering af statsautoriseret revisor, der sikrer gebyrparallelitet mellem deponiets omkostningsniveau og de gebyrer, der opkræves – selskabets årsregnskab.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen er enig i, at der bør arbejdes hen imod, at anlæggene kun skal aflægge regnskaber efter ét fælles princip. Dette bør ske i samarbejde med de berørte ressortministerier og aktører i forbindelse med udformningen af de konkrete bestemmelser.
DTL og Dansk Erhverv støtter, at de sideordnede aktiviteter udskilles, fordi mange fælleskommunale selskaber driver vognmands- og genvindingsvirksomheder og dermed er i direkte konkurrence med private virksomheder. Dansk Erhverv mener, at det vil bidrage til at adskille myndigheds- og driftsherrerollen. DTL mener yderligere, at det er vigtigt med en skarp adskillelse for at sikre, at affaldsselskabernes vognmandsdel ikke subsidieres af andre aktiviteter f.eks. forbrændingsanlæg, dette omfatter også fordelingen af fællesomkostninger.
DI og GI er positiv overfor udskillelse af sideordnede aktiviteter og mener, det vil bidrage til den økonomiske gennemsigtighed.
RenoDjurs finder forslaget problemløst, hvis det alene indebærer en budget- og regnskabsmæssig adskillelse. Finder juridisk adskillelse mere bureaukratisk.
affald danmark og KL mener, at det er fornuftigt at skabe en gennemsigtig og adskilt økonomi. De
foreslÃ¥r derfor en opsplitning pÃ¥ 3 typer aktiviteter – forbrænding, deponering samt øvrige aktiviteter, der omfatter genbrugsstationer, indsamlingsordninger mv. affald danmark og KL mener, at krav om økonomisk adskillelse skal afvejes i forhold til aktivitetens størrelse.Â
affald danmark finder, at det på deponeringsanlæg er vanskeligt at udskille sideordnede aktiviteter f.eks. nedknusning af byggeaffald, kompostering samt forsortering, fordi det er det samme personale og materiel som benyttes. Aktiviteterne hænger sammen og kan dermed ikke kan skilles ad.
Â
affald danmark mener, at det skal gøres muligt at fastsætte gebyrerne [taksterne] efter brændværdi, men savner kriterier for en sådan fastsættelse.
RenoSam mener ikke, at forbrændingsanlæggene skal udskille sideordnede aktiviteter i selvstændige selskaber. Vil derimod gerne støtte, at de adskilles regnskabsmæssigt i selvstændige ordningsregnskaber. Reno Sam ønsker fortsat drift af sideordnede aktiviteter på deponeringsområdet, hvor de er med til at udnytte ressourcerne bedre og dermed sikre bedre priser for borgere og virksomheder.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen er enig i, at udskillelsen af sideordnede aktiviteter fra deponerings- og forbrændingsanlæggene har som hovedformål at gøre anlæggene økonomisk sammenlignelige, og at det derfor ikke er ensbetydende med krav om selvstændig selskabsgørelse af samtlige affaldsaktiviteter i kommunerne.
Styrelsen vurderer, at det i forbindelse med den konkrete udformning af reglerne formentlig vil være hensigtsmæssigt at fastlægge en mindstegrænse for sideordnede aktiviteter, der kræves udskilt. Dette vil ske i samarbejde med de berørte aktører i forbindelse med udformningen af de konkrete bestemmelser.
Styrelsen vurderer, at de eksisterende krav om hvile-i-sig-selv i forvejen indebærer, at der mÃ¥ føres selvstændige regnskaber for de forskellige aktiviteter, for at sikre sammenhæng mellem gebyrbetalingen og ydelsen og dermed at princippet om at â€forureneren betaler†tilgodeses. Styrelsen er derfor ikke enig i, at aktiviteter, der udføres med brug af det samme personale og materiel, ikke skal være adskilt.
Styrelsen vil drøfte spørgsmålet om kriterier for fastlæggelse af forbrændingstakster med de berørte aktører og ressortministerier, og forventer at det kan afklares indenfor det gældende regelsæt.
DONG Energy foreslår, at man venter med at indføre benchmarking af forbrændingsanlæg til reguleringsmodellen for forbrændingssektoren er fastlagt, da arbejdet vil være spildt, hvis man ender med helt at konkurrenceudsætte sektoren.
Dansk Energi anbefaler enkle benchmarkprogrammer med enkle hovedtal og mener, at økonomiske og tekniske hovedtal for forbrændingsanlæggene, f.eks. el-, varme- og affaldsindtægter samt affaldsmængder og takster for de forskellige affaldstyper samt miljødata er tilstrækkeligt.
affald danmark og KL mener, at benchmark fungerer godt som frivillig løsning mellem forbrændings- og deponeringsanlæg, men at tvungen benchmark let kan komme til at betyde mere bureaukrati end effektivisering. Det er dog affald danmarks vurdering, at den kommende ændring med affaldsdirektivet betyder, at det vil blive vanskeligt at fastholde anvisningen til erhvervsaffald til forbrænding. Hermed vil der ikke være behov for benchmarking af forbrændingsanlæg, idet markedet overflødiggør et sådant instrument. affald danmark vurderer, at benchmark er irrelevant, idet det ikke kan nå at blive implementeret inden rammebetingelserne ændres.
RenoSam er positiv, hvis benchmarkingen forbliver frivillig og tager udgangspunkt i RenoSams eget arbejde med benchmarking. Organisationen mener, der bør tages udgangspunkt i funktionsopdelte regnskaber udarbejdet efter årsregnskabsloven.
DAKOFA forudsætter at yderligere reformer på affaldsområdet kan fortolkes som om der lægges op til prisloftsregulering på forbrændingsområdet
Miljøstyrelsens bemærkninger
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at data fra en benchmark af affaldsforbrændingsanlæg både vil skabe fokus på omkostningerne på det enkelte anlæg og betyde, at der tilvejebringes et helt nødvendigt datagrundlag for de senere beslutninger om, hvordan forbrændingsanlæggene skal organiseres i fremtiden. Det skyldes, at der kræves viden om anlæggenes økonomiske forhold for at kunne vurdere effekterne af forskellige forslag til ny regulering. Denne vurdering bygger på erfaringerne fra liberalisering af elsektoren. Styrelsen er derfor ikke enig i, at benchmark kun er relevant, hvis det besluttes at gå videre med en prisloftsregulering af forbrændingsanlæggene.
Styrelsen mener ikke, at en frivillig benchmarking vil kunne garantere et tilfredsstillende datagrundlag, hverken til fastlæggelen af prislofter for deponeringsanlæg, eller til beslutningen om fremtidig regulering af forbrændingsanlæggene. Det er afgørende, at alle anlæg leverer data på den samme måde og dette kan kun sikres ved en obligatorisk ordning.
Styrelsen er enig i, at benchmarkingen bør være simpel og fokusere på enkle økonomiske og tekniske hovedtal for deponerings- og forbrændingsanlæggene.
affald danmark er enig i, at der er behov for at reducere antallet af deponeringsanlæg, og at der kan være behov for midlertidig nedlukning af deponier. Organisationen mener, at en reduktion af antallet af anlæg skal ske frivilligt i form af samarbejde i større geografiske oplande og at der skal være tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, både hvad angår vilkår og økonomi ved midlertidig nedlukning af anlæg.
affald danmark, Reno Sam og KL mener, at de juridiske, økonomiske og tekniske forhold ved midlertidig nedlukning af deponier bør belyses. Det skal samtidig sikres, at midlertidigt nedlukkede anlæg ikke forhindres i at åbne igen pga. lokal modstand. affald danmark påpeger, at der kan anvendes andre kriterier end pris, når der skal udvælges anlæg, og foreslår, at de miljømæssigt bedste fyldes op først. KL advarer mod, at tilpasningen af deponeringskapaciteten sker udelukkende ud fra økonomiske hensyn, men mener at der også bør tages miljømæssige bl.a. hensyn til celledeponering og evt. senere udnyttelse af det deponerede affald.
KL mener i øvrigt at der skal fokus på, at mindre deponeringsanlæg ofte drives sammen med andre aktiviteter (kompostering, nedknusning mv.). En midlertidig nedlukning kan dermed risikere at påføre de andre aktiviteter betydelige omkostningsstigninger.
RenoSam vurderer, at de løbende udgifter til vedligeholdelse af anlæg, der er midlertidigt nedlukkede er så relativt store, at der ikke vil være den store gevinst ved at nedlukke dem midlertidigt, særligt i forhold til de potentielle omkostninger i form af permanent nedlukning. En evt. gevinst vil blive spist af øget transport mellem anlæggene. RenoSam er usikre på, om anlæggenes tekniske udrustning vil have en holdbarhed, som gør det miljømæssigt forsvarligt at forlænge levetiden, det gælder f.eks. dræn og membraner.
RenoSam peger på, at Miljøstyrelsen ikke vil udmelde, hvilke anlæg der skal lukke midlertidigt før sommeren 2009, og at en række eksisterende anlæg står foran store investeringsbeslutninger for at kunne overholde kravene efter 2009.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen er enig i, at der bør være et tilstrækkeligt grundlag for beslutninger om midlertidig nedlukning af anlæg, både hvad angår vilkår og økonomi. Det er hensigten at dette vil ske i form af den benchmark, som forsyningssekretariatet skal gennemføre.
Proceduren ved beslutning om, hvilke anlæg, der skal nedlukkes, rummer en vis grad af frivillighed for anlægsejerne, fordi de i fællesskab skal udarbejde en plan for, hvilke anlæg i regionen, der skal være åbne. Planen skal være baseret på både taksten på anlæggene og en fordeling af affaldsmængden på forskellige affaldstyper.
Styrelsen vurderer, at det tidsrum hvor deponeringsanlæggene skal være midlertidig nedlukket, skønnes at være 5-15 år. Reglerne skal tilrettelægges, så det er muligt at genåbne disse anlæg uden at starte forfra med godkendelsesproceduren. Reguleringen skal bidrage til at det bliver administrativt smidigt at genåbne disse anlæg.
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at den miljømæssige standard på deponeringsanlæg sikres via kravene i reglerne om deponering (deponeringsdirektiv og bekendtgørelse). De anlæg, som er godkendt efter reglerne, har således den fornødne miljøstandard. Hvis affald danmarks forslag om at fylde de miljømæssigt bedste anlæg op først følges, præmieres de anlæg, som har overopfyldt miljøkravene med et samfundsøkonomisk tab til følge. Styrelsen vurderer således, at midlertidig nedlukning af deponeringsanlæg skal ske på baggrund af samlet vurdering, hvor prisen indgår.
Styrelsen er enig i, at midlertidig nedlukning af mindre deponeringsanlæg i visse tilfælde kan betyde, at også andre affaldsaktiviteter, der har været udført i forbindelse med deponeringsaktiviteten, må omstruktureres. Det er ikke muligt på forhånd at afgøre, om de økonomiske konsekvenser af disse afledte omstruktureringer er positive eller negative.
Styrelsen vurderer, at forurenet jord og mellemdeponeret forbrændingsegnet affald bør indgå i en vurdering af det fremtidige kapacitetsbehov. Det er hensigten, at forsyningssekretariatet får opgørelse af kapacitet som en vigtig opgave, der skal løses i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen og kommunerne.
Styrelsen er enig i, at der skal foretages en overordnet national vurdering af gevinsten ved at udvalgte anlæg midlertidig nedlukkes før der træffes en beslutning om midlertidig nedlukning. Der skal således være en samlet samfundsøkonomisk gevinst.
Miljøstyrelsen er ikke enig i at de tekniske konsekvenser af at forlænge anlægges levetid skal belyses nærmere idet nedlukningsperioden ikke forventes at være længere end 15 år.
Deponering – frit valg
DTL og Danske Erhverv mener, at det er positivt, at der kommer et øget regionalt samarbejde om deponeringsanlæggene, så virksomhederne frit kan vælge det deponeringsanlæg, som er mest hensigtsmæssigt for virksomheden.
RenoSam ønsker ikke frit valg af anlæg indenfor regioner, men ønsker, at beslutningen udskydes til resultatet af overgangsplanerne er kendt. Renosam mener ikke, at de nye regioner vil være velegnede som geografisk afgrænsning af anvisningen til deponering, da de nye regioner ikke er sammenfaldende med affaldsoplandene og ønsker i stedet, at det er deponiernes placering og kapacitet, der er afgørende for fastlæggelse af geografisk område.
affald danmark anfører, at grundlaget for, at der kan blive frit valg i regioner, er, at kommuner og affaldsselskaber indgår aftaler om økonomien for både de åbne og midlertidig nedlukkede deponeringsanlæg. affald danmark vurderer, at det billigste anlæg får de største mængder affald, med mindre der indføres en ens deponeringstakst på alle anlæg.
affald danmark mener, at de geografiske oplandes ikke nødvendigvis skal være bundet af de nye regioner, men skal bunde på en helhedsvurdering af tilgrænsende oplande og transportafstande.
RenoSam mener, at modellen savner incitamenter til at fremme samarbejdet mellem deponier indenfor regionerne, eller hellere i større samarbejder mellem kommuner og affaldsselskaber, også på tværs af regionsgrænserne. Der vil være store økonomiske interesser på spil for kommunerne, der kan blive nødt til at lukke moderne og velfungerenede anlæg midlertidigt. RenoSam arbejder på en model, der ud fra lokale behov kan medvirke til at deponierne går sammen i større enheder og gennem samarbejde finder ud af, hvordan de sammen vil få et større deponeringsopland til at fungere, evt. med økonomisk kompensation anlæggene imellem. RenoSam forventer, at modellen er klar efterår 2007. Organisationen foreslår, at kommuner, der ikke ønsker at indgå i samarbejde, skal redegøre for, at det er mest hensigtsmæssigt, at de løser opgaven alene og at denne redegørelse skal fremlægges for miljøministeren, som i medfør af § 49 eventuelt som mulighed skal sikre, at der etableres et samarbejde med andre kommuner/affaldsselskaber.
Reno Djurs mener, at det er urimeligt, at kommuner, der har sikret sig deponeringskapacitet, i fremtiden tvinges til at dele med kommuner i regionen, der free-rider. Anlæggets ejer hæfter for uforudsete hændelser med omkostninger til afværgeforanstaltninger, der ikke er omfattet af sikkerhedsstillelseskrav. Derfor forslag om â€risikotillæg†fra eksterne kommuner – i strid med uniscrap-dom om ej højere betaling fra eksterne kommuner – strider mod forureneren betaler.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen er enig i, at afgrænsningen af det geografiske område, indenfor hvilket der er frit valg af deponeringsanlæg, skal tage udgangspunkt i den fysiske placering af deponierne samt restkapacitet og affaldsoplande. Som anført på dialogmødet er den geografiske afgrænsning ikke nødvendigvis sammenfaldene med de nyoprettede Regioner jf. strukturreformen. Styrelsen inddrager branchen i den nærmere tilrettelæggelse af den nye regulering af deponeringssektoren, når der foreligger en politisk aftale. RenoSams model vil indgå i det videre arbejde med den nye regulering.
Styrelsen vurderer, at der vil være incitamenter til samarbejde, både i form af bedre økonomi og højere forsyningssikkerhed. Deponeringsmodellen lægger op til, at kommuner i større geografiske områder samarbejder om at sikre den fornødne deponeringskapacitet og planlægge, hvordan kapaciteten udnyttes, så der er sikkerhed for at alle almindelige affaldstyper kan modtages i området. Ved at gennemføre en samlet planlægning for hele området bliver deponeringen billigere, fordi de mest effektive anlæg benyttes.
Styrelsen forstår ønsket om, at kommunerne skal have dækket udgifterne til midlertidig nedlukning af deponeringsanlæg. Det fremgår af udspillet, at der skal ske en økonomisk udligning mellem åbne og midlertidigt nedlukkede anlæg.
affald danmark, RenoSam og KL mener ikke, at der kan indføres ny økonomisk regulering før sektoren har konsolideret sig. Det skal ikke ske samtidig med at der evt. skal nedlukkes anlæg midlertidigt, samarbejdes i regioner og opstilles nye krav til deponeringen. De mener desuden, at et prisloft baseret på historiske priser er usikkert, fordi nogle anlæg nedlukkes midlertidigt, så de mængder, der tilgår andre åbne anlæg, øges. – se i øvrigt kommentarer under benchmarking.
affald danmark mener desuden, at prislofter er for ufleksibel en reguleringsform. I forhold til andre områder, hvor der arbejdes med prislofter, f.eks. varmeområdet, findes der ikke nogen referencepris på deponiområdet. Det er uklart, hvilke kriterier prisloftet skal baseres på. affald danmark foreslår, at der i stedet for prislofter udarbejdes en vejledning om hvilke omkostninger, der må indregnes i omkostningerne til deponering.
KL og RenoSam kan ikke støtte prislofter og ophævelse af hvile-i-sig-selv-princippet.
DAKOFA mener, at det er uklart hvorvidt prisloftet alene angår det ikke anviste affald (dvs. erhvervsaffaldet).
RenoSam mener, at et prisloft i kombination med frit valg vil betyde, at de dyreste anlæg ikke fÃ¥r affald nok og derfor mÃ¥ lukke midlertidigt eller permanent, og at de dyreste anlæg i mange sammenhænge vil være de miljømæssigt bedste. â€Regeringens udspil vil sÃ¥ledes undergrave muligheden for at videreføre miljømæssigt sikre deponiaktiviteter. Det kan blive til skade for miljøet.â€
GI forbeholder sig ret til at komme tilbage, når der skal reguleres mere i detaljen, da spørgsmålet om f.eks. prislofter fastsættes på lokalt, regionalt eller nationalt plan vil have stor betydning for de kommende priser for deponi.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen vurderer, at prislofterne tidligst kan træde i kraft i [efter] 2009, hvor deponeringsdirektivets krav er implementeret, og det er klart, hvilke anlæg, der skal lukke. De igangværende omstruktureringer af sektoren bør ikke stå i vejen for en løbende effektivisering af sektoren, uanset hvordan den i øvrigt kommer til at se ud i fremtiden.
Styrelsen mener ikke, at en vejledning om hvilke omkostninger, der må indregnes i deponeringstaksten, giver incitament til omkostningseffektivisering. Et prisloft vil løbende kunne tilpasses, så priserne kan justeres i takt med, at der skabes øget sikkerhed i prisfastsættelsen.
I forbindelse med den nærmere tilrettelæggelse af benchmark og prislofter, skal forsyningssekretariatet i nært samarbejde med branchen og Miljøstyrelsen beslutte, hvordan referenceprisen og øvrige kriterier skal fastlægges.
Af udspillet fremgår det, at prislofterne skal være på det enkelte anlæg og forslaget omfatter således alt affald, der deponeres. Det er ikke fastlagt endnu, hvorvidt der skal være forskellige prislofter for de fire kategorier af affald, som fremgår af deponeringsreguleringen. Det vil blive afklaret i samarbejde med de relevante parter, i forbindelse med den nærmere tilrettelæggelse af prisloftet.
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at den miljømæssige standard på deponeringsanlæg sikres via kravene i reglerne om deponering (deponeringsdirektiv og bekendtgørelse). De anlæg, som er godkendt efter reglerne har således den fornødne miljøstandard. Styrelsen deler ikke vurderingen af, at der er entydig sammenhæng mellem anlæggenes priser og milljø-standard.
DI, Dansk Byggeri, DTL og Danske Erhverv støtter et affaldssekretariat [forsyningssekretariat] under Konkurrencestyrelsen, således at ekspertisen udnyttes optimalt.
DONG Energy opfatter affaldssekretariatets [forsyningssekretariatets] primære opgave som benchmarking, og mener ikke der vil være brug for et sekretariat, hvis deres egne anbefalinger om at vente med benchmarking til den endelige reguleringsmodel er valgt, imødekommes.
KL og RenoDjurs efterspørger en klar kompetencefordeling mellem kommuner, stat og affaldssekretariat [forsyningssekretariat] på deponeringsområdet. RenoDjurs mener, at kommunens rolle bliver udhulet, og at der kommer for mange parter indover, hvilket giver uklare ansvars- og kompetenceforhold. Ønsker klare snitflader - enten kommune, nationalt eller markedsgørelse.
affald danmark og KL mener ikke, at der er behov for benchmark og prislofter og dermed at det ikke er relevant at etablere et statsligt affaldssekretariat [forsyningssekretariat].
RenoSam finder, at etableringen af et affaldssekretariat [forsyningssekretariat] vil være særdeles bureaukratisk og dyrt og skønner, at det vil beløbe sig til i størrelsesordenen 5 til 15 mio. kr. årligt.
RenoSam er imod affaldssekretariat [forsyningssekretariat] på forbrændingsområdet, hvor man vil fastholde, at det er kommunerne, der har kapacitetsansvaret og ikke mener, at et sekretariat vil have mandat til at sikre forsyningssikkerheden for den eksisterende forbrændingskapacitet.
Reno Djurs mener at affaldssekretariat [forsyningssekretariat] for deponeringsanlæg vil betyde en centralisering og ekspropriation af kommunale værdier. Nuværende klare model med sammenhæng mellem ejerskab, ansvar og og kompetencer erstattes af uklare kompetenceforhold mellem anlægsejer, regionens kommuner i fællesskab og affaldssekretariatet [forsyningssekretariatet]. Reno Djurs mener, at det er urimeligt, at kommunerne har det økonomiske, tekniske og miljømæssige ansvar, mens affaldssekretariatet [forsyningssekretariatet] kan fastlægge om det skal være åbent og for hvem– og hvad den højeste pris skal være.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Styrelsen er enig i, at der skal være en klar ansvars- og kompetencefordeling på deponeringsområdet. Udspillet lægger op til, at kommunerne har ansvar for at føre tilsyn med affaldsproducenter og anlæg, og at anvise affaldet fra kommunen til deponering. Det kommunale samarbejde i deponiregioner får ansvar for at sikre deponeringskapacitet, herunder til at deponere alle almindelige affaldstyper og finde placering for evt. nye deponeringsanlæg. Forsyningssekretariatet får til ansvar at godkende deponiregionernes kapacitetsplaner, gennemføre benchmark og fastsætte individuelle prislofter for deponeringsanlæggene.
Miljøstyrelsen er ikke enig i, at etablering af et forsyningssekretariat vil betyde nogen ændringer i, hvem der har kapacitetsansvar for forbrændingsanlæg. Det forbliver hos kommunerne. Sekretariatets eneste opgave på forbrændingsområdet bliver at gennemføre benchmarking af anlæggene.
Styrelsen har ikke haft til hensigt at komme med forslag, som er ekspropriative. Da anlæggene indtil videre er underlagt hvile-i-sig-selv princippet, kan der ikke tjenes overskud, og dermed er der ikke tale om tabt fortjeneste ved midlertidig nedlukning. Det forhold, at det enkelte anlæg kompenseres for driftsomkostningerne i nedlukningsperioden, betyder, at anlægget holdes skadesfrit. Samtidig åbnes anlæggene for flere affaldsproducenter, hvilket betyder, at den gennemsnitlige takst kan sættes ned.
Dansk Energi, GI, Danmarks Naturfredningsforening og DTL støtter forslaget om at bruge affald til fremstilling af biobrændstof.
Marius Pedersen A/S ser positivt på, at regeringen vil fremme udviklingen af miljøeffektive teknologier.
KL savner en konkretisering af kommunernes rolle i forbindelse med satsningen på bioethanol, f.eks. om der skal sættes nationale mål for specifikke biomasseaffaldsfraktioner: affaldstræ, slam, fedt o.a.
Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at affald udsorteret til genanvendelse, f.eks. papir, ikke skal anvendes til fremstilling af bioethanol.
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål ønsker biogas- og komposteringsteknologi inddraget, og ønsker separat indsamling og genanvendelse af organisk materiale frem for forbrænding.
DAKOFA oplyser, at restfraktionen fra fremstilling af biobrændstoffer kan genanvendes til jordforbedringsmidler.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Teknologien til at udnytte usorteret husholdningsaffald til fremstilling af bioethanol, er endnu ikke færdigudviklet eller velbeskrevet, og der skal gennemføres miljø- og samfundsøkonomiske analyser, der sammenligner teknologien f.eks. med konventionel affaldsforbrænding. Det er derfor for tidligt at melde noget konkret ud om nationale behandlingskrav ol.
Forslaget om anvendelse af affald til fremstilling af bioethanol, sigter mod at usorteret husholdningsaffald kan anvendes. Det er ikke hensigten at ændre på kravene om udsortering i fraktioner med henblik på genanvendelse.
Miljøstyrelsen har tidligere lavet en samfundsøkonomisk analyse af udsortering af den organiske fraktion fra husholdningsaffaldet. Rapporten viser, at indsamlingsomkostningerne er for store i forhold til det begrænsede energiudbytte ved bioforgasning eller kompostering.
Både KL, affald danmark og RenoSam påpeger, at det ikke er afklaret, hvordan forskning og udvikling finansieres fremover og om der afsættes ekstra ressourcer på dette område. KL og affald danmark foreslår, at en del af provenuet fra affaldsafgiften kan anvendes til teknologiudvikling.
Miljøstyrelsens bemærkninger
I tilknytning til Regeringsudspillet oprettes der ikke en særlig pulje til udvikling af de beskrevne initiativer. Der findes en række eksisterende finansieringskilder, som forslagene bliver finansieret igennem. I konsultation med DI yder Miljøstyrelsen tilskud til forskellige udviklings-, udrednings- og forskningsprojekter over Virksomhedsordningen. Gennem EUDP finansieres en del af indsatsen med udvikling af 2. generations bioethanol. PSO midlerne finansierer forskellige forsknings- og udviklingsprojekter knyttet til energiområdet, hvor en del projekter inden for affaldsområdet kan støttes. Disse finansieringskilder er kendt og anvendes allerede af branchens aktører.
Miljøstyrelsen råder ikke over provenuet fra affaldsafgiften, det hører ind under Skatteministerens ressort.
affald danmark er enig i, at nye behandlingsmetoder kan støttes ved at stille behandlingskrav både nationalt og i EU, men understreger, at det skal være dokumenteret, at den nye behandlingsform er miljøøkonomisk fornuftig. RenoSam understreger betydningen af økonomiske virkemidler for at sikre tilførsel af affald til de nye behandlingsmetoder. KL opfordrer til, at der skabes muligheder for at udnytte den know-how, som de kommunale medarbejdere ligger inde med i dag og ønsker endvidere, at der skabes gode rammer for at understøtte eksportfremme projekter mellem offentlige og private aktører.
DI støtter forslaget om at ændre de statslige rammer for at lette teknologiudvikling.
GI understreger, at den private sektor er bedst til eksport af innovative tiltag. NOMI i/s anbefaler, at miljøteknologier udbredes i Danmark, før der tænkes globalt.
Miljøstyrelsens bemærkninger:
Inden der stilles særlige nationale behandlingskrav, skal der gennemføres en miljø- og samfundsøkonomisk analyse, der dokumenterer konsekvenserne ved initiativet.
Miljøstyrelsen vurderer, at de anførte synspunkter er relevante, og at det skal vurderes konkret i forbindelse med udformningen af konkrete projekter. Â
Forbrugerrådet nævner affaldsforebyggelse og brugen af alternative materialer f.eks. til imprægneret træ og PVC.
Sundhedsstyrelsen efterlyser initiativer, som kan reducere de mest sundhedsskadelige og miljøbelastende stoffer, eller øge genanvendelsen af farligt affald.Â
RenoSam har forslag til en lang række udviklingsprojekter, som kan sikre den fortsatte teknologiudvikling indenfor forbrænding og deponering.
Miljøstyrelsens bemærkninger:
Miljøstyrelsen har igangsat initiativer omkring PVC og imprægneret træ. I forhold til forslag til nye udviklingsprojekter, henvises til Miljøstyrelsens bemærkninger under punktet: Finansiering af forskning og udviklingsprojekter.
Renosam Ønsker offentligt – privat samarbejde om teknologiudvikling, herunder også om finansiering. Ønsker visionær og fremadrettet udviklingsstrategi for affaldssektoren med klar kobling mellem innovation, forskning og teknologiudvikling i forhold til miljø-, energi- og klimapolitikken.
Greenpeace lægger vægt på at den danske affaldssektor indrettes så den fremmer individuelt producentansvar og sikrer incitamenter til innovative produkter. I den forbindelse har Greenpeace den opfattelse at bl.a. den danske gennemførelse af WEEE-direktivet ikke virker på denne måde, da husholdningselskrot indsamles under en fælles ordning, hvor producenterne ikke kan få udsorteret deres egne produkter.
Miljøstyrelsens bemærkninger
WEEE-direktivets producentansvar for elskrot fra husholdninger kan gennemføres med individuelle eller kollektive ordninger. I Danmark har man valgt et system med fælles ansvar, da dette sikrer en administrativ velfungerende og effektiv indsamling af husholdningselskrot, der bygger på kommunale indsamlingsordninger, og som dermed begrænser affaldstransporten. Producenterne får tildelt en mængde svarende til den markedsandel, som de sælger. I denne tildeling er det korrekt, at der ikke sorteres i forhold til den enkelte producent. Miljøstyrelsen kan oplyse, at der indenfor den danske model er mulighed for at tilbagetage egne produkter, da producenterne f.eks. via forhandlere kan indsamle deres egne produkter, når de er blevet til affald. Hvis de gør det, vil de blive godskrevet denne mængde i forhold til den resterende mængde, der skal fordeles. Hermed fastholdes direktivets hensigt om at give producenterne incitament til at udvikle "bedre" produkter, der er lettere at håndtere og giver mindre miljøbelastning, når de bliver til affald.
For elskrot fra virksomheder gælder der et individuelt ansvar, idet den enkelte producent har ansvaret for affaldet, medmindre der indgås en aftale med køber om, at denne overtager ansvaret.
Den danske model er relativt let at administrere i forhold til en individuel ordning, hvor hver producent udelukkende tager sine egne produkter retur fra husholdningerne. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at en individuel ordning vil være vanskeligere at få til at fungere administrativt, og at den alt andet lige vil komme til at medføre øget transport.